Befolkningsprognose 2017 2029 og boligmarkedet i Rudersdal Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 5 1. Sammenfatning... 7 2. Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune... 9 2.1 Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper... 11 2.2 Befolkningsudviklingen i kommunens delområder... 16 3. Forudsætninger for prognosen... 19 3.1 Historisk befolkningsudvikling... 20 3.2 Fødsler... 21 3.3 Dødsfald... 23 3.4 Det fremtidige boligbyggeri og flytninger... 23 3.5 Flygtninge... 26 4. Befolkningsprognose 2016 og den faktiske udvikling... 31 5. Sammenligning af Befolkningsprognose 2017 og Befolkningsprognose 2016... 37 6. Boligmarkedet i Rudersdal Kommune... 39 6.1 Udviklingen på boligmarkedet... 39 6.2 Tilflytning og boligpriser... 41 6.3. Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner... 43 6.4 Boligmarkedet i delområder... 45 7. Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune... 47 7.1 Alders- og kønsfordeling... 47 7.2 Oprindelse... 48 7.3 Boligforhold... 48 7.4 Familieforhold... 50 7.5 Stillinger, erhverv og uddannelse... 51 8. Bilag... 53 Resultattabeller... 71 Sagsnr. 16/25038 3
Indledning Befolkningsprognose 2017-2029 er udarbejdet i februar 2016. Prognosen er baseret på COWIs befolkningsprognosemodel, Demografix. Resultaterne af befolkningsprognosen giver blandt andet et billede af: hvor mange børn, der vil være i kommunens dagtilbud hvor mange elever, kommunen kan forvente i skolerne udviklingen i antallet af ældre borgere hvor mange skatteydere, kommunen kan forvente i de kommende år Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en præcis forudsigelse, men en fremskrivning af befolkningsudviklingen baseret på historiske data og det forventede boligbyggeri. I rapporten præsenteres befolkningsprognosens resultater og forudsætninger. Rapporten er opdelt i følgende dele: 1. Kapitel 1 indeholder en kort sammenfatning af prognosen 2. I kapitel 2 gennemgås befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune, herunder for udvalgte aldersgrupper og delområder 3. I kapitel 3 gennemgås forudsætningerne for befolkningsprognosen 4. Kapitel 4 belyser forskellen mellem prognosen fra 2016 og den faktiske udvikling 5. Kapitel 5 viser forskellen mellem den ny prognose og prognosen fra 2016 6. Kapitel 6 indeholder som noget nyt en beskrivelse af boligmarkedet i Rudersdal Kommune og betydningen for befolkningsudviklingen 7. Kapitel 7 giver et miniportræt af rudersdalborgerne, hvis bolig- og familieforhold samt erhverv og uddannelse mv. sammenlignes med indbyggerne i Region Hovedstaden og i landet som helhed Sidst i rapporten præsenteres en række bilag. Bilagene omfatter kort over distrikterne, boligprogrammet, prognosens område- og distriktsinddeling samt tabeller over befolkningsudviklingen opdelt på distrikter. Befolkningsprognosen er et centralt element i kommunens budgetlægning og planlægning. Budgetteringen af udgiftsbudgettet på en række store serviceområder bliver således reguleret i forhold til den forventede udvikling i antallet af indbyggere i den relevante aldersgruppe, ligesom skatteindtægter samt tilskuds- og udligningsbeløb er afhængige af befolkningsudviklingen. Herudover bruges befolkningsprognosen til at vurdere behovet for pladser i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger samt behovet for plejeboliger mv. Befolkningsprognosen er godkendt som planlægningsgrundlag af Økonomiudvalget den 22. marts 2017. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar i de enkelte år. 2017-tallet er således det af Danmarks Statistik opgjorte indbyggertal den 1. januar 2017. Med mindre andet er nævnt, stammer data i de viste figurer og tabeller fra befolkningsprognosemodellen. Kontaktperson for befolkningsprognosen er Lone Neerhøj, Økonomi (lone@rudersdal.dk). 5
1. Sammenfatning Befolkningsprognose 2017-2029 for Rudersdal Kommune viser, at indbyggertallet stiger fra 56.133 indbyggere i 2017 til ca. 58.460 indbyggere i 2029. Det er en stigning på over 2.300 personer svarende til 4 procent. Ifølge prognosen er der en stigning i antallet af ældre borgere og i antallet af småbørn (0-5-årige), mens der bliver færre børn i skolealderen og samlet set lidt færre personer i den mest erhvervsaktive alder fra 26 59 år. Det betyder, at der vil være en stigning i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Stigningen i antallet af ældre borgere og reduktionen i antallet af 6-15-årige genkendes fra tidligere prognoser. I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage 340 flygtninge inkl. familiesammenføringer i de kommende fire år. Det er mere end en halvering i forhold til 2016-prognosen. Det er ifølge sagens natur forbundet med stor usikkerhed at vurdere det fremtidige antal flygtninge i kommunen. Endvidere er det lagt til grund for prognosen, at antallet af boliger vil stige med 933 i prognoseperioden (antal nyopførte boliger fratrukket antal nedlagte boliger). Sammenlignet med tidligere prognoser er der tale om en væsentlig udvidelse af det forventede boligbyggeri, hvilket kan tilskrives den planlagte opførelse af 300 ungdomsboliger i Nærum. Det fremtidige boligbyggeri og indflytningen i de nye boliger er præget af betydelig usikkerhed, hvilket også gælder for antallet af fødsler og nettotilflytningen til kommunen, da der har været markante udsving heri i de senere år. 7
2. Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Ifølge Befolkningsprognose 2017-2029 stiger indbyggertallet i Rudersdal Kommune relativt meget frem til 2022, hvorefter stigningen er mere moderat. Fra 2026 er indbyggertallet ret stabilt, jf. Figur 1. Den relativt store stigning i indbyggertallet i de første år skyldes primært en kombination af den forventede nettotilflytning af flygtninge og det forudsatte boligbyggeri, jf. kapitel 3. Samlet forventes en stigning på mere end 2.300 personer svarende til 4,1 procent i løbet af prognoseperioden. Dermed stiger indbyggertallet fra 55.133 i 2017 til ca. 58.460 indbyggere i 2029. Figur 1. Hidtidig og forventet udvikling i antal indbyggere i Rudersdal Kommune Som det fremgår af Tabel 1 er der udsigt til en markant stigning i antallet af ældre borgere i de kommende år. I 2029 vil næsten hver tredje af kommunens borgere være over 60 år ifølge prognosen. Antallet af børn i skolealderen ventes at falde med 4,6 procent, og der er ligeledes et lille fald i antallet af borgere i den mest erhvervsaktive alder fra 26-59 år. Derimod er der en stigning i antallet af 0-5-årige på 14,4 procent sammenlignet med 2017. Tabel 1. Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper den 1. januar Status Prognose Ændring 2017-2029 Relativ aldersfordeling (procent) 2017 2018 2021 2029 Antal Procent 2017 2029 0 år 472 486 531 551 79 16,8 0,8 0,9 0-5 år 3.392 3.457 3.687 3.879 487 14,4 6,0 6,6 6-15 år 7.860 7.769 7.666 7.500-360 -4,6 14,0 12,8 16-25 år 6.237 6.181 6.153 5.917-320 -5,1 11,1 10,1 26-42 år 8.495 8.572 8.977 9.074 579 6,8 15,1 15,5 43-59 år 14.128 14.110 14.131 13.427-701 -5,0 25,2 23,0 60-79 år 12.397 12.485 12.782 13.275 878 7,1 22,1 22,7 80+ år 3.624 3.734 4.116 5.390 1.766 48,7 6,5 9,2 I alt 56.133 56.307 57.512 58.462 2.329 4,1 100,0 100,0 9
Fra 2017 til 2021 er der en stigning i det samlede indbyggertal på næsten 1.400 personer, jf. Tabel 2. Den langsigtede tendens til flere ældre gør sig også gældende i denne periode samtidig med, at der bliver flere småbørn og færre børn i skolealderen. Tabel 2. Befolkningsudvikling frem til 2021 2017 2018 2019 2020 2021 0 år 472 486 503 517 531 0-5 år 3.392 3.457 3.493 3.581 3.687 6-15 år 7.860 7.769 7.801 7.702 7.666 16-25 år 6.237 6.181 6.227 6.235 6.153 26-42 år 8.495 8.572 8.723 8.825 8.977 43-59 år 14.128 14.110 14.200 14.223 14.131 60-79 år 12.397 12.485 12.534 12.630 12.782 80+ år 3.624 3.734 3.873 4.002 4.116 I alt 56.133 56.307 56.851 57.197 57.512 Udviklingen i antallet af kvinder og mænd er ret parallel både historisk og i prognoseperioden, jf. Figur 2. Historisk har der dog været en lidt stærkere stigning i antallet af mænd, således at forskellen er indsnævret med over 350 personer fra 2004 til 2017. Figur 2. Antal kvinder og mænd i Rudersdal Kommune 2004-2029 I 2019 er der en lille nedgang i den gennemsnitlige husstandsstørrelse, jf. Tabel 3. Det er primært det forventede byggeri af 300 ungdomsboliger, der trækker den gennemsnitlige husstandsstørrelse ned. I den sidste del af prognoseperioden ventes indbyggertallet at vokse lidt hurtigere end antallet af nye boliger, således at husstandsstørrelsen stiger. 10
Tabel 3. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal boliger 25.254 25.239 25.046 25.150 25.225 25.462 25.509 25.497 25.551 25.717 25.798 Antal indbyggere 53.869 53.915 54.444 54.765 54.630 54.827 55.034 55.441 55.739 56.133 56.307 Gns. husstandsstørrelse 2,13 2,14 2,17 2,18 2,17 2,15 2,16 2,17 2,18 2,18 2,18 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 Antal boliger 26.153 26.334 26.479 26.562 26.644 26.675 26.695 26.702 26.708 26.712 26.716 Antal indbyggere 56.851 57.197 57.512 57.710 57.906 58.041 58.156 58.242 58.320 58.391 58.462 Gns. husstandsstørrelse 2,17 2,17 2,17 2,17 2,17 2,18 2,18 2,18 2,18 2,19 2,19 Kilde: Demografix-prognosemodel, Danmarks Statistik og boligprogram for Rudersdal Kommune for 2017-2029. I de næste to afsnit beskrives forskydninger i alderssammensætningen og forskydninger i indbyggertallet mellem de enkelte områder i kommunen. I kapitel 4 er der en gennemgang af prognosens forudsætninger, herunder forudsætningerne vedrørende boligbyggeriet. 2.1 Befolkningsudvikling for udvalgte aldersgrupper Som Figur 3 viser, er der udsigt til fald i indbyggertallet for aldersgrupperne mellem 5 og 29 år og 40-59 år samt 70-79 år, mens der ifølge prognosen bliver flere indbyggere i de øvrige aldersgrupper (og især flere 80+ årige). Fra 2017 til 2029 ventes antallet af borgere over 90 år at stige fra 770 til mere end 1.100. Figur 3. Antal indbyggere i 5- og 10-års aldersgrupper i 2017 og 2029 Efter nogle år med relativt få 0-årige, var der en tydelig stigning i 2016 og det høje niveau blev stort set opretholdt i 2017, jf. Figur 4. Stigningen skyldes et højere af fødselstal efter fire år med bemærkelsesværdigt få fødsler. Fødselstilbøjeligheden er stigende i hovedparten af prognoseårene, men aftager svagt i slutningen af prognoseperioden, hvilket fører til en lille nedgang i antallet af 0- årige efter 2025. 11
Figur 4. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-årige I figurerne nedenfor vises udviklingen i indbyggertallet i udvalgte aldersgrupper. Udviklingen afspejler primært, at de nuværende indbyggere rykker op i aldersgrupperne i løbet af prognoseperioden. Endvidere er indbyggertallet påvirket af det forudsatte boligbyggeri og forudsætningerne om en fortsat nettotilflytning af flygtninge primært i 2017 og 2018. Derudover vil det forventede fald i dødeligheden føre til en stigning i antallet af ældre borgere. Figur 5. Hidtidig og forventet udvikling i antal 0-5 årige 12
Figur 6. Hidtidig og forventet udvikling i antal 6-15-årige Figur 7. Hidtidig og forventet udvikling i antal 16-25-årige Figur 8. Hidtidig og forventet udvikling i antal 26-42-årige 13
Figur 9. Hidtidig og forventet udvikling i antal 43-59-årige Figur 10. Hidtidig og forventet udvikling i antal 60-79-årige Figur 11. Hidtidig og forventet udvikling i antal 80+ årige 14
Det samlede billede med flere ældre borgere, flere småbørn og færre børn i skolealderen i løbet af prognoseårene er illustreret i Figur 12. Figur 12. Antal indbyggere i forskellige aldersgrupper (indeks 2017=100) Forsørgerbrøk og ældrebrøk I Figur 13 er vist udviklingen i den såkaldte forsørgerbrøk (forholdet mellem antal personer udenfor den erhvervsaktive alder og antal personer i den erhvervsaktive alder). Som det fremgår, stiger forsørgerbrøken i Rudersdal Kommune, således at der i 2029 er 0,8 person uden for den erhvervsaktive alder (dvs. børn og ældre) for hver 16-64-årig. Ses der alene på forholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive, er der også her en stigende andel. Ifølge prognosen vil der i 2029 være knap en halv indbygger over 65 år for hver indbygger i den erhvervsaktive alder. Figur 13. Forsørgerbrøk og ældrebrøk 15
2.2 Befolkningsudviklingen i kommunens delområder I dette afsnit vises befolkningsudviklingen i kommunens bydele, skoledistrikter og daginstitutionsområder opdelt på forskellige aldersgrupper. Inddelingen i bydele, distrikter og områder fremgår af oversigten og kortene i bilaget. Endvidere viser bilagstabellerne en mere detaljeret befolkningsudvikling i områderne. Bydele Som Tabel 4 viser, ventes indbyggertallet at stige i alle kommunens bydele på nær Bistrup og Birkerød Øst. Indbyggertallet i Birkerød Øst er dog praktisk talt uændret fra 2017 til 2029. Der kommer især flere indbyggere fra 2017 til 2029 i Nærum og Vedbæk blandt andet som følge af det forudsatte byggeri af 300 ungdomsboliger i Nærum og 160 nye boliger på Henriksholm. Tabel 4. Antal indbyggere i bydelene i Rudersdal Kommune i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) 2017 2021 2029 2017-2021 2017-2029 2017-2021 2017-2029 Birkerød Vest 7.003 7.019 7.035 16 32 0,2 0,5 Birkerød Øst 5.098 5.096 5.096-2 -2 0,0 0,0 Bistrup 4.973 4.940 4.920-33 -53-0,7-1,1 Brådebæk- Sandbjerg 1.417 1.462 1.537 45 120 3,2 8,5 Gl. Holte 3.848 3.995 4.034 147 186 3,8 4,8 Holte 10.729 10.703 10.820-26 91-0,2 0,9 Høsterkøb 1.184 1.198 1.205 14 21 1,2 1,7 Kajerød 3.594 3.801 3.778 207 184 5,8 5,1 Nærum 5.378 5.894 5.934 516 556 9,6 10,3 Rude Skov 18 18 18 0 0 0,0 0,0 Skodsborg 1.249 1.300 1.365 51 116 4,1 9,3 Søllerød 3.795 3.789 3.851-6 56-0,2 1,5 Trørød 4.606 4.654 4.703 48 97 1,0 2,1 Vedbæk 3.136 3.270 3.478 134 342 4,3 10,9 Ikke fordelt 1) 105 372 688 267 583 254,7 555,0 I alt 56.133 57.512 58.462 1.379 2.329 2,5 4,1 1) Denne gruppe består blandt andet af personer, der ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune f.eks. som følge af, at de kan være udstationeret af staten mv. Endvidere er det valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der forventes at komme til kommunen efter 2017. Der er generelt en stigning i antallet af ældre borgere i kommunens bydele, jf. Tabel 5, men den procentvise stigning er særlig udtalt i Brådebæk-Sandbjerg, Birkerød Øst, Høsterkøb og Vedbæk. Stigningen afspejler primært fremskrivningen af de nuværende indbyggere i området, men nyt plejeboligbyggeri påvirker også tallene. 16
Tabel 5. Antal 80+ årige i bydelene i Rudersdal Kommune i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) 2017 2021 2029 2017-2021 2017-2029 2017-2021 2017-2029 Birkerød Vest 470 537 737 67 267 14,3 56,9 Birkerød Øst 244 335 439 91 195 37,3 80,0 Bistrup 237 264 375 27 138 11,5 58,4 Brådebæk- Sandbjerg 21 31 55 10 34 47,1 163,9 Gl. Holte 348 397 473 49 125 14,0 35,9 Holte 698 747 947 49 249 7,1 35,6 Høsterkøb 39 47 68 8 29 21,7 74,1 Kajerød 275 313 392 38 117 13,7 42,4 Nærum 480 552 695 72 215 15,0 44,8 Rude Skov 0 0 0 0 0 - - Skodsborg 165 164 239-1 74-0,7 44,6 Søllerød 229 238 333 9 104 4,0 45,4 Trørød 237 261 321 24 84 10,3 35,5 Vedbæk 181 228 306 47 125 26,2 69,3 Ikke fordelt 1) 0 1 9 1 9 - - I alt 3.624 4.116 5.390 492 1.766 13,6 48,7 1) Denne gruppe består blandt andet af personer, der ikke har fast adresse i Rudersdal Kommune f.eks. som følge af, at de kan være udstationeret af staten mv. Endvidere er det valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der forventes at komme til kommunen efter 2017. Skoledistrikter Kommunalbestyrelsen besluttede i januar 2017, at de 12 eksisterende skoledistrikter skal erstattes af tre skoledistrikter som forsøg i de kommende to skoleår. Som det fremgår af Tabel 6, ventes der at være tilbagegang i antallet af børn i skolealderen i to af de tre nye skoledistrikter. Stigningen i Skoledistrikt Nærum/Trørød/Vedbæk skyldes blandt andet det forventede boligbyggeri i området. Stigningen i antallet af 6-15 årige, der ikke er fordelt, skyldes den forudsatte tilflytning af flygtninge inkl. familiesammenføringer. Det er valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der kommer til kommunen efter 2017, dels fordi boligplaceringen er ukendt, dels for at undgå påvirkningen på skoledistrikterne. Tabel 6. Antal 6-15-årige i Rudersdal Kommunes skoledistrikter i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) 2017 2021 2029 2017-2021 2017-2029 2017-2021 2017-2029 Birkerød 3.322 3.183 3.005-139 -317-4,2-9,6 Holte/Søllerød 2.155 2.004 1.856-151 -299-7,0-13,9 Nærum/Trørød/Vedbæk 2.372 2.411 2.499 39 127 1,7 5,4 Ikke fordelt 11 67 141 56 130 507,7 1.179,7 I alt 7.860 7.666 7.500-194 -360-2,5-4,6 Note: Tabellen viser de 6-15-åriges bopælsområde. Antallet af elever i de enkelte skoler vil typisk afvige fra de viste tal, idet nogle af børnene f.eks. vil gå i en anden af kommunens skoler, i privatskole eller i en anden kommunes skole, lige som skolerne i Rudersdal Kommune kan have elever med bopæl i andre kommuner. 17
Daginstitutionsområder Med virkning fra 1. januar 2017 er antallet af daginstitutionsområder blevet reduceret fra fem til fire. Der er ret stor variation mellem de enkelte daginstitutionsområder i kommunen med hensyn til udviklingen i antal 0-5-årige, jf. Tabel 7. I Hestkøb kommer der kun 25 flere 0-5-årige i prognoseperioden svarende til en stigning på 3,4 procent, mens der i de øvrige daginstitutionsområder er tocifrede stigningsprocenter. Der er en særlig store stigning i antallet af småbørn i Bøgebakkens område, hvilket skal ses i sammenhæng med det forudsatte boligbyggeri i området. Stigningen i antallet af 0-5 årige, der ikke er fordelt, skyldes også her den forudsatte tilflytning af flygtninge inkl. familiesammenføringer, idet det er valgt ikke at foretage en geografisk fordeling af de flygtninge, der kommer til kommunen efter 2017. Tabel 7. Antal 0-5-årige i Rudersdal Kommunes daginstitutionsområder i 2017, 2021 og 2029 Ændring (antal) Ændring (procent) 2017 2021 2029 2017-2021 2017-2029 2017-2021 2017-2029 Birkehaven 693 732 765 39 72 5,6 10,5 Bøgebakken 1.102 1.240 1.324 138 222 12,5 20,1 Hestkøb 740 776 765 36 25 4,9 3,4 Holte 854 897 955 43 101 5,1 11,8 Ikke fordelt 3 42 70 39 67 1.295 2.228 I alt 3.392 3.687 3.879 295 487 8,7 14,4 Note: Inddelingen i daginstitutionsområder fremgår af kortet i bilaget. Birkehaven: Den østlige del af Birkerød og Høsterkøb-Sandbjerg Bøgebakken: Nærum, Trørød, Skodsborg og Vedbæk Hestkøb: Bistrup og den vestlige del af Birkerød Holte: Holte, Gl. Holte og Søllerød 18
3. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal samt boligprogrammet frem til 2029. I prognoseberegningerne er Rudersdal Kommune inddelt i 213 basisområder. Disse basisområder sammenlægges til 3 skolegrunddistrikter, 4 daginstitutionsområder, 3 pasningsområder, 7 hjemmeplejedistrikter og 14 bydelsdistrikter. Områdeopdelingen er nærmere beskrevet i bilaget. Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden 1. januar 2004-1. januar 2017. Udtrækkene indeholder oplysninger for alle basisområder i kommunen om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, antal fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen som til og fra kommunen. For at minimere beregningsusikkerheden er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, og som derfor er beregnet som samlede statistikenheder. Desuden er der udskilt områder med særlige befolkningsforhold, som for eksempel plejecentre. Indbyggertallet i disse områder er som udgangspunkt forudsat konstante over hele prognoseperioden (og benævnes derfor "konstantområder"). Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af balancen mellem fødsler og dødsfald samt balancen mellem til- og fraflytninger. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden I Demografix-prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald, genereres af befolkningen selv og ville være eneste årsag til ændringer i folketallet, hvis der ikke var til- og fraflytninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere til den eksisterende boligmasse, dels af antal tilflyttere til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere fra den eksisterende boligmasse og antal fraflyttere fra nedlagte boliger. Ved beregningen af tilflytningen skelnes der i modellen mellem tilflytninger fra andre kommuner og udenlandske tilflytninger. Befolkningsprognosen er ikke nogen egentlig forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling. Prognosen beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, såfremt de forudsætninger, den bygger på, bliver opfyldt i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være størst usikkerhed knyttet til delområder med små folketal. Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fødselshyppighed, dødshyppighed mv. 19
Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen er baseret på befolkningsdata fra 2004 2016. Dødeligheden er dog beregnet på grundlag af data for årene 2012 2016, således at tendensen til lavere dødelighed får tydeligere effekt i prognoseårene. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider, og fødselstallet f.eks. stiger voldsomt, eller hvis der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når en årgangs størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. 3.1 Historisk befolkningsudvikling Af Figur 14 fremgår, at Rudersdal Kommune havde en befolkningstilvækst, der var lidt mindre end landsgennemsnittet og væsentligt lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden fra 2008 til 2017. Figur 14. Befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kommunens indbyggertal har stort set fulgt med udviklingen på landsplan siden midten af 2012, mens der har været en noget stærkere befolkningstilvækst i Region Hovedstaden. Den afdæmpede befolkningsudvikling i Rudersdal Kommune skal blandt andet ses i lyset af de begrænsede muligheder for nybyggeri som følge af, at kommunen praktisk talt er fuldt udbygget. 20
Befolkningens nettobevægelse Der er flere faktorer, der spiller ind på den samlede nettobevægelse i Rudersdal Kommunes indbyggertal. En central faktor er det antal personer, der flytter til og fra kommunen fra andre kommuner. De væsentligste årsager til, at borgerne flytter, er: Jobskifte, ægteskab, uddannelse og familieforøgelse. En anden vigtig faktor er det antal personer, der udvandrer fra kommunen og bosætter sig i et andet land, samt det antal personer, der bevæger sig den modsatte vej. Endelig spiller antal fødte og døde (fødselsoverskuddet) en væsentlig rolle. Tabel 8. Befolkningens nettobevægelser i Rudersdal Kommune 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Befolkningen ultimo forrige år 54.444 54.765 54.630 54.827 55.034 55.441 55.739 Levendefødte 519 409 443 402 411 454 461 Døde 583 568 535 551 518 595 536 Fødselsoverskud -64-159 -92-149 -107-141 -75 Tilflyttede 3.307 3.022 3.435 3.653 3.736 3.857 3.868 Fraflyttede 3.023 3.118 3.282 3.446 3.470 3.756 3.723 Nettotilflyttede 284-96 153 207 266 101 145 Indvandrede 1.004 911 900 972 1.100 1.165 1.083 Udvandrede 845 797 769 795 844 823 745 Nettoindvandrede 159 114 131 177 256 342 338 Korrektioner -58 6 5-28 -8-4 -14 Befolkningstilvækst 321-135 197 207 407 298 394 Befolkningen ultimo 54.765 54.630 54.827 55.034 55.441 55.739 56.133 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Ultimo-tallet offentliggøres efter ca. 1½ måned og svarer til det officielle indbyggertal pr. 1. januar året efter. Opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer blev ændret i 2016. En vandring opgøres nu efter det tidspunkt, hvor vandringen blev registreret, og ikke efter hvornår vandringen blev foretaget. Det er typisk mellem 10 og 20 procent af udvandringerne, der er foretaget før opgørelsesåret, mens det tilsvarende tal for indvandringerne er 2-3 procent. Som det fremgår af Tabel 8, har kommunen et negativ fødselsoverskud, idet antallet af døde overstiger antallet af fødte. Fødselsunderskuddet bliver dog som hovedregel mere end opvejet af nettoindvandringen til kommunen. Desuden har der i alle år, bortset fra 2011, været nettotilflytning til kommunen fra andre kommuner. I det seneste par år har nettoindvandringen oversteget nettotilflytningen. Det har blandt andet sammenhæng med tilgangen af flygtninge til kommunen, jf. afsnit 4.5. Samlet indebar disse bevægelser en befolkningstilvækst på 394 personer i 2016. 3.2 Fødsler Figur 15 viser udviklingen i den samlede fødselshyppighed (fertilitet) for hele landet, hovedstadsregionen og Rudersdal Kommune. Fødselshyppigheden i Rudersdal Kommune udviste en nedadgående tendens i kølvandet på den økonomiske krise, men rettede sig siden op. Der var en tydelig stigning i fødselshyppigheden i 2015 og 2016. Dermed nåede den gennemsnitlige fødselshyppighed i kommunen op over 2 børn pr. kvinde i 2016 for første gang siden 2010. Fødselshyppigheden i kommunen er typisk noget større end lands- og (især) regionsgennemsnittet, og forskellen blev udvidet efter den relativt store stigning i 2015. Som det fremgår af figuren, har der været større udsving i den samlede fødselshyppighed i Rudersdal Kommune end i regionen og landet som helhed, hvilket gør det vanskeligere at forudsige fødselstallet. 21
Figur 15. Samlet antal fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Note: Figuren viser det antal levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af deres 15.-49. år, hvis de i hver aldersklasse føder det antal børn, som er angivet ved årets fertilitetskvotienter. I befolkningsprognosemodellen beregnes de forventede fremtidige fødsler ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og de aldersfordelte fødselshyppigheder, jf. Figur 16. De aldersfordelte fødselshyppigheder, som er antal levendefødte i et givet år pr. kvinde i den pågældende aldersklasse, beregnes på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren, føder 32-årige kvinder flest børn i Rudersdal Kommune (baseret på gennemsnittet for 2004-2016). Figur 16. Aldersfordelte fødselshyppigheder i Rudersdal Kommune Som beskrevet i kapitel 4 er de yngre kvinders fertilitet steget relativt meget i det seneste par år, og gennemsnitsalderen for fødende kvinder i Rudersdal Kommune er faldet. Dermed minder fødselsmønstret i større udstrækning om situationen før finanskrisen. Derfor er der i beregningerne af fødselstallet for de kommende 12 år benyttet hele modellens fødselshistorik fra 2004 til 2016. 22
Herudover tager beregningerne udgangspunkt i den fertilitetsudvikling, som anvendes i DREAMmodellen. Det indebærer en stigning i den samlede fertilitet fra 1,8 barn pr. 15-49-årig kvinde i 2016 til 1,9 barn i 2028. DREAM-modellen er en økonomisk model, som blandt andet anvendes af regeringen til langsigtede fremskrivninger af den danske økonomi. 3.3 Dødsfald Dødeligheden adskiller sig fra de andre elementer i befolkningsbalanceligningen, idet indbyggerne ikke på samme måde som ved fødsler og flytninger bestemmer, om de skal dø eller ej. Fødsler og flytninger er på mange måder påvirket af den generelle samfundsudvikling, mens dødeligheden kun ændres langsomt. Der er dog tale om en generel tendens i retning af en højere middellevetid. Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe målt i forhold til antal personer i den pågældende alder. Der er i prognosen antaget en stigende levetidsprofil og dermed aftagende dødelighed i de enkelte aldersgrupper. Da dødeligheden er forskellig for de to køn, beregnes den særskilt for kvinder og mænd. Dødshyppigheden er som udgangspunkt fastlagt ud fra landsdækkende, køns- og aldersopdelte data og følger DREAM-modellens prognose for de aldersbetingede dødshyppigheder. Da levealderen kan variere fra kommune til kommune, er der i Demografix foretaget en korrektion ud fra den relative aldersfordelte dødshyppighed i kommunen i forhold til landsgennemsnittet (på baggrund af de dødsfald der har været i de historiske år). Det indebærer, at der for Rudersdal Kommune er regnet med en dødshyppighed, der er 18 procent lavere end for landet som helhed. 3.4 Det fremtidige boligbyggeri og flytninger Boligprogrammet, der er udarbejdet af Byplan, spiller en vigtig rolle for befolkningsprognosen, da opførelse af nye boliger normalt vil føre til en stigning i indbyggertallet. Boligprogrammet indeholder forudsætninger om antallet af opførte og nedlagte boliger, deres placering og hvilken boligtype, der er tale om. I prognoseberegningerne skelnes der mellem bevægelser i den eksisterende boligmasse og indflytning i nye boliger. Året efter, at en ny bolig er indflyttet, indgår den som en eksisterende bolig. Det er lagt til grund, at der i prognoseperioden bliver opført i alt 999 nye boliger i Rudersdal Kommune (heraf ca. 300 ungdomsboliger i Nærum og 160 boliger på Henriksholm). Disse boliger fordeler sig på 6 boligtyper, jf. det detaljerede boligprogram i bilaget. Opsplitningen på boligtyper påvirker de nye boligers husstandsstørrelse og indflytternes aldersfordeling. I samme periode ventes der nedlagt 66 boliger, således at der netto bliver opført 933 nye boliger. Kendskabet til mulige nye boliger er begrænset i slutningen af prognoseperioden. Derfor er usikkerheden i forbindelse med boligprogrammet stigende med prognoseårene. I Rudersdal Kommunes første 10 år blev der samlet set opført omkring 800 nye boliger. Som det fremgår af markeringerne på kortet, er der særligt bygget nye boliger på Henriksholm, ved Linde Allé i Nærum og ved Teglgården i Birkerød. Endvidere medregnes omdannelsen af fritidshuse til helårsboliger (Brådebæk og Ubberød) som nye boliger. 23
Nybyggede boliger i Rudersdal Kommune 2007-2016 Note: Kortet viser reelt nye boliger (dvs. ikke nye boliger, der opføres som erstatning for en nedrevet bolig). Husstandsstørrelser Der er forskel på alder og antal personer, der f.eks. flytter ind i et nyt parcelhus og i en ny etagebolig. Dette tages der hensyn til i prognoseberegningerne, idet boligprogrammet for Rudersdal Kommune er opdelt på boligtyper. Ved prognoseberegningerne er anvendt de i Figur 9 viste husstandsstørrelser ved indflytning i de mest almindelige former for nye boliger i kommunen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Figur 17 illustrerer, hvor mange personer i en aldersgruppe opførelsen af 100 nye boliger giver anledning til (baseret på historiske tilflytningstal til nye boliger i kommunen). Tabel 9. Husstandsstørrelser for nye boliger Antal indflyttere pr. boligtype Parcelhus 3,16 Rækkehus (tæt-lav) 2,50 Etageboliger 1,82 Ungdomsboliger 1,08 Plejeboliger til ældre 1,00 Kommunens gennemsnitlige husstandsstørrelse fremkommer ved at summere antallet af personer pr. bolig for alle aldersgrupper. 24
Figur 17. Alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Rudersdal Kommune Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om, hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer henholdsvis fra Rudersdal Kommune og fra andre kommuner. På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen er andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger sat til 50-60 procent for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger og 25 procent for ungdomsboliger samt 5 procent for plejeboliger til ældre. Normalt antages der at være en generel tendens til faldende husstandsstørrelse, hvilket betegnes som en udtynding af de pågældende områder. Der kan være mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger, f.eks.: Ønsket om et stigende boligareal pr. indbygger Virkningen af en aldersfordeling med mange ældre borgere, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter i plejebolig Skilsmisser, som fører til to nye (og mindre) husstande Tendens til flere enlige eller senere etablering i parforhold Renoveringer og lignende, der f.eks. medfører sammenlægning af mindre lejligheder Tendensen til udtynding er dog ikke helt entydig i Rudersdal Kommune, hvor der i flere perioder har været en stigning i husstandsstørrelsen (fortætning). Fortætning i et område kan blandt andet opstå som følge af: En aldersfordeling med overvægt af ældre, der på et tidspunkt forårsager et generationsskifte i området ( sølvbryllupskvarterer som overtages af unge familier med børn). At familierne får flere børn. I Rudersdal Kommune har der været en betydelig stigning i antallet af store boliger, som giver bedre mulighed for store husstande At perioder med høje boligpriser kan fastholde børnefamilier i boliger, der er mindre end ønsket At unge flytter senere hjemmefra eller i stigende udstrækning deler bolig med andre unge. I prognoseperioden er der en svag fortætning svarende til en lille stigning i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. Årsagen hertil er blandt andet antagelsen om en fortsat om end mere afdæmpet - tilgang af flygtninge i de kommende år, jf. afsnit 3.5. 25
Kommunefordeling Som det fremgår af kortene nedenfor, kommer de fleste tilflyttere fra de nærtliggende kommuner. Samme tendens gør sig gældende for fraflytningen, idet de nordlige kommuner tegner sig for relativt mange fraflyttere. Det samlede billede er, at Rudersdal Kommune har nettotilflytning fra København og Frederiksberg og kommunerne tættest på hovedstaden, men nettofraflytning til de nordlige kommuner i Region Hovedstaden. For de øvrige kommuner er billedet mere blandet. Ud over boligpriser, job og uddannelsesmuligheder mv. spiller familietilknytning en rolle for, hvor borgerne vælger at bosætte sig. Endvidere kan pensionister vælge at flytte bopælen til et eventuelt sommerhus, når betingelserne herfor er opfyldt. For de yngre aldersklasser er det typisk Københavns og Frederiksberg kommuner, der er tilflytningskommunerne. I 2016 var der for første gang i flere år en reduktion i antallet af tilflyttere fra København til Rudersdal Kommune. Det er usikkert, om det er en tendens der fortsætter og eventuelt forstærkes. Både Gentofte Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune havde samlet set indenlandsk nettofraflytning i 2015 og (især) i 2016. Rudersdal Kommune havde fortsat nettotilflytning i 2016, men det er muligt, at tilbagegangen i de to andre kommuner også vil ramme Rudersdal Kommune i løbet af prognoseperioden. I den forbindelse ses der i kapitel 6 på boligprisernes mulige betydning for nettotilflytningen. 3.5 Flygtninge Efter den markante stigning i 2015 var der i 2016 en nedgang i antallet af flygtninge, der kom til Rudersdal Kommune. Som det fremgår af Figur 18 var der i 2016 færre tilflyttede statsborgere fra alle de tre lande/områder, hvorfra hovedparten af kommunens flygtninge kommer. Figur 18. Antal tilflyttede statsborgere fra udvalgte lande til Rudersdal Kommune Kilde. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Udlændingestyrelsen fordeler de visiterede flygtninge til kommunerne ud fra fastsatte kvoter. Udlændingestyrelsens kvoter følger ikke kalenderåret, men omfatter perioden fra marts til februar. I 2014 og 2015 blev Rudersdal Kommunes kvote fastsat til henholdsvis 47 og 126 personer. 26
Ifølge den først udmeldte kommunekvote skulle Rudersdal Kommune modtage 214 flygtninge i 2016 (hvortil kommer familiesammenføringer). I oktober 2016 blev denne kvote mere end halveret til 102 flygtninge i lyset af, at der kom væsentligt færre flygtninge til Danmark end forudsat. I prognosen er det beregningsteknisk lagt til grund, at Rudersdal Kommune vil modtage 170 flygtninge inkl. familiesammenføringer i 2017. I 2018 er der indregnet 90 flygtninge og herefter 40 om året (svarende til gennemsnittet for 2003 2016). Det giver samlet set en nettotilflytning på 660 personer i prognoseperioden, hvilket er en halvering i forhold til 2016-prognosen. Ud over de usikkerhedsmomenter, der normalt er forbundet med fremskrivningen af befolkningsudviklingen, er der ifølge sagens natur særlig stor usikkerhed forbundet med vurderingen af nettotilflytningen af flygtninge i prognoseperioden. Denne nettotilflytning vil blandt andet afhænge af: Omfang og varighed af krige og konflikter i Syrien og andre steder Overholdelse af EU-aftaler om flygtninge, herunder ikke mindst aftalen med Tyrkiet Antal flygtninge der kommer til Danmark, og Rudersdal Kommunes andel heraf Antallet af familiesammenføringer for de flygtninge, som bor i kommunen, og disse familiers størrelse Mulig fraflytning blandt flygtningene i kommunen (især efter den 3-årige integrationsperiode) Eventuelle beslutninger i Folketinget om ændrede regler for flygtninge Hertil kommer usikkerheden om, i hvilken udstrækning flygtningene tilflytter boliger, som alternativt ville have tiltrukket andre tilflyttere. I beregningsmodellen er der benyttet et særskilt modul til fremskrivning af udviklingen i antal flygtninge. Som udgangspunkt bliver flygtningene geografisk placeret i de ejendomme, kommunen har købt/lejet til formålet (i den udstrækning der er ledig plads). I 2017 er 85 flygtninge placeret i sådanne ejendomme, mens der ikke er foretaget en geografisk fordeling af det resterende antal flygtninge. Endvidere er flygtningene fordelt på alder og køn svarende til den historiske fordeling. 27
Figur 19. Gns. antal tilflyttede til Rudersdal kommune i 2012-2016 opdelt på fraflytningskommuner 28
Figur 20. Gns. antal fraflyttede fra Rudersdal Kommune i 2012-2016 opdelt på tilflytningskommune 29
Figur 21. Gns. nettotilflytning til Rudersdal Kommune i 2012-2016 30
4. Befolkningsprognose 2016 og den faktiske udvikling I Befolkningsprognose 2016-2028 var der ventet en stigning i indbyggertallet i løbet af 2016 på ca. 470 personer. Da antallet af indbyggere kun voksede med knap 400, blev det faktiske indbyggertal 79 personer mindre end prognosens tal (svarende til en afvigelse på -0,1 procent), jf. Tabel 10. Tabel 10. Antal indbyggere den 1. januar 2017 Forskel Forskel Faktisk Prognose antal procent 0-5 år 3.392 3.434-42 -1,2 6-15 år 7.860 7.858 2 0,0 16-25 år 6.237 6.228 9 0,2 26-42 år 8.495 8.673-178 -2,0 43-59 år 14.128 14.050 78 0,6 60-79 år 12.397 12.351 46 0,4 80+ år 3.624 3.620 4 0,1 I alt 56.133 56.212-79 -0,1 Hovedforklaringen på afvigelsen er, at der kom 170 færre flygtninge (inkl. familiesammenførte) til kommunen end det forudsatte antal på 325. Prognosen tog udgangspunkt i den af Udlændingestyrelsen udmeldte kvote på 214 flygtninge (ekskl. familiesammenføringer). Denne kvote blev senere kraftigt nedrevideret af Styrelsen. Det lavere antal flygtninge blev til dels opvejet af et større antal fødsler og en lidt højere nettotilflytning af andre end flygtninge samt et lidt lavere antal døde end lagt til grund i prognosen. For de fleste aldersgrupper er der ret små afvigelser mellem befolkningsprognosens tal og det officielt opgjorte indbyggertal for 1. januar 2017. Sammenlignet med prognosen er den største afvigelse i aldersgruppen 26 42 år, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der kom færre flygtninge til kommunen end ventet, jf. nedenfor. Det lavere antal 26 42 årige afspejles i et lavere antal småbørn, hvor der især er færre 3 5 årige end forventet (idet der kun var 3 færre 0 2 årige). Nedenfor ses der nærmere på 4 centrale komponenter i befolkningsudviklingen: Fødsler Nettotilflytning (indenlandsk) Nettoindvandring Dødsfald De anvendte tal er fra Danmarks Statistik. Fødsler Der blev født 461 børn i Rudersdal Kommune i 2016. Det var stort set samme antal fødsler som i 2015, jf. Figur 22. I prognosen var der regnet med et fald i fødselstallet i 2016 oven på stigningen i 2015. I stedet var der en lille stigning i antallet af fødte, som betød, at der blev født 34 flere børn end forudsat. 31
Figur 22. Antal levendefødte Der var i 2016 et fald i fertiliteten (fødselstilbøjeligheden) for de to aldersgrupper i Rudersdal Kommune, der har født flest børn i de senere år, jf. Figur 23. Faldet var størst for de 30-34-årige kvinder (som føder flest børn pr. 1.000 kvinder), men nedgangen efterfulgte en betragtelig fertilitetsstigning i 2015. Aldersgruppen 25-29 år har haft en tydelig stigning i fertiliteten i det seneste par år, hvorved fertiliteten er kommet op omkring niveauet før finanskrisen. Den samlede fertiliteten steg ligeledes og nåede i 2016 op over 2 barn pr. kvinde for første gang siden 2010. Gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde i Rudersdal Kommune var 30,5 år i 2016, mens landsgennemsnittet var 29,1 år. For samtlige fødende kvinder i kommunen var gennemsnitsalderen 32,8 år, mens landsgennemsnittet var 30,8 år. I Rudersdal Kommune var der tale om en reduktion på næsten et halvt år i forhold til 2015. Tendensen til, at de fødende kvinder bliver yngre, genfindes på landsplan, hvor der var et (lille) fald i gennemsnitsalderen for første gang siden 1977. Figur 23. Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i Rudersdal Kommune 32
Stigningen i fertiliteten var hovedårsagen til det øgede antal fødsler i 2016. Der var desuden en lille stigning i antallet af kvinder i de to mest fødedygtige aldersgrupper, som også påvirkede fødselstallet positivt, men det blev modvirket af en nedgang i antallet af 35 39 årige, jf. Figur 24. Figur 24. Antal 25-39-årige kvinder Note: Ekskl. filippinske statsborgere (au pairs). Indenlandsk nettotilflytning Der var i 2016 en stigning i nettotilflytningen til Rudersdal Kommune, om end niveauet var noget lavere end i 2012 2014, som det fremgår af Figur 25. Figur 25. Antal nettotilflyttede til Rudersdal Kommune Note: I 2008 var der lige mange til- og fraflyttere. 33
Samlet var der 145 flere borgere, der flyttede til Rudersdal Kommune fra andre kommuner i 2016, end borgere der forlod kommunen til fordel for en anden kommune. Nettotilflytningen af småbørn og børn i skolealderen var stort set på samme niveau i 2016 som i 2015, jf. Tabel 11. Derimod var der en tydelig nedgang for de 26-42-årige som følge af et lavere antal tilflyttere (idet fraflytningen var uændret i aldersgruppen). Til gengæld var der for første gang i flere år nettotilflytning i aldersgrupperne 43 59 år og 60 79 år. Endvidere var der en relativt høj nettotilflytning blandt de 80+ årige sammenlignet med de foregående år. Det skal ses i sammenhæng med, at der kom relativt mange nye plejeboliger i kommunen i 2016, og at der er mange ældre i andre kommuner, der er skrevet op til plejebolig i Rudersdal Kommune. Tabel 11. Nettotilflytning fra andre kommuner opdelt på aldersgrupper 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0-5 år 80 111 169 251 177 175 273 255 206 201 6-15 år -18 33 96 56-2 48 31 101 32 41 16-25 år -317-375 -327-395 -450-436 -446-449 -499-451 26-42 år 103 185 314 372 261 358 397 417 380 271 43-59 år -33 24 46 18-85 0-12 -54-12 19 60-79 år -43 4-5 -25-8 -16-47 -24-28 27 80+ år -12 18 22 7 11 24 11 20 22 37 I alt -240 0 315 284-96 153 207 266 101 145 Samlet set kom den største nettotilflytning i 2016 fra Gentofte Kommune med 93 nettotilflyttere. Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Gladsaxe kommuner er placeret på de tre næste pladser med henholdsvis 75, 69 og 57 nettotilflyttere. Herefter er der et ret stort spring til Hvidovre Kommune, som er nr. fem på listen med 22 nettotilflyttere. Der var i 2016 hele tre kommuner i Region Sjælland blandt top-10 kommunerne med størst nettotilflytning til Rudersdal Kommune (Vordingborg, Solrød og Næstved). Efter en årrække med nettotilflytning var der i 2016 nettofraflytning fra Rudersdal til Københavns Kommune. Nettofraflytningen på 99, der var den største blandt kommunerne, skyldtes en nedgang i antallet af tilflyttere fra hovedstaden (og ikke flere fraflyttere fra Rudersdal Kommune). Herudover var nettofraflytningen fra Rudersdal Kommune størst til de nordlige kommuner: Hillerød, Hørsholm og Fredensborg. Efter et relativt stort antal fraflytninger i 2015 var der i 2016 færre unge, der flyttede fra Rudersdal Kommune til Københavns Kommune. Til gengæld var der samtidig en betydelig nedgang i antallet af børnefamilier, der flyttede den anden vej. Der kom således 34 færre 0-9 årige og 101 færre 25-39 årige tilflyttere fra hovedstaden sammenlignet med 2015. Nettoindvandring Samlet set var der en nettoindvandring til Rudersdal Kommune på 338 personer i 2016, hvilket stort set var samme antal som i 2015. Det kan overraske, at det høje antal fra 2015 blev fastholdt i lyset af, at der kom væsentligt færre flygtninge til Rudersdal i 2016. Det skyldes, at det lavere antal flygtninge blev modvirket af en stigning i antallet af genindvandrede danske statsborgere og en nedgang i antallet af udvandrede borgere, jf. Tabel 12. Det skal bemærkes, at tallene fra Danmarks Statistik ikke er opdelt på flygtninge og ikke-flygtninge. Når der ses på antallet af indvandrede statsborgere fra de traditionelle flygtningelande, er der så- 34
ledes mulighed for, at der kan være enkelte ikke-flygtninge iblandt. Beskæftigelsesområdet i Rudersdal Kommune har opgjort antallet af flygtning og familiesammenførte, som kom til kommunen i 2016, til 155 personer. Tabel 12. Antal nettoindvandrede til Rudersdal Kommune 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Indvandring i alt 895 988 1.051 1.004 911 900 972 1.100 1.165 1.083 heraf danske statsborgere 312 324 394 332 334 319 317 353 340 389 filippinske 152 194 201 210 176 140 162 152 133 92 syriske 5 1 1 0 0 0 5 36 112 74 statsløse 1 1 0 0 0 3 5 8 48 29 iranske 2 3 6 15 10 5 25 34 33 19 Eritrea m.fl. 1) 7 12 17 27 17 15 14 29 28 37 Udvandring i alt 620 786 813 845 797 769 795 844 823 745 heraf danske statsborgere 345 361 308 318 268 296 342 291 326 314 filippinske 58 101 116 218 213 165 168 163 169 121 Nettoindvandring 275 202 238 159 114 131 177 256 342 338 1) Omfatter statsborgere fra Eritrea, Somalia, Afghanistan, Irak og Pakistan. Der var for tredje år i træk et faldende antal indvandrede filippinske statsborgere (au pairs). I 2016 blev faldet opvejet af en nedgang i antal udvandrede filippinere. Både blandt indvandrede og udvandrede udgør danske statsborgere langt den største gruppe. Der var i 2016 en stigning i indvandringen og en nedgang i udvandringen. Samlet bidrog nettoindvandringen af danske statsborgere til at forøge indbyggertallet med 75 personer. Det er især USA og Storbritannien, der tiltrækker rudersdalborgerne. Opgjort efter oprindelsesland var der over 140 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt kommunens indbyggere pr. 1. januar 2017. Døde Efter den markante stigning i 2015 faldt antallet af døde i 2016, jf. Figur 26. Det samlede antal døde udgjorde 536. Der var ventet et fald i antallet af døde, men faldet blev 15 større end skønnet i befolkningsprognosen. Figur 26. Antal døde i Rudersdal Kommune 35
Gennemsnitsalder og middellevetid Den relativt store stigning i antallet af ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i Rudersdal Kommune fortsat er stigende, jf. Figur 27. Fra 2007 til 2017 steg gennemsnitsalderen med 1,4 år til 43,3 år for kommunens borgere under ét. Den 1. januar 2017 var den ældste mand i kommunen 101 år, mens der var tre kvinder på 107 år. Figur 27. Gennemsnitsalder i Rudersdal Kommune Den forventede middellevetid for en 0-årig er stigende, som det ses af Figur 28. I Rudersdal Kommune kan en nyfødt forvente at leve i 82,7 år, mens landsgennemsnittet er 80,4 år. På kun tre år er middellevetiden i Rudersdal Kommune steget med 1 år. Figur 28. Middellevetid for en 0-årig Note: Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder (her en 0-årig) har tilbage at leve i, hvis deres dødlighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. 36
5. Sammenligning af Befolkningsprognose 2017 og Befolkningsprognose 2016 I Tabel 13 sammenlignes den ny befolkningsprognose med den foregående prognoses skøn for indbyggertallet i 2028 (som var slutåret i 2016-prognosen). Tabel 13. Sammenligning af indbyggertal i 2028 2017-2016- Forskel prognose prognose Antal Procent 0-5 år 3.886 3.745 141 3,8 6-15 år 7.484 7.590-106 -1,4 16-25 år 5.953 6.077-124 -2,0 26-42 år 9.094 8.784 310 3,5 43-59 år 13.481 13.524-43 -0,3 60-79 år 13.212 13.206 6 0,0 80+ år 5.280 5.275 6 0,1 I alt 58.391 58.201 189 0,3 Note: Som følge af model-afrundinger kan der være små afvigelser mellem totaltal og summen af underkomponenterne. Antallet af småbørn er højere i den ny prognose, dels som følge af flere 26-42 årige, dels som følge af forudsætningen om en højere fødselstilbøjelighed. Der er færre børn i skolealderen i den ny prognose og færre unge, mens der kun er små forskelle for de ældre aldersgrupper. Forskellen mellem de to prognoser er påvirket af to modsatrettede tendenser: Antagelsen om væsentligt færre flygtninge og et markant højere nybyggeri i den ny prognose. Når der ses bort fra forskelle i nettotilflytningen som følge af flygtninge og boligbyggeri er der kun små forskelle i nettotilflytningen mellem 2016- og 2017-prognosen. Samlet er indbyggertallet 189 personer højere i 2028 i 2017-prognosen, hvilket er en ret lille forskel på 11 års sigt. 37
6. Boligmarkedet i Rudersdal Kommune Udviklingen på boligmarkedet påvirker kommunens indbyggertal og sammensætningen på aldersgrupper. Boligpriserne har således betydning for, hvem der har mulighed for at købe en bolig, lige som udbuddet af boliger har indflydelse på beboersammensætningen. I 2016 var der en nedgang i antallet af 30-39 årige tilflyttere til Rudersdal Kommune fra andre kommuner. Da nedgangen ikke skyldes, at der blev færre i aldersgruppen, ses der nedenfor på, om udviklingen på boligmarkedet kan spille en rolle for tilflytningen af 30-39 årige og dermed tilflytningen af yngre børnefamilier. Udviklingen på boligmarkedet er belyst med tal fra Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik, mens tal for ubeboede boliger og tilflytning er fra Danmarks Statistiks Statistikbank. I afsnit 7.3 er der en beskrivelse af boligsammensætning mv. i kommunen. 6.1 Udviklingen på boligmarkedet Som det fremgår af Figur 29, steg huspriserne i Rudersdal Kommune kraftigt op til finanskrisen, og der blev ikke givet afslag i prisen for boligerne set under ét. Stigningen i udbudsprisen fortsatte indtil foråret 2007, mens den realiserede handelspris aftog fra midten af 2006. Det varede således nogen tid, før udbudsprisen tilpassede sig den ændrede efterspørgsel under finanskrisen. Den fortsatte stigning i udbudsprisen kan have medvirket til at holde boligkøbere væk fra kommunen. Forskellen mellem udbudsprisen og salgsprisen toppede i begyndelsen af 2009, hvor det gennemsnitlige nedslag pr. m 2 udgjorde over 8.400 kr. Siden 2012 har huspriserne igen haft en stigende tendens, og nedslaget i prisen har ligget omkring 2.000 kr. pr. m 2 i det seneste par år. Figur 29. Udbudspris og handelspris for huse i Rudersdal Kommune (kroner pr. m 2 ) Ved udgangen af 2016 var den gennemsnitlige handelspris for huse i kommunen ca. 28.500 kr. pr. m 2. Det var knap 6.000 kr. mindre end toppunktet i andet kvartal 2006 svarende til et prisfald på 17 procent. Når der tages højde for den generelle prisudvikling i perioden svarer prisfaldet realt til ca. 30 procent. Prisen på boliger har selvsagt betydning for, hvor mange og hvem der har mulighed for at købe en bolig i kommunen. Men påvirkningen går begge veje, idet efterspørgslen efter boliger vil påvirke boligprisen. Der findes ikke data for boligefterspørgslen, men forholdet mellem antallet af boliger til salg og antal solgte boliger kan give et indtryk af presset på boligmarkedet, jf. Figur 30. 39
Figur 30. Antal solgte huse i Rudersdal Kommune (gns. af de seneste 4 kvartaler) Som det fremgår af figuren er der væsentligt større udsving i antallet af udbudte huse end i antallet af solgte huse. I slutningen af 2005 og begyndelsen af 2006 svarede antallet af solgte huse stort set til antallet af huse til salg. Det ændrede sig markant siden hen, idet boligejerne i kommune fortsat var interesserede i at sælge deres huse til de høje priser, mens hussalget aftog formentlig som reaktion på den kraftige prisstigning. Den efterfølgende nedgang i huspriserne var ledsaget af et faldende antal huse til salg. Siden rettede huspriserne sig op, og antallet af udbudte boliger steg. I de seneste år har antallet af udbudte huse ligget ret stabilt i underkanten af 450. Dermed er antallet af huse, som er udbudt til salg, næsten fire gange så højt som antal solgte huse i Rudersdal Kommune. Det indikerer ikke, at der er pres på boligmarkedet i kommunen, om end antallet af solgte huse har ligget på et relativt højt niveau i det seneste par år. Det samme billede fremgår af salgstiderne, som viser det gennemsnitlige antal dage, som de boliger, der er solgt i det pågældende kvartal, har været til salg. I Rudersdal Kommune steg den gennemsnitlige salgstid for et hus i 2016, mens der var en aftagende tendens for landet som helhed og i Region Hovedstaden, jf. Figur 31. Den aktuelle salgstid på 150 dage er dog et par måneder kortere, end da salgstiden var længst i kommunen i 2009-2010. Figur 31. Gennemsnitlig salgstid for huse (antal dage, gennemsnit af seneste 4 kvartaler) 40
En anden indikator for presset på boligmarkedet er antallet af tomme boliger, jf. Tabel 14. Boliger kan f.eks. være ubeboede i forbindelse med, at én familie flytter ud og en anden familie senere flytter ind i boligen eller som følge af dødsfald. Endvidere omfatter opgørelsen nyopførte boliger, som endnu ikke er blevet solgt/beboet. Det samlede antallet tomme boliger aftog fra 2014 til 2016, men steg i 2017. Der er således ikke umiddelbart tegn på et øget pres på boligmarkedet bedømt ud fra denne indikator. Antallet af ubeboede parcelhuse har været forholdsvis stabilt i perioden, mens der er større udsving for rækkehuse og etageboliger. Tabel 14. Antal ubeboede boliger i Rudersdal Kommune pr. 1. januar 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Parcelhuse mv. 322 313 334 329 316 339 323 352 Rækkehuse mv. 122 117 138 110 125 140 86 107 Etageboliger 671 638 643 750 752 582 568 593 Kollegier 45 27 32 32 34 20 49 16 Andet 42 45 42 36 33 34 29 28 Tomme boliger i alt 1.202 1.140 1.189 1.257 1.260 1.115 1.055 1.096 Kapitlet fokuserer på boligmarkedet for huse. Prisudvikling for lejligheder og huse har imidlertid været ret ensartet, som det fremgår af Figur 32 og Figur 29. Prisen på ejerlejligheder er dog steget lidt hurtigere i de senere år, således at priserne pr. kvadratmeter var på samme niveau for de to boligformer ved udgangen af 2016. Figur 32. Udbudspris og handelspris for ejerlejligheder i Rudersdal Kommune (kr. pr. m 2 ) 6.2 Tilflytning og boligpriser Som Figur 33 viser, havde Rudersdal Kommune i 2016 en nedgang i antallet af 30 39 årige indenlandske tilflyttere, mens der tilflyttede flere 40-49 årige til trods for, at der på landsplan blev (lidt) flere 30-39 årige og færre 40-49 årige. Nedgangen i antallet af 30 39 årige tilflyttere af- 41
spejler en stort set tilsvarende reduktion i antallet af tilflyttere fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Figur 33. Antal tilflyttere fra andre kommuner i udvalgte aldre 1.200 Fra alle kommuner Fra Københavns og Frederiksberg Kommuner 1.200 1.000 1.000 800 800 600 600 400 400 200 200 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 30-39 år 40-49 år 30-39 år 40-49 år Der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem tilflytningen til kommunen og udviklingen i boligpriserne. Som det fremgår af Figur 34, var der en relativt kraftig stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune frem til 2006. Stigningen i huspriserne blev ledsaget af en markant nedgang i tilflytningen til kommunen i 2006. Tilflytningen rettede sig op et par år senere, da huspriserne var kommet ned i et lavere leje. I 2015 var der igen en markant stigning i huspriserne i Rudersdal Kommune. Det kan bidrage til at forklare den efterfølgende nedgang i antallet af 30-39 årige tilflyttere, da denne aldersgruppe typisk har en relativt lav opsparing og derfor har mere begrænsede muligheder for at købe de dyrere huse. Figur 34. Realiseret handelspris for huse (kroner pr. m 2 ) Kroner Indeks 2004 1. kvt. = 100 40.000 200 190 35.000 180 30.000 170 25.000 160 150 20.000 140 15.000 130 10.000 120 110 5.000 100 0 90 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Rudersdal Kommune er praktisk talt en fuldt udbygget kommune, hvilket bidrager til at holde priserne oppe især sammenlignet med landsudviklingen. Op til finanskrisen steg huspriserne relativt hurtigt i kommunen, men det efterfølgende prisfald blev også større end for landet som helhed. Generelt har udviklingen i kommunens huspriser ligget tæt op ad regionsgennemsnittet med en periodevis stærkere stigning i Rudersdal Kommune. Mønstret blev ændret i 2016, hvor huspriserne i regionen udviste en forholdsvis stor stigning. Udover påvirkningen af tilflytningen, kan boligpriserne også påvirke antallet af beboere pr. bolig og dermed spille en rolle for, om der er fortætning eller udtynding i kommunen, jf. afsnit 3.4. Højere boligpriser kan således give anledning til fortætning, hvis f.eks. børnefamilier af økonomiske grunde opgiver at købe en større bolig og bliver boende i den eksisterende bolig trods familieudvidelse. 42
6.3. Sammenligning med Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner ligger tæt på hinanden og må antages i stor udstrækning at appellere til de samme boligkøbere, som ønsker et hus i nærheden af hovedstaden og med god adgang til grønne områder mv. Huspriserne i de tre kommuner har i store træk haft et ensartet forløb, jf. Figur 35. Som det ses af figuren, har huspriserne de to andre kommuner dog haft en stærkere stigning i de senere år først i Gentofte Kommune og derefter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Figur 35. Huspriser i udvalgte kommuner (kr. pr. m 2 ) Kroner Indeks 2004 1. kvt. = 100 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 220 200 180 160 140 120 100 80 60 Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Rudersdal Den relativt kraftige stigning i huspriserne i de to kommuner har været ledsaget af en nedgang i nettotilflytningen til kommunerne (antal tilflyttere minus antal fraflyttere). I det seneste par år var nettotilflytningen negativ i begge kommuner, idet der var færre tilflyttere end fraflyttere, jf. Figur 36. Dermed adskiller de sig fra Rudersdal Kommune, hvor nettotilflytningen fra andre kommuner fortsat var positiv. Figur 36. Indenlandsk nettotilflytning (antal personer) 43
Rudersdal Kommune oplevede tilmed en stigning i nettotilflytningen i 2016, hvilket kan indikere, at de højere boligpriser i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner blandt andet har fået boligkøberne til at søge mod Rudersdal Kommune. Udviklingen på boligmarkedet er vanskelig at forudsige, og indflydelsen herfra er et betydeligt usikkerhedsmoment i forhold til befolkningsprognosen. I 2016 kom over halvdelen af tilflytterne til Gentofte Kommune fra Københavns og Frederiksberg Kommuner, mens det drejede sig om henholdsvis 40 og 35 procent for Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune. Det er i stor udstrækning børnefamilier, der fraflytter hovedstaden. Det er nærliggende at antage, at bytteforholdet mellem lejligheder i hovedstaden og huse i omegnskommunerne spiller en rolle for familiernes flyttemønster. I 2004 lå kvadratmeterprisen for Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner stort set på niveau med kvadratmeterprisen for en lejlighed i København, mens priserne i Gentofte Kommune lå på et højere niveau, jf. Figur 37. Efter en relativt stor stigning i huspriserne steg lejlighedspriserne i hovedstaden væsentligt mere end huspriserne i de tre kommuner fra 2010. Forskellen var særlig stor i forhold til Rudersdal Kommune, hvor kvadratmeterprisen på et hus i gennemsnit lå 20 procent under kvadratmeterprisen på en lejlighed i København i sidste halvdel af 2016. Det vil alt andet lige gøre det lettere at finansiere et huskøb ved salg af en lejlighed i hovedstaden. Det hører dog med til billedet, at lejlighederne ofte vil være mindre end de huse, der efterspørges (og derfor kræver yderligere finansiering). Hertil kommer, at det ikke er alle potentielle boligkøbere, der bor i ejerlejlighed. Derfor har de stigende huspriser en væsentlig betydning, selvom prisen på lejlighederne måtte stige endnu mere. Figur 37. Husprisernes relative udvikling i forhold til prisen på lejligheder i København Note: Salgsprisen for huse i de tre kommuner er sat i forhold til salgsprisen for lejligheder i Københavns Kommune (kvadratmeterprisen). En relativ pris på 100 viser, at de to priser er ens. 44
6.4 Boligmarkedet i delområder Finans Danmarks Boligmarkedsstatistik giver mulighed for at belyse udviklingen på boligmarkedet i forskellige postnumre. Nedenfor er vist udviklingen i boligpriser mv. for postnummer Birkerød, Holte, Nærum og Vedbæk. Da der er relativt få boligsalg i delområderne (navnlig i Nærum), vil det enkelte boligsalg få større betydning for prisudvikling mv. i delområdet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris lå stort set på samme niveau i 2016 i tre af delområderne, mens prisniveauet var noget lavere i Birkerød, jf. Figur 38. Generelt har der været en ret parallel prisudvikling i de fire områder, selvom husprisen i Vedbæk skiller sig lidt ud med forholdsvis store udsving i prisen. Figur 38. Realiseret handelspris for huse i delområder (kroner pr. m 2 ) Kroner Indeks 2004 1. kvt. = 100 45.000 220 220 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 200 180 160 140 120 100 80 200 180 160 140 120 100 80 Holte Nærum Vedbæk Birkerød Holte Nærum Vedbæk Birkerød Der sælges flest huse i Birkerød og Holte, hvor antallet af salg har haft en meget ensartet udvikling, jf. Figur 39. Hussalget var aftagende i de to byområder i 2016, mens salget var mere stabilt i Nærum og Vedbæk. Salgstiderne har generelt fulgtes ad i de fire bydele dog med større udsving i Nærum og Vedbæk, hvor salgstiderne er mere påvirkede af det enkelte hussalg. Salgstiden har haft en svagt aftagende tendens i de senere år. I 2016 er der imidlertid en øget salgstid i navnlig Nærum og Vedbæk. En øget salgstid kan blandt andet skyldes, at det er lykkedes at sælge nogle huse, som har været på markedet i længere tid. Derfor må en stigende salgstid ikke tolkes for håndfast som tegn på et mere afdæmpet boligmarked (især ikke når der ses på områder med relativt få boligsalg). Figur 39. Antal solgte huse (seneste fire kvartaler) og salgstider (antal dage) Antal solgte huse Salgstid 200 350 180 300 160 140 250 120 200 100 80 150 60 100 40 50 20 0 0 350 300 250 200 150 100 50 0 Holte Nærum Vedbæk Birkerød Holte Nærum Vedbæk Birkerød 45
7. Fakta om indbyggerne i Rudersdal Kommune I dette kapitel er samlet nogle oplysninger om indbyggerne i Rudersdal Kommune og deres bolig-, familie-, beskæftigelses- og uddannelsesforhold mv. Oplysningerne, som stammer fra Danmarks Statistik, er sammenlignet med indbyggerne i hovedstadsregionen og landsgennemsnittet. 7.1 Alders- og kønsfordeling Som det fremgår af Tabel 15 har Rudersdal Kommune både en relativt stor andel af børn og en relativt stor ældreandel, når der sammenlignes med hele landet og Region Hovedstaden. Det betyder alt andet lige, at det demografiske udgiftspres er større i Rudersdal Kommune. Den relativt store andel ældre borgere betyder, at gennemsnitsalderen i kommunen er 2-3 år større end landsog regionsgennemsnittet. Tabel 15. Aldersfordeling pr. 1. januar 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune 0-14 år 16,7 16,8 18,6 15-59 år 58,3 61,3 52,9 60-79 år 20,6 18,0 22,1 80+ år 4,3 3,9 6,5 I alt 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitsalder 41,4 39,9 43,3 Som den mere detaljerede aldersopdeling i befolkningspyramiderne nedenfor viser, har Rudersdal Kommune relativt få borgere i 20'erne og 30'erne. Det afspejler, at de unge flytter til hovedstaden for at studere. Derfor har kommunen også en mindre andel af kvinder i den mest fødedygtige alder, hvilket resulterer i relativt få småbørn. Figur 40. Aldersfordeling pr. 1. januar 2017 105+ år 100-104 år 95-99 år 90-94 år 85-89 år 80-84 år 75-79 år 70-74 år 65-69 år 60-64 år 55-59 år 50-54 år 45-49 år 40-44 år 35-39 år 30-34 år 25-29 år 20-24 år 15-19 år 10-14 år 5-9 år 0-4 år Hele landet 300.000 200.000 100.000 0 100.000 200.000 300.000 105+ år 100-104 år 95-99 år 90-94 år 85-89 år 80-84 år 75-79 år 70-74 år 65-69 år 60-64 år 55-59 år 50-54 år 45-49 år 40-44 år 35-39 år 30-34 år 25-29 år 20-24 år 15-19 år 10-14 år 5-9 år 0-4 år Rudersdal Kommune 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Der er en lidt større andel kvinder i Rudersdal Kommune end landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Hovedstaden, jf. Tabel 16. Det skal ses i sammenhæng med den relativt større andel ældre i kommunen, idet kvinder typisk lever længere end mænd. 47
Tabel 16. Kønsfordeling pr. 1. januar 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Mænd 49,8 49,1 48,6 Kvinder 50,2 50,9 51,4 I alt 100,0 100,0 100,0 7.2 Oprindelse Rudersdal Kommune har stort set samme andel af borgere med dansk oprindelse som landsgennemsnittet, jf. Tabel 17. Derimod har Rudersdal en lidt større andel af borgere fra vestlige lande og en lidt mindre andel fra ikke-vestlige lande end landet som helhed. Sammenlignet med Region Hovedstaden har Rudersdal Kommune flere indbyggere med dansk oprindelse og færre fra ikkevestlige lande, mens der ikke er så stor forskel i andelen af indbyggere fra vestlige lande. Tabel 17. Indbyggere pr. 1. januar 2017 fordelt efter oprindelse (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Danmark 87,1 81,1 87,9 Vestlige lande 4,6 6,5 5,0 Ikke-vestlige lande 8,3 12,4 7,1 i alt 100,0 100,0 100,0 Note: En person med dansk oprindelse er en person, hvor mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. 7.3 Boligforhold Boligfordelingen i Rudersdal Kommune minder meget om landsgennemsnittet, men afviger en del fra sammensætningen af boliger i Region Hovedstaden, jf. Tabel 18. Der er således væsentligt flere parcelhuse i Rudersdal Kommune, mens andelen af etageboliger ligger markant lavere end regionsgennemsnittet. Hver sjette bolig i kommunen er en almen bolig. Det er en lidt lavere andel end lands- og (især) regionsgennemsnittet. Tabel 18. Beboede boliger opdelt på boligformer i 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Parcelhus 43,7 22,5 42,6 Rækkehus mv. 14,9 12,9 16,4 Etagebolig 38,8 61,5 38,0 Øvrige boliger 2,6 3,0 3,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Andel almene boliger 20,6 24,4 17,0 Note: Øvrige boliger omfatter blandt andet stuehuse, kollegier og beboede fritidshuse. Rundt regnet halvdelen af de 80+ årige i Rudersdal Kommune bor i etagebolig. Men der er et stigende antal ældre borgere, som bor i hus, også selv om de er alene om boligen. Den 1. januar 2017 var der således 125 borgere over 90 år, som boede alene i et hus med mindst 4 værelser, heraf havde 86 mindst 5 værelser, jf. Tabel 19. Denne udvikling kan afspejle flere forhold, herunder en god helbredstilstand blandt kommunens ældre borgere, at der kan være mangel på attraktive alternative boligformer og et ønske blandt de ældre om at blive boende i de kendte rammer. 48
Tabel 19. Antal 90+ årige som bor alene i et hus opdelt på antal værelser 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Mindst 4 værelser 75 75 86 103 101 114 112 125 Mindst 5 værelser 50 48 52 62 60 73 74 86 Den store andel af parcel- og rækkehuse i kommunen betyder, at der i Rudersdal Kommune også er en relativt stor andel af borgerne, der ejer deres bolig, jf. Figur 41. Det er særlig udpræget, når der sammenlignes med hovedstadsregionen. Figur 41. Indbyggere fordelt på ejere og lejere af boligen i 2017 (procent) Sammenlignet med landsgennemsnittet og især regionsgennemsnittet er der relativt få boliger under 100 m 2 i Rudersdal Kommune og relativt mange boliger over 150 m 2, jf. Tabel 20. Tabel 20. Beboede boliger opdelt på boligstørrelse i 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune - 50 m 2 5,7 7,7 4,9 50-74 m 2 20,1 28,1 17,4 75-99 m 2 22,8 26,4 18,9 100-124 m 2 16,7 15,7 14,7 125-149 m 2 13,5 10,3 14,0 150-174 m 2 9,6 5,8 12,0 175+ m 2 11,4 5,8 17,7 Uoplyst 0,2 0,2 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 Gns. areal pr. bolig (m 2 ) 112,1 96,8 123,9 Gns. areal pr. person (m 2 ) 52,2 45,1 54,7 49
7.4 Familieforhold Antallet af børnefamilier i Rudersdal Kommune har ændret sig en del over de seneste 30 år, jf. Figur 42. Frem til midten af 1990'erne faldt antallet af børnefamilier. Herefter var antallet af børnefamilier relativt stabilt indtil 2000, hvor der indtraf en tydelig stigning. Fra 2006-2009 var børnefamiliernes antal igen stort set uændret, mens der fra 2010 kom en fornyet stigning i antallet af børnefamilier. Som det også fremgår af figuren, var der fra midten af 1990 erne en stigning i antallet af familier med 3 eller flere børn. I de senere år har der været stagnation i antallet af familier med 3 eller flere børn. Figur 42. Antal børnefamilier i Rudersdal Kommune Mere end 30 procent af familierne i Rudersdal Kommune har børn, hvilket er lidt flere end landsog regionsgennemsnittet. Som det fremgår af Tabel 21 er der blandt børnefamilierne relativt mange familier med 2 og 3 børn i Rudersdal Kommune, mens andelen af de øvrige børnefamilier nogenlunde er på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 21. Familier fordelt efter antal børn pr. 1. januar 2017 (procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Familier uden børn 74,2 74,7 68,8 Familier med 1 barn 11,0 11,4 11,8 Familier med 2 børn 10,8 10,4 14,2 Familier med 3 børn 3,3 2,9 4,5 Familier med 4 børn 0,6 0,5 0,5 Familier med 5 og flere børn 0,1 0,1 0,1 Familier i alt 100,0 100,0 100,0 50
7.5 Stillinger, erhverv og uddannelse I Rudersdal Kommune er en relativt stor andel af indbyggerne selvstændige, topledere og lønmodtagere på højeste niveau, jf. Tabel 22. Til gengæld er andelen af lønmodtagere på grundniveau og andelen af arbejdsløse samt personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken forholdsvis lav. Denne befolkningssammensætning er ikke overraskende, da de høje boligpriser i kommunen nødvendiggør, at de indbyggere, der bor i egen bolig, har et højt indtægtsgrundlag. Som det fremgik af alderssammensætningen ovenfor, udgør pensionisterne også en ret stor andel af kommunens indbyggere sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet. Tabel 22. Indbyggernes stilling og beskæftigelsesstatus i 2015 (procent) Region Hele landet Hovedstaden Rudersdal Kommune Selvstændige 3,5 3,4 4,6 Topledere 1,8 2,1 4,3 Lønmodtagere, højeste niveau 11,4 14,9 16,9 Lønmodtagere, mellemniveau 4,8 5,3 4,9 Lønmodtagere, grundniveau 18,9 17,5 11,2 Andre lønmodtagere 7,9 7,1 6,4 Arbejdsløse 1,8 1,9 1,0 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 3,7 3,4 1,8 Modtagere af efterløn og førtidspension 4,6 3,3 2,4 Pensionister 16,6 14,7 18,9 Andre uden for arbejdsstyrken 24,9 26,4 27,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Note: Opgørelsen er foretaget i forhold til indbyggertallet. Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet modtagere af barselsdagpenge og sygedagpenge, revalidender og aktiverede. Andre uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet børn og unge og personer under uddannelse. Sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet er der i Rudersdal Kommune en relativt lille del af de erhvervsaktive indbyggere, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægssektoren, transporterhverv og sociale institutioner, jf. Tabel 23. Tabel 23. Indbyggernes branchetilknytning i 2015 (andel af beskæftigede i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Landbrug mv. 2,7 0,6 0,5 Fremstillingsvirksomhed 10,6 6,3 7,6 Energi- og vandforsyning 0,8 0,6 0,7 Bygge- og anlæg 5,8 4,5 2,7 Handel og restaurant 19,5 18,8 17,9 Transport 4,8 4,8 3,2 It og kommunikation mv. 3,8 6,2 7,2 Finansiering og forsikring 4,5 6,0 8,3 Rådgivning og reklame mv. 5,8 8,3 12,9 Øvrige private serviceydelser 5,3 5,9 4,1 Offentlig administration 4,9 6,0 5,3 Undervisning 8,4 8,6 8,3 Sundhedsvæsen 6,6 6,8 7,6 Sociale institutioner 11,7 10,7 7,4 Øvrige ydelser og uoplyst 4,7 5,8 6,2 I alt 100,0 100,0 100,0 51
Derimod er forholdsvis mange beskæftiget inden for private serviceydelser som it og kommunikation, finansiering og forsikring samt ikke mindst rådgivning og reklame. Andelen, der er ansat inden for offentlig administration, svarer stort set til landsgennemsnittet, men ligger lidt under regionsgennemsnittet. Som Tabel 24 viser, har indbyggerne i Rudersdal Kommune et relativt højt uddannelsesniveau. Andelen af indbyggere med en lang videregående uddannelse er således tre gange så høj som landsgennemsnittet. Der er også flere indbyggere med en mellemlang uddannelse, mens andelen med kort videregående uddannelse ligger på niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Modstykket er, at kommunen har en relativt lille andel indbyggere med erhvervsuddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Tabel 24. Indbyggernes højeste fuldførte uddannelse i 2016 (andel af 15-69-årige i procent) Hele landet Region Hovedstaden Rudersdal Kommune Grundskole 26,3 21,9 19,1 Almengymnasiale uddannelser 6,5 8,8 8,3 Erhvervsgymnasiale uddannelser mv. 2,9 3,0 3,0 Erhvervsfaglige uddannelser 30,3 23,1 16,8 - Handel og kontor 11,1 9,4 8,4 - Byggeriområdet 3,4 2,5 1,4 - Teknologiområdet 7,5 5,3 3,4 - Omsorg mv. 3,8 3,1 2,1 - Øvrige 4,4 2,7 1,6 Korte videregående uddannelser 4,1 3,9 4,0 Mellemlange videregående uddannelser 13,6 13,7 15,5 - Pædagogisk 6,0 5,3 4,5 - Sundhedsfaglig 2,9 2,8 3,4 - Økonomisk-merkantil 1,5 1,7 2,7 - Teknisk 1,8 1,9 3,1 - Øvrige 1,4 1,9 1,9 Bachelor 2,3 3,9 2,9 Lange videregående uddannelser 7,8 13,2 22,6 - Samfundsvidenskabelig 2,8 5,1 9,7 - Teknisk 0,9 1,6 3,8 - Sundhedsvidenskab 0,9 1,3 3,1 - Humanistisk 1,4 2,3 2,3 - Øvrige 1,8 2,8 3,6 Ph.d. og forskeruddannelser 0,6 1,0 2,3 Øvrige og uoplyst 5,8 7,6 5,7 I alt 100,0 100,0 100,0 52
8. Bilag Bilagsdelen af befolkningsprognosen indeholder følgende dele: 1. Kort over basisområder og distrikter 2. Boligprogram 3. Oversigt over prognosens distriktsopdeling mv. 4. Resultattabeller med udviklingen i indbyggertallet opdelt på aldersgrupper for: Hele kommunen Skoledistrikter Daginstitutionsområder Pasningsgarantiområder Hjemmeplejedistrikter Bydelsdistrikter 5. Udviklingen i indbyggertallet i basisområderne 53
54
55
56
57
58