Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi
Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet Omverdenens forståelse af barnet De professionelles samarbejde med familien Muligheder for intervention
ADHD Grundlæggende problemer med impulsivitet, uopmærksomhed, problemer med at give sig selv feedback, problemer med refleksion og fordybelse, problemer med at forstå årsag virkning vil ofte give problemer i forhold til selvforståelse, forståelse af omverdenen og problemer i forhold til at leve i en familie.
ADHD ADHD hos både småbørn, skolebørn, unge og voksne medfører I perioder nedsat funktionsevne og kan være en belastning for hele familien. Det er en betydelig risikofaktor for udvikling af andre vanskeligheder der medfører forringet livskvalitet og funktionsevne såsom adfærdsforstyrrelse, depression, angst, m.m.
Børn og voksne med ADHD Oplever færre positive interaktioner i form af anerkendelse og ros Personen oplever ofte, at det der er i fokus, er det, der er svært og ikke det, der lykkes Hyppigere selvforstærkende spiraler hvor barnets uheldige opførsel forstærkes af de voksnes negative opmærksomhed
Typisk udviklingsforløb ved ADHD impulsivitet hyperaktivitet Uopmærksomhed Eksekutive dysfunktioner
Problemer med organisering, tidsstyring, fokusering, vedholdenhed overblik, impulsivitet, m.m. Beskyttende faktorer i opvæksten Nederlag i forhold til sociale relationer, uddannelse og arbejde Forventninger om at livet er uforudsigeligt Oplevelse af at være utilstrækkelig Risikofaktorer i opvæksten funktionelle kompenserende strategier Tidsstyring, visuel støtte Damm 2012 dysfunktionelle kompenserende strategier Undgåelsesadfærd, pseudoeffektivitet, resignation,
Eksekutive dysfunktioner Man kan ikke få overblik over dagligdagen Man glemmer det man er i gang med Man kan ikke tage sig sammen til at gå i gang Man glemmer aftaler, og hvor man har lagt sine ting Man handler ofte for hurtigt og uoverlagt Har svært ved at beherske sine følelser Det er svært at planlægge og organisere sit arbejde og studier Man kan dårligt tåle hverdagens stress Man får ikke udført det man ville eller skulle
Familien Får flere/andre udfordringer end andre familier Det er sværere at opleve succes som familie Hvis de voksne har ADHD, bliver hverdagens organisering og kravene til samvær udfordrende Hvis barnet har ADHD bliver udvikling af relevante færdigheder og udvikling af positivt selvværd en udfordring
Samvær med familien Selvbestemmelse Hjemkomsttid, lektier, slik, venner m.m. Styring i hverdagen Stå op, huske aftaler, lægge mærke til tid, Organisering Pakke taske, organisering af madpakker, tøj, lektier, oprydning, kuffertpakning m.m. Hyggeligt samvær Sidde ved bordet, slappe af i weekenden m.m. Følelsesmæssig styring
Familiens tilpasning til ADHD /eksekutive vanskeligheder Fokus på: forudsigelighed strukturen i omgivelserne støj rutiner Støtte til vedholdenhed, tålmodighed og håndtering af frustration
Miljøstrukturering Visuel struktur og overskuelighed Indretning af hjem, Struktur skabe /tøj Auditiv tilpasning (støj, musik m.m.) Strukturering af tid Strukturering af dagligdag Rækkefølge af opgaver Støtte via ure, musik, m.m. Udfyldelse af kalender Strukturering af økonomi
Betydning af rutiner og regler De enkle rutiner i hverdagen skal være automatiserede så tidligt som muligt. Renlighed At stå op at gå i seng (og sove) At spise sammen med familien Væsentlige regler skal være indlært Ingen mobil ved måltider, biografer og om natten. Slukning af computer om natten Drøftelse af vigtige spørgsmål foregår organiseret Undgå spontane diskussioner Undgå forældreforedrag
Overgange Der vil næsten altid blive problemer, hvis barnet/den unge skal gå fra noget meget interessant til noget mindre interessant Forberedelse Standse meget spændende aktiviteter med kortvarige behagelige aktiviteter gå fra computer til lektier af..! Gå fra Tv i sofaen til nattøj..! Hjælp til initiering
Problemer med skift Hjælp ved skift Down-Winding hygge PC Toastbrød og lektier Hjælp ved start Aktivitet / Stimulation Variation Motorisk træning
Morning Kids forudsigeli ghed
Risiko for de større børn /unge: At de voksne ikke længere hjælper med organisering At der kommer stadig flere konflikter i puberteten At de voksne holder uendelige foredrag der gentages At stemningen i familien bliver mere negativ At den unge afviser at tage medicin, for at markere selvstændighed
Relationen til forældre/ voksne Den unge vil selv klare tingene + De voksne ønsker at den unge selv klarer tingene Den unge har brug for støtte
Ønske om selvbestemmelse Færre muligheder for selvbestemmelse end andre unge Vær opmærksom på mulige områder for selvbestemmelse og understreg dem Understreg det, der lykkes Giv enkle valgmuligheder der giver oplevelse af selvstændighed
Den unge med ADHD og forventninger At den unge kan tage et ansvar på niveau med de jævnaldrende At barnet i puberteten af sig selv kommer til at kunne klare mange ting, som far og mor ellers har hjulpet med (stå op, pakke taske, vaske hår). At den unge kan tænke langsigtet (uddannelse, penge m.m.)
Opbygning af negativ selvopfattelse Udvikles i et samspil med omgivelserne 1. Barnets handlinger, reaktioner og forsøg på kontakt overses af voksne og børn. Du er ikke noget værd 2. Voksne og børn reagerer negativt på barnets handlinger (lad være, hold nu op, hørte du ikke, jeg kan ikke forstå at. Du duer ikke 3. Den voksne gør alt for barnet (nu skal jeg hjælpe dig, skal jeg ikke lige vise dig?) Du kan ikke klare noget Ad modum AVFleischer
Opbygning af positiv selvopfattelse Udvikles i et samspil med omgivelserne 1. Barnets handlinger og reaktioner bemærkes af de voksne (og af andre børn) Du er noget værd 2. Barnets handlinger og reaktioner anerkendes positivt af voksne (og af andre børn) Du duer til noget 3. Barnets muligheder for selv at handle understøttes Du kan klare tingene, jeg tror på du kan
Opbygning af positive kompetencer Sæt bevidst fokus på kompetencer, der skal udvikles Vær nysgerrig sammen med barnet Tilfør energi og håb Positive handlinger forstærkes systematisk Anerkendelse af barnets anstrengelse, energi, vilje, forsøg, omhu, hurtighed, samarbejde
DDamm
Generelle principper 25 a) tilpasning af de fysiske, psykologiske og sociale omgivelser (f.eks. fysisk eller auditiv skærmning; kun få aftaler hver dag) b) udvikling af kompenserende strategier (f.eks. anvendelse af kalender; palm pilot; mobil tlf; budgetkonto) c) udvikling og forbedring af kompetencer (f.eks. organisering; træning af arbejdshukommelse)
Betydning af rutiner og regler De enkle rutiner i hverdagen skal være automatiserede så tidligt som muligt. Renlighed At stå op at gå i seng (og sove) At spise sammen med familien Væsentlige regler skal være indlært Ingen mobil ved måltider, biografer og om natten. Slukning af computer om natten Drøftelse af vigtige spørgsmål foregår organiseret Undgå spontane diskussioner Undgå forældreforedrag
Omverdenen Stiller spørgsmålstegn ved diagnosen Reagerer negativt Stiller krav der er svære at honorere
Økonomi Træning! Struktur (ex budgetkonto) Inddrag den unge i forhold til fordeling (tøj, sjov, opsparing) Vær realistisk i stedet for bebrejdende Aftal 2 underskrifter på opsparing og tøjpenge Skriv alle ønsker om indkøb ned og drøft hver måned, hvad der er det vigtigste Få en til at tage med på indkøb
Forberedelse på forandring Det er svært at lave ændringer i sit liv! Vi skal indimellen have hjælp til at se anderledes på situationen? forestille os ændringer? Overveje hvad vi har prøvet? Hvad er lykkedes? Hvis andre fortalte dem om sådanne problemer hvad ville I så råde dem til? Hvad ville være vigtigst at lave om på? Hvordan ser familien/ klassen/gruppen ud om et år hvis der ikke sker ændringer?
Udfordringer og muligheder Omverdenen foreslår skemaer Omverdenen forslår struktur Omverdenen fokuserer på områder der ikke opleves vigtige De forslag der kommer har familien prøvet Omverdenens forslag kolliderer med det der fungerer i familien (ex pc spil)
Mange læringsmuligheder Er god til at slappe af ved Kan give ekstra mulighed for at kommunikere med andre børn Alt andet er kedeligt ingen aktiviteter kan konkurrere med computeren Barnet kan ikke standse, hvilket giver problemer /konflikter
Delagtighed Forudsigelighed Overvej hvor meget tid, I synes, det er rimeligt, der bruges ved pc Start før det bliver et problem Regn med at det er svært at slukke af sig selv Jo tidligere I har et system, der ikke kræver diskussioner, jo lettere bliver det. Indfør system som f.eks forældrekontrol; www.timestick.dk, www.macfreedom.com ; antisocial.cc eller andre systemer, der holder styr på antal timer og tidsrum og advarer barnet, når tiden er ved at være brugt.
Udvidelse af fritidsrepertoire Belastningsbalance Hvilke aktiviteter er automatiserede? Hvilke nye er relevante? Nye aktiviteter sættes ind i en visuel struktur så de er forhold til tid og sted Indlæres med en voksen Automatiseres Øves sammen med et barn/ung afgrænsede i
Forældretræning? Øger forældres oplevelse af kompetence og tilfredshed Forbedrer forældre-barn samspillet og barnets efterrettelighed Reducerer adfærdsproblemer hos især førskolebørn Forbedrer forældres opdragelsespraksis Forbedrer især småbørns ADHD-symptomer,
Delagtighed giver meningsfuldhed at finde mening, håb og motivation Følelse af sammenhæng øger resiliens Forudsigelighed giver begribelighed At forstå det Belastningsbalance giver håndterbarhed at klare det Ad modum Peter Thybo / Antonovsky