Mål og evaluering i børnehøjde



Relaterede dokumenter
Indskoling - et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers

Tema Læring: Portfolio som metode

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Årsplan for dansk i 3. klasse Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Handleplan for læsning

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Vurdering ved hjælp af portfolio

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf , Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Hvorfor gør man det man gør?

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Årsplan for dansk i 4.klasse

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering

Dansk i 2. & 3. Klasse 18/19

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Introduktionsperioden

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Læreplan

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Skabelon for læreplan

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan for børnehaveklassen 2010/2011

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Årsplan for dansk, 1.x ved Josefine Eiby

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Møder med eleven i centrum

Aktionslæring som metode

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Årsplan dansk - 3. klasse

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Information om den nye struktur i indskolingen

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering

Børnehaven Grønnegården

Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Metoder til refleksion:

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Års og aktivitetsplan for DANSK 2. klasse

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Læsning i indskolingen

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Beskrivelse af praksis

Årsplan for dansk i 6.klasse

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

LUS LæseUdviklingsSkema

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen Gredstedbro. Telefon

Om undervisningen. Undervisning for klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Transkript:

Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10

Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar Engagement

Refleksiv læring Refleksion Formål: at man opnår en dyberegående indsigt og forståelse og at det man arbejder med giver mening. Giver en bevidsthed om sin egen læring; man lærer at lære

Refleksion Undervisningen skal derfor give plads til til undren og eftertanke- og til at forholde sig. Den skal også opfordre til refleksion over egne læreprocesser og derigennem styrke bevidstheden om egen læring og perspektivet på at lære at lære. Mads Hermansen

Før Hvornår reflektere over egen læring? forventninger - mål hvordan? hvad? I processen stoppe op og vurdere om jeg er på rette vej Efter evaluering - hvad lærte jeg? nåede jeg mine mål? hvorfor/hvorfor ikke?

Refleksionsredskaber Guldkornshæfte Fantastiske ideer ide hæfte Sådan er jeg bogen en selvbiografi Min udvikling som læser Min udvikling som skriver Min udvikling som.. Refleksionsbrev Tankekort Cooperative Learning Logbog

Mix-par-svar Anvendelse: Udveksling af viden, erfaring og inspiration Evaluering: Hvad ved jeg nu om...? Trin 1: Læreren siger Mix og eleverne cirkulerer mellem hinanden. Trin 2: Læreren siger Find en partner Trin 3: Alle danner partner med den nærmeste, der ikke er medlem af ens faste team Trin 4: Læreren stiller spørgsmål og giver tænketid Trin 5: Partnerne deler viden eller diskuterer i den afsatte tid. Trin 6: Læreren siger Mix, eleverne takker Deres partner og cirkulerer igen. Trin 7: Start igen fra trin 2...

Refleksionsspørgsmål Forslag til spørgsmål til besvarelse i f.eks. logbog eller refleksionsbrev: Hvad har jeg lært? Hvad var nemt? Hvad var svært? Hvad var udfordrende? Hvor gik jeg i stå? Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Var mine mål realistiske? Hvordan lærte jeg det jeg lærte? Har jeg lært noget om mig selv i forløbet?

Sørøvere i 1. Kl. Vi skal lære at: samarbejde tale højt og tydeligt stå foran et publikum være sørøvere synge højt lave replikker lave rekvisitter og kulisser Mine egne mål:

Børn sætter sig mål! En proces som starter ved skolestart Signalerer alvor og vigtighed i skolens arbejde overfor børnene Medbestemmelse - medansvar Giver børnene en oplevelse af, at de er centrum for deres læring; hvad er jeg god til og hvad skal jeg arbejde med? konkurrerer med sig selv Giver mulighed for at reflektere over egen læring En øvelse i at arbejde hen imod noget Forudsætning for evaluering Differentiering

Dansk 1. klasse Vi skal lære at: HHhHHjjjj hjælpe hinanden for andre lytte til hinanden Tale fortælle om oplevelser skrive historier Skrive lytte til andre lave små skuespil skrive bogstaver stave små ord være med i snak i krog fremlægge for andre skrive logbog skrive små tekster lave billeder til en tekst stille spørgsmål Læse små bøger fortælle, tegne eller skrive om historier skrive bøger med billeder læse ord du ikke kender Sprog snakke om historier lytte til historier Læse arbejde sammen i makkerpar gå i gang med en opgave selv arbejde koncentreret

Arbejdet med mål temaer-projekter Lærerne opstiller mål Oversætter til børnemål Målene præsenteres for børnene Hvert barn opstiller egne mål

Eksempel 1. Klasse Dyrene om vinteren Pindsvin-mus-flagermus. Børnemål: Vi skal lære hvordan dyrene: Ser ud Lever Bor Klarer sig om vinteren. Vi skal lave en god bog om et dyr. Vi skal skrive en sjov dyrehistorie.

Kriterier Hvornår er noget godt, spændende, tydeligt..? Eleverne lærer hvad kriterier er og hvad de kan bruges til Medvirker til at opstille kriterier for et arbejde Lærer at evaluere udfra lærerens eller egne kriterier

Opstilling af kriterier. Der er mange oplysninger om dyret Hvad er en god dyrebog? Forsiden er med billede, titel og forfatter En god bog Teksten og tegningerne er tydelige Tegningerne fortæller om dyret

Evaluering udfra mål og kriterier Skærper kvalitetsbevidstheden overfor læringsarbejdet og produktet Kvalitativ vurdering Formativ evaluering arbejdet med at sætte mål og opstille kriterier baner vejen for processen

Evaluering med børnene. Ved emnets kursets slutning evalueres. Individuelt: Logbog Tankekort Refleksionsbrev Portfolio Fælles: Brainstorm. Hvad ved vi nu? Snak: Nåede vi børnemålene?

Tankekort Jeg har lært

Portfolio Evalueringsredskab Læringsstrategi en måde at lære og tænke på

Nøgleord: Systematik Fremskridt og præstationer Elevmedvirken ved valg Refleksioner Mål Kriterier

En portfolio personificerer eleven, fortæller noget vigtigt om sin skaber, gør ham eller hende synlig, hørt og bekræftet.

Pædagogiske tanker bag portfolio. Eleven er aktiv og tager medansvar for sin egen læreproces Eleven lærer gennem selvstændighed, kreativitet og refleksion Lærerrollen er vejlederen Tæt forældresamarbejde

Definition på portfolio: Portfolio er en form for pædagogisk dokumentation, som er lærerstyret og elevaktiv, positiv og meningsfuld. Portfolio er en bevidst samling af elevarbejder, som er koblet sammen med elevens mål, evaluering og udvikling og med lærerens måde at undervise på. En portfolio giver et billede af, hvordan eleven lærer og hvilken holdning han/hun har til det at lære.

Forskellige typer portfolier: Procesportfolio Præsentationsportfolio Emneportfolio Altkasse; f.eks. ringbind, skuffe

Udvælgelse til portfolio: Portfolioen skal afspejle barnets udvikling. Et arbejde skal kun gemmes hvis det: Tilføjer noget nyt. Afspejler en udvikling. Peger på en forandring. Dokumenterer noget vigtigt for barnet.

Portfoliomappen kan indeholde: Forside med et tegnet portræt af barnet. Formålet med portfolioen. (lavet sammen med børnene). Klassens sociale og faglige mål. Forsider med aktiviteter fra hver periode. Ark med udvælgelseskriterier. Børnenes udvalgte arbejder. Tankekort refleksionsbreve - Evaluering af barnet. Bogstavkendskab, læsning, stavning, talforståelse Barnets mål for den kommende periode og evaluering heraf.

Min portfolio viser hvad jeg er god til i skolen og hvad jeg gerne vil blive bedre til. Min portfolio viser hvad jeg kan lide at arbejde med i skolen. Den viser hvad jeg har arbejdet med og hvilke fremskridt jeg gør.

1. Klasse Efterår Far og mor var med i skole 1. skoledag Vi laver mange ting i 1. kl. Regner med tal Hører gode historier Skriver i logbøger Læser bøger Øver os i at skrive bogstaver og tal Spiller Børnestaver Fejrer skolens fødselsdag Vi læser i den store bog om læsefidusen Vi synger fødselsdagssang Vi børnestaver Høstfest

Tidspunkter for udvælgelse: 2 3 gange årligt ( inden samtaler) Efter udvalgte emner Jævnligt gennem året

Danskmål 1. kl. Kan Kan næsten Det skrevne sprog - læse Lytte til fortælling Udtrykke forståelse af tekster Bruge forskellige læsestrategier Det skrevne sprog skrive Små og store trykte bogstaver Skrive historier Skrive enkle tekster Skrive logbog - børnestave Stave små lydrette ord Det talte sprog Fortælle Deltage i samtale Lytte Fremlægge Dramatisere Sprog litteratur - kommunikation Udtrykke tekster i billeder Stille undrende spørgsmål Skrive bøger med billeder Samtale om tekster. Tid sted og personer Kan ikke endnu Portfolio Kriterier for udtagelse Min bedste boganmeldelse LUS Min bedste side i skrivebogen Min bedste historie Min bedste side i logbogen Diktater og børnestavningsnotater Dyrebog Sørøverstykke Min bedste bog Navn: Dato:

Processen ved udvælgelse 2 3 gange årligt Snak om den sidste periode ud fra forsiden. Lad børnene vælge ud fra de opstillede kriterier. Børnene begrunder deres valg. Snak med barnet om målene fra sidste periode er opfyldt og lav evt. en dokumentation på det til mappen. Lav nye mål sammen med barnet. Husk at snakke om, hvordan målene nås.

Min portfolio Oktober 1. Klasse Du skal vælge: Noget der har været sjovt Noget du har lært noget af Noget du er stolt af Noget der har været svært Min portfolio november 2. Klasse Du skal vælge: Noget du har lært Noget du er stolt af Noget der har været svært Din bedste historie Logbog: En side Frit valg: Vælg en ting En personbeskrivelse Frit valg: Vælg en ting

Inden du går i gang. Tag stilling til: Formål Portfoliotype Udformning Indhold Organisering Præsentation for eleverne Præsentation for forældrene

Portfoliosamtaler Mål: At træne eleven i at tage større medansvar for sin egen læring. At gøre eleven mere aktiv At give eleven oplevelser af at være centrum for samtalen At synliggøre elevens indsats

Eksempler på portfoliosamtaler Børnehaveklasse: Barnet viser sin mappe og fortæller om de udvalgte produkter. Tankekort: Jeg kan li, Jeg er god til, Jeg har lært kan være et godt udgangspunkt for en snak om barnet. 1.- 3. Klasse. Barnet præsenterer sine arbejder og begrunder sine valg overfor forældrene. Læreren beskriver barnets udvikling, der underbygges af portfoliomappens indhold. Fælles snak om gamle og nye mål. Eventuelle aftaler med barn og forældre.

Eksempel på plan for indskolingen 1. trin: Børnehaveklasse: Opstille individuelle mål tankekort Synliggørelse af målene sol, blomst, balloner Bruge tankekort til evaluering/refleksion Tage ud til præsentationsmappe efter emner ud fra udvalgte kriterier. Bruge portfolioen ved forældresamtaler 2. trin: 1. - 3. kl. Opstille kriterier Arbejde individuelt med Eget arbejde ud fra egne mål Synliggørelse af faglige mål i portfolioen ud fra kriterier Tage ud til præsentationsportfolioen inden samtaler + i slutningen af skoleåret

Hvis snoren er lang - flyver dragen højt! Kinesisk ordsprog