Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.



Relaterede dokumenter
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 8. og 9. klasse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune

Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

Samarbejdsaftale Grundskolen og UU

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Ydelseskatalog 2018/19

Brugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.

Løbende evaluering i kommuner

Ydelseskatalog 2014/15

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

Brugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

9 stk. 4 i folkeskoleloven

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

Pædagogisk og økonomisk tilsyn med interne skoler i Holstebro Kommune

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Willis Jura. Statens erstatningsordning for praktikanter ændres pr. 1. august Ændringer i den omfattede personkreds. Hvilke typer af aktivitet?

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Vejledning i 7. klasse Fælles for alle elever

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Uddannelsesvejlednings. årshjul og ydelseskatalog. på grundskoleområdet

Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

UU-centrenes vejledning

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

UU-centrenes vejledning

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

UU-centrenes vejledning

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Projekt Intensive Vejledningsforløb

It i folkeskolens undervisning

DEN GODE OVERLEVERING

Udkast til årsplan 9. klasse gældende fra 2015

Uddannelses- og erhvervsvejledning. 8. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

EVALUERING AF BRUG FOR ALLE UNGE VEJLEDERSURVEY (SLUTMÅLING)

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

Evaluering af vejledningen på Midtjysk Ungdomsskole

Elev- og uddannelseplan

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Anmeldelsesskema. Anmeldelse foretages af UU, der har iværksat den praktiske erhvervsorientering mv.

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Ydelsesoversigt Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

I denne lokale udgave er der fokuseret på resultaterne fra eleverne, som går i 9. eller 10. klasse på en frieller folkeskole i Herning Kommune.

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Bearbejdning af data fra evaluering af klinisk undervisning Periode: Efterår 2016 Modul: 12 Sted: RH Silkeborg og Hammel Neurocenter Svarprocent: 76 %

Nye initiativer i Herlev:

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Harmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Den kommunale ungeindsats og FGU. 16. April 2018 Børne- og Skoleudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016

VEJLEDNING TIL LÆRERNE I NUVÆRENDE 7. KLASSE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING


Indledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Hvad skal der til for at løfte de udsatte unge videre til uddannelse eller beskæftigelse? - En spørgeundersøgelse

UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

Elev- og uddannelsesplan for elever i 9. klasse Uddannelsesplan for elever, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Gå i dialog med din leder om opgaveoversigten

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Forældreinformation klasse

Beskrivelse af udskolingen på Søgårdsskolen

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

E klasserne på Vildbjerg Skole

Transkript:

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet med undersøgelsen At skabe et vidensgrundlag om udbredelse og anvendelsen af 95 samarbejdet Indsamle, bearbejde og analysere data om 9 stk 5-forløb og andre særligt tilrettelagte undervisnings- og vejledningsforløb fra UU-centre i forhold til deres nuværende praksis med særligt fokus på målgruppe tilrettelæggelse af forløbene samarbejde mellem folkeskole og UU-centre forløbenes sammenhæng med undervisning og vejledning fremover forløbenes uddannelsesperspektiv evalueringspraksis på området Dataindsamlingen finder sted som en spørgeskemaundersøgelse til alle UU-centre Resultater: 11 UU-centre responderede, svarende til en svarprocent på 24%, projektgruppen vurderer at responsen vil være orienterende, men ikke repræsentativt for UU-centrenes fokus på området Herudover har UU Vest region Hovedstaden, leveret den samme survey udfyldt af alle vejledere i centeret Besvarelser er modtaget fra: UU Køge, UU Vejle, UU Tårnby, UU Sønderborg, UU Thy, UU Silkeborg, UU-center Kolding; UU Haderslev, UU Sjælsø, UU Nordvestsjælland, UU Frederiksberg, UU Vestegnen På baggrund af de indkomne svar udvalgtes UU Vestegnen og UU Nordvestsjælland til yderligere praksisforskning Opsummering af besvarelser 3) Antal folkeskoler i UU-centrets region: 4 centre dækker mellem 5 og 25 folkeskoler 7 centre dækker fra 26 og derover Besvarelserne dækker altså såvel mindre som store UU-centre 4) Har UU Centret etableret 95 forløb i samarbejde med folkeskolen i indeværende skoleår? 10 centre svarer ja

1 center har ikke etableret Besvarelserne viser, at UU-centrene i overvejende grad anvender 95 forløb 5) Hvor mange 95 forløb vurderer I, der er tale om? 7 centre har etableret mellem 1 og 25 forløb 3 centre har etableret mellem 26 og 36 forløb Besvarelserne indikerer, at udbredelsen i gennemsnit kan svare til et forløb pr folkeskole i UU Centeret 6) Hvem har i overvejende grad været initiativtager til disse forløb? 4 centre tilkendegiver, at skolen har været udfarende 5 centre tilkendegiver, at UU centeret har været udfarende Besvarelserne viser, at det ofte er sket i et samarbejde, med ønsket om at der skulle ske noget 7) Hvem har i overvejende grad stået for tilrettelæggelsen af disse forløb? 8 centre tilkendegiver, at UU-centret har tilrettelagt 1 center at skolen har været tilrettelæggende 1 center at det er sket i et ligeligt samarbejde Besvarelserne viser, at det ofte er UU-centret, der står for den praktiske tilrettelæggelse 8) Hvem har i overvejende grad haft den løbende kontakt med eleven under disse forløb? 7 centre tilkendegiver, at UU-centret har haft kontakten 2 centre at skolen har haft den løbende kontakt Besvarelserne viser, at det ofte er UU-centret, der står for den løbende kontakt og tovholder funktionen 9) I hvilken grad har UU-centret været tilfreds med samarbejdet med folkeskolen? 6 centre tilkendegiver: i høj grad 5 centre tilkendegiver: i nogen grad Besvarelserne viser, at der kan være bruge for at optimere samarbejdsformen i nogle centre 10) Hvad har karakteriseret målgruppen? (Prioritér 1-4) 1 prioritet - 9 centre: Dårlige skoleerfaringer, 1 center: Familiære og sociale problemer 2 prioritet 2 centre: Modtaget specialundervisning, 1 center: dårlige skoleerfaringer, 5 centre: Familiære og sociale problemer 3 prioritet 6 centre: Modtaget specialundervisning, 2 centre: Familiære og sociale problemer 4 prioritet 6 centre: Anden etnisk baggrund

Besvarelserne viser, at forløbene primært er etableret for elever med dårlige skoleerfaringer og familiære og sociale problemer 11) Hvilke typer vejledningsaktiviteter har forløbene indeholdt? (Prioritér 1-3) 1 prioritet - 8 centre: Praktik i virksomheder, 1 center: Introduktion på produktionsskoler 2 prioritet 2 centre: Introduktion på ungdomsuddannelse, 4 center: Introduktion på produktionsskoler 3 prioritet 5 centre: Introduktion på ungdomsuddannelser, 1 centre: Introduktion på Produktionsskoler Besvarelserne viser, at forløbene primært indeholder virksomhedspraktik som vejledningsaktivitet Da Introduktionskurser på ungdomsuddannelser kan komme ind under den pt gældende brobygningslov 12) I hvilken grad vurderer I, at folkeskolen har forberedt og efterbehandlet disse forløb? 2 centre vurderer: i høj grad 9 centre vurderer: i nogen grad 1 cente vurderer: slet ikke Besvarelserne viser, at der i overvejende grad er behov for et fokus på for- og efterbehandling (evaluering af forløbende) i forhold til den videre undervisning Bruges ofte som aflastning for klassen/skolen jf bemærkningerne til spørgsmålet 13) I hvilken grad har 95 forløbet haft betydning for elevens videre vejledningsplan? 8 centre vurderer: i høj grad 3 centre vurderer: i nogen grad Besvarelserne viser, at forløbet i overvejende grad anvendes i den videre vejledningsplan for eleven 14) Hvordan har I arbejdet med opfølgende evalueringer på de særlige tilrettelagte undervisningsforløb? (Prioriter 1-4) 1 prioritet - 7 centre: Uformelle samtaler, 1 center: Skriftlige evalueringer 2 prioritet 2 centre: Temahæfte 13 fra UVM, 1 center: Skriftlige evalueringer, 1 center: Uformelle samtaler 3 prioritet 2 centre: Temadage, 1 center: Skriftlige evalueringer 4 prioritet 1 center: Temahæfte 13 fra UVM 1 center: Temadage, 1 center: Skriftlige evalueringer Besvarelserne viser, at forløbene i overvejende grad evalueres gennem uformelle samtaler Fra kommentarer til spørgsmålet tilkendegives også: Formelle samtaler med praktikvært, forældre, skole og elev, evt PPR Hovedsagligt som udgangspunkt for individuelle vejledningssamtaler Samtaler med den unge og evt forældrene samt med klasselærer UU-vejleder gør notat i eget regi 15) Er der bestemte grundskoler i UU-centrets region, der i særlig grad har benyttet disse forløb?

9 centre vurderer Nej 1 center vurderer Ja Besvarelserne antyder, at der er få skoler, der har en udskolingspolitik, som indeholder anvendelsen af 95 17) Hvilke barrierer har I evt mødt i forbindelse med etableringen af disse forløb? Svært at finde praktikværter nogle steder uden for byen Stigende prøvekrav Største problem: Forløbene bliver af skolen brugt som mulighed for at slippe af med besværlige elever i en periode Derfor har samarbejdet med lærerne og deres ansvar overfor eleverne været for ringe Skolen føler, at UU har påtaget sig ansvaret, selv om eleverne stadig er indskrevet i skolen Forskel i forventningerne til forløbet Det har sommetider været svært at finde de rigtige virksomheder Der har været et positivt samarbejde med samarbejdspartnerne En barriere har været forhold omk forsikringsforhold, og hvem der skal tegne forsikringen Vi har kun haft et 9, 5 i dette skoleår Noget atypisk To andre er blevet henvist til ungdomsskolen Det er svært at få skoledelen til at fungere Alle elever skal op til afgangsprøve - de faglige krav Arbejdsmiljølovgivningen Det er svært at finde relevante, egnede praktiksteder Den del af forløbet, som planlægges placeret på en produktionsskole, mangler finansiering Skolen har ingen penge, skoleafdelingen har ikke afsat penge, og UUV har ingen penge Vi er pt i gang med at planlægge forløb i samarbejde med ungdomsskolen Det kan være vanskeligt at finde virksomheder, som har tid, overskud og vilje til at tage sig af disse unge, der kræver en del opmærksomhed, og som er praktikanter i flere uger Udfordringer med at få skolen til at komitte sig til at tilbyde undervisning og tage tovholderfunktion på sig Det er vanskeligt for skolen at forstå, at eleven er deres/indskrevet på skolen og ikke UU-centret 18) Hvilke områder bør der udvikles på i lyset af den kommende lovgivning? Folkeskolens afgangsprøve Den rummelige skole Vi skal udvikle ansvarliggørende samarbejdsformer med skolerne om særligt tilrettelagte forløb for elever, der ikke trives i skolen Vi er i gang med at udvikle forskellige vejledningsforløb, der foregår i skoletiden for undervisningspligtige elever Muligheder for de svage unge Finde virksomheder, der vil indgå i ordninger Information i forhold til skolerne Flere fleksible praktikmuligheder

Det er et godt vejledningsredskab, men ansvar for opfølgning og forberedelse skal placeres Opgaven med at tilrettelægge forløbet og opfølgning af forløbet skal placeres Behov for en præcisering af et tættere samarbejde mellem UU og skole Tydeliggørelse for forældre og elev af konsekvenserne af at være i et 95 forløb Kombinationen af praktik og undervisning Der er ikke ressourcer til eneundervisning, så på en eller anden måde skal der laves hold og undervises i fag i sammenhæng med praktikken Undervisning i fag, så alle kan gå op til eksamen i alle fag Evt en præcisering af skolens ansvar ift forberedelse og efterbearbejdning, herunder klart formål med 9 stk 5, som skal indgå i en sammenhængende udviklings-/uddannelses-plan 95 skal eksponeres noget mere med fokus på unge med særlig behov for vejledning Der er virkeligt mange skoleledere og lærere, der aldrig har hørt om denne mulighed Vejledningen/temahæftet bør revideres, så det tager udgangspunkt i den virkelige verden og ikke i et opfundet pædagogisk kreativ tankeeksperiment Det skal ligeledes eksponeres, at 95 er en inklusionsparagraf og ikke en eksklusionsparagraf UU-Vestegnen udbetaler i nogle tilfælde en arbejdsdusør