Diagnostik og behandling



Relaterede dokumenter
GINGIVITIS- OG PARODONTITIS-DIAGNOSTIK

Parodontologi i ny overenskomst Undersøgelser

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Tandkødsbetændelse og parodontitis

Aggressiv parodontitis hvad er det og hvorfor?

Optakt til Symposium 2011

Tandlægeoverenskomsten Tandlægeoverenskomsten Opbygningen tilskudsmodellen

Vejledning forud for parodontalkirurgi 2013

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

En afgørende baggrund for enhver behandling, uanset

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r sygdomme i tandkødet:

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol efter implantatbehandling

Tandkødsbetændelse og paradentose

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version /01/2015 Indhold

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

Sundhedsstyrelsen

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af

Evidensen i parodontologi

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011

Periimplantitis. Et stort klinisk problem?

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Infektion i kæbeknogle

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)

En klinisk undersøgelse af børne- og ungepatienter,

11/16/11. Indikation for Ortodonti. Ortodonti øger mulighederne for at rede og restaurere tandsæt i forfald. Nelson & Årtun 1997

Antibiotikumbehandling i forbindelse med sygdom i det

Risikofaktorer for tandtab

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

T videnskab & klinik fokusartikel

18/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Den nye tandlægeoverenskomst. Den nye tandlægeoverenskomst. Tandlægens rettigheder og pligter

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Parodontitis de løse tænders sygdom

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter

28/09/15. Tandlægeoverenskomsten Program for dagen. Tandlægeoverenskomsten

Tandlægeoverenskomsten

PA Tal. Vejledning i PA registrering

OVERENSKOMST om tandlægehjælp

OVERENSKOMST om tandlægehjælp

Den nye Vector Paro målestok når det gælder smertefri behandling

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

OVERENSKOMST om tandpleje ved privatpraktiserende tandplejere

BEHANDLING AF SYGDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

CURAPROX dentalpleje til dyr

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.

Drøftelse af trindeling på Tandklinikassistentuddannelsen Futka s skolemøde 21/

Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Undervisningsplan for H1 Tandklinikassistentuddannelsen hovedforløb

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

DKTE special- og omsorgstandpleje

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

Personlig mundhygiejne

Krig mod bakterier i munden

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Begrænsninger og kombinationer i Tandlægeoverenskomsten 2010 til 2013

BEHANDLING AF SYDOMME I VÆV OMKRING TÆNDER OG TANDIMPLANTATER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE. Høringsudkast

periodisk depression

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Oral implantologi 9. semester

Krig mod bakterier i munden

Vejledninger og eksempler på behandlinger i forbindelse med April 2015 overenskomsten

Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Kort videnskabeligt nyt om probiotika

Overenskomst for Børne- og ungeområdet April 2011

Parodontitis og diabetes

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Rettelsesblad til: Basal kirurgi i mundhulen

Anmeldelse af ulykkestilfælde

Livet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling

Information om hudforandringer

Vejledning i brug af XO ODONTOSON & XO ODONTOGAIN Instrumenter

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BRUG AF ANTIBIOTIKA VED TANDLÆGEBEHANDLING

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Journaloptagelse. A A R H U S U N I V E R S I T E T Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Health

Transkript:

Parodontitis Periimplantitis Diagnostik og behandling Eva Karring Tandlæge, ph.d. PTO, maj 2012.

Parodontitis Diagnostik: Overordnet diagnose på individniveau. Tanddiagnoser. Behandling: Behandlingsplan Initial behandling. Vedligeholdelsesbehandling risikovurdering.

Gingivitis diagnoser Gingivitisformer med stor sygdomsaktivitet: Gingivitis acuta Individniveau Gingiva med kraftig rødme og evt sårdannelse. Kan opstå som følge af traume eller akutte infektioner (f.eks. Herpetisk Gingivostomatitis). Tandniveau Pochedybde max. 3 mm. Lokale tegn som beskrevet på individniveau.

Herpes simplex virus infektion Smitsom ved tæt fysisk kontakt Virus overlever kun 2 4 timer på hud, tøj og plastik

Herpes simplex virus infektion Behandles med Antiviralt præparat F. eks. Azyklovir typisk i 5 dage.

Gingivitis diagnoser Gingivitisformer med stor sygdomsaktivitet: Gingivitis acuta necroticans Individniveau Gingiva med ulcerationer og nekrose af papiltoppe og evt. margo gingivae. Intet fæstetab. Tandniveau Pochedybde max. 3 mm. Lokale tegn som beskrevet på individniveau. Behandlingsanvisning følger senere

Gingivitis diagnoser Gingivitisformer med ringe sygdomsaktivitet: Gingivitis chronica Individniveau Gingivitis med rødme og ødem i varierende grad. Tandniveau Intet fæstetab. Pochedybde max. 3 mm.

Parodontitis diagnoser Parodontitisformer med stor sygdomsaktivitet: Parodontitis marginalis acuta necroticans Individniveau Parodontitis med ulcerationer og nekrose. Sædvanligvis debut på papiltoppe bredende sig langs margo gingivae. Ofte approksimale kratere. Tandniveau Pochedybde > 3 mm. Lokale tegn som beskrevet på individniveau. 4-5mm: Parodontitis marginalis acuta nedroticans superficialis 6+mm: Parodontitis marginalis acuta nedroticans profunda.

Nekrotiserende gingivitis og parodontitis Prædisponerende faktorer Nedsat resistens Almensygdomme Andre infektioner Underernæring Dårlig mundhygiejne Psykisk stress + utilstrækkelig søvn Rygning og alkohol Kaukasisk baggrund Ung alder

Nekrotiserende gingivitis og parodontitis Lokalbehandling initialt depuration klorhexidin 3-4 x daglig Antibiotikum metronidazol eller penicillin ofte kun lidt plaque heler langsomt

Parodontitis diagnoser Forskellige former for aggressiv parodontitis Parodontitisformer med stor sygdomsaktivitet: Parodontitis marginalis adulta progressiva rapida Individniveau Karakteriseret ved hurtigt tab af fæste på flere tænder. Debuterer normalt i 20-40 års alderen, men kan opstå i enhver alder efter 20 års alderen. Hyppigt ses dårlig korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Sygdomsaktiviteten er ofte skiftende! Diagnosebaggrund udtalt fæstetab indenfor kort tid eller udtalt misforhold mellem fæsteniveau og alder. Tandniveau Pochedybde > 3 mm. 4-5mm: Parodontitis marginalis superficialis 6+mm: Parodontitis marginalis profunda.

Parodontitis diagnoser Parodontitisform med høj sygdomsaktivitet: Parodontitis marginalis adulta progressiva rapida Disse patienter kan efter grundig depuration og instruktion behandles med antibiotikum.

Ved brug af systemisk antibiotika kan anvendes: Amoxicillin (500 mg 3 gange daglig) og Metronidazol (500 mg 3 gange daglig) i 7 dage.

Parodontitis diagnoser Parodontitisform med ringe sygdomsaktivitet: Parodontitis marginalis adulta progressiva lenta Individniveau Udbrud af parodontitis på flere tænder efter 20 års alderen, karakteriseret ved langsom ell. moderat tab af fæste. Sædvanligvis god korrelation mellem lokale ætiologiske faktorer og sygdomsaktivitet. Tandniveau Pochedybde > 3 mm. 4-5mm: Parodontitis marginalis superficialis 6+mm: Parodontitis marginalis profunda.

Parodontitis diagnoser Parodontitisform med ringe sygdomsaktivitet: Parodontitis marginalis adulta progressiva lenta Disse patienter behandles ikke med antibiotika.

Parodontitis diagnoser Fæstetab uden inflammation: Status post parodontitis marginalis.. Individniveau Ved inflammationsfrit marginalt parodontium, hvor en tidligere marginal parodontitis har medført fæstetab. Til den overordnede diagnose føjes Status post. Tandniveau Klinisk og radiologisk ses fæstetab på tanden men pochedybde max. 3 mm. Sund gingiva ingen diagnose.

Parodontale abscesser Parodontitis relateret akut infektion pga. biofilm i dyb poche - skyldes sædvanligvis tillukning marginalt Ikke-parodontitis relateret akut infektion med anden lokal baggrund - fx fremmedlegeme, parietal perforation

Parodontitis relateret absces Exacerbation af kronisk læsion Behandlingsrelateret Efter tandrensning Persisterende subgingival tandsten Efter kirurgisk parodontalbehandling Persisterende subgingival tandsten Fremmedlegemer (suturer, membraner) Efter systemisk antibiotikum-terapi

Ved større parodontale abscesser Systemisk antibiotikum terapi for at undgå beskadigelse af sundt parodontalt væv Lokal behandling senere

Parodontal absces Penicillin 1 M.i.e. x 3 dgl. eller Amoxicillin 375 mg. x 3 dgl. Ca. 6 dage eller Amoxicillin 375 mg. x 3 dgl. + Metronidazol 250 mg. x 3 dgl.

Parodontal absces Ved penicillinallergi: Ca. 6 dage Erythromycin 500 mg. x 2 dgl. eller Clindamycin 150 mg. x 4 dgl.

Recidivforebyggende efterbehandling Kirurgisk eliminering af pochen

Ikke-parodontitis relateret absces Fremmedlegemer Tandbørstehår, tandstikfragmenter, aftryksmateriale, fiskeben, reguleringsapp., fødeemner Ændret rodmorfologi Invagineret rod Rodfissur Ekstern rodresorption Parietal perforation

Parodontale implantatdiagnoser??? Individniveau -Findes ikke i implantat sammenhæng -Patienten kan naturligvis godt være en: Status post parodontitis marginalis adulta progressiva rapida, hvis det er tilfældet er det væsentligt at vide!!!!! Tandniveau = Implantatniveau. Diagnoser på implantater er relateret til det enkelte implantat.

Undersøgelse I Behandlingsplanlægning, flowdiagram. Diagnoser Initial behandlingsplan Initial behandling = Årsagsrelateret terapi: 1, Parodontal behandling 2. Karies behandling 3. Endodontisk behandling 4. Extractioner (midlertidig protetisk behandling) Undersøgelse II Plak, gingivitis, pochemål, re-evaluering af kariesaktivitet Periodiske kontroller Kooperation Endelig behandlingsplan = Korrektiv terapi: 1. Extractioner 2. Midlertidig protetisk behandling 3. Parodontal kirurgi 4. Endelig protetisk behandling Vedligeholdelsesbehandling

Parodontalbehandlingens første fase Undersøgelse I: Plak (+/- %) Pocheregistrering (furkaturer, mobilitet) BOP (+/- %) DIAGNOSER Initial behandling = Årsagsrelateret terapi: Initial PA-behandling: Motivation (forklaring af sygdommens art) Instruktion (indfarvning, demonstration, instruktion og reinstruktion) Scaling og rodplanering

Observation 6-8 uger hvor patienten demonstrerer sin kooperationsevne og vilje.

Parodontalbehandlingens anden fase (efter 6-8 ugers observation) Undersøgelse II: Plak (+/- %) Succeskriterie: 10-15%, under 20% for at der bør foretages kirurgi Pocheregistrering (furkaturer, mobilitet) Succeskriterie: reduceret 1-2 mm BOP (+/- %) Succeskriterie: reduceret væsentligt Endelig behandlingsplan = Korrektiv terapi: Parodontalkirurgi

Parodontalbehandlingens anden fase (fortsat): Endelig behandlingsplan: På baggrund af parametrene i Undersøgelse I sammenlignet med parametrene fra Undersøgelse II kan patientens kooperation vurderes. Herunder vurderes om Parodontalkirurgi er relevant. Kirurgiplanlægning Hvis der planlægges kirurgi skal der foreligge gode røntgenbilleder af operationsområdet (max 1 år gamle).

Visitation af patient til kirurgisk parodontalbehandling: Er patienten klar over hvad det er for en sygdom han/hun lider af? Er patientens mundhygiejne god nok til at vi kan forvente at behandlingsresultatet kan opretholdes (ideelt: PI max 20%)? Er patienten indstillet på efterbehandling/kontroller?

Indikationer for operation Patologisk fordybede pocher Persisterende inflammation på trods af god mundhygiejne Vertikalt (horisontalt) knoglesvind

Efterkontroller Efter 1 uge: Suturfjernelse Inspektion af operationsområdet Skylning med brintoverilte/chlorhexidin Forsigtig afpudsning 0,2% Na.F. pensling Instruktion

Efterkontroller Efter ca. 2 og 3 uge: Inspektion af operationsområdet Skylning med brintoverilte/chlorhexidin Forsigtig afpudsning 0,2% Na.F. pensling (efter behov) Reinstruktion

Ved suturfjernelse og efterfølgende kontroller er det ikke alene fjernelse af suturerne der skal foregå!!!!!! Det væsentligste er: At kontrollere helingsforløbet/ evnen til at holde området helt rent. Afpudse Instruere Hvor længe anvendes CHX postoperativt? Koncentration!

Vedrørende Chlorhexidin!

Klorhexidin virker! Effekten afhænger af koncentration og tid. Effekten fremkommer kun hvor klorhexidinen kommer!

TAND AARHUS Plakkens alder Ikke engang Klorhexidin kan virke gennem Gram + Aerobe Simple Forandring i hvor patogen plakken er Gram - Anaerobe Kompleks plak det virker på rene tænder.

Andre skyllemidler! De postulerer fantastiske virkninger, f.eks: Listerine reducerer dannelsen af plak med op til 56% på tænderne og 44% mellem tænderne! Ingen af dem kan anbefales af de danske tandlægeskoler. Deres dokumentation er for sparsom.

Konklusion: Det eneste effektive mundskyllemiddel vi kender i dag er klorhexidin (mindst 0,12%) Effekt afhænger af tid og koncentration. Effekt inhiberes af natriun lauryl sulfat.

Afsluttende bemærkninger vedrørende klorhexidin: Bør kun anvendes på indikation. Er ikke velegnet som langtidssupplement til tandbørstning. Er for svagt til at have effekt i en koncentration på 0,05%. Er ikke velegnet til skylning af patologiske pocher brug vand, det er spulingen der har effekt. Kan give allergi. Virker på rene overflader

Vedligeholdelse af patienter efter parodontalbehandling. Supportive Periodontal Therapy (SPT)

Parodontalbehandling Den systemiske fase (generalt helbred) Årsags-relatet terapi Den korrektive fase (kirurgi) Vedligeholdelsesfasen (SPT program)

Vedligeholdelsesfasen (SPT) Den tredje verdens-workshop i American Academy of Periodontology (1989) omdøbte vedligeholdelsesfasen til supportive periodontal therapy (SPT). Denne term udtrykker det essentielle behov for terapeutiske foranstaltninger til støtte for patientens egen indsats, for at kontrollere den parodontale infektioner og undgå reinfektion.

Videnskabelige undersøgelser af effekten af SPT:

Effects of repeated scaling and root planing and/or controlled oral hygiene on the periodontal attachment level and pocket depth in beagle dogs. A 3 year study in dogs (N=452) Morrison et al. 1979. Journal of periodontal research 14: 1979 Test: Initial scaling and root planing + daily tooth brushing + polishing every 2nd week One side:additional scaling every 6 th month Control: No initial scaling, no oral hygiene One side:additional scaling every 6 th month

Results: Oral hygiene + SPT : arrest progression of periodontal disease SPT alone : retard progression of periodontal disease

Vedligeholdelsesbehandling periodiske kontroller efter individuelt behov baseret på individuel risikovurdering

Risikovurdering baseres på: BOP: % af tænderne med blødning efter pochemåling. PD 5mm: antal tænder med pocher dybere end 5 mm. Tandtab: Antal tabte tænder. BL/Age: Knogleniveau i forhold til alder. Systemiske/genetiske sygdomme. Envir: påvirkning fra omgivelserne rygning.

Risk assessment Relatively Low risk: Recall interval @ 8-12 months

Risk assessment Moderate risk: Recall interval @ 4-6 months

Risk assessment High risk: Recall interval @ 3-4 months AARHUS

Risk assessment Moderate risk: Recall interval @ 6 months BL/Age

Risk assessment Moderate risk: Recall interval @ 4 months BL/Age

Risk assessment High risk: Recall interval @ 4 months BL/Age

Risk assessment High risk: Recall interval @ 3 months AARHUS BL/Age

I forbindelse med en PA-kontrol foretages registrering af: Plak (+/- %) - gerne indfarvning Poche (furkaturer, mobilitet) BOP (+/- %) Der reinstrueres efter behov og foretages tandrensning.

Influence of residual pockets on progression of periodontitis and tooth loss. Results after eleven years of maintenance Matuliene G, Pjetursson BE, Salvi GE, Schmidlin K, Brägger U, Zwahlen M & Lang NP J Clin Periodontol 38: 2008

Conclusions > Residual PPD 6 mm after active periodontal therapy represented a risk factor for both progression of periodontitis and tooth loss during the SPT on a patient, tooth and site level. > Multiple sites ( 9) with residual PPD 5 mm represented a risk factor for further progression of periodontitis on a patient level. > Bleeding on probing (BOP) on a site and tooth level increased the probability of tooth loss with OR 2.0 and 1.9, respectively. > On a patient level, FMBS 30 % represented a strong risk factor for tooth loss.

En SPT visit omfatter: Undersøgelse, re-evaluering og diagnostik. Motivation, re-instruktion, og tandrensning. Behandling af reinficerede sites. Afpudsning, fluoridbehandling og vurdering af hvor lang tid der skal gå til næste SPT, vurderet på baggrund af en individuel risikovurdering.

Opsummering: Behandlingsresultatet efter parodontalbehandling kan opretholdes, det forudsætter: God mundhygiejne SPT Risikofaktorer for yderligere sygdomsprogression og tandtab: Rygning BOP Restpocher Systemiske sygdomme Genetiske forhold