SUNDHOLM DOKUMENTATIONSRAPPORT. Cafédelen

T E R T N E C S T E T I V AKTI SUNDHOLM DOKUMENTATIONSRAPPORT Cafédelen

Udført og skrevet af Pia Schertiger, cand.mag. & ph.d. Redigeret af Lotte Walther Skyt, cand.mag. December 2010 Redigeret sommeren 2011 Aktivitetscentret Sundholm Center for Opsøgende Arbejde Socialforvaltningen Københavns Kommune Sundholmsvej 36 2300 København S. Web: www.acsu.dk Foto: Stock.XCHNG Layout og grafik: Jacob Bruun, TryKKeriet.

indhold 1. Indledning...04 1.1. Introduktion ved Aktivitetscentret Sundholms leder June Baasch-Larsen...06 1.1.1. Opbygning og Fokus...07 1.1.2. Baggrund for dataindsamling...08 2. Caféen...09 2.1. Karakteristik af Caféens brugergruppe...09 2.1.1. Kønsfordelingen, Statistik og tabel fra SFIs Hjemløserapport 2009, Nøgletal fra Aktivitetscentrets dag- og nat Café 2010...12 2.1.2. Aldersfordeling og køn...12 2.1.3. Andelen af hjemløse, andre bo-former og egen lejlighed...13 2.1.4. Varigheden af hjemløseperiode, Caféens målsætning...13 2.1.5. Årsagen til at komme i Caféen...14 2.1.6. Antal af misbrugere og typen af misbrug...14 2.1.7. Brugerens aktiviteter udenfor Caféen...15 2.2. Caféen som værested...15 2.2.1. Caféen som spisested: Behov og kvalitet...16 2.2.2. Caféen som sovested: Soveforhold & nattero...17 2.2.3. Caféen som socialt samlingssted...18 2.3. Caféen som socialpædagogisk redskab til afklaring og integration...18 2.3.1. Hvem, der anbefaler Caféen...19 2.3.2. Caféens evne til at engagere brugere i dialog...20 2.3.3. Caféens faglige kompetencer...21 3. Konklusion...22 4. Kildehenvisninger...25

4 ndledning 1. Indledning Forord Nærværende rapport baserer sig på brugerundersøgelsen som gennemførtes i efteråret 2010, på baggrund af et ønske om at tage temperaturen og vurdere kvaliteten af Caféen, et tilbud under Aktivitetscentret Sundholm. Caféen er et værested med nødovernatning. Caféen fungerer både som alternativ til at sove på gaden, som netværkssted og som tilbud med råd, vejledning og fokus på brobygning og kontakt med det øvrige hjælpesystem. Rapporten er udarbejdet på baggrund af individuelle samtaler med 30 personer, som ved samtalernes gennemførelse var brugere af Caféen under Aktivitetscentret Sundholm.

5 Samtalerne har været gennemført som karakter af kvalitative interviews og omkring spørgsmål, som kan belyse og danne grundlag for at vurdere kvaliteten af Caféens tilbud. Der er ikke tale om akademisk undersøgelse efter kriterier for videnskabelig redelighed. Rapporten kan således ikke tages til indtægt som forskning og indebærer betydelig usikkerhed om den faktiske effekt. Rapporten bygger på brugernes udsagn og egenoplevelse af Caféen, Aktivitetscentret Sundholm. Rapporten er udarbejdet til intern brug for at vurdere og udvikle kvaliteten af Caféen, med udgangspunkt i brugernes erfaringer og udtalelser. Alligevel synes resultaterne at indikere resultater, som er særdeles interessante og som kan danne grundlag for egentlig forskning. Aktivitetscentret Sundholm mener, at rapporten således kan være af interesse for andre og vælger derfor at mangfoldiggøre rapporten til ekstern brug også dog med førnævnte forbehold om validiteten. Aktivitetscentret Sundholm håber at rapporten kan inspirere og danne grundlag for samarbejde om mere grundig forskning til gavn for udviklingen og kvalificeringen af væresteder generelt. God læselyst

6 1.1. Introduktion Målgruppe: Aktivitetscentret Sundholms målgruppe er særligt udsatte voksne, som har svært ved at magte livet. Livet har budt på mange svigt af andre, inklusiv én selv i perioder af livet har mange været præget af hjemløshed, og mange har kæmpet og kæmper med afhængighed af forskellige rusmidler, som kan omfatte alt fra alkohol til injektion af heroin og kokain. Samtidig er der flere, som er psykisk sårbare eller sindslidende. Målgruppen er således kendetegnet ved svære og omfattende problemstillinger, som også betyder at løsninger er omfattende og ofte komplicerede. Beskæftigelsen i Aktivitetscentret henvender sig dog primært til mennesker i målgruppen, som samtidig benytter Caféens nødovernatning, Sundholms øvrige botilbud eller personer, som inden for det sidste års tid har benyttet botilbuddene 10 år på bagen! Denne undersøgelse er lavet på Caféens 10 års jubilæum. Den viser en Café, som arbejder mod konkrete mål og opnår dem. Caféens primære opgaver vejledning og rådgivning er der stor tilfredshed omkring og brugerne er også meget tilfredse med de medarbejdere, som de møder. Det tillidsskabende arbejde er i centrum virker og der skabes derfor mulighed for forandring. De fysiske rammer har ikke ændret sig synderligt på de 10 år og det er også her, at brugerne udtrykker stor utilfredshed samarbejdet med forvaltningen omkring projekt Trygge Natcaféer giver her rigtig god mening, da det giver os mulighed for at optimere de fysiske forhold, så vi også kan opnå brugernes tilfredshed på dette punkt. Der er med stolthed, at denne rapport sendes ud og jeg håber, at alle medarbejdere kan se deres egen indsats i resultaterne samt i udtalelserne fra brugerne. June Baasch-Larsen Insititutionsleder Aktivitetscentret Sundholm Socialforvaltningen Københavns kommune September 2011

7 1.1.1. Opbygning og Fokus Der er udarbejdet to rapporter, én for hver af Aktivitetscentret Sundholms kerneområder: Caféen: Det ene kerneområde er den daglige sociale cafédrift. Her er udgangspunktet indledning, etablering og vedligeholdelse af kontakt og tillid, omsorg, samt brobygning til det øvrige hjælpesystem. Caféen har ligeledes en netværksfunktion, dvs. det er et sted, hvor folk kan mødes socialt over et billigt måltid mad. I nattetimerne udvides Caféens tilbud ved, at man kan få en gratis soveplads for natten i lavtærskelform. Caféen er i den forbindelse normeret til 30 overnattende. Beskæftigelsen: Det andet kerneområde er daglige beskæftigelsestilbud på de forskellige værksteder. Her er udgangspunktet, at man igennem forskellige beskæftigelsestilbud bidrager og udvikler kompetencer til livet, stabilitet, fællesskab og et indhold i livet. Caféen er som regel det sted folk i første omgang møder personalet på Aktivitetscentret Sundholm og for senere i visse tilfælde at blive sluset ind på værkstedsafdelingerne. Da rapportens materiale (brugerundersøgelserne) blev indsamlet var Aktivitetscentret normeret til 48 sociale beskæftigelsespladser og 5 varierende vejlednings- og afklaringspladser via projekt FA II. Pladserne fordelte sig på 6 værksteder: Cykelværkstedet, Terrænvedligehold, Multiværkstedet (kreativt), Grundlæggerne (Håndværk), Rengøringen og i Caféen (Køkkenet).

8 Budget 2011 forårsagede imidlertid en besparelse som gjorde det nødvendigt at Aktivitetscentret fik en ny struktur. Strukturen beskrives sidst i rapporten. Den største forskel mellem de to forskellige sæt skemaer til brugerundersøgelserne af Cafédelen på den ene side og værkstedsdelen på den anden side, er: Mere fokus på boligsituationen i brugerundersøgelsen til Caféen Mere fokus på soveforholdene i brugerundersøgelsen til Caféen Mere fokus på maden i brugerundersøgelsen i Caféen Mere fokus på miljø (arbejdsmiljø & fællesskab) i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Mere fokus indirekte på personalet i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Mere fokus på og udvikling i forhold til misbrug og boligsituation i brugerundersøgelsen til værkstedsdelen Grunden til disse forskelle skal findes i, at Caféens brugere er mindre stabile og deres ophold ikke er af samme varighed som brugerne af værkstedsdelen. Dertil kommer det forhold, at brugerne af Caféen ofte er hjemløse og derfor ikke har adgang til en seng og et køkken i eget regi og derfor spiser og sover i Caféen. 1.1.2. Baggrund for dataindsamling: Undersøgelsen af Caféen er blevet til ved, at caféens forskellige medarbejdere har gennemgået vedlagte spørgeskema med et bredt udsnit af de brugere, Caféen har haft i et tidsrum på ca. 1 måned fra september 2010 til oktober 2010. Det er der kommet 30 besvarelser ud af. Samtidig bygger rapporten på det statistiske materiale, som Caféen kontinuerligt producerer ved forskellige dokumentationsformer, f.eks. opgørelse af antal overnattende, flow og så videre. Denne del præsenteres indledningsvis som nøgletal fra Caféen, sammen med en præsentation af Caféens målsætninger. Hvor det findes relevant foretages kobling mellem de gennemførte samtaler og Caféens øvrige statistik. Det fremgår dog tydeligt når resultater fra de 30 samtaler, sammenlignes eller på anden vis kobles til Aktivitetscentret Sundholm øvrige dokumentationsmateriale For hurtigt at opridse resultaterne er det statistiske materiale præsenteret som grafiske lagkager dér, hvor det har været muligt.

Caféen 2. Caféen 9 2.1. Cafeens målsætning i forbindelse med ophold i Caféen: Når man i Caféen møder nye brugere, så skal Caféens personale præsentere sig og fortælle om de handlemuligheder Caféen har, allerede den første aften Hvis brugerne ønsker hjælp skal man inden for de første 7 dage have taget en afklarende samtale, omkring hvilken form for hjælp der efterlyses, samt en eventuel tid med socialrådgiverfunktionen som er i Caféen Inden for 14 dage, skal Caféen have taget kontakt ud af huset i de sager der ønskes/er påkrævet. Størstedelen af de brugere som kommer i Caféen i Aktivitetscentret på Sundholm har været hjemløse i gennemsnit mellem 1-10 år af deres liv. Når brugerne kommer til Caféen får de, hvis de ønsker det, hjælp til at bygge deres liv op igen på en sober og konstruktiv måde, via en professionel faglig tilgang fra personalegruppen i Caféen, som samtidig yder nærhed og omsorg for den enkelte bruger i situationen. Det vil dermed sige, at det arbejde Caféen udfører, bidrager til, at brugerne hurtigt kommer videre med deres liv, får styr på deres økonomi og boligsituation. Derfra kan der gøres tiltag til at brugerne tilbydes en plads i den sociale beskæftigelse, hvis den enkelte bruger måtte ønske dette. Nøgletal for Aktivitetscentrets Natcafé 2010 Antal besøgende hele 2010: 30.660 personer på 365 nætter Antal overnattende hele 2010: 10.778 personer Besøgende pr. nat 2010: 84 personer Overnattende pr. nat 2010: 29,5 personer Antallet er rimelig konstant for start og slut for året, hvilket giver et flow på 390 personer eller at omkring 1068 personer pr. døgn kommer igennem og videre fra caféen. Natcaféens normerede antal personer på 30 overnattende skiftes dermed 13 gange pr. år, hvilket giver en gennemsnitlig opholdstid i caféen på under en måned.

10 Nøgletal for Aktivitetscentrets Dagcafé 2010 Antal besøgende hele 2010:19.500 personer på 260 dage Besøgende pr. dag hele 2010: 75 personer Ved optællinger tælles en person kun én gang pr. nat eller pr. dag. Det vil sige at antallet af totale besøg væsentligt overstiger ovenstående tal, da det er normalt at den samme bruger besøger caféen flere/mange gange i løbet af et døgn. Ifølge den interne statistik som Caféen selv udfører, har det gennemsnitlige antal cafébesøg været på 11 % kvinder og 89 % mænd pr. nat inklusiv overnattende igennem hele 2010. Gennemsnitligt antal cafebesøg i natcafé pr. nat inkl. overnattende i 2010 Mænd Kvinder

11 Statistik fra SFIs Hjemløserapport SFI s Hjemløserapport fra 2009 viser at hovedparten af de, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er mænd. 78 % er således mænd, mens kun 22 % er kvinder. I 2007 var andelen af kvinder 20 % Særligt blandt dem, som overnatter på gaden eller på en natvarmestue, er langt hovedparten mænd, med henholdsvis 86 % og 83 %. Andelen af kvinder blandt gadesoverne er steget fra 10 % til 14 % fra 2007 til 2009. Hjemløse fordelt på efter køn, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal. Hjemløshedssituation Mænd Kvinder I alt procent I alt antal Gaden 86 14 100 501 Natvarmestue 83 17 100 350 Herberg 80 20 100 1.938 Hotel 72 28 100 88 Familie/venner 76 24 100 1.084 Udslusning 86 14 100 163 Kriminalforsorg 94 6 100 86 Hospital 70 30 100 172 Andet 58 43 100 313 Uoplyst 82 18 100 258 I alt 78 22 100 4.953 Anm.: Internt bortfald: 451 1 Tallene og tabellen er fra SFIs Hjemløserapport 2009 s. 37.

12 po/rgeskema Spørgeskemaundersøgelse i Caféen 2.1.1. Karakteristik af Caféens brugergruppe og aldersfordeling af denne Den størst repræsenterede aldersgruppe af de adspurgte udgøres af personer mellem 30-40 år. Den anden næststørste gruppe er aldersgruppen mellem 20-30 år. Ud af de adspurgte er der kun 60 % der ville oplyse deres alder. Det var alle mænd, der ikke ville svare. Mænd 20-30 år 30-40 år 40-50 år 50-60 år 2.1.2. Andelen af hjemløse, andre bo-former og egen lejlighed Ikke overraskende er hovedparten af de mennesker, der kommer i Cafeen hjemløse og hovedformålet med at komme i caféen er, at overnatte dér. Men der er også en forholdsvis stor andel som har egen lejlighed og kommer i Caféen af andre årsager for eksempel det sociale netværk og for at spise et måltid mad. Boform Hjemløse Bocenter/herberg Egen lejlighed

13 2.1.3. Varigheden af hjemløseperiode Som det fremgår af modellen har en overraskende høj andel (knap 65 %) været hjemløse i mellem 3-10 år. Ca. 25 % har været hjemløse i 1-3 år og de resterende 10 % har været hjemløse i perioder under et år. Caféen har altså en overvejende andel af hjemløse, som er meget ressourcekrævende i form af behandling, indslusning og integration. Det interessante i denne forbindelse er at, ifølge nøgletallene fra 2010 står der, at en bruger gennemsnitligt opholder sig i Caféen i en måned, for så at blive sluset ud til andre instanser, såsom herberg eller bosted. Caféen synes således, at være forbundet med markant og hurtig forandring af livsvilkår, når man benytter Caféen. Hjemløseperiode 0-1/2 år 1/2-1 år 1-3 år 3-5 år 5-10 år 2.1.4. Årsagen til at komme i Caféen Størstedelen kommer i Caféen for at sove og spise, hvilket ikke er overraskende, eftersom samme procentdel oplyste, at de var hjemløse. Men der er også andre årsager, der vejer noget. For eksempel kommer den lille andel, der har egen lejlighed, blandt andet for det sociale samvær. Andre kommer for at få hjælp af personalet (til f.eks. at læse og besvare breve fra kommunen), bruge computeren, se tv eller læse avisen. Årsager For at sove og spise For socialt samvær For at bruge faciliteter For at få vejledning af personale

14 2.1.5. Antal af misbrugere og typen af misbrug Halvdelen af de adspurgte har et alkohol- og hashrelateret misbrug. Næsten 1/3 har et narkotikarelateret stofmisbrug. Resten (ca. 20 %) erklærer sig afhængighedsfrie. Til et følgespørgsmål om man selv mener, at ens misbrug er et problem, svarer 1/3 at det er det ikke. Halvdelen af de adspurgte med et misbrug mener, at det er et problem for dem at være misbrugere. De resterende svarer, at det ved de ikke. Misbrug Kun alkohol Kun hash Blandingsmisbrug Stoffer mm. Afhængighedsfri Uoplyst 2.1.6. Brugerens aktiviteter udenfor Caféen Næsten 1/3 af Caféens brugere benytter sig af muligheden af at sælge Hus Forbi, som Caféen distribuerer. Næsten halvdelen begår kriminalitet af én eller anden art, når de ikke opholder sig i Caféen. Den resterende andel tigger, opholder sig på biblioteket eller har fået arbejde på en af værkstedsafdelingerne. Af den andel, der begår kriminalitet (tyveri og ulovligt salg) svarer lidt over 2/3, at de gør det fordi, de skal skaffe penge til deres misbrug. De der begår kriminalitet af voldelig art, svarer, at det er fordi de keder sig eller fordi, de er påvirkede. Livet uden for kontoret Kriminalitet, tyveri Kriminalitet, vold Kriminalitet, ulovligt salg Salg af Hus Forbi Gaden/landevejen Biblioteket Arbejde på værkstederne Tiggeri

15 2.2. Caféen som værested 2.2.1. Caféen som spisested: Behov og kvalitet Med undtagelse af den meget lille andel af brugere, der får 3 måltider om dagen, får de fleste (2/3 del) brugere i caféen ét måltid i gennemsnit om dagen. Den sidste 1/3 er ligeligt fordelt mellem de brugere, der kun får mad 2-3 gange om ugen og de, der får 2 måltider mad om dagen. Det giver det ene måltid mad om dagen stor betydning i forhold til næring. Antal måltider pr. dag/uge 1 gang om ugen 2 gange om ugen 3 gange om ugen 2-3 gange om ugen

16 Næsten 3/4 af Caféens brugere er enten meget tilfredse (de fleste) eller tilfredse med maden. De nævner for eksempel, at der er meget variation og flere mener, at maden er det bedste ved Caféen. Den sidste 1/4 fordeler sig på flere poster. Nogle mener, at maden kunne være bedre, andre at den er dårlig og andre igen har ikke prøvet maden. De, der mener den kunne være bedre, nævner at der skal være mere grøn salat, flere vitaminer, proteiner og større portioner. De, der mener maden er dårlig, mener, at maden er for dyr, portionerne er for små og, at der skulle være gratis kaffe eller refill. Personalet roses flere gange af alle grupper for at være søde og servicemindede. Madens kvalitet Meget god God Kunne være bedre Dårlig Ved ikke 2.2.2. Caféen som sovested: Soveforhold & nattero Cirka lidt over halvdelen mener at, natteroen svinger fra ro og orden til mindre uro i løbet af natten. Det er forventeligt, at der vil være en del uro eftersom sovesituationen befordrer, at man ligger rimeligt tæt, side om side, på madrasser på gulvet. Der er dog også lidt under halvdelen af brugerne, der udtrykker stor beklagelse omkring manglende nattero. De nævner sang, råben skænderier og slagsmål, som elementer, der gør det svært at sove. 8 af dem udtaler direkte, at man skal være meget påvirket for at kunne sove. Nattero Ro og orden Mindre uro Larm Umuligt at sove

17 1/ 4 mener, at soveforholdene er ok. Resten mener, at soveforholdene er dårlige og direkte elendige. Begrundelserne for denne kritik er, at madrasserne er i meget dårlig stand, at de lugter af urin og alkohol og, at man ligger for tæt. Ét forslag, der går igen, er at man laver en form for køjesenge med nye eller vaskede madrasser. Desuden er der et flertal, der mener, at man skal tvinge overnattende brugere i bad inden de kan få en madras udleveret. Soveforhold Ok Dårlige Elendige 2.2.3. Caféen som socialt samlingssted Næsten 3/4 af brugerne mener, at miljøet er meget godt eller godt. Når de bliver bedt om at uddybe eller begrunde dette, svarer de fleste, at det er, fordi personalet er meget positivt indstillet og hjælpsomme. Knap 1/4 mener, at miljøet er dårligt. Når de bliver bedt om, at uddybe dette, svarer halvdelen af dem, at det er på grund af klientellet. Den anden halvdel svarer, at det er, fordi der er larm (råben), ballade (slagsmål) og ildelugtende mennesker. Miljøet i Caféen Meget godt Godt Kunne være bedre Dårligt

18 Lidt over halvdelen af brugerne mener ikke, at have oplevet vold eller hørt trusler om vold. Flere giver som begrundelse, at de holder sig for sig selv, så derfor skal svaret altså ses i det lys, at de personligt ikke selv har oplevet at blive truet eller at blive involveret i et voldeligt optrin. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt på enten at have oplevet at blive truet eller direkte have været involveret i et voldeligt optrin. Vold i Caféen Ingen vold Trusler om vold Oplevet vold Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en procentdel (ca. 40 %) af brugerne ikke mener, at vold kan undgås. De begrunder det med, at klientellet generelt er af en sådan art, at vold konstant vil opstå enten fordi folk er så mentalt skadet, at de har en kort lunte og et paranoidt udsyn eller fordi de er så påvirkede, at de hurtigt bliver vrede og aggressive. Den mindre andel, der mener, at man rent faktisk godt kan undgå vold og/eller trusler om vold nævner, at der skulle være overvågning og mere politi rundt om præmisserne udenfor Caféen, da det er her volden først og fremmest sker. De voldelige optrin, der foregår indenfor Caféens vægge kan undgås mener de fleste, hvis der gøres brug af flere sanktioner og afvisninger af tydeligvis påvirkede og aggressive mennesker. Kan vold undgås Ja, måske Nej Ved ikke

19 2.3. Caféen som socialpædagogisk redskab til afklaring og integration 2.3.1. Hvem, der anbefaler Caféen Det er meget udtalt, at Caféens brugere har kendskab til Caféen og at de kommer fra konkrete anbefalinger hjemløse imellem (2/3 af Caféens klientel). De resterende har hørt om Caféen fra andre natsteder i København og Døgnvagten. Der er altså tale om, at kendskabet til Caféen især er baseret på et førstehåndskendskab. De, der overvejende anbefaler stedet, er ikke fra kommunale tiltag, men fra mennesker, der selv har været fysiske brugere af Caféen. Typen af kendskab Døgnvagten Andre natsteder Gaden Nettet

20 BILLEDE 2.3.2. Caféens evne til at engagere brugere i dialog Halvdelen af brugerne svarer, at de er blevet tilbudt hjælp. 1/4 svarer, at de ikke har behov for hjælp. Det betyder dog ikke, at denne gruppe ikke har fået tilbudt hjælp, men fordi de ikke har oplevelsen af at have brug for hjælp, svarer de således. Den anden 1/4 fordeles ligeligt på de, der selv aktivt har spurgt om hjælp og de, der ikke har spurgt om hjælp, men som heller ikke er blevet spurgt af personalet. De supplerer med begrundelsen, at de føler sig overset. Dette kan der være mange grunde til. Efter et opfølgende tjek på én af de adspurgte, viste det sig, at man fra personalets side, har forsøgt at hjælpe ham, men at hans krav og behov, er uden for Caféens rækkevidde. Blandt andet havde han mistet et barn i sit hjemland i Afrika, og dette var én af de ting, han gerne ville have hjælp til udover penge til en eftersøgning i Afrika. Typen af dialog Har selv spurgt om hjælp Er blevet tilbudt hjælp Nej, kan selv Nej, føler mig overset

21 2.3.3. Caféens faglige kompetencer Vejledning og råd givet i forbindelse med boligsituation og økonomi fylder ikke særligt overraskende meget. Afvænning og psykiatrisk hjælp fylder mindre. Dette har at gøre med, at de fleste brugere ikke kan overskue at starte på afvænning og/eller et psykiatrisk forløb før efter man har fået en afklaring på bolig og økonomi. En besvarelse har flere steder nævnt mere end én type råd. Flere af besvarelserne har således nævnt, at de har fået råd og vejledning i mere end én kategori. Modellen oven for giver derfor blot et omrids af de typer spørgsmål, der mest tynger de enkelte brugere. Typen af råd og vejledning Boligsituation Beskæftigelse Økonomi Afvænning Psykiatrisk hjælp Andet Halvdelen er meget tilfreds med de råd og vejledning, som de har fået. Yderligere er en 1/4 tilfredse med de råd og vejledning, de har fået. Den sidste 1/4 fordeler sig på de, der mener, at de er direkte dårlig, og de, der mener den kunne være bedre. Det skal nævnes, at de adspurgte primært er i starten af et forløb i Caféen, og det er derfor ikke muligt at vide med sikkerhed, hvad resultatet af de råd og den vejledning Caféens personale har været behjælpelige med. Dette er til gengæld muligt i forbindelse med værkstedsafdelingerne, og der skal derfor henvises til rapporten om disse, da brugerne af værkstedsafdelingerne som regel først har været brugere af Caféen. Kvaliteten af råd og vejledning Meget god God Kunne være bedre Dårlig

22 ESUMé 3. Resumé og Konklusion Hvem kommer i Caféen: Ud af de adspurgte brugere i Caféen var den størst repræsenterede aldersgruppe mellem 30-40 år. Den anden næststørste gruppe er aldersgruppen mellem 20-30 år. Ca. 80 % af dem, der kommer i caféen er hjemløse. De resterende bor i bocenter, herberg eller lejlighed. Af den del, der svarede, at de var hjemløse havde 65 % været hjemløse i mellem 3-10 år. Ca. 25 % har været hjemløse i 1-3 år og de resterende 10 % har været hjemløse i perioder under et år. Størstedelen, dvs. 80 % kommer i Caféen for at sove og spise. Men der er også andre årsager, f.eks. socialt samvær og personalets vejledning. Misbrug: Ca. 50 % af de adspurgte har et alkohol og hash relateret misbrug. Ca. 30 % har et narkotikarelateret stofmisbrug. Resten (20 %) erklærer sig afhængighedsfrie. Beskæftigelse: Ca. 30 % af de adspurgte benytter sig af muligheden for at sælge Hus Forbi, som Caféen distribuerer. Ca. 50 % begår kriminalitet af én eller anden art, når de ikke opholder sig i Caféen. De resterende (20 %) tigger, opholder sig på biblioteket eller har fået arbejde på værkstederne. Maden: Med undtagelse af den meget lille andel af brugere, der får 3 måltider om dagen, får ca. 70 % af brugere i caféen ét måltid i gennemsnit om dagen. Næsten 75 % af de adspurgte er enten meget tilfredse (de fleste) eller tilfredse med maden. De resterende 25 % er knapt så tilfredse. Soveforhold: Ca. lidt over 50 % mener at, natteroen svinger fra ro og orden til mindre uro i løbet af natten. De resterende mener, at der er for lidt nattero. 25 % mener, at soveforholdene er ok. Resten mener, at soveforholdene er dårlige og direkte elendige. Miljøet: Næsten 75 % af de adspurgte mener, at miljøet er meget godt eller godt. Knap 25 % mener, at miljøet er dårligt. Når de bliver bedt om, at uddybe dette, svarer halvdelen af det er på grund af klientellet (f.eks. larm, ballade og slagsmål).

23 Vold: Ca. 55 % af de adspurgte har ikke oplevet vold eller lignende i Caféen, men de resterende 45 % har oplevet vold eller trusler om vold. Ca. 40 % af brugerne ikke mener, at vold på Sundholms præmisser kan undgås. 35 % svarer ved ikke, mens ca. 25 % mener, at det vold godt kan undgås. Kendskab til Caféen: Ca. 70 % af de adspurgtes kendskab til Caféen kommer fra konkrete anbefalinger hjemløse i mellem. De resterende har hørt om Caféen fra andre natsteder i København og Døgnvagten. Hjælpen i Caféen: Ca. 50 % af de adspurgte svarer, at Caféens medarbejdere har henvendt sig direkte til dem og tilbudt dem hjælp, som de har taget imod. De resterende fordeler sig på de, der ikke vil have hjælp (ca. 25 %), de der selv har spurgt om hjælp (13 %) og de (ca.12 %), der føler sig overset. Størstedelen af den hjælp, der bliver ydet er rådgivning og vejledning i forbindelse med bolig og økonomi. Næst herefter er det råd om afvænning og psykiatrisk hjælp. Ca. 75 % er meget tilfredse til tilfredse med de råd og den vejledning, som de har fået. De resterende mener, det kunne være bedre. De lange linjer: De adspurgte kommer i Caféen for at sove og for at får et måltid mad. Mange kommer også for at møde fællesskabet og være en del af det sociale samvær i Caféen. Køkkenet og maden har et stort fokuspunkt. Køkkenet i Caféen står for hovedernæringen for de fleste af brugerne da mange kun spiser det ene måltid om dagen, som de køber dér.

24 Derudover beskrives det, at 50 % af de adspurgte af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med brugerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbejder hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget. Det synes derfor muligt at trække en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne. Størstedelen af de brugere som kommer i Caféen i Aktivitetscentret på Sundholm har været hjemløse i gennemsnit mellem 1-10 år af deres liv, og når brugerne kommer til Caféen får de, hvis de ønsker det, hjælp til at bygge deres liv op igen på en sober og konstruktiv måde, via en professionel faglig tilgang fra personalegruppen i Caféen, som samtidig yder nærhed og omsorg for den enkelte borger i situationen. På den baggrund synes det arbejde som Caféen udfører at bidrage til, at brugerne relativt hurtigt kommer videre med deres liv, får styr på deres økonomi og boligsituation. Derfra kan der gøres tiltag for at brugerne tilbydes en plads i den sociale beskæftigelse, hvis den enkelte bruger måtte ønske dette. Kobling til rapport om Aktivitetscentret Sundholms værkstedsafdelinger Køkkenet fremstilles i begge rapporter som væsentlig, i det køkkenet står for hovedernæringen for de fleste af brugerne. Hovedparten af brugerne af både Café og Værksteder har hørt om tilbuddene fra deres eget netværk. De fleste af brugerne fra Værkstedsafdelingerne har hørt om tilbuddet, da de overnattede i Caféen. 50 % af brugerne af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med brugerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbejder hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget. Der kan derfor trækkes en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne. Det viser en kontinuerlig sammenhæng i Aktivitetscentret Sundholm, som ikke altid er synlig. Det viser også, at det først er muligt for hovedparten af brugerne at indgå forløb på værkstedsafdelingerne, når de har fået et akut boligtilbud. I begge kerneområder er det gennemgående, at der er stor tilfredshed blandt brugerne med tilbuddene. Trivselsundersøgelsen for medarbejderne i 2010 havde samme udfald og det er nærliggende, at kæde de to ting sammen. En god og sund institution skal vise positivt udfald på både brugersiden samt hos medarbejderne det skal tilføjes, at året for undersøgelserne, er det år, hvor institutionen var underlagt den største besparelse hidtil.

KILDER 4. Kildehenvisninger: 25 Internt Kildemateriale: Caféen, 30 brugerinterviews, 2010 Værkstederne, 50 brugerinterviews, 2010 Eksternt kildemateriale: Grundlæggerne: Erfaringer og resultater med et aktiveringsprojekt for de mest socialt udsatte voksne i København, Malene Lind, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, 2009. Et holdepunkt i hverdagen og noget at tage sig til, Dorrit Pedersen, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret, 2006 Billeder fra Hverdagen, Preben Brandt og Mette Kirk, AFK Forlaget, 2003. Tiggeri i København En sociologisk undersøgelse, Lotte Sangstad, Projekt Udenfor, 2002. Udelukkende Velfærd, Preben Brandt, Gyldendal, 1999. Tak til: En stor tak skal lyde til alle de brugere som har deltaget i undersøgelsen og som har muliggjort tilblivelsen af denne. Derefter skal siges en stor tak til cand. mag. og ph.d. Pia Schertiger som er den bærende kraft i tilblivelsen af undersøgelsen, samt til cand. mag. Lotte Walther Skyt som med snilde har redigeret undersøgelsen til den form den har i dag.

efter 26 skrift Efterskrift: Aktivitetscentret Sundholms organisering anno 2011 Budgetaftalen i Københavns kommune 2011 medførte betydelige besparelser i Aktivitetscentret, hvilket også medførte organisatoriske ændringer i Aktivitetscentret. Aktivitetscentret har nu 3 afdelinger som er Caféen, Cykelværkstedet og Den Flexible Beskæftigelse. Caféen og Cykelværkstedet er forblevet intakte, men man har valgt at sammenlægge 4 værksteder til én enhed, det drejer sig om værkstederne terræn, rengøringen, grundlæggerne og multiværkstedet som nu er blevet til Den Flexible Beskæftigelse. Et beskæftigelsestilbud som har til formål at få medarbejderne og brugerne til at arbejde tættere sammen, samt at øge fleksibiliteten og mangfoldigheden i beskæftigelsestilbuddene. Efter omstruktureringen er Aktivitetscentret blevet beskåret til 33 beskæftigelsespladser, hvoraf Cafeen har 2 beskæftigelsespladser i køkkenet og Cykelværkstedet har 5 pladser. Den Flexible Beskæftigelse er normeret til 26 beskæftigelsespladser.

KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen December 2011