Vandhandleplan for første vandplanperiode. Sønderborg Kommune 2015

Vandhandleplan for første vandplanperiode Sønderborg Kommune 2015

Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 2 Vandløb... 2 Vådområder... 2 P-ådale... 2 Søer... 2 Spildevand... 2 Grundvand... 3 Detailkort... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 Miljømål... 4 Indsatsprogram... 5 Retningslinjer... 6 Vandplanernes redegørelse.... 13 3. Forord... 15 Offentlighedsfase og aktiviteter... 17 Kolofon... 17 4. Baggrund... 18 5. Handleplanens indsatser med udgangspunkt i statens indsatsprogram... 22 Vandløb... 22 Vådområder... 24 P-ådale... 24 Søer... 24 Spildevand... 25 Grundvand... 33 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser... 34 Vandløb... 34 Spildevand... 34 Grundvand... 38 7. Indsatser... 39 Vandløb... 39 Søer... 49 Vådområder.... 50 Spildevand... 52 Grundvand... 54 Vandindvinding... 54 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)... 56 Øvrige indsatser i kommunen... 57 8. Forholdet til anden relevant planlægning... 59 Bilag: Bilag 1. Regnbetingede udløb 1

1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Sønderborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Sønderborg Kommune skal gennemføre de indsatser, som fremgår af de statslige vandplaner. Denne vandhandleplan redegør for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for Sønderborg Kommunes geografiske område. Planen indeholder en prioriteret rækkefølge af kommunens realisering af indsatserne indenfor første vandplanperiode. Vandområder som ikke er omfattet af den konkrete planlægning i vandhandleplanen administreres efter vandplanernes generelle retningslinjer, som findes i vandplanernes afsnit 1.4. Hovedlinjerne i det forestående arbejde som Sønderborg Kommune skal gennemføre er kort beskrevet i det følgende. Vandløb På vandløbsområdet skal Sønderborg Kommune gennemføre tre typer indsatser fjernelse af 23 spærringer, åbning af 4.864 meter rørlagte vandløb og restaurering af 2.237 meter vandløb. Vådområder For at mindske udvaskningen af kvælstof til de kystnære vandområder skal kommunen etablere vådområder. P-ådale For at mindske udvaskningen af fosfor til søer skal kommunen etablere P-ådale. Søer I denne planperiode er der ingen konkrete indsatser til sørestaurering i Sønderborg Kommune. Spildevand På spildevandsområdet skal Sønderborg Kommune gennemføre indsatser overfor tre påvirkninger af vandområderne. Overfor den spredte bebyggelse skal 1237 ejendomme have forbedret rensning af det udledte spildevand ved enten kloakering eller lokale løsninger i første planperiode. Der skal gennemføres indsats overfor Ullerup Renseanlæg og overfor 8 regnbetingede udledninger. Miljøfarlige stoffer 2

Sønderborg Kommune skal gennem udarbejdelse og revision af godkendelser og tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven indsamle viden om udledningen af miljøfarlige stoffer og sikre, at virksomhederne i Sønderborg Kommune lever op til deres godkendelse/tilladelse, at der anvendes den bedste tilgængelige teknik, og at godkendelsen eller tilladelsen er tidssvarende. Grundvand Indsatsplanlægning / Grundvandsbeskyttelse. For at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden skal Sønderborg Kommune vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i Regionplanen/Vandplanen. Indsatsområderne fastlægges i Naturstyrelsens kortlægning og betyder for Sønderborg Kommune, at der skal udarbejdes indsatsplaner for ca. 50 vandværker fordelt på ca. 14-15 indsatsplaner. Indsatsplanerne skal være fremlagt i forslag senest et år efter Naturstyrelsen har afleveret grundvandskortlægningen til Kommunen eller senest den 31.12.2017. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 3

2. Resumé af de statslige vandplaner Gældende for område nr. 1.11 Lillebælt/Jylland og 4.1 Kruså-Vidå. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Sønderborg Kommune er omfattet af områderne 1.11 Lillebælt/Jylland og 4.1 Kruså- Vidå. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Miljømål Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet god tilstand. Fristen for opfyldelse af målet om god tilstand er udgangen af 2015. I visse vandområder er fristen for at opfylde miljømålet forlænget. Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Vandløb, søer og kystvande, der i dag har høj tilstand, målsættes med høj tilstand. I visse tilfælde er det vurderet, at et givent vandområde, - vandløb, sø, kystvand eller grundvandsforekomst ikke kan nå målet om god tilstand inden udgangen af 2015. Her giver vandrammedirektivet og miljømålsloven mulighed for under bestemte forudsætninger, at fravige det generelle krav om opfyldelse af målet om god tilstand i 2015. Et vandområde karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når der som følge af menneskelig aktivitet er sket fysiske ændringer, som har medført, at vandområdet i væsentlig grad har ændret karakter. For kunstige og stærkt modificerede områder, som ikke restaureres, gælder, at de skal opnå et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. Miljømålet for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Vandløb i hovedvandoplandet skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, som hovedregel opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Miljømålet for søer omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømål for økologisk tilstand er i denne vandplan sat ud fra klorofyl a-koncentrationen i søerne. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der, på fællesskabsniveau, er fastsat miljøkvalitetskrav (de tidligere Liste 1-stoffer). 4

Miljømålet for kystvande omfatter økologisk og kemisk tilstand. Den økologiske tilstand gælder ud til 1-sømilgrænsen, mens den kemiske tilstand gælder ud til 12-sømilgrænsen. De marine vandområder fastsættes med miljømålet god økologisk tilstand. Miljømål for økologisk tilstand er i denne vandplan fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. I miljømålet for økologisk tilstand indgår miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende stoffer. Miljømålet for grundvand omfatter kvantitativ og kemisk tilstand. De kvantitative miljømål for grundvandsforekomsterne er fastsat således, at de tilknyttede vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper (terrestriske økosystemer) kan opfylde deres miljømål. De kemiske miljømål vurderes på baggrund af koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet. Det gælder både naturligt forekommende stoffer, hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneskeskabte forhold, og miljøfarlige forurenende stoffer. Indsatsprogram Med udgangspunkt i de i vandplanerne fastlagte miljømål og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder, er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i første vandplanperiode fastlagt for henholdsvis vandløb, søer, marine områder samt grundvand. I Vandplanernes tabel 1.3.2 a-d fremgår indsatsprogrammet for henholdsvis vandløb, søer, kystvande samt grundvandsforekomster. Krav til kommunernes gennemførelse af indsats overfor den spredte bebyggelse fremgår af vandplanernes bilag 2. Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen, for at sikre at indsatsen er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i første planperiode. For renseanlæg forudsættes det, at hovedparten af indsatserne overfor de små renseanlæg gennemføres i 1. planperiode. Det er kommunerne, der konkret skal tage stilling til de konkrete udledninger og hvordan forbedringer etableres mest optimalt. Derfor er der afsat 2 år til denne planlægning og indsatsen gennemføres som udgangspunkt fra 2014 og over en 5-årig periode. For at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden skal Sønderborg kommune vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i Regionplanen/Vandplanen. Indsatsområderne fastlægges i Naturstyrelsens kortlægning. 5

Retningslinjer I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen, der udgør de grundlæggende foranstaltninger med hensyn til at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet, beskriver vandplanerne i kap 1.4 en række retningslinjer, der har til formål at understøtte det beskrevne indsatsprogram med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Ved ikrafttræden af vandplanerne ophæves de retningslinjer fra regionplanerne 2005, som fremgår af vandplanernes bilag 5. Af hensyn til den fremtidige brug af vandhandleplanen som et arbejdsredskab har kommunen valgt at gengive vandplanernes retningslinjer her: 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af WebGIS, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrgodkendelseslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser og revurdering af godkendelser vedr. udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer i relation til næringsstoffer, at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og at tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 5) Med øget påvirkning forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen. Ved fornyelse af tilladelser er vandplanen ikke i sig selv til hinder for videreførelse af den hidtidigt tilladte ramme for udledning af næringsstoffer. For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder. Spildevand 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first flush bassin på 5 mm (50 m3 pr. red. ha) ved en afskærende kapacitet (afløbstal) på 4,5 l/sek. pr. ha svarende til en årlig udledning på ca. 250 m3 pr. 6

red. ha oplandsareal (Odense regnserien). Såfremt der anvendes en anden regnserie eller en anden afskærende kapacitet, kan der accepteres en anden bassinstørrelse, når blot udledningen svarer til, hvad der dimensioneres med Odense regnserien og de anførte forudsætninger. Ved lavere afløbstal vil bassinvolumen derfor skulle være større for at opnå den ønskede reduktion af udledningen. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til ovenstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i oplandet. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale om supplerende foranstaltninger. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfarlige stoffer, Det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder uden for et opblandingsområde, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioriteringer indgå: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning, b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3 (i vandplanerne). Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Vandløb 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturligt varieret vandmængde som muligt. Der kan 7

kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler. 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførselen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ, jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde. 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så naturlignende som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes. 28) Hvor der i forvejen findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Hvor der som et led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så naturlignende som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes. 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemer under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de 8

svagt okkerbelastede vandløb kan eventuelle initiativer for at forbedre tilstanden gennemføres ved en tilpasning af vandløbsvedligeholdelsen. Søer 32) Vandkvaliteten i søerne skal medvirke til, at de fastlagte miljømål for søer kan opfyldes. 33) Afvanding af søer og stillestående vandområder i øvrigt skal så vidt muligt undgås. 34) Mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen, reguleres gennem sektorlovgivningen (naturbeskyttelseslov, vandløbslov, miljøbeskyttelseslov mm.). For alle søer gælder det, at de skal opnå god økologisk tilstand. Det gælder dog ikke for regnvandsbassiner, spulefelter og lignende tekniske anlæg. Ved risiko for manglende målopfyldelse vil der typisk være behov for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer. Ud over indsats over for bl.a. spildevand og regnbetingede udledninger kan der være behov for at reducere tilførsel af næringsstoffer fra omgivende arealer. 35) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 36) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 37) Indvinding af overfladevand må ikke være til hinder for, at søerne opfylder de fastlagte miljømål. Grundvand 38) Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker dog på baggrund af en konkret vurdering i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt, hvor også andre parametre end medianminimumsvandføring kan indgå. Det afgørende krav til fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen er, at miljømålene uanset vandindvinding vurderes at kunne nås. b. Med hensyn til de terrestriske økosystemer skal der forud for tilladelser til vandindvinding, jf. bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder mv., foretages en vurdering af, om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura 2000-område. Særligt naturtypen tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, kilder og rigkær er relevante i den forbindelse. Som udgangspunkt kan den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen. c. I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende almene vandforsyningsanlæg, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding eller tilledning af vand. 39) I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 9

3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. 42) Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. 43) Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal leve op til indsatsplanen efter vandforsyningsloven. Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at der ikke sker nogen merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overskrider 50 mg nitrat/l i efter-situationen. Afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal sikre, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau vedr. nitrat til grundvand overholdes. Kystvande 44) I de kystnære områder skal vandkvaliteten medvirke til, at de fastlagte miljømål for kystnære områder kan opfyldes. 45) Ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. 46) Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. 10

47) I forbindelse med klapning skal det sikres, at det opgravede sediment ikke giver anledning til forurening af havet. 48) For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. 49) Ved administration af tilladelser til skaldyrsfiskeri med bundslæbende redskaber skal der i første planperiode fastlægges vilkår, der sikrer, at a. den nuværende tilstand ikke forringes b. der bliver foretaget en konkret vurdering af, om fiskeri af skaldyr kan foregå i begrænsede, præcist definerede vandområder c. der er mulighed for udbredelse af ålegræs til den målsatte dybdegrænse. 50) Skaldyrsopdrætsanlæg og havbrug skal som udgangspunkt placeres a. på vanddybder større end, hvad der svarer til den forventede gennemsnitlige dybdeudbredelse af ålegræs og den naturlige variation (ved vandplanens mål om god tilstand) b. i områder med gode strømforhold. Aktivitetszoner 51) Miljøministeren kan for havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser foretage en vejledende registrering inden for et overfladevandområde af nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvor 1) den samlede udstrækning af hver enkelt aktivitetszone inden for et overfladevandområde kun udgør en mindre del af overfladevandområdets udstrækning, 2) påvirkningen fra aktiviteterne i hver zone vurderes at være ubetydelig for miljømålet for vandområdet og 3) aktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet. Miljøfarlige forurenende stoffer 52) Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel 2.4. Disse er: 1. vandområde uden problem 2. vandområde under observation 3. vandområde med behov for stofbestemt indsats 4. vandområde med ukendt tilstand/belastning. For vandområder i alle 4 kategorier gælder: Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. 53) For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 11

Vandplanindsatsen og Natura 2000-planer 54) Gennemførelse af indsatsen efter vandplanerne koordineres med bevaringsmålsætningen for Natura 2000 områder, jf. Natura 2000-planen, således at: a) vandplanindsatser, der kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt, kan kun gennemføres, hvis der tilvejebringes sikkerhed for, at gennemførelsen uden rimelig tvivl og på bedste faglige grundlag ikke vil skade bevaringsmålsætningen for et Natura 2000-område, eller hvis der foreligger en helt særlig situtation, hvor habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kan finde anvendelse. b) projekter til gennemførelse af vandplanindsatser, der kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, skal vurderes for deres eventuelle konsekvenser for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget efter proceduren i bekendtgørelse nr. 408 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 12

Vandplanernes redegørelse. Redegørelsesdelen af vandplanerne indeholder en områdebeskrivelse af alle vandområderne. Der er for hvert vandområde lavet en opgørelse over påvirkningerne og over områdernes tilstande. Dette fører frem til fastlæggelse af indsatsbehovet for det enkelte vandområde således at målet nås. Vandplanerne findes på Naturstyrelsens hjemmeside ved at følge dette link: http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandplaner-2009-2015/vedtagne-vandplaner-2009-2015/ Vandplanernes mål nås dels ved generel statslig regulering, herunder ved anvendelse af generelle virkemidler, dels ved indsatser iværksat af kommunerne. Følgende er et sammendrag af de indsatser som Sønderborg Kommune skal iværksætte for at bidrage til at vandplanernes mål nås. Vandløb. På vandløbsområdet skal Sønderborg Kommune gennemføre tre typer indsatser. Der skal fjernes 23 spærringer, 4.864 meter rørlagte vandløb skal åbnes og to vandløb skal på 2.237 meter have bedre fysiske forhold gennem restaurering. Vådområder. For at mindske udvaskningen af kvælstof til de kystnære vandområder skal kommunen etablere vådområder. Dette arbejde er påbegyndt under Grøn Vækst. Arbejdet foregår i samarbejde med de øvrige kommuner, som er omfattet af vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland. Indsatserne realiseres under VOS Lillebælt/Jylland (VandOplandsStyregruppe) og er beskrevet i den tilhørende VOP (VandOplandsPlan). Sønderborg Kommune har i VOP en forpligtiget sig til at gennemføre vådområdeprojekter som sikrer reduktion i udvaskningen af kvælstof til vandområderne Ydre Flensborg Fjord, Alssund, Als Fjord og Aabenraa Fjord. P-ådale. For at mindske udvaskningen af fosfor til søer skal kommunen etablere P-ådale. Dette arbejde er påbegyndt. Arbejdet foregår i samarbejde med de øvrige kommuner som er omfattet af vandplanerne 1.11 Lillebælt/Jylland og 4.1 Kruså-Vidå. Indsatserne realiseres under VOS Lillebælt/Jylland (VandOplandsStyregruppe) og er beskrevet i den tilhørende P-VOP (VandOplandsPlan). Indsatsen under vandplan 4.1 er efter aftale med Aabenraa Kommune placeret indenfor Aabenraa Kommunes område. Der er således ikke etableret en VOS og en VOP for denne indsats. Søer. I denne planperiode er der ingen konkrete indsatser til sørestaurering i Sønderborg Kommune. Spildevand 13

På spildevandsområdet i Sønderborg Kommune er der indsatser overfor 3 påvirkninger af vandmiljøet. I første planperiode er der i Sønderborg Kommune krav til indsats overfor Ullerup Renseanlæg, 9 regnbetingede udledninger samt 1295 ejendomme i det åbne land. Miljøfarlige forurenende stoffer I Sønderborg Kommune er en række vandløb, søer og marineområder, samt havne og klappladser under observation, mens der for Augustenborg Fjord er krav om en stofbestemt indsats mod nonylphenol. Indsatsplanlægning / Grundvandsbeskyttelse. For at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden skal Sønderborg kommune vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i Regionplanen/Vandplanen. Indsatsområderne fastlægges i Naturstyrelsens kortlægning og betyder for Sønderborg kommune, at der skal udarbejdes indsatsplaner for ca. 50 vandværker fordelt på ca. 14-15 indsatsplaner. Indsatsplanerne skal være fremlagt i forslag senest et år efter Naturstyrelsen har afleveret grundvandskortlægningen til Kommunen eller senest den 31.12.2017. 14

3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanenerne for vandområde 1.11 Lillebælt/Jylland og 4.1 Kruså-Vidå og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Sønderborg Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistrikt 1.11. Sønderborg Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. Figur 1. Kort over hovedvandoplande og delvandoplande. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Sønderborg kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Aabenraa kommune. I forbindelse med vådområde indsatsen har Sønderborg Kommune tillige indgået i et samarbejde med alle de kommuner som er omfattet af Vandplan Lillebælt/Jylland. 15

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanen(/planerne). Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne handleplan skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). 16

Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Sønderborg Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Byrådets udkast til vandhandleplan af 6. maj 2015 har været sendt i offentlig høring i 8 uger i perioden 7. maj til 2. juli 2015. Indkomne høringssvar har givet anledning til mindre ændringer af vandhandleplanen. Kolofon Udarbejdet januar til juni 2012 og februar 2015, af Sønderborg Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med Aabenraa Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Vandhandleplanen er godkendt af Sønderborg Byråd den 30. september 2015. 17

4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30 oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder. 18

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3. Miljømål Økologisk kvalitetsklasse Naturlige vandområder Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand - Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale 6 5 4 Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Dårligt økologisk Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand potentiale I vandplanerne er der desuden krav om at der skal være sammenhæng (kontinuitet) i vandløbenes forløb, så faunaen frit kan vandre og sprede sig, for at vandløbene kan opnå mindst god økologisk tilstand. Der er derfor i vandplanen udpeget en række vandløbsspærringer hvor der skal skabes passagemuligheder for fisk og smådyr Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. 19

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 20

Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. 21

5. Handleplanens indsatser med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne 1.11 Lillebælt/Jylland og 4.1 Kruså-Vidå indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer og indsatsbehov fremgår af planernes kapitel 1.3 og 2.4. I det følgende gives et resume af de konkrete indsatser som skal gennemføres i Sønderborg Kommune. Indsatser som kommunen ikke skal lave handlinger for, er således ikke nævnt i den følgende tekst, men kan findes i ovennævnte kapitler i vandplanerne. Vandløb Som indgang til beskrivelsen af indsatserne er det relevant at fremhæve vandplanernes tekst: Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode. Indsatsen er desuden fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier Det fremgår af vandplanerne at vandløb som hovedregel skal opnå god kemisk tilstand og mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, som hovedregel opnå en god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. I Sønderborg kommune er der ca. 613 km vandløb hvoraf ca. 303 km er rørlagt og ca. 310 km er åbent. I første planperiode skal Sønderborg Kommune gennemføre tre typer indsatser i form af fysiske forbedringer. Spærringer skal fjernes Rørlagte vandløb åbnes Vandløb restaureres med gydegrus og sten Der skal skabes passage ved 24 spærringer. 12 rørlagte vandløbsstrækninger på samlet 5,215 meter skal åbnes. To vandløbsstrækninger på samlet 2.237 meter skal restaureres. Vandkvalitetsforbedrende indsatser beskrives under spildevandsafsnittet. Vandløbene i Sønderborg Kommune er kun i meget ringe omfang påvirket af okker og der er ikke indsatser for okkerbekæmpelse. Der er ikke indsatser som skal forbedre vandløbenes hydrologi. Vandløbsindsatserne fremgår af figur 5 og kortene i kap. 7 i denne plan. 22

Figur 5. Indsatser på vandløbsområdet. 23

Vådområder For at mindske udvaskningen af kvælstof til de kystnære vandområder skal Sønderborg Kommune etablere vådområder. Vådområdeprojekterne for Vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland fremgår af den gældende N-VOP, som er udarbejdet i samarbejde med de øvrige kommuner i vandoplandet. Sønderborg Kommune skal gennemfører indsatserne til nedenstående kystvande ved etablering af det anviste hektar vådområder. Als Fjord Als Sund Aabenraa Fjord Flensborg Yderfjord 69 ha vådområde. 30 ha vådområde. 58 ha vådområde. 68 ha vådområde. Det anviste hektar vådområde forudsætter at der fjernes 113 kilo kvælstof pr. hektar pr. år. Angivelsen af hektar er således vejledende og kan variere fra projekt til projekt. Af den gældende VOP fremgår at Sønderborg Kommune arbejder for at gennemføre indsatsen ved etablering af to projekter. For kystvandene Als Sund, Als Fjord og Aabenraa Fjord forsøges indsatsen gennemført ved etablering af Bundsø på Nordals, mens indsatsen overfor Flensborg Yderfjord søges gennemført ved at etablere et stort vådområde ved Birkepøl på Sydals. P-ådale For at mindske udvaskningen af fosfor til søer skal kommunen etablere P-ådale. Sønderborg Kommune har i P-VOP en for Lillebælt/Jylland anført mulige ådalsprojekter til fosforfjernelse opstrøms Sandbjerg Mølledam og Kær Vig. Begge disse projekter en meget små, og som konsekvens heraf, er projekterne ikke i stand til at leve op til den omkostningseffektivitet som Naturstyrelsen har sat i udsigt. Begge ovennævnte projekter har en beregnet omkostningseffektivitet der ligger betydeligt over det fastlagte niveau. Sønderborg Kommune afventer således en udmelding fra Naturstyrelsen vedr. økonomien inden der iværksættes yderligere tiltag på området. Søer I denne planperiode er der ingen konkrete indsatser til sørestaurering i Sønderborg kommune. Sønderborg Kommunes indsatser på spildevandsområdet vil medfører reduceret tilledning af næringsstoffer til en række af kommunens søer. Vandplanen beskriver et indsatsbehov for fosfor for Kær Vig og Sandbjerg Mølledam. Se afsnittet P-ådale. 24

Spildevand Spildevand - Påvirkning fra punktkilder På spildevandsområdet er der indsatser overfor 3 påvirkninger af vandmiljøet af relevans for Sønderborg Kommune: Påvirkning Indsats Hvornår 1.planperiode 2012-2015 1 2. planperiode 2016-2021 Renseanlæg 1 anlæg X?? Regnbetingede udløb 8 udløb X 2?? Spildevand fra spredt bebyggelse 1.237 ejendomme 3,4 X Tabel 1 Indsatskrav i vandplan 2009-2015 for spildevand 3.planperiode 2022-2027 1 Indsatserne for første vandplanperiode skal, pga. de knapt 2 år forsinkede vandplaner, være gennemført senest 2 år efter vedtagelsen af vandplanerne, dvs. 30. oktober 2016, jf. note 6 til tabel 1.3.1 i vandplanen. 2 Indsatsen skal Sønderborg kommune gennemføre fra 2014 og over en 5-årig periode. Sønderborg Kommune skal gennemføre 40 % af indsatsen i første vandplanperiode, dvs. inden 30.oktober 2016 jf. note 1. 3 Opfyldelse af kravet opgøres ud fra antal meddelte påbud. Kravet til indsats er beskrevet i vandplanens bilag 2. 4 Nyeste opgørelse fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), som kommunen har foretaget, viser at der resterer en indsats overfor ca. 1.107 ejendomme. Af disse ligger der på nuværende tidspunkt påbud om kloakering eller forbedret spildevandsrensning på 49 ejendomme. Renseanlæg I første vandplanperiode skal der på landsplan gennemføres forbedringer på ca. 35 renseanlæg. Indsatsen på ca. 17 renseanlæg er udskudt til anden vandplanperiode. I første planperiode er der i Sønderborg Kommune krav til indsats overfor Ullerup Renseanlæg. Ullerup Renseanlæg beskrives i vandplanen for Lillebælt/Jylland, som et anlæg med mekanisk biologisk rensning med nitrifikation (MBN) se tabel 2.2.3 i vandplanen. Naturstyrelsen har udpeget renseanlæg på vandløbsstrækninger, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og hvor det via overvågning, er blevet vurderet, at påvirkningen fra renseanlægget er årsag eller medvirkende årsag til den manglende målopfyldelse. Ullerup renseanlæg er sammen med renseanlæggene i Blans og Nybøl blevet nedlagt i løbet 2014. Nedlæggelsen af renseanlæggene er en del af en større omlægning af 25

spildevandshåndteringen i gammel Sundeved Kommune. I forbindelsen med nedlæggelsen er der etableret pumpestationer og overløbsbygværker. Fra pumpestationerne pumpes spildevandet til Sønderborg Renseanlæg. Indtil der er foretaget en separering af oplandene til pumpestationerne, er det ved kraftige regnhændelser nødvendigt at tillade overløb til recipienter. Overløbene sker via eksisterende udløb og i overensstemmelse med retningslinjerne i vandplanen. For mere information se Tillæg nr. 3 og 6 til spildevandsplanen 2009-2016. Oversigt over indsatskrav til renseanlæg og regnbetingede udledninger kan ses på figur 6. Regnbetingede udledninger Regnbetingede udløb defineres, som udløb fra afløbssystemet, der er direkte forårsaget af en nedbørshændelse. Definitionen omfatter derfor både udledninger fra overløbsbygværker i fælleskloakerede oplande og udledninger af overfladevand i separatkloakerede oplande. De regnbetingede udledninger karakteriseres ved at være afhængig af intensiteten og varigheden af den enkelte nedbørshændelse. Regnbetingede udløb påvirker recipienterne på to måder: Hydraulisk belastning og Forureningsbelastning. 26

Figur 6. Oversigt over indsatskrav til renseanlæg og regnbetingede udledninger. Indsatskrav til regnbetingede udløb i vandplanen Der er i vandplanens første planperiode på landsplan udpeget ca. 300 regnbetingede udledninger, som der skal ske en indsats overfor, heraf 8 i Sønderborg Kommune. I anden planperiode skal der på landsplan ske indsats på ca. 434 regnvandsoverløb. De regnvandsbetingede udledninger er udvalgt, hvor målsætningen om god økologisk tilstand i recipienten ikke er opnået. Alle 8 regnvandsbetingede udløb med indsatskrav sker til vandløb. Indsatsen er rettet mod udledninger fra fælleskloak. Af de 8, som er udpeget af Naturstyrelsen på baggrund af fagsystemet PULS, er 4 udløb fra fælleskloakerede systemer, mens 4 udløb er fra separatkloakerede systemer og derfor ikke nødvendigvis kræver en indsats, hvis en indsats ikke er nødvendig for målopfyldelse i det enkelte vandområde. Regnvandsbetingede udløb fra fælleskloakerede systemer Der er krav om indsats overfor 4 regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder. Vandplanens regningslinje 7 fastlægger, at indsatsen for overløb som udgangspunkt bør ske ved etablering af et bassin, men at andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt kan tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand m.v. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan 27

betinge, at et bassin må udbygges yderligere for at sikre at udledningen sænkes til et niveau, hvor der kan ske målopfyldelse i vandområdet. I Spildevandsplanen for Sønderborg Kommune 2009-2016 er der fokus på, at fælleskloakerede områder separeres for at undgå udledninger af opspædet spildevand fra kloaksystemet til recipienterne. Sønderborg Kommunes indsats overfor regnbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder vil, hvor det er muligt, indebære separering af oplandene til udløbene, og hvor der er risiko for hydraulisk belastning etablering af bassin jf. retningslinje 8 og 9. Regnvandsbetingede udløb fra separatkloakerede systemer De resterende 4 regnvandsbetingede udløb, som der er indsatskrav overfor, afvander separat kloakerede områder. Der er derfor ikke noget krav om indsats såfremt at der kan ske målopfyldelse i vandområdet gennem andre indsatser. Udløbene er dog i deres nuværende form ikke forsynet med bassin jf. Vandplanens retningslinje nr. 8 og 9. Målsætningerne for recipienterne er ikke opnået. Indsatsen overfor separatkloakerede områder vil hvor det er nødvendigt bestå i etableringen af bassiner jf. Vandplanens retningslinje nr. 9. Planlægning og prioritering Det er jf. vandplanens bilag 8 kommunerne, der konkret skal tage stilling til de konkrete udledninger, og hvordan forbedringer etableres mest optimalt. Der er derfor afsat 2 år til planlægningen af indsatsen. Indsatsen skal i Sønderborg kommune gennemføres fra 2014 og over en 5-årig periode. Sønderborg Kommune skal gennemføre 40 % af indsatsen inden den 30. oktober 2016. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse (det åbne land) Der skal etableres forbedret spildevandsrensning i oplande til vandløb og søer, hvor udledning af sparsomt renset spildevand er vurderet at være medvirkende årsag til vandområdets manglende målopfyldelse. Manglende målopfyldelse i vandløb skyldes primært spildevandets indhold af organisk stof og ammoniak, mens manglende målopfyldelse i søer/stillestående vandområder ligeledes skyldes spildevandets indhold af fosfor. For at opnå den målsatte kvalitet i vandområderne, stilles forskellige krav til spildevandsrensningen (forskellige renseklasser), alt efter type vandområde (vandløb, sø, vige/nor, havet) samt hvor følsomt et vandområde, spildevandet ledes ud i. De fire renseklasser, der skelnes imellem, er: Renseklasse Rensning for O: Organisk stof OP: Organisk stof og fosfor SO: Ammoniak og organisk stof SOP: Ammoniak, organisk stof og fosfor For den spredte bebyggelse, kan kommunen gennem spildevandsplanlægningen fastlægge, om der skal ske lokal rensning, eller der skal kloakeres. I første vandplanperiode stilles der kun rensekrav til ejendomme der leder ud til målsatte vandløb og søer. 28

Indsatskravet De områder, hvor der ifølge vandplanen skal ske forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse/enkeltejendomme, ses på figur 7. Det bemærkes, at der i de udpegede områder ikke er taget hensyn til, at dele af områderne er kloakeret eller planlagt kloakeret og dermed allerede har/får tilfredsstillende spildevandsrensning. De ca. 1.237 ejendomme er alene det antal ejendomme, hvor spildevandsrensningen på nuværende tidspunkt vurderes at være utilstrækkelig, og hvor der skal ske en indsats som følge af vandplanen. Der er i kommunen i dag i alt ca. 2.850 ejendomme i det åbne land, defineret som ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak. Figur 7 Områder med indsatskrav til forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Vandplanen sætter krav om, at kommunerne skal udsende minimum 5 påbud per 1.000 indbyggere i kommunen om året. Det svarer til et krav om, at der skal udsendes minimum 380 påbud om året, om enten kloakering eller etablering af en forbedret decentral renseløsning på de 1.237 ejendomme. Ejendommene skal som udgangspunkt have modtaget påbud inden 30. oktober 2016. Jf. vandplanens bilag 2, er forslaget om forbedret rensning af spildevandet fra spredt bebyggelse baseret på, at planlagt indsats som følge af lov om spildevandsrensning i det åbne land (nr. 325 af 14. maj 1997), er gennemført (baselineindsats). En overvejende del af denne indsats er dog ikke realiseret i Sønderborg kommune. Det er kun 152 ejendomme af de 1.237 ejendomme i kommunen, der er supplerende i vandplanen i forhold til baselineindsatsen (tabel 1.3.1 i vandplanen). 29

Kommunen har i høringssvar bedt om udsættelse af indsatsen, men har ikke fået opfyldt ønsket om at få lov at overføre indsatser over for den spredte bebyggelse, til anden og tredje vandplanperiode. Usikkerheder i forbindelse med opgørelse af antal ejendomme med behov for forbedret spildevandsrensning Indsatsen i vandplanen er opgjort på oplysninger om ejendomme i Bygnings- og Boligregistret (BBR) i juni 2011 med efterfølgende justeringer. Erfaring viser, at BBRregistret for kommunen, er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed mht. de registrerede afløbsforhold. Vandplanen anvender topografiske oplande såsom vandløbsoplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning forudsætter, at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er fastlagt. Omfanget af ejendomme kan derfor blive justeret i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i områderne. Kloakering vs. lokale løsninger Kommunen kan gennem spildevandsplanlægningen fastlægge, om en ejendom skal kloakeres, eller der skal ske lokal rensning. Sønderborg Kommune vurderer, at den bedste løsning for alle parter, vil være at kloakere så mange af ejendommene med rensekrav som muligt. Vurderingen beror på flere forhold: Nedsivning af spildevand (som den billigste af de lokale renseløsninger) kan generelt ikke anbefales i kommunen pga. jordbundsforhold, grundvandsbeskyttelse, afstandskrav og høj grundvandsstand. Det skønnes, at en stor del af de ejendomme, der ellers skulle have modtaget påbud om forbedret spildevandsrensning, ville benytte sig af det medfølgende tilbud om kontraktligt medlemskab af Sønderborg Forsyning. Dermed vil Sønderborg Forsyning skulle afholde udgiften til etablering af en lang række lokaleanlæg (fx minirensanlæg), med deraf følgende udgifter til drift og vedligehold. Miljømæssigt vurderes kloakering af det åbne land, at være den bedste og mest fremtidssikrede løsning, idet spildevandet renses på centrale renseanlæg med optimal rensning og overvågning. Systemet er fremtidssikret idet fremtidige krav til rensning af spildevandet kan imødegås på de få centrale anlæg i kommunen. Kommunens borgere vil dermed ikke risikere, om 20-30 år, at stå i den samme situation som i dag, med eventuelle fornyede krav om forbedret rensning af spildevandet. Grundejere i det åbne land får en stabil og problemfri håndtering af spildevandet, på linje med grundejere i byerne. Kommunen har i samarbejde med Sønderborg Forsyning på baggrund af tekniske, miljømæssige og økonomiske vurderinger, udpeget ca. 570 ejendomme der vil blive kloakeret, som en del af indsatsen overfor forbedret spildevandsrensning i det åbne land. 30

195 af disse ejendomme er i forvejen planlagt kloakeret i spildevandsplanen fra 2009. Det efterlader ca. 677 (1.237-570) ejendomme, der skal have påbud om forbedret spildevandsrensning. Miljøfarlige forurenende stoffer Vandområder i Hovedvandopland Lillebælt/Jylland kan potentielt tilføres miljøfarlige forurenende stoffer via spildevand fra kommunale renseanlæg, ejendomme i det åbne land, regnbetingede udløb (fælles- og separatkloak), afværgeboringer og virksomheder med direkte udledning. Herudover er der forurenede grunde, spulefelter med forurenet sediment, affaldsdepoter samt lossepladser, hvorfra der kan ske udsivning af perkolat forurenet med miljøfarlige forurenende stoffer. Endvidere kan skibstrafik potentielt frigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild, og der kan frigives miljøfarlige forurenende stoffer fra klappladser, samt ved uddybning af havne og sejlrender. Endelig kan der tilføres miljøfarlige forurenende stoffer via atmosfærisk deposition. Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer. Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier, jf. kapitel 2.4 i vandplanen for Lillebælt/Jylland. Disse er: 1. vandområde uden problem 2. vandområde under observation 3. vandområde med behov for stofbestemt indsats 4. vandområde med ukendt tilstand/belastning. For vandområder i alle 4 kategorier gælder, at udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak skal reguleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres. For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for, at miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder, miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 31

Vandplanernes strategi vedrørende miljøfarlige forurenende stoffer bygger derfor i den første planperiode på den ene side på en videreførelse af den eksisterende regulering af udledninger efter miljøbeskyttelsesloven med henblik på at kunne opfylde miljøkvalitetskrav i vandområder, hvortil udledning sker. På den anden side bygger strategien på at forbedre vidensgrundlaget både for så vidt angår tilstanden i vandområder men også påvirkningen gennem tilførslen af miljøfarlige forurenende stoffer til konkrete vandområder. Af tabel 2.4.1 i Vandplanen for Lillebælt/Jylland fremgår kriterierne for inddeling i indsatskategorier. Af tabel 2.4.2 fremgår det hvilke opgaver miljømyndigheden (kommunen eller Miljøstyrelsen) hhv. vanddistriktsmyndigheden varetager i forhold til miljøfarlige stoffer. Miljøfarlige forurenende stoffer i Sønderborg Kommune I Sønderborg Kommune er en række vandløb, søer og marineområder, samt havne og klappladser under observation, mens der for Augustenborg Fjord er krav om en stofbestemt indsats figur 8. Figur 8. Indsatsområder overfor miljøfarlige stoffer i Sønderborg Kommune. Augustenborg Fjord er udpeget til at skulle have en stofbestemt indsats for nonylphenol. Dette skyldes, at der er fundet forhøjede koncentrationer af nonylphenol i sedimentet i Augustenborg Fjord. Indholdet af nonylphenoler overskrider 90%-fraktilen for et landsgennemsnit, hvilket betyder, at Augustenborg Fjord hører hjemme i indsatskategori vandområde med stofbestemt indsats. Sønderborg Kommune skal i første planperiode gennemgå relevante tilslutnings- og udledningstilladelser samt ved tilsynsaktivitet gennemgå mulige nonylphenol-kilder. Sønderborg Kommune skal herigennem sikre, at: 32

tilladelser er tidssvarende og lever op til gældende miljøkvalitetskrav der anvendes den bedste tilgængelige teknik der er indsamlet viden om udledninger med indhold af miljøfarlige stoffer. Grundvand Vandplan Lillebælt/Jyllands indsatsprogram for grundvandsområdet indeholder alene indsatser i forhold til påvirkning af overfladevand fra indvindingsboringer. Følgende indsatser nævnes: Flytning af kildepladser Kompenserende udpumpning De nævnte problemstillinger er ikke relevant for Sønderborg kommune, dels fordi der kun forefindes meget få markvandingsboringer i kommunen, dels fordi de geologiske forhold omkring vandværkernes kildepladser samt størrelsen af indvindingerne gør, at der ikke opstår problemer i forhold til dræning af overfladevand. 33

6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Sønderborg Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende kriterier, dog med det forbehold at har ret til at omprioritere indsatserne indenfor planperiodens tidsmæssige ramme, hvis lovmæssige, praktiske eller økonomiske forhold nødvendiggør eller taler for det. Vandløb Alle indsatser er af Sønderborg Kommune blevet vurderet efter om de giver mening at gennemføre og en række projekter er der derfor ikke valgt at søge om midler til at gennemføre (i alt 11 indsatser). En enkelt af indsatserne er gennemført uden ekstern finansiering. En del af de indsatser der er søgt om midler til at gennemføre ved staten er blevet afvist på grund af for dårlig omkostningseffektivitet (i alt 7 indsatser). Der er ikke som sådan prioriteret mellem projekterne, da statens tilskudsordninger trådte så sent i kraft, at kommunen har været nødsaget til at starte alle projekter op som er fundet meningsfulde. Spildevand Detailplanlægningen for spildevandsindsatsen sker i kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen er det juridiske grundlag, der giver kommunen ret til at kræve, at private ejendomme bliver tilsluttet offentlig kloak, at kræve ændringer i kloakeringen, at påbyde forbedret spildevandsrensning, og at ekspropriere til nye anlæg. I forhold til kommunens spildevandsplan 2009-2016, stiller vandplanen yderligere krav på spildevandsområdet som kræver, at spildevandsplanen tages op til revision. For at leve op til vandplanen er der igangsat en revision af den gældende spildevandsplan på nedennævnte områder: En planperiode der tager højde for vandplanens indsatskrav overfor spildevandsrensning i det åbne land, regnbetingede udledninger og renseanlæg. En tidsplan for gennemførelse af indsatserne. Revision/opdatering af rensekravene i ikke-planlagt kloakerede områder. Revision/opdatering af ejendomme der planlægges kloakeret. Revision/opdatering af indsatsen overfor regnbetingede udløb. Generel opdatering. Prioritering af indsats i forhold til renseanlæg 34

I Sønderborg Kommunes spildevandsplan 2009-2016 er det planlagt, at en del af de mindre renseanlæg skal nedlægges. Renseanlæggene i Blans, Brunsnæs, Nybøl, Sønderby og Ullerup er nedlagt, mens renseanlægget i Østerby nedlægges ultimo 2016. Indsatskravet overfor Ullerup renseanlæg, er opfyldt ved at nedlægge anlægget og afskære spildevandet til Sønderborg Centralrenseanlæg (virkemiddel 4.6.). For at opnå den fulde effekt af nedlæggelsen af Ullerup Renseanlæg kræver det dog, at de fælleskloakerede områder i renseanlæggets opland separeres. Indtil at separeringen er gennemført, vil der fortsat ske overløb med opspædet spildevand. Separeringen forventes færdig ultimo 2016. Prioritering af indsats i forhold til regnbetingede udledninger Ifølge vandplanen skal indsatsen overfor de regnbetingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i første planperiode. I Spildevandsplanen for Sønderborg Kommune 2009-2016 er der fokus på, at fælleskloakerede områder separeres for at undgå udledninger af opspædet spildevand fra de regnbetingede udløb til recipienterne. Der er således udført eller planlagt separeringer i oplandet til overløbsbygværkerne 513-012, 523-019, 533-011 og 533-019. Som udgangspunkt vil indsatsen overfor de regnbetingede udledninger i første planperiode være prioriteret ved hjælp af Vandplanens retningslinje nr. 15 og følgende kriterier: Regnvandsbetingede udledninger fra fælleskloakerede områder, som er planlagt i Spildevandsplanen 2009-2016 Regnvandsbetingede udledninger fra separatkloakerede områder til hydraulisk belastede recipienter. Regnvandsbetingede udledninger, hvor der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplan/ny spildevandsplan, for at kunne gennemføre indsatsen på et juridisk korrekt grundlag. Regnvandsbetingede udløb fra fælleskloakerede områder Udløb 533-011(U46002 i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): Indsatsen vil være separering af oplandet til overløbsbygværket. Separering sker som led i nedlæggelsen af Ullerup Renseanlæg. Indsatsen er planlagt i eksisterende spildevandsplan 2009-2016. Sønderborg Forsyning A/S har oplyst, at separeringen af Vester Sottrup og Blans opstartes i henholdsvis 2016 og 2015. Udløb 533-019(U13007 i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): Indsatsen vil være separering af oplandet til overløbsbygværket. Separering sker som led i nedlæggelsen af Nybøl Renseanlæg. Indsatsen er planlagt i eksisterende spildevandsplan 2009-2016. Sønderborg Forsyning A/S har oplyst, at der er opstart i 2015. Separeringen gennemføres i flere etaper. 523-012(U41004 Nordborg By (Lyøvej, Drejøvej og Rugløkke)) i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): 35

Indsatsen vil være separering af det fælleskloakerede område. Indsatsen er planlagt i eksisterende spildevandsplan 2009-2016. Sønderborg Forsyning A/S har oplyst, at tidspunktet for separering endnu ikke er fastlagt. 513-019 (Gråsten): Der er usikkerhed om, hvilket udløb der er tale om. Sønderborg Forsyning A/S har udført separeringer i området(se bilag, regnbetingede udledninger Notat fra Sønderborg Forsyning A/S). Der er et udløb fra fælleskloak U19003 til samme vandområde (Hundsbjergbæk). Sønderborg Kommune vurderer at der skal være en indsats overfor U19003. Indsatsen vil være udbyggelse af eksisterende bassinanlæg eller lignende som derved sænker overløbshyppigheden til et niveau, hvor der kan forventes målopfyldelse i vandområdet.. Regnvandsbetingede udløb fra separatkloakerede områder 501-011(U44005 i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): Indsatsen overfor 501-011 kan bestå af etablering af bassin med bundfældning og forsinkelse jf. Vandplanens retningslinje 8 og 9. 507-005 (U21001 i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): Indsatsen overfor 507-005 kan bestå af kontrol af bassinet i forhold til Vandplanens retningslinje 8 og 9, og efterfølgende mulige ændringer af bassinvolumen eller lignende. 507-041 (U21005 i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): Der er foretaget separering af Skelde, der er dog på nuværende tidspunkt ikke foretaget en omkobling af systemet fra fælles- til separat kloak. I fremtiden vil der ikke være udledning af overløbsvand. Overfladevandet fra Skelde forsinkes inden udløb til Vandstedbæk og udløb U21005 (507-041) tilsluttes U21002. Hele indsatsen er planlagt udført i første planperiode. Sønderborg Forsyning A/S har oplyst, at omkoblingen foretages i 2015. 537-041(U51014 i Sønderborg Kommunes spildevandsplan): Inden der kan foretages en indsats, skal regnvandstilstrømningen til vandløbet undersøges/beregnes for at kunne etablere den rigtige indsats. Alle regnbetingede udløb ses i bilag 1. Prioritering af indsats i forhold til spredt bebyggelse Indsatsen Ifølge vandplanens bilag 2 skal Sønderborg Kommune gennemføre hele indsatsen i forhold til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, i første planperiode. En indsats på i alt 1.237 ejendomme. Kommunens seneste opgørelse viser, at der resterer en indsats overfor 1.107 ejendomme. Uafhængigt af om kommunen vælger at ejendommene skal kloakeres eller have etableret decentrale renseløsninger, foreskriver vandplanen, at indsatsen, i form af påbud, skal gennemføres i perioden indtil 30. oktober 2016. Indsatsen overfor den spredte bebyggelse er så omfattende, at der må tages stort hensyn til praktisk gennemførlighed. 36

Kommunen har i samarbejde med Sønderborg Forsyning A/S på baggrund af tekniske, miljømæssige og økonomiske vurderinger, udpeget ca. 570 ejendomme der vil blive kloakeret, som en del af indsatsen overfor forbedret spildevandsrensning i det åbne land. 195 af disse ejendomme er i forvejen planlagt kloakeret i kommunens spildevandsplan fra 2009. Forsyningens gennemførelse af kloakprojekterne (rækkefølge, herunder tidsmæssig prioritering) vil blive fastsat gennem drøftelser med kommunen, og vil fremgå af den reviderede spildevandsplan for kommunen. Planen forventes færdig ultimo 2015. Sønderborg Forsyning A/S Forsyningen detailplanlægger og gennemfører kloakprojekterne, og vil derfor have stor indflydelse på planlægningen af indsatsen. Hvilken rækkefølge områderne tages i samt tidsplanen for indsatsen vil være afhængig af Forsyningens tid og kapacitet til at gennemføre kloakprojekterne. Prioriteringen af indsatsen overfor spredt bebyggelse Rækkefølgende af indsatsen om forbedret spildevandsrensning for ikke-kloakerede ejendomme i udpegede områder, vil blive planlægges ud fra de overordnede prioriteringskriterier og følgende højt prioriterede punkter: Indsats i søoplande samt i vandløb medhøj målsætning, gode fysiske forhold og godt potentiale for målopfyldelse. Praktisk gennemførlighed samt allerede igangværende eller planlagte tiltag. I vandplanens retningslinjer (retningslinje nr. 15) anføres, hvilke prioriteringer, der bør indgå i kommunens planlægning af spildevandsindsatsen. Kommunen kan først stille krav til kloakering af en ejendom, når området hvori ejendommen ligger, er udpeget som planlagt kloakeret i kommunens spildevandsplan. På samme måde kan et påbud om forbedret spildevandsrensning, kun gives til ejendomme der ligger i områder hvor der er stillet specifikt krav til rensning af spildevandet, i kommunens spildevandsplan. Hvor der er uoverensstemmelse mellem vandplanen og spildevandsplanen, og hvor kommunen ønsker at gennemføre en indsats der ikke fremgår af spildevandsplanen, vil det som udgangspunkt kræve et tillæg til spildevandsplanen som skal gennemgå en politisk proces. Kommunen planlægger den kombination af kloakering og lokal rensning, der skal gælde for ejendommene i de oplande til vandløb og søer, der er udpeget i vandplanen. For om muligt at sikre at grundejere med udledning til samme vandløb eller sø behandles ens, bør kommunen så vidt som muligt, følge op på spildevandsplanlægningen ved at meddele påbud om forbedret rensning og/eller kloakering til et helt område/opland på samme tid. Denne detailplanlægning vil fremgå af kommunens reviderede spildevandsplan ultimo 2015. Prioritering af indsatsen overfor miljøfarlige forurenende stoffer 37

Indsatsen overfor miljøfarlige forurenende stoffer er prioriteret, således at udlednings- og tilslutningstilladelser i de områder, hvor der skal foretages en stofspecifik indsats først gennemgås og om nødvendigt revideres. Dernæst vil tilladelser meddelt i oplandet til vandområder, der er under observation, blive gennemgået og eventuelt revideret. Grundvand Sønderborg kommune skal udarbejde i alt ca. 14 indsatsplaner. Naturstyrelsen har prioriteret Als først i sin kortlægning. Kommunen modtog således grundvandskortlægningen for Als of Felsted Sundeved henholdsvis i 2010 og i 2013. Sønderborg Kommune forventer at modtage kortlægningen for den resterende del af kommunen i 2015. Sønderborg kommune prioriterer at udarbejde indsatsplaner for de vandværker der indvinder fra de mest sårbare grundvandsmagasiner først. Endvidere indgår vandværkets størrelse (antal forbrugere, indvindingsmængde) også i prioriteringen. Prioritering og tidsplan for indsatsplanlægningen er beskrevet i kapitel 7. 38

7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Vandplanerne miljømål skal være opnået senest d. 22. december 2015. Vandløb Som beskrevet i kapitlerne 5 og 6 har Sønderborg Kommune en række konkrete vandløbsindsatser. Processen med at ansøge om støtte til indsatser er iværksat for alle indsatser der er vurderet til at være meningsfyldte. Sønderborg Kommune skal skabe passage ved 24 spærringer, 5.215 meter rørlagte vandløb skal åbnes og to vandløbsstrækninger på samlet 2.237 meter skal restaureres I kap. 6 er prioriteringskriterierne for indsatser beskrevet. Herunder fremgår status for indsatser på vandløbsområdet per 1. januar-2015. 39

Tabel 1. Status for vandløbsindsatser per 1. januar 2015 Indsatsnummer Vandløbsnavn Indsatstype Status RIB-00453 Ballegård-Møllebæk Spærring Realiseres 2015 RIB-00455 Ballegård-Møllebæk Spærring Realiseres 2015 RIB-00366 Hundsbjerg Bæk Spærring Realiseres 2015 RIB-00367 Hejremose Bæk Spærring Realiseres 2015 RIB-00565 Hejremose Bæk Spærring Realiseres 2015 RIB-02019 Hejremose Bæk Spærring Afventer staten note 5 RIB-08230 Hundsbjerg Bæk/Naldmadebro Restaurering Realiseres 2015 RIB-00543 Bæk Tilløb til Egenmølle Vandløb Spærring Gennemført uden ekstern finansiering RIB-00539 Pulverbæk Spærring Gennemført uden ekstern finansiering RIB-00268 Munkemølle Spærring Afventer staten note 5 RIB-00269 Munkemølle Spærring Afventer staten note 5 RIB-00270 Munkemølle Spærring Afventer staten note 5 RIB-00546 RIB-00811 Gustenholm- Flædbæk Gustenholm- Flædbæk Spærring Åbning af rørlagt strækning RIB-00548 Humbæk Åbning af rørlagt strækning Afventer staten note 5 Afventer staten note 5 Afventer staten note 5 RIB-00369 Hejremose Bæk Spærring Afventer staten note 5 RIB-00873 Møllebækken Almsted Lyng Åbning af rørlagt Afventer staten note 5 RIB-00773 Møllebækken Almsted Lyng strækning Åbning af rørlagt strækning Afventer staten note 5 RIB-00465 Skovbækken Spærring Afventer staten note 5 RIB-00538 Møllebæk Almsted Lyng Spærring Afventer staten note 5 RIB-00791 Vadebæk Åbning af rørlagt strækning Afventer staten note 5* 40

RIB-00368 Hejremose Bæk Spærring Afvist af staten RIB-00372 G2 Vandløb langs Felstedvej Spærring Afvist af staten RIB-00364 Kimajbæk/Markbæk Spærring Afvist af staten RIB-00365 Kimajbæk/Markbæk Spærring Afvist af staten RIB-00463 T18 Spærring Afvist af staten RIB-00721 T18 Åbning af rørlagt strækning RIB-00794 Kornbæk - Espholm Lyng Åbning af rørlagt strækning RIB-00679 Egen Mølle vandløb Åbning af rørlagt strækning Afvist af staten Afvist af staten Undersøges RIB-00550 H35 Spærring Undersøges RIB-00551 H35 Spærring Undersøges RIB-00552 H35 Spærring Undersøges RIB-00459 Sandbjerg Mølledam Spærring Undersøges RIB-00460 RIB-00776 Afløb fra Stenderup Mose Afløb Stenderup Mose Åbning af rørlagt strækning Åbning af rørlagt strækning RIB-00744 5.0 Boelsenge Åbning af rørlagt strækning RIB-00862 RIB-01002 Meldsgård Mølledam Bæk Tilløb til Stolbro Bæk Åbning af rørlagt strækning Åbning af rørlagt strækning RIB-01034 Skolerenden Åbning af rørlagt strækning RIB-00808 Adsbøl Bæk Åbning af rørlagt strækning Undersøges Undersøges Forundersøgt * Undersøges Undersøges Undersøges Undersøges RIB04877- RIB06757 Bredbæk Restaurering Undersøges Indsatsnummeret refererer til Naturstyrelsens numre i datamodellen for de forskellige indsatstyper. *Indgår ikke i seneste udgave af vandplanen. På figurerne nedenfor er status for projekterne per 1. januar 2015 vist. 41

Signaturforklaringen ikke meningsfuld betyder at kommunen vurderer, at indsatsen ikke skal gennemføres. Årsagen er enten at vandløbet ikke vil blive forbedret som følge af indsatsen eller at indsatsen ikke er omkostningseffektiv. I ovenstående tabel har disse indsatser betegnelsen afventer staten, note 5 Figur 9 42

Figur 9.1 43

Figur 9.2 44

Figur 9.3 45

Figur 9.4 46

Figur 9.5 47

Figur 9.6 Bemærk der ligger en strækning lige på kommunegrænsen (RIB-00727) hvor størstedelen af den rørlagte strækning ligger i Aabenraa kommune. Rørlægningen er i Brændholm Bæk (Aabenraa Kommune) og Fiskbæk (Sønderborg Kommune). Opgaven med åbning af rørlægningen varetages af Aabenraa Kommune og medtages derfor i Aabenraa Kommunes vandhandleplan. Særlovgivningens regler Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Vandløbsregulativer 48

Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Inden vandløbsvedligeholdelsen på en vandløbsstrækning ændres og inden der som led i restaurering af vandløbsstrækninger ændres på vandløbets fysik vil kommunen foretage en opmåling af den pågældende vandløbsstrækning. Denne opmåling skal sikrer, at der sker en regulativændring, hvor det er nødvendigt i forholdet til den planlagte indsats. Søer I første vandplanperiode er der nationalt udpeget 18 søer til sørestaurering. Sønderborg Kommune skal ikke gennemføre sørestaureringer i første planperiode. Kommunen forventer dog at søernes tilstand i nogen grad vil blive forbedret via vandplanens øvrige indsatser spildevandsrensningen, randzoner og fosfor-vådområder samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Vandplanen beskriver et indsatsbehov for fosfor for Kær Vig og Sandbjerg Mølledam. Se afsnittet P-ådale. Denne indsats vil reducere tilledningen af fosfor til de to søer og herved medvirke til at søerne bringes tættere på målopfyldelse. 49

Vådområder. Kvælstof-vådområder For at mindske udvaskningen af kvælstof til de kystnære vandområder vil Sønderborg Kommune etablere vådområder. Vådområdeprojekterne for Vandplan 1.11 Lillebælt/Jylland fremgår af den gældende N-VOP, som er udarbejdet i samarbejde med de øvrige kommuner i vandoplandet. Sønderborg Kommune skal gennemfører indsatserne til nedenstående kystvande ved etablering af det anviste hektar vådområder. Als Fjord 69 ha vådområde 7.797 kg N pr år. Als Sund 30 ha vådområde 3.390 kg N pr år. Aabenraa Fjord 58 ha vådområde 6.554 kg N pr år. Flensborg Yderfjord 68 ha vådområde 7.684 kg N pr år. Det anviste hektar vådområde forudsætter at der fjernes 113 kilo kvælstof pr. hektar pr. år. Angivelsen af hektar er således vejledende og kan variere fra projekt til projekt. Af den gældende VOP fremgår at Sønderborg Kommune arbejder for at gennemføre indsatsen ved etablering af to projekter. For kystvandene Als Sund, Als Fjord og Aabenraa Fjord er det planlagt at indsatsen gennemføres ved etablering af Bundsø på Nordals. Der blev lavet forundersøgelser i 2010 og 11 og projektet er realiseret i slutningen af februar 2015. Indsatsen overfor Flensborg Yderfjord søges gennemført ved at etablere et stort vådområde ved Birkepøl på Sydals. I 2012 blev der søgt midler til at gennemfører forundersøgelser og i 2014 blev der søgt om midler til realisering af projektet, som forventes igangsat i 2015, såfremt der er lodsejeropbakning. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 50

Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. P-ådale. For at mindske udvaskningen af fosfor til søer skal kommunen etablere P-ådale. Sønderborg Kommune har i P-VOP en for Lillebælt/Jylland anført mulige ådalsprojekter til fosforfjernelse: Sandbjerg Mølledam Kær Vig 95 kg P pr år 52 kg P pr år Begge disse projekter en meget små, og som konsekvens heraf er projekterne ikke i stand til at leve op til den omkostningseffektivitet som Naturstyrelsen har sat i udsigt. For begge ovennævnte projekter har Sønderborg Kommune beregnet en omkostningseffektivitet der ligger betydeligt over det fastlagte niveau. Sønderborg Kommune afventer således en udmelding fra Naturstyrelsen vedr. økonomien, inden der iværksættes yderligere tiltag på området. En evt. gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter 51

Spildevand For at kommunen kan gennemføre hele vandplanens indsats på spildevandsområdet på et juridisk korrekt grundlag, kræver det en revision af den gældende spildevandsplan. Arbejdet er igangsat. Planen forventes færdig ultimo 2015. Renseanlæg Ullerup Renseanlæg er nedlagt i 2014. Spildevandet er afskåret til Sønderborg Renseanlæg. Denne afskæring kræver som nævnt, at der sker omfattende separeringer i oplandet til Ullerup renseanlæg før den fulde effekt af afskæringen af spildevandet opnås. Regnbetingede udledninger Sønderborg Kommune har sammen med Sønderborg Forsyning A/S foretaget en delvis planlægning af indsatsen overfor regnbetingede udledninger. Indsatsen vil være separering af fælleskloakerede områder og etablering af bassiner til tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og forsinkelse af overfladevandet i overensstemmelse med Vandplanens retningslinjer 8 og 9. Indsatsen overfor de regnbetingede udløb 533-011 og 533-019 er en del af større indsats, der involverer nedlægningen af nogle af kommunens mindre renseanlæg Nybøl, Blans og Ullerup. Indsatsen er som nævnt planlagt i eksisterende spildevandsplan Sønderborg Kommunes Spildevandsplan 2009-2016. Det er ligeledes anført i spildevandsplanen, at oplandet til overløbsbygværket og regnbetingede udledning 523-012 skal separeres. Indsatsen overfor de resterende regnbetingede udledninger vil blive nærmere fastlagt i planlægningsfasen, og vil hovedsagligt bestå af etablering af forsinkelses- og bundfældningsbassiner i overensstemmelse med Vandplanens retningslinjer nr. 8 og 9. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse Inden udgangen af 2015 skal Sønderborg kommune jf. vandplanens bilag 2 sørge for forbedret rensning af spildevandet fra 1.237 ejendomme ud af i alt ca. 2.850 ejendomme i det åbne land. Indsatsen er enten at der kloakeres, eller der etableres lokale renseløsninger på ejendommene. Der er ikke overført indsats til kommende planperioder. Der ligger i dag allerede påbud om enten kloakering eller forbedret spildevandsrensning på 49 af de 1.107 ejendomme som kommunens seneste opgørelse viser, at der mangler indsats overfor. Vandplanen foreskriver, at der udsendes minimum 380 påbud om året om enten kloakering eller forbedret spildevandsrensning. Den detaljerede planlægning af denne indsats vil fremgå af den reviderede spildevandsplan. Processen og indsatserne overfor spredt bebyggelse Hvad enten der kloakeres eller meddeles påbud om lokale renseløsninger, er indsatsen overfor den spredte bebyggelse en proces der følger kommunalt udarbejdede procedurer. Proceduren fastsætter frister for hvornår en ejer af en ejendom skal have gennemført indsatsen (1 år normalt). Herudover kræver en indsats som ikke er planlagt i spildevandsplanen, et tillæg, som skal undergå politisk behandling. Dette gælder også hvis der, som i Sønderborg Kommune, skal udarbejdes en ny spildevandsplan. Disse ting sætter 52

tilsammen de administrative og tidsmæssige rammer for planlægningen indenfor den givne tidsperiode. Inddragelse af offentligheden sker gennem offentlig høring af udkast til ny spildevandsplan og/eller tillæg til den gældende spildevandsplan. Når en spildevandsplan eller tillæg hertil er vedtaget, har en ejer af en ejendom i henhold til miljøbeskyttelsesloven tilslutningspligt, når stikledning er ført frem til grundgrænsen ( 28), eller kan påbydes at få etableret lokal rensning af ejendommens spildevand ( 30). Miljøfarlige forurenende stoffer Sønderborg Kommune vil grundlæggende sikre, at udlednings- og tilslutningstilladelser reguleres efter gældende regler og vejledninger, og at der anvendes den bedste tilgængelige teknik med henblik på at opfylde miljøkvalitetskravene jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bek. nr. 1022 af 25/08/2010). For oplandet til Augustenborg Fjord, hvor der er krav om stofspecifik-indsats, vil Sønderborg Kommune gennemgå nonylphenol-kilder og opspore kilder ved hjælp af Sønderborg kommunes tilsynsaktivitet på virksomhedsområdet. Endvidere gennemgås og revideres eller udfærdigelse af relevante udledningstilladelser med udledning til Augustenborg Fjord. 53

Grundvand Problemstillingen med grundvandsindvinding der påvirker overfladevand i søer og vandløb er ikke relevant i Sønderborg Kommune. Dette skyldes dels de geologiske forhold og størrelsen af den oppumpede vandmængde, dels at der kun er meget få markvandingsboringer i kommunen. Vandindvinding Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for alle kommunens vandværker. Der er planlagt i alt ca. 12 indsatsplaner for 44 vandværker. Indsatsplanerne udarbejdes med baggrund i Naturstyrelsens grundvandskortlægning. Kommunen har modtaget kortlægningen for Als og Felsted Sundeved og forventer at modtage kortlægningen for den resterende del af kommunen i 2015. Status for indsatsplanlægningen er: Indsatsplan for Broager vandværk (Udarbejdet af Sønderjyllands Amt) vedtaget i 2006. Indsatsplan Blæsborg Mjang Dam Vandværker, vedtaget 2011. Indsatsplan Nordals (8 vandværker). Under udarbejdelse. Forventes vedtaget 2015. Indsatsplan Sønderborg Øst (2 vandværker). Vedtaget 2014. Indsatsplan Fynshav Asserballe (6 vandværker). Under udarbejdelse. Forventes vedtaget 2015. De resterende indsatsplaner i kommunen forventes udarbejdet i perioden 2015-17. Alle indsatsplaner skal være udarbejdede inden udgangen af 2017. Nedenstående figur 10 viser arealfordeling og tidsplan for færdiggørelse af indsatsplanlægningen i Sønderborg kommune. 54

Figur 10. Tidsplan for indsatsplanlægning grundvand. Der udarbejdes indsatsplaner for de vandværker hvis indvindingsoplande ligger i OSD områder, samt de områder, hvor Naturstyrelsen har udpeget indsatsområder. Det betyder, at der skal udarbejdes indsatsplaner for alle almene vandværker i kommunen. Indsatsplanerne dækker arealmæssigt summen af OSD områderne (Områder med særlige drikkevandsinteresser) og indvindingsoplandene. Der vil dog være områder indenfor de enkelte indsatsplaners områder, hvor der ikke skal ske en særlig indsats ligesom der vil være områder, hvor der skal ske en særlig indsats. I indsatsplanerne indgår følgende grundvandsbeskyttelseszoner: Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Udpeget af Naturstyrelsen Indsatsområder. Udpeget af Naturstyrelsen. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Beregnet og udpeget af Sønderborg Kommune. Prioriterede indvindingsområder. Udpeget af Sønderborg Kommune Væsentligste indsatser er frivillige aftaler og grundvandsovervågning mht. reduktion af nitrat- og pesticidbelastning på landbrugsarealer samt reduktion af nitrat i forbindelse med husdyrgodkendelser. Derudover vil Kommunen arbejde for etablering af skovrejsning i sårbare grundvandsområder samt udføre kampagner om grundvandsbeskyttelse overfor private villahaveejere i samarbejde med vandværkerne. Endelig vil kortlagte forurenede grunde blive prioriteret til oprensning/afværge således, at forureninger der ligger i de mest sårbare grundvandsområder i indsatsplanerne prioriteres først. 55

Der stilles ikke yderligere krav til grundvandsbeskyttelsen i Vandplanen. Indsatsplaner skal behandles i Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Sønderborg Kommune har fået beregnet BNBO for vandværkernes aktive boringer på Als og i Flested-Sundevedområdet. BNBO beregningerne for vandværkerne i den resterende del af kommunen afventer Naturstyrelsens kortlægning for dette område. BNBO indgår i indsatsplanerne som en aktiv beskyttelseszone. Dog er graden af indsatser i BNBO erne forskellig afhængig af naturlig geologisk beskyttelse, grundvandsdannelse og indvindingens størrelse. Indsatser indenfor BNBO beskrives i indsatsplanerne. Figur 11 Sønderborg kommune indgår i et løbende samarbejde med Vandrådet for Sønderborg Kommune. Forvaltningen deltager i Vandrådets 2 årlige møder, ligesom indsatsplanerne og vandforsyningsplanen udarbejdes i et tæt samarbejde med vandværkerne. Derudover har de 4 sønderjyske kommuner etableret et fælles Koordinationsforum for udarbejdelser af indsatsplaner. 56

Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som er indgået mellem regeringen og KL, er det besluttet, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planerne skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over, hvor der kan forventes at forekomme oversvømmelser samt en prioritering af indsatsen. Klimatilpasningsplanen 2014-2025 beskriver, hvordan man i Sønderborg Kommune vil håndtere de klimamæssige udfordringer i form af stigende havvandstande, øgede regnmængder, opstigende grundvand, mere tørke og kraftigere storme. Planen er udarbejdet som et kommuneplantillæg til kommuneplanen for Sønderborg Kommune 2013-2025. Planen indeholder en kortlægning af mulige lokale risici, som er påvirket af klimaforandringer, og hvilke tiltag som er nødvendige for at imødekomme klimaforandringerne. Det har resulteret i en handleplan med en beskrivelse af løsninger, hvordan de prioriteres, og hvem der har ansvaret for at handle. Desuden er der retningslinjer for, hvordan vi fremadrettet vil arbejde, således at man kan forebygge skader og gener. Vandplanen for første vandplanperiode er først meddelt efter at klimatilpasningsplanen er endeligt godkendt. Der vurderes dog ikke at være modstridende interesser mellem hensigten i de 2 planer. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet 31 badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. Se nedenstående figur 12. Badevandsprofiler er beskrivelser af badevandsområderne; både med hensyn til omgivelserne og især med hensyn til sundhedsmæssige risikofaktorer og forvaltningsforanstaltninger til sikring af de badenes sundhed. Badevandsprofilen skal støtte kommunens forvaltning af badevandsområdet ved at samle viden om mulige kilder til nedsat badevandskvalitet, kildernes effekter og risikoen for nedsat badevandskvalitet. Dermed giver badevandsprofilen grundlag for information til offentligheden om badevandets kvalitet og forureningsnedsættende foranstaltninger, samt for eventuelle beslutninger om badeforbud. Fækale forureninger, anses for at være blandt de væsentligste årsager til forurening af badevande. Badevandsprofiler skal være med til at skabe bedre forståelse af de fækale forureninger af badevandene, men profilen skal også indeholde oplysninger omkring alger og andet, som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Indsatsen i forholdet til regnbetingede overløb og spildevand i det åbne land vil medvirke til at højne badevandskvaliteten. 57

Figur 12. Badevands- og kontrolstationer i Sønderborg Kommune. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale vandhandleplaner, der udarbejdes som følge af vandplanerne 58

8. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 13. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne for Vidå Kruså og Lillebælt/Jylland giver ikke Sønderborg Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan idet vi sideløbende er i gang med revision af kommuneplanen. Rammerne for lokalplaner Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne herunder primært nedenstående punkter i planlovens 15: 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, 59

6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med ikrafttræden af vandplanen kan komme i konflikt med vandplanens indhold. Her er det imidlertid op til den enkelte kommune og det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt betingelserne i planlovens 19 er opfyldt, overtage en ejendom på grundlag af planlovens 48 og 49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser herom og foretage ekspropriation med henblik på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens 47. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 13. Ifølge råstoflovens 6a skal regionsrådet gennemgå råstofplanen hvert fjerde år og vurdere om der er behov for justeringer eller revision af planen. I råstofplanen har Regionen udlagt graveområder og interesseområder for råstofindvinding med bred pensel. Regionen har overordnet set efter, hvor råstofferne befinder sig. Ved udarbejdelsen af indvindingstilladelser bliver der taget stilling til anden lovgivning, herunder vil der også blive taget stilling til vandhandleplanens foreskrifter, således at man gennem sagsbehandlingen fastsætter vilkår som ovenfor nævnt. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. 60

Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Sønderborg Kommune har i 2014 udarbejdet en ny vandforsyningsplan. 61

Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Spildevandsplanen skal indeholde vandplanens indsatsprogrammer og den angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Spildevandsplanen er således udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor spildevandsområdet. Vandplanerne giver Sønderborg Kommune anledning til ændringer i kommunens eksisterende spildevandsplan Sønderborg Kommune Sønderborg Forsyning Spildevandsplan 2009-2016 på de nævnte områder. For at leve op til vandplanen, skal der ske en revision af den gældende spildevandsplan på nedennævnte områder: En planperiode der tager højde for vandplanens indsatskrav overfor spildevandsrensning fra spredt bebyggelse, regnbetingede udledninger og renseanlæg. En tidsplan for gennemførelse af indsatserne. Revision/opdatering af rensekravene i ikke-planlagt kloakerede områder. Revision/opdatering af ejendomme der planlægges kloakeret. Revision/opdatering af indsatsen overfor regnbetingede udløb. Generel opdatering. Arbejdet med ny spildevandplan er påbegyndt i samarbejde med Sønderborg Forsyning. Planen forventes færdig ultimo 2015. Inden den nye spildevandsplan foreligger, kan det være nødvendigt at udarbejde tillæg til den gældende spildevandsplan. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. 62

En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000- handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplanerne udnytter i denne planperiode langtfra det fulde potentiale for at opnå synergi mellem vandplanerne og Natura 2000 planerne. Der er begrænsede synergieffekter mellem vandplanerne 1.11 Lillebælt Jylland og 4.1 Kruså-Vidå og Natura 2000 områderne Augustenborg Skov, nr. 105, Lilleskov og Troldsmose, nr. 104, Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov, nr. 94 samt Flensborg fjord, Bredegrund og farvandet omkring als, nr. 197. For så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem ses der ingen synergieffekt af de indsatser som vandplanerne omfatter. Fjernelse af spærringer og sikring af kontinuitet i vandløbene i Gråstenskovene (nr. 94) kan medmedvirke til at forbedre isfuglens fourageringsmuligheder i området og herved bidrage til at forbedre bevaringsgrundlaget for isfuglen i dette natura 2000 område. 63

De indsatser i vandplanerne som medfører mindre udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til Natura2000 områderne vil bidrage til målopfyldelse i områderne. Naturhandleplanerne er 100% udarbejdet af Naturstyrelsen, dog har Sønderborg Kommune kommet med bidrag til handleplanen for Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov. 64

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU(Regnvandsbetingede udløb nr. 501-011) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Udløbsnummer: 501-011 (udløbsnummer i spildevandsplanen U44005). Område: Østerkobbel, Augustenborg By, 6440 Augustenborg Opland: Spildevandsplanens opland nr. 44005. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet dækker en separeret bydel i Augustenborg by. Der er tale om regnvand fra 40 ejendomme, og ca. 1.610 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 1,21 ha, med en max. regnvandstilstrømning til recipient på 134 l/sek. Udløbsbeskrivelse: Udløbet (U44005) har udløb til Osbæk uden forsinkelse. Indsats frem til dato: I relation til udledningerne til Osbæk er regnvandet fra oplandene 44002 og 44004 forsinket i bassin ved Østerkobbel. Bassinet er dog ikke dimensioneret efter klimaforandringer, hvilket betyder at kapaciteten af bassinet skal øges. Dette sker i løbet af 2015. Planlagt indsats: Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning A/S arbejder på, at udløbet fra U44005 forsinkes indenfor næste planperiode. Sønderborg Kommunes kommentarer: Der er en række udløb til Osbæk fra de separatkloakerede områder i det nordlige Augustenborg. Sidste vandløbsbedømmelse ved station nr. 414-2500 er foretaget i 2004. Ved bedømmelsen blev det noteret, at der var påvirkning fra spildevand fra overløbsbygværker, hvilket henviser til at dele af Augustenborg på det tidspunkt var fælleskloakeret. Ved station 414-2550, som er beliggende ca. 750 m længere nedstrøms, blev vandløbskvaliteten bedømt den 9. marts 2011 til DVFI 4. Sønderborg Kommune vurderer, at det skal undersøges, hvorvidt de regnvandsbetingede udledninger til Osbæk har en negativ påvirkning på mulighederne for målopfyldelsen, og sekundært om det er muligt indenfor nogle endnu ikke afgrænsede økonomiske rammer at etablere forsinkelsesbassiner ved udløbene til Osbæk.

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU(Regnvandsbetingede udløb nr. 507-005) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Udløbsnummer: 507-005 (udløbsnummer i spildevandsplanen U21001). Område: Broager by, 6310 Broager Opland: Spildevandsplanens opland nr. 21001. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet dækker en separeret bydel i Broager by. Der er tale om regnvand fra 467 ejendomme, og ca. 15.855 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 4,19 Ha, med en max. regnvandstilstrømning til recipient på 461 l/sek. Udløbsbeskrivelse: Udløbet (U21001) har udløb til Krambækken gennem et bassin på 260 m 3. Indsats frem til dato: Oplandet er separatkloakeret og der er bassin på afledningen. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde udledningstilladelsen for bassinet. Planlagt indsats: Udledningstilladelsen lokaliseres, og det kontrolleres at bassinet lever op til kravene i udledningstilladelsen, hvis dette ikke er tilfældet, udarbejdes et projekt der sørger for opfyldelsen af udledningstilladelsen. Sønderborg Kommunes kommentarer: Udløb fra separat kloakeret område til Krambæk (Kvl.nr. 12). Seneste vandløbsbedømmelse er foretaget jf. WinBio den 28. februar 2011 ved vandløbsstation 413-6400, som ligger ca. 1000 m nedstrøms den regnvandsbetingede udledning, hvortil der er stillet krav om indsats. Ved vandløbsbedømmelsen den 28. februar 2011 blev vandløbskvaliteten vurderet til at være DVFI 4, samtidigt blev det anført, at vandløbets fysiske forhold var forringede (Århus-indeks III). Ved tidligere bedømmelser er vandløbskvaliteten ligeledes bedømt til at være DVFI 4. Ved bedømmelserne i 2001 og 2004 er der anført, at der er påvirkninger fra spildevand fra overløbsbygværker og spildevand fra regnvandsudløb. Det skal dog bemærkes, at der opstrøms vandløbsstation 413-6400 er en anden regnvandsbetinget udledning fra et separat kloakeret område. 507-005 udledes via bassin til Krambæk.

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU(Regnvandsbetingede udløb nr. 507-041) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Udløbsnummer: 507-041 (udløbsnummer i spildevandsplanen U21005). Udløbet er ikke spildevandsforsyningens, der har været en fejl i Spildevandsplanen. Område: Skelde, 6310 Broager Opland: Spildevandsplanens opland nr. 21005. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet dækker den separerede del af Skelde by. Resten af Skelde er blevet separatkloakeret i 2010 og 2011. Regnvandet fra det separartkloakerede område løber i dag til det nye regnvandssystem i Skelde og ikke til udløb nr. 507-041. Der er tale om regnvand fra 14 ejendomme, og ca. 550 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 0,43 Ha, med en max. regnvandstilstrømning til recipient på 47 l/sek. Udløbsbeskrivelse: Udløbets (U21005) placering er efter separeringen af Skelde tilsluttet udløb U21002 som i løbet af 2012/2013 bliver et separat udløb for regnvand. Det fremtidige regnvandssystem forsinkes inden udledningen til Vandsted Bæk. Indsats frem til dato: Oplandet blev separatkloakeret i 2010 og 2011. Ejendommene har fris til den 1. december 2012. Planlagt indsats: Indsatsen er udført. Sønderborg Kommunes kommentarer: Udløb fra separat kloakeret område til Vandstedbæk (Kvl.nr. 15). Seneste vandløbsbedømmelse er foretaget jf. WinBio den 28. februar 2011 ved vandløbsstation 413-6200, som ligger nedstrøms den regnvandsbetingede udledning, hvortil der er stillet krav om indsats. Ved vandløbsbedømmelsen den 28. februar 2011blev vandløbskvaliteten vurderet til at være DVFI 4, samtidigt blev det anført, at vandløbets fysiske forhold var dårlige (Århus-indeks IV). Ved tidligere bedømmelser er vandløbskvaliteten ligeledes bedømt til at være DVFI 3. Ved bedømmelsen i 2004 er der anført, at der er påvirkninger fra spildevand fra

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger overløbsbygværker. Det skal dog bemærkes, at der opstrøms vandløbsstation 413-6400 er en udledning fra et fælleskloakeret område. Ved Sønderborg Kommunes tilsyn i december 2010 blev der observeret lammehaler fra udløbet fra sparebassinet og 3-400 m nedstrøms. I dette konkrete tilfælde vurderer Sønderborg Kommune, at recipienten i hovedsagligt er belastet af overløbsvand fra fællessystemet i Skelde. Der er foretaget separering af Skelde, og i fremtiden vil der ikke være udledning af overløbsvand. Overfladevandet fra Skelde forsinkes inden udløb til Vandstedbæk og udløb U21005 (507-041) tilsluttes U21002. Hele indsatsen er planlagt udført i 1. planperiode.

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU(Regnvandsbetingede udløb nr. 513-019) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Udløbsnummer: 513-019 (udløbsnummer i spildevandsplanen kan ikke umiddelbart kobles sammen med oplysningerne fra Naturstyrelsen, så det kan dreje sig om U19007,U19004 eller U19003). Område: Gråsten By, 6300 Gråsten (Ahlmansvej - Nalmadebro) Opland: Spildevandsplanens opland nr. 19007,19004 eller 19003. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet 19007dækker området omkring Nalmadebro. Området blev separeret i 2006, så det er ikke noget overfaldsbygværk på systemet mere. Regnvandet ledes til Nalmadebro Bæk uden forsinkelse. Der er tale om regnvandet fra ca. 59 ejendomme og ca. 4.578 m 2 vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 1,29 ha med en max. Regnvandstilstrømning på 142 l/s. Oplandet 19004 dækker området ved Ahlmansvej, der er to udløb fra området, så det burde deles op i endnu et område. Hvis vi tager udløbet til Hundsbjerg Bæk, så drejer det si g om regnvandet fra ca. 29 ejendomme og ca. 1.425 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 0,94 ha, med en max. regnvandstilstrømning til recipient på 104 l/sek. men det er fra begge arealer. U19003 er et udløb fra pumpestation som modtager spildevandet fra oplandene i området heriblandt opland 19003, som tidligere var fælleskloakeret. Udløbsbeskrivelse: Udløbet (U19007) har udløb Nalmadebro Bæk uden forsinkelse. Udløbet (U1900) har udløb Hundsbjerg Bæk to forskellige steder uden forsinkelse. Udløbet (U19003) har udløb til Hundsbjerg Bæk uden bassin og ukendt overløbshyppighed. Indsats frem til dato:

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger Oplandet (19007) er separatkloakeret i 2006. Oplandet (19004) er separatkloakeret i 2000, men s opland 19003 er separeret i 2014. Planlagt indsats: Der er ingen planlagt indsats i området. Sønderborg Kommunes kommentarer: Udløbet er af Naturstyrelsen registreret som værende et udløb fra fælleskloak. Sønderborg Kommune har ikke noget udløb fra fælleskloak i nærheden af udløb 513-019. Det nærmeste er U19003.. Der er jf. WinBio den 22. marts 2011 foretaget en vandløbsbedømmelse af Hundsbjerg Bæk ved vandløbsstation 413-2600, hvor vandløbskvaliteten blev vurderet til at være DVFI 3. Ved tidligere bedømmelser er vandløbskvaliteten ligeledes bedømt til at være DVFI 3, med undtagelse af bedømmelse i 2001, hvor kvaliteten blev vurderet til DVFI 4. Ved bedømmelserne i 2001 og 2004 er der anført, at der er påvirkninger fra spildevand fra overløbsbygværker. Længere opstrøms opfylder Hundsbjerg Bæk målsætningen om DVFI 5. Sønderborg Kommune vurderer, at der skal være en indsats overfor U19003. Indsatsen vil være udbyggelse af eksisterende bassinanlæg eller lignende og derved sænke overløbshyppigheden til et niveau, hvor der kan forventes målopfyldelse i vandområdet..

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU, Regnvandsbetingede udløb 523-012 (U41004) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Område: Nordborg by, Syd for Lyøvej Opland: Spildevandsplanens opland nr. 41004. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet er en del af Nordborg By. Området er fælleskloakeret men planlagt separeret, der er ikke sat tidspunkt på. Der er 82 ejendomme, og ca. 6.900 m² vejareal i oplandet. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 3,58 ha. Udløbsbeskrivelse: Vi har ikke kunnet placere udløb nr. 523-012, og vi har derfor besluttet at vælge et andet overløbsbygværk til Nordborg Bæk. Grunden til fejlplaceringen af udløbet 523-012 kan være, at der siden punktets oprettelse er opført to spildevandsbassiner i området et på 2000 m 3, og opstrøms dette bassin endnu et spildevandsbassin med et volumen på 1.285 m 3. Vi har valgt U41004 som er overløbet fra et fælles kloakeret opland i Nordborg. Området er planlagt separeret. Indsats frem til dato: Etableringen af to spildevandsbassiner. Planlagt indsats: Separering af område U41004. Sønderborg Kommunes kommentarer: Udløbet er af Naturstyrelsen registreret som værende et udløb fra fælleskloak. Sønderborg Kommune har ikke noget udløb fra fælleskloak i nærheden af udløb 523-012. Grunden til fejlplaceringen af udløbet 523-012 kan være, at der siden punktets oprettelse er opført to spildevandsbassiner i området et på 2000 m 3, og opstrøms dette bassin endnu et spildevandsbassin med et volumen på 1.285 m 3.

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger Der er jf. WinBio den 27. april 2009 foretaget en vandløbsbedømmelse af Nordborg Bæk ved vandløbsstation 415-0250, hvor vandløbskvaliteten blev vurderet til at være DVFI 3. Ved tidligere bedømmelser er vandløbskvaliteten ligeledes bedømt til at være DVFI 3. Ved bedømmelserne i 2001 og 2004 er der anført, at der er påvirkninger fra spildevand fra overløbsbygværker. Indsatsen vil være separering af det fælleskloakerede område. Indsatsen er planlagt i eksisterende spildevandsplan, men Sønderborg Forsyning A/S har oplyst, at seapreringen af området ikke nås inden 2016, og at der ikke foreligger en tidsplan for separeringen af området.

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU(Regnvandsbetingede udløb nr. 533-011) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Udløbsnummer: 533-011 (udløbsnummer i spildevandsplanen U46002). Område: Vester Sottrup By, 6400 Sønderborg Opland: Spildevandsplanens opland nr. 46002. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet dækker en fælleskloakeret bydel i Vester Sottrup by. Desuden spildevandskloakerede områder i Ø. Sottrup, Sandbjerg, og Sottrupskov samt et fælleskloakeret område i Sottrupskov. Oplandet 46002 er på ca. 142 ejendomme, og ca. 104.050 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 13,12 ha. Udløbsbeskrivelse: Overløbet (U46002) er et overløb med bassin. Det har udløb til Snogbæk Vandløb. Bassinet er på 1230 m 3. Indsats frem til dato: Bassinet er etableret i 1999. Planlagt indsats: Området der leder til U13007 er planlagt separatkloakeret. Fællesvandet fra området pumpes i dag mod rensningsanlægget i Ullerup. Rensningsanlægget er planlagt nedlagt indenfor de nærmeste år. Der etableres ny pumpestation ved udledningspunkt 533-011. efterfølgende pumpes vand fra Avnbøl, Ullerup, Blans, V. Sottrup, V. Snogbæk, Ø. Snogbæk, Ø. Sottrup, Sandbjerg, og Sottrupskov til Sønderborg rensningsanlæg. Sønderborg Kommunes kommentarer: Overløbsbygværk med overløb fra fælleskloak til tilløb til Snogbæk (11.1). Der er jf. WinBio den 2. marts 2011 foretaget en vandløbsbedømmelse af Snogbæk ved vandløbsstation 412-4200, hvor vandløbskvaliteten blev vurderet til at være DVFI 4. Vandløbsstationen ligger opstrøms udledningen fra overløbsbygværket. Der er ligeledes foretaget vandløbsbedømmelser i nedstrøms beliggende vandløbsstation, 412-4100. Den seneste bedømmelse er foretaget den 2. marts 2011, hvor vandløbskvaliteten blev vurderet til DVFI 4. Ved tidligere bedømmelser er vandløbskvaliteten ligeledes

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger bedømt til at være DVFI 4. Ved bedømmelserne i 2001 og 2004 er der anført, at der er påvirkninger fra især spredt bebyggelse og spildevand fra overløbsbygværker. Indsatsen vil være separering af oplandet til overløbsbygværket. Separering sker som led i nedlæggelsen af Ullerup Renseanlæg. Indsatsen er planlagt i eksisterende spildevandsplan

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU(Regnvandsbetingede udløb nr. 533-019) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Udløbsnummer: 533-019 (udløbsnummer i spildevandsplanen U13007). Område: Nybøl By, 6400 Sønderborg Opland: Spildevandsplanens opland nr. 13007. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet dækker en fælleskloakeret bydel i Nybøl by. Oplandet er på ca. 90 ejendomme, og ca. 14.275 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 3,57 ha. Udløbsbeskrivelse: Overløbet (U13007) har udløb til Bredbæk gennem bassin. Indsats frem til dato: Etableringen af to bassiner på sammenlagt 730 m 3. Planlagt indsats: Området der leder til U13007, samt område 13001, 13005 og 13006 er planlagt separatkloakeret. Sønderborg Kommunes kommentarer: Overløbsbygværk med overløb fra fælleskloak til Bredbæk (kvl. Nr. 3). Der er jf. WinBio den 24. februar 2011 foretaget en vandløbsbedømmelse af Bredbæk ved vandløbsstation 413-4700, hvor vandløbskvaliteten blev vurderet til at være DVFI 5. Vandløbsstationen ligger opstrøms udledningen fra overløbsbygværket. Der er ligeledes foretaget vandløbsbedømmelser i nedstrøms beliggende vandløbsstation, 413-4600. Den seneste bedømmelse er foretaget den 8. marts 2011, hvor vandløbskvaliteten blev vurderet til DVFI 4. Ved tidligere bedømmelser er vandløbskvaliteten ligeledes bedømt til at være DVFI 4 med undtagelse i 2006, hvor DVFI var 3. Ved bedømmelserne i 2001 og 2004 er der anført, at der er påvirkninger fra spildevand fra overløbsbygværker. Lidt længere nedstrøms udleder Nybøl Renseanlæg til Bredbæk. Indsatsen vil være separering af oplandet til overløbsbygværket. Separering sker som led i nedlæggelsen af Nybøl Renseanlæg. Indsatsen er planlagt i eksisterende spildevandsplan

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger Overløbsbygværk

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger RBU, Regnvandsbetingede udløb 537-041 (3123R12) Vandplanernes udpegning af indsatskrav overfor RBU. Område: Sønderborg, Huholt Opland: Spildevandsplanens opland nr. 51014. Se oversigt på side 2 Oplandsbeskrivelse: Oplandet dækker byen Huholt. Huholt blev separatkloakeret i 1980-90. Regnvandet fra oplandet er tilsluttet til brønd på det rørlagte vandløb nr. 8.3 (Holbæk), som ligger opstrøms for vandløb nr. 8.0 (Vadebækken). Der er tale om regnvand fra 17 ejendomme, og ca. 3000 m² vejareal. I spildevandsplanen er det befæstede areal opgjort til 2,27 Ha, med en max. regnvandstilstrømning til recipient på 249 l/sek. Udløbsbeskrivelse: Udløbets (U51014) placering i spildevansplanen er ikke korrekt. Regnvandssystemet er tilsluttet uden regulering til 1m brønd på det rørlagte vandløb. Brønd nr. 3123R12. Jf. regulativ for vandløbet, godkendt af Sønderborg byråd den 18. december 1996, sker tilslutning i st. 1910, med tilslutning af 2 stk. ø30 cm betonrør. Tilslutningspunktet svarer til brønd R1 på opmålingsplanen fra 1993. Se opmålingsplanen på side 3. Indsats frem til dato: Oplandet blev separatkloakeret i 1980-90. Der er ikke foretaget yderligere siden. Planlagt indsats: Der bør laves en mere detaljeret beregning af regnvandstilstrømningen til recipienten. Der kunne etableres bassin, enten som åben eller rørbassin. Dette må drøftes nærmere med myndigheden. Sønderborg Kommunes kommentarer: Det er ikke umiddelbart muligt, at Naturstyrelsens udløb nr. 537-041 til udløb registeret via Sønderborg Kommunes spildevandsplan eller Sønderborg Forsynings A/S registreringer af ledningsnettet. Nærmeste udløb er U51014. Ved vandløbsstation 414-1250 er der 4. marts 2011 foretaget en vandløbsbedømmelse. Vandløbskvaliteten blev bedømt til DVFI 3. Ved bedømmelser i 2001 og 2004 blev kvaliteten bedømt til henholdsvis DVFI 3 og 2, samtidigt blev det noteret, at der var påvirkning fra spildevand fra regnvandsudløb.

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger Inden der kan foretages en indsats, skal regnvandstilstrømningen til vandløbet undersøges/beregnes for at kunne etablere den nødvendige forsinkelse

Bilag 1 Beskrivelse af regnbetingede udledninger