Referat fra udvidet klinikergruppemøde vedr. telemedicinsk sårvurdering

Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon 6543 2030 mbk@medcom.dk www.medcom.dk Dato 24.07.13 Vor ref. MBK Referat fra udvidet klinikergruppemøde vedr. telemedicinsk sårvurdering Tidspunkt: Sted: Deltagere: Afbud: Tirsdag den 10. september Café Cuckoo s Nest, Odense Anders Laursen, Bispebjerg Hospital Birgit Møller, Aabenraa Kommune Bjarne Kohl, Epikon Dorte Frimer Munk, Frederikshavn Kommune Dorthe Skou Lassen, MedCom Eskild Henneberg, Dansk Selskab for Sårheling Hanne Schreiner-Østerbye, Odense Kommune Helle Lauritsen, Regionshospitalet Silkeborg Ingrid Lysholdt, Aarhus Kommune Isabella Glarborg, Hillerød Kommune Jeanett Brændstrup, Cent. for Den Diabetiske Fod, AUH Knud Yderstræde, Endokrinologisk Afd., OUH Lea Graversen, Epikon Merete Hartun, Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Mie Borch Dahl Kristensen, MedCom (referent) Nina Bækmark, Hillerød Hospital Poul Erik Jakobsen, Endokrinologisk Afd., Aalborg Sgh. Rikke Viggers, MedCom Simon Feilberg, KORA Susan Jørgensen, KvaliCare Anna H. Jakobsen, Ortopædkir. Afd., Sygehus Lillebælt Bente Marie Møller, Aabenraa Kommune Gregor Jemec, Dermatologisk Afdeling, Roskilde Sgh. Inger Futtrup, OUH Jane Hampton, Aarhus Kommune Karina Lai Andersen, Slagelse Kommune Karsten Fogh, Dermatologisk Afd., AUH

Lise Hammershøj Jensen, Aalborg Kommune Lone Buck, Sygehus Thy-Mors Margaret Hunt, Sorø Kommune Marie-Louise Stensnæs, Københavns Kommune Pia Due Hvillum, Høje-Taastrup Kommune Rolf Jelnes, Sønderborg Sygehus 2

Referat: 1. Velkomst og status a. Velkomst, intro til dagens program v/ Dorthe Skou Lassen Præsentationsrunde. Meddelelser: Dorthe nævner den flotte artikel om telemedicin i Jyllandsposten, som gruppen tidligere har fået tilsendt. Desuden nævnes MedInfo i Bella-centret, hvor Astid Krag nævnte Telecare Nord og vores sårprojekt i åbningstalen. Slutteligt nævner Dorthe Sår i Syd temadagen d. 3. oktober 2013 og regionernes fælles temadag om telemedicin d. 1. november 2013, hvor Dorthe begge steder er blevet bedt om at holde oplæg. Der har været stor interesse i regionernes fælles temadag. Annonceringen af temadagen er sket, og der er fuldt hus. Gruppen er i flere omgange blevet inviteret til WoundSense-arrangement, men deltagerantallet har været minimalt. Den britiske ambassade holder i dag og i morgen (10.-11. september) noget arrangement om telemedicin. Nogle i gruppen mener, at det er forkert at deltage i WoundSense-arrangementet i forbindelse med dette sårprojekt, da der er tale om en privat virksomhed. Nogle i gruppen mener desuden, at vi skal passe på ikke at blive afsporede ved at deltage i sådanne arrangementer, da det ikke er nyttigt for projektet. WoundSense var hele tiden et esktra tilbud og på ingen måde tænkt, at det skulle være en del af det telemedicinske sårprojekt. Dorthe nævner desuden, at KvaliCare nu har sendt annoncering til kommunerne om, at e- learning nu står til rådighed for kommunerne. MedCom sender annonceringen ud t.o.. Dagsorden: Formålet med dagen er, at vi skal validere business casen ved at give input til de forskellige parter (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner). Dette havde man gerne set nået til økonomiaftalen i år, men det har været svært at nå at løfte det igennem, hvilket parterne har accepteret. Parterne kan nu tage stilling til eventuel genforhandling af business case op til økonomiforhandlingerne år 2015. Baselinemålingerne blev gennemført for at konkretisere udvalgte parametre i den nationale business case, og der er forståelse for, at parametrene/området er vanskeligt at konkretisere. Det er vigtigt at understrege, at formålet ikke er at genskabe samme tal, fordi man netop ønsker en validering på de usikre parametre i den nationale business case. I dag skulle gruppen gerne nå til en fælles beslutning om, hvilke typer udtræk vi anvender i denne arbejdskontekst. En stor udfordring for os, der står ved siden af business casen, er at forstå, hvordan data behandles videre i næste forløb. Monitorering skal skabe data som udgangspunkt for en før-efter situation men vil også afspejle udvikling undervejs. Når kriterierne for udtræk i dag bliver fastlagt følger endnu en hård arbejdsrunde for Epikon. Herefter overgives arbejdet/ny version af business case til styregruppen og parterne bag projektet, som så skal tage stilling til den opdaterede version i forbindelse med økonomiforhandlinger 2015 per maj 2014. 2. Tema 1 Kommunale data v/bjarne Kohl, Epikon og Lea Graversen, Epikon Mht. de kommunale data skal vi snakke om tre ting: 1) Introduktion og datagrundlag, 2) Antal hjemmesygeplejetilsyn pr. sår og 3) Omkostninger til kørsel pr. hjemmebesøg. Introduktion og datagrundlag Tilbage i 2012 lavede man den oprindelige business case, som viste en gevinst i 2020 på 340 mio. kr. Man gjorde dengang meget ud af at lave en så god model som muligt samt at anvende så gode data som muligt, men datagrundlaget var spinkelt. Derfor lavede man en følsomhedsanalyse, som viste store usikkerheder forbundet med nogle parametre. Beregningerne baserer sig på mere end 150 parametre, men de mest usikre parametre viste sig at være: 3

Antallet af diabetiske fodsår Andel af patienter, som forventes dækket af TM efter projektet Kørsel pr. hjemmebesøg Antal hjemmesygeplejebesøg før telemedicin Antal hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin, men hvor der ikke anvendes telemedicin Antal hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin, hvor der anvendes telemedicin. Disse 6 parametre er forbundet med stor usikkerhed og har alle stor betydning for business casen (alle parametre får en betydning på mere end 10% af totalt potentiale). Datagrundlaget for Epikons analyser består af workshop-estimaterne fra 2012, KORAs analyser af LPR-data i samarbejde med klinikergruppen, samtkvalicares undersøgelse af 10 kommuners sårbehandling, som dækker knap 12% af Danmark indbyggere. Epikon har i deres analyser reduceret KvaliCares data til kun at omfatte diabetiske fodsår og venøse bensår (inkl. blandingssår), der er behandlet eller forventes behandlet på sygehus. Det giver 87 diabetiske fodsår og 184 venøse bensår disse tal er korrigeret lidt op pga. ved ikke -svarene. Inkludering af blandingssår: Det diskuteres, hvorvidt kommunen kender definitionen på et blandingssår og dermed, om det kan være forkert at tage blandingssår med i analysen, hvis vi ikke ved, om der reelt er tale om et blandingssår. Susan er forholdsvis sikker på, at man i kommunen ikke er i tvivl om dette, hvilket bekræftes af de kommunale repræsentanter. Der er to muligheder: 1) Vi kan fjerne en del af blandingssårene for på den måde at fjerne de forkert indtastede blandingssår eller 2) Vi kan fjerne blandingssårene helt og tilføje nogle ekstra sår til de venøse bensår. Gruppen beslutter at bevare tallene, som de her, men at lave en fodnote om risikoen. Antal hjemmesygeplejetilsyn Epikons beregninger på KvaliCares data er det mest præcise bud på antal hjemmesygeplejetilsyn før telemedicin. Antal hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin er i opdateret business case beregnet forholdsmæssigt baseret på vurderingerne i 2012. Antal hjemmesygeplejebesøg - Diabetiske fodsår: Antallet af hjemmesygeplejebesøg før telemedicin falder iflg. data fra KvaliCare fra 115,7 til 77. Antallet af hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin beregnes forholdsmæssigt i baseret på vurderingerne i 2012, hvilket betyder, at antallet af hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin forventes at falde til ca. 75% af besøgene før telemedicin, og at der anvendes telemedicin på ca. 25% af besøgene efter telemedicin. Er 77 hjemmesygeplejebesøg før telemedicin realistisk? Dette giver en behandlingstid på ca. ½ år, hvilket gruppen vurderer, er realistisk. Er skaleringen ok, således at antallet af hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin, fortsat forventes at udgøre ca. 75% af besøgene før telemedicin? Gruppen vurderer, at dette er realistisk. Er skaleringen ok, således at der anvendes telemedicin for ca. 25% af besøgene efter telemedicin? Gruppen vurderer, at der langt fra vil anvendes telemedicin på 25% af besøgene. Gruppen bliver enige om fordelingen 7:1 i stedet for. Tallene for antal af hjemmesygeplejebesøg er et skøn, og gruppen diskuterer, hvorvidt pleje.net kunne være datagivende til dette formål. Det gælder for pleje.net, at vi generelt kan få rigtig meget, men at problemet består i en usikker diagnoseregistrering. Der er rigtig mange sår uden diagnoser. 4

Gruppen diskuterer kort kønsfordeling, da man i KvaliCares undersøgelse har en overvægt af kvinder, mens man i KORAs undersøgelse har en overvægt af mænd. En hypotese kunne være, at mændene har de alvorlige sår (som behandles på sygehus) og kvinderne de mindre alvorlige (som behandles i kommunen). Der opstår et problem, hvis man ikke sammenligner de samme grupper. Med 10 kommuner og alle sår, vurderes risikoen dog ikke at være særlig stor. Antal hjemmesygeplejebesøg - Venøse bensår: Antallet af hjemmesygeplejebesøg før telemedicin stiger iflg. data fra KvaliCare fra 30 til 87. Antallet af hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin beregnes forholdsmæssigt i baseret på vurderingerne i 2012, hvilket betyder, at antallet af hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin forventes at falde til 90% af besøgene før telemedicin, og at der anvendes telemedicin på ca. 22% af besøgene efter telemedicin. Er 87 hjemmesygeplejebesøg før telemedicin realistisk? Gruppen vurderer, at dette er realistisk. Er skaleringen ok, således at antallet af hjemmesygeplejebesøg efter telemedicin, fortsat forventes at udgøre 90% af besøgene før telemedicin? Gruppen vurderer, at dette er en smule for højt. Antallet forventes i stedet at udgøre 82% (gennemsnittet mellem diabetiske fodsår og venøse bensår uden telemedicin). Er skaleringen ok, således at der anvendes telemedicin for ca. 22% af besøgene efter telemedicin? Gruppen vurderer, at der langt fra vil anvendes telemedicin på 22% af besøgene. Gruppen bliver enige om fordelingen 14:1. Hjemmesygeplejetilsyn pr. sår i minutter Epikons beregninger på KvaliCares data er de bedste bud på varighed af sårskifte. Samme estimat anvendes efter telemedicin for ikke-telemedicinske besøg. For telemedicinske besøg tillægges 7 minutter, hvilket afspejler 5 minutter ekstra som forudsat i business case 2012 + ydereligere to minutter som resultat af, at integrationsløsningen ikke er optimal i første omgang. Hjemmesygeplejetilsyn pr. sår i minutter Diabetiske fodsår KvaliCares tal viser, at et besøg før telemedicin tager 22,4 minutter. Det antages, som ved business case, at samme estimat anvendes efter telemedicin for ikke-telemedicinske besøg. For telemedicinske besøg tillægges 7 minutter. Er 22,4 minutter realistisk? Gruppen vurderer, at dette er realistisk. Hvad med dokumentation? Gruppen diskuterer, om der er dokumentation med i disse estimater, hvilket der burde være. De tal, som stammer fra KvaliCare er uden dokumentation, hvorfor gruppen bliver enige om at anvende de 30 minutter som i business casen fra 2012. Dette estimat anvendes ligeledes efter telemedicin for ikke-telemedicinske besøg. Er det realistisk, at telemedicinske besøg tillægges 7 minutter? Gruppen vurderer, at 7 minutter ekstra for telemedicinske besøg ikke er nok. Gruppen bliver enige om, at hjemmesygeplejetilsynet øges med 15 min. efter telemedicin for telemedicinske besøg, således at disse besøg tager 45 minutter. Hjemmesygeplejetilsyn pr. sår i minutter Venøse bensår: Gruppen bliver enige om, at 35 minutter pr. hjemmesygeplejetilsyn er realistisk for de venøse bensår. Dette estimat anvendes ligeledes efter telemedicin for ikke-telemedicinske besøg. Varigheden af hjemmesygeplejebesøg øges for de venøse bensår ligeledes med 15 minutter efter telemedicin ved telemedicinske besøg, således at disse besøg tager 50 minutter. Omkostninger pr. hjemmebesøg 5

I den opdaterede business case har Epikon taget et gennemsnit af to tal fra en undersøgelse i SST, og dette er pt. det bedste bud. Problemet er, at der er stor variation på Sundhedsstyrelsens to tal. For at kunne validere de beregnede omkostninger pr. hjemmebesøg, har Epikon brug for at kende tidsforbruget til transport alene (vejtiden). Epikon har pt. to tal: 1) Sundhedsstyrelsen som har fundet et tal på 12 minutter og KvaliCares undersøgelse 2013 fra Holbæk Kommune som siger 7,6 minutter. Desuden følger tal fra Avaleo Omsorg. Gruppen umiddelbare tanker er, at de 12 minutter er højt men at 7,6 minutter er mere realistisk, såfremt vi både snakker transport til klinikker og hjemmet. Gruppen bliver enige om, at transporttiden formentlig ligger mellem 7,6 og 12 minutter, således at der anvendes en middeltid på 10 min. i beregningen. Desuden afventes svar fra Avaleo. For at kunne validere transportomkostninger, har Epikon brug for at kende lønsatserne for hjemmesygepleje/hjemmepleje. Pt. anvendes lønsatser fra KLs lønsumsopgørelser. Da der beregnes i effektive timer, har gruppen svært ved at vurdere lønsatserne men tænker, at sårsygeplejerskernes lønsats måske ligger et par kroner over sygeplejerskernes. Desuden er der behov for note om, hvordan tallet er beregnet. 3. Korte emner fra projektet v/ Rikke Viggers og Dorthe Skou Lassen Fem min. status på projektet: Samarbejde med de praktiserende læger: MedCom udarbejder i forbindelse med næste styregruppemøde d. 2. oktober et notat omhandlende samarbejdet med de praktiserende læger. Der er stor præference for, at de praktiserende læger skal med i workflowet. Når det er sagt, skal der selvfølgelig også være plads til andre flows (eksempelvis Bispebjerg, Sår i Syd). Det er spændende, om styregruppen vil drøfte, at set-up et med et hurtigere flow og hurtigere diagnosticering af denne årsag bliver forsinket. Vil de praktiserende læger være en flaskehals? Forudsætningen for, at dette ikke er tilfældet er, at man skal kunne komme i kontakt med den praktiserende læge. Vi ser dog stadig det scenarie, at sygeplejersker bliver holdt tilbage i en telefonkø. Det kan være et dilemma i forhold til set-up et og business casen, hvor man undgår praksis. I forlængelse af dette nævnes, at flere og flere praktiserende læger melder ind, at de gerne vil være med (anvende pleje.net). Man skal hertil overveje, om man laver en brugergruppe for de praktiserende læger, eller hvad man gør for at kunne få overblik over brugergrupperne. Man kunne med fordel lave en brugergruppe for de praktiserende læger selv for at kunne lave projektmonitorering. Vi må vende med Kristoffer Karlsen fra Dansk Telemedicin, hvordan man kunne lave en teknisk løsning i pleje.net, som ikke giver praktiske problemer. Tilføjelse d. 20. september 2013: Der oprettes en brugergruppe pr. lægepraksis, når en lægepraksis går i gang med at bruge Pleje.net. Orientering omkring teknikgruppe og sparringsgruppe: Teknikgruppen består af leverandører fra omsorgssystemerne, sygehussystemerne og pleje.net samt repræsentanter fra kommunale og regionale it-afdelinger. Gruppen er ikke endeligt nedsat. Første møde er d. 1. oktober, hvor der også er møde med projektlederne. Det første møde handler om det dybe link, så man let kan komme fra sit eget system til pleje.net. Linket forhindrer ikke, at man retsligt skal dokumentere i både Plejenet, EOJ og EPJ, men planen er, at man kun skal registrere ét sted. Der arbejdes videre med en bedre integration. Vi skal have et overblik over, hvad der registreres hvor og hvorfor. Praksis er meget forskellig. Hvor teknikgruppen arbejder på det overordnede niveau, er opgaven for udviklingsgruppen/sparringsgruppen at give input til udvikling. Første møde i udviklingsgruppen holdes den 21. oktober (dagsorden følger). Man er stadig velkommen til at melde sig ind i gruppen. Dansk Telemedicin deltager selvfølgelig også til disse møder. En af de ting, der har priorite- 6

ring i udviklingsarbejdet, er diagnoseregistrering. Gruppen skal i dag diskutere, hvilke diagnoser man kunne tænke sig på en drop down liste samt, hvordan vi får en bedre diagnoseregistrering. Status på statistik og monitorering, ønsker og forslag modtages fortsat gerne via mail til Rikke Viggers (riv@medcom.dk): Der ligger på nuværende tidspunkt en landsdækkende statistik, som medlemmer af klinikergruppen dog ikke kan se. Der arbejdes på at give gruppen adgang til statistik-delen. Kurverne i den landsdækkende statistik er dynamiske, hvilket betyder, at september fortsat stiger. Siden sidst er der nu kommet en kurve for, hvor mange nye patienter, der er. Under kurverne er aktiviteten delt op for de enkelte brugergruppe, som Kristoffer i øvrigt har ryddet op i. Nederst i den landsdækkende statistik har vi et landkort, som afspejler aktiviteten i en måned. Kristoffer har kæmpet med at finde ud af, hvor mange af patienterne, som kun er oprettet i kommunen og hvor mange, der er tværsektorielle. Tallet er noget lavere end det reelle antal af patienter, dvs. at mange sår kun behandles ét sted, f.eks. i kommunen. Desuden laves der akkumulerede visninger, som vil blive sendt ud som statistikker. Hvis medlemmer af klinikergruppen på nuværende tidspunkt vil ind og kigge på den landsdækkende statistik. Tilføjelse d. 20. september 2013: I bedes give Mie besked, om I ønsker adgang, så vil der blive adgang på eget brugernavn. Orientering: Kommunerne anvender i dag indenfor ældreområdet rammeklassifikationen Fælles Sprog (udgangspunkt i ICF) indenfor dokumentation af myndighedsområdet/visitator. KL og MedCom mødes til dialog om en kommende ny version Fælles Sprog III og sygeplejefaglige indsatsområder d. 4. september 2013. Kommunerne anvender i dag værktøjet Fælles Sprog II som et visitatorredskab. Fælles Sprog III er en videreudvikling af Fælles Sprog II og både for myndighed og udfører. Det er lidt forvirring om, om Fælles Sprog-projekt og indsatskataloget/partnerskabsprojektet i KL hænger sammen. Det gør de. Spørgsmålet er, om indsatskataloget skal revideres. Det diskuteres internt i KL. F.eks. har nogle indsatsområder to grupper (søvn og hvile), som bør være adskilt. Man overvejer dog også at ændre nogle begreber (der nedsættes en klinikergruppe, som skal arbejde med dette i efteråret). I sårprojektet har vi valgt at arbejde med sygeplejefaglige indsatsområder, hvorfor dette kan have betydning for integrationen mellem fagsystemerne. 4. Tema 2 Sygehusdata samt antal sår v/simon Feilberg, KORA og Bjarne Kohl, 4PM Simon Feilberg, KORA: KORA har stået for indsamling af sygehusdata. Formålet har været at kvalificere antallet af sår for at kunne måle effekten af telemedicinsk sårvurdering ved at sammenligne niveauer for aktivitet i 2012 og 2014. Bemærk at der er fejl i det udsendte materiale. Det drejer sig om tabel 4,5, 10* og 11. Populationen omfatter kun de offentlige sygehuse og er trukket i LPR d. 22. marts 2013. Data er afgrænset på baggrund af diagnoser. Der har i denne forbindelse være to problemer: 1) Ingen klinisk registreringsvejledning og 2) Patienter er spredt ud over mange forskellige afdelinger. Afgrænsningen er sket i to omgange, da det viste sig at den første liste med diagnoser ikke var dækkende. I forhold til diagnoserne i anden afgrænsning (som klinikergruppen udpegede) er det tydeligt, at diagnoserne stritter i mange retninger. Alle diagnoserne er brugt til at vælge ud i hele landet. Dette skaber formentlig noget støj (flere patienter end der bør være), fordi registreringspraksis er så spredt. Simon viser data fra anden afgrænsning. Med ny data er antallet af indlæggelser og ambulante besøg væsentligt større end før. Det samme gælder den samlede DRG-værdi. Simon viser data for antal unikke cpr. numre. Hvorvidt data for antal unikke cpr.nr. er realistiske kan eventuelt vurderes ved at sammenligne med antal fordelt efter befolkningstal (jævn fordeling). Dette kan være et dårligt referencepunkt. En anden problematik er, hvis en patient har flere sår enten samtidig eller forskudt i tiden. Det overvejes, om man kunne tage til ét hospital og indsamle data og så aggregere op. 7

I forhold til at måle effekten pointerer Simon dog, at hvis man måler noget med et skævt udgangspunkt i forhold til noget, der er ligeså skævt, så vil man stadig se effekten. Problemet opstår, hvis man ændrer registreringspraksis. Det diskuteres, om der er tendens til, at man ligger nogle diagnoser op i en højere DRGgruppe. Dette vurderes ikke umiddelbart at være tilfældet. Det diskuteres, hvorvidt man kunne koble diagnosekoden med ydelsen, hvis man generelt er gode til at registrere ydelser Det diskuteres, om man skulle foretage en stikprøve på OUH. Gruppen beslutter, at det mest realistiske er at holde de skæve tal op mod de skæve tal og at LPR udtræk 2012 giver et billede både i forhold til registreringspraksis og de antal sår/relaterede diagnoser, som er registreret. Samtidig må man formodentlig leve med, at registreringspraksis også vil ændre sig i løbet af projektperioden. Bjarne Kohl, 4PM: Antallet af sår: Der er flere betænkelige ting i forhold til de regionale data. I forhold til KvaliCares data og antallet af sår om året, bør det pointeres at: Analysen ikke medtager sår, som behandles af egen læge men ikke af kommunen, hvilket er et stort problem ift. antal af sår, men hvilket er OK i forhold til business case. Analysen ikke medtager sår, som behandles af patienten selv men ikke i kommunen, hvilket er et stort problem ift. antal af sår, men hvilket er OK i forhold til business case. Analysen ikke i fuldt omfang medtager sår håndteret af private leverandører, hvilket vurderes at være et lille problem. Der kan være enkelte organisatoriske enheder, som ikke har fået lejlighed til at besvare spørgeskemaet, hvilket vurderes at være et meget lille problem. Der inden for organisatoriske enheder, som er med i analysen kan være enkelte sårbehandlere, som ikke har responderet, hvilket vurderes at være et meget lille problem. Der er en risiko for, at de kan have udfyldt pr. patient i stedet for pr. sår, hvilket vurderes at være et ikke-eksisterende problem-. Der ingen mulighed er for dobbeltregning af sår, dvs. et ikke-eksisterende problem Ovenstående problemer trækker i retning af at undervurdere antallet af sår men formentlig ikke særlig meget, da der er styr på frafaldskilderne. I forhold til at beregne antallet af sår ud fra KvaliCares data, har man i Epikon gjort sig følgende forudsætninger: Man tæller sårforløb, der påbegyndes i ét år. Hvis alt er jævnt fordelt og såfremt der ingen udvikling er i antallet af sår over tid, er denne forudsætning uproblematisk. Der ses en ganske lille stigning i antallet af sår, men denne stigning vurderes at være så lille, at det ikke kan betale sig at komplicere analysen. De sår, man støder på i tælleugen, forudsættes i gennemsnit at være halvt ophelet. Nogle sår vil i tælleugen være lige ved at være færdigbehandlet, mens behandling for andre sår lige er begyndt. Vi når ikke at få fat i de sår, der i året er sluttet lige før tælleugen, hvilket er et problem. Desuden vil man i tælleugen støde på flere længerevarende sår end sår, der eksempelvis kun varer en måned. Det betyder altså alt i alt, at vi mangler nogle sår, og at de sår, vi kigger på, i gennemsnit er for lange. Problemstillingen er relevant, når vi skal finde ophelingstiderne i gennemsnit, og der er således behov for at foretage en kompensation for de forløb, der er afsluttede i året. Antal sår påbegyndt behandlet pr. år: 8

Epikons beregninger på KvaliCares data er det pt. bedste bud på sår, som behandles i samarbejde mellem kommuner og sygehuse (1.662 diabetiske fodsår og 4.497 venøse bensår), og analyserne i LPR giver ikke anledning til at ændre dette skøn. Data fra pleje.net er endnu ikke omfattende og strukturerede nok til at supplere datagrundlaget. Tallene er noget lavere end i business casen fra 2012 (17.500 diabetiske fodsår og 19.000 venøse bensår). Vi finder formentlig ikke bedre tal end disse. Det diskuteres, om skal forsøge at validere tallene. I Holbæk foretage en årlig såranalyse, hvor der indsamlet data. Susan foreslår i forlængelse heraf at høre, hvor mange sår, man har på sygehuset og hos de praktiserende læger for at få et billede af, hvor stor en procentdel, der ses af kommune og praktiserende læge og af kommune og sygehus. Gruppen bliver enige om at holde sig til de tal, man har. Telemedicinsk dækningsgrad: KvaliCares analyse bidrager ikke til at kvalificere denne parameter. I business casen fra 2012 forventede man, at 67,9% af patienterne var dækket af telemedicin efter projektet. Kan ambitionsniveaet hæves? Nogle kommuner og regioner er meget positive, mens andre sygehuse r bekymrede, fordi der ikke følger en pose penge med. Gruppen beslutter sig for at holde fast i de 67,9%. 5. Tema 3 Diagnoseregistrering v/ Eskild Henneberg I pleje.net præsenteres man på nuværende tidspunkt for alle tidligere registrerede diagnoser (97) i en rækkefølge prioriteret efter hyppighed. De tre hyppigste er DE14 Sukkersyge uden specifikation, DI 83.0 Åreknuder i UE og DR 69: Ukendt og ikke specificeret årsag til sygdom. Præsentationen af disse diagnoser forværrer en i forvejen dårlig registreringspraksis. I stedet for at man i pleje.net bliver præsenteret for de hyppigste diagnosekoder, foreslår Eskild, at man prøver at lave et enkelt system, som rammer de sårspecifikke diagnoser. Diagnosegrupperne kunne være: Sår hos diabetikere, venøse sår, iskæmiske sår, decubitus, immunologisk sår, andre. Formålet er at lave en anbefalet liste til diagnoser, så diagnoselisten i pleje.net bliver mindre. Ambitionen er, at man starter med listen over diagnosegrupperne for så herefter at have mulighed for at vælge mellem en række underdiagnoser (markeret med rød i Eskild slides). Gruppen diskuterer muligheden for udover at registrere aktionsdiagnose at registrere bidiagnose og procedurekode. Gruppen er enige om, at det kunne være fint med bidiagnose men at procedurekode vil være uhensigtsmæssig ekstraregistrering. Der er enighed om i gruppen, at dette er en fremadrettet øvelse, fordi man ikke kan gøre meget ved det, der i forvejen ligger i pleje.net. 6. Tema 4 Næste skridt v/ Dorthe Skou Lassen Næste skridt er at få business casen færdig, samt arbejdet med tilpasning/udvikling af Plejenet. 9