Referat fra Kliniker- og udviklingsmøde

Transkript

1 Referat fra Kliniker- og udviklingsmøde Dato: Vor ref.: SBA Dato: Tirsdag den 3. marts 2015 Sted: Deltagere: Signatur Hotel Storebælt, Nyborg Isabella Glarborg, Hillerød Kommune Jytte Meldgaard Kjeldsen, Jammerbugt Kommune Bente Marie Møller, Sygehus Thy-Mors Jan Sørensen, Nordsjællands Hospital Hillerød Karsten Fogh, Aarhus Universitetshospital Else Vestergaard, Regionshospitalet Viborg, Skive Margaret Hunt, Sorø Kommune Eskild W. Henneberg, Regionshospitalet Viborg Lise Hammershøj Jensen, Aalborg Kommune Margot Andersen, Slagelse Kommune Helle Lauritsen, Regionshospitalet Silkeborg Jane Hampton, Århus Kommune Anders Christian Laursen, Bispebjerg Hospital Knud Yderstræde, Odense Universitetshospital Hanne Schreiner-Østerbye, Odense Kommune Britt Sundekilde Møller, Vanløse Sygeplejeklinik Jeanett Brændstrup, Århus Universitetshospital Lisbeth Jørgensen, Odense Universitetshospital Dunja Vergmann, Odense Kommune Nikolaj Humle, Dansk Telemedicin Jonas Bruzelius, Dansk Telemedicin Dorthe Skou Lassen, MedCom Merete Hartun Jensen, MedCom Stephanie Bernth Ahrenkiel, MedCom Fraværende: Anna Jakobsen, Kolding Sygehus Henriette Brogaard, Roskilde Sygehus Poul Jakobsen, Aalborg Universitetshospital Rolf Jelnes, Sygehus Sønderjylland Birgit Møller, Aabenraa Kommune Dorte Frimer Munk, Frederikshavn Kommune Gregor Jemec, Roskilde Sygehus Kristoffer Karlsen, Dansk Telemedicin

2 Referat: Velkomst, kort status v/ Dorthe Skou Lassen Under en kort præsentationsrunde præsentere Mette Bøg og Mette Birk, som er ansat hos CIMT, der varetager evalueringen, at de muligvis efter mødet vil tage kontakt til nogle af medlemmerne af klinikergruppen som en del af evalueringen af projektet. De forskellige typer statistikker der udarbejdes i projektet kan findes på MedCom s hjemmeside og på På MedCom s hjemmeside findes bl.a. månedlige monitoreringsark, der viser kommuner og regioners fremgang i inklusion af sår. Den nye baseline afsluttes den 1. april og skal blandt andet bruges til at genforhandle hele businesscasen til økonomiforhandlingerne. Orientering om forhandlingerne sendes ud op mod sommerferien. Endvidere er der, i samarbejde med projektledergruppen og styregruppen mange overvejelser omkring projektets overgang til drift. Kliniker- og udviklingsgruppen har været en enorm central gruppe i dette projekt. Anbefalingerne fra kliniker- og udviklingsgruppen har haft stor betydning i projektet. Anbefalingerne betragtes som meget centrale dokumenter, blandt andet anbefalingerne omkring henvisnings flow og uddannelses praksis. Aktuelt gøres et forsøg på om det er muligt at udarbejde et fælles dokument med anbefalinger til dokumentationspraksis. Dette kliniker- og udviklingsgruppemøde er muligvis det sidste i projekt perioden. I november 2015 vil der blive afholdt en afsluttende konference for alle de projekter, der har været en del af den nationale handlingsplan. Orientering om den tekniske løsning CPR-opslaget er på plads og processen med en knapløsning er i gang. Det er ikke muligt i projektperioden, at få Pleje.net integreret i lokale EPJ og EOJ systemer. Der arbejdes på en løsning hvor lokale brugeroplysninger genbruges en fødereret løsning. Det er ikke muligt, at få løsningen helt på plads inden projektets afslutning, men Pleje.net forventes gjort klar til den færdige løsning. Herefter er det regioner og kommuners eget ansvar at pleje.net bliver koblet op på EPJ/EOJ. Så man via en knapfunktion i EPJ/EOJ kan få adgang til den patient som man har i kontekst. Aktuelt er der skrevet kontrakt med Lakeside, som skal medvirke til denne løsning. Monitorering: I 2015 forventes det at hver enkelt kommune og region har inkluderet 68% af det forventede antal årlige nyopståede sår. For at få en mere realistisk monitorering af status i kommuner og regioner, bliver der foretaget en monitorering på månedsbasis. Praktiserende læger: I de regioner og kommuner der henviser patienter til sygehuset gennem den praktiserende læge er der et ønske om at få de praktiserende læger med i pleje.net. Oplæg af Knud Yderstræde Knud præsenterer de foreløbige resultater fra forskningsprojektet, hvor patienter med diabetiske fodsår tilbydes telemedicinsk konsultation. Slides fra oplæg vedhæftes referat. 2

3 Alle kan blive enige om at konkludere at: Der er respekt for resultaterne i forskningsprojektet Man tager anbefalingerne om forsigtighed med sig lokalt Det er vigtigt med et fagligt skøn når der inkluderes patienter med diabetiske fodsår Følge anbefalingerne om skærpet opmærksomhed på inklusion Fokusere på dokumentationspraksis, således at nødvendige data er veldokumenteret Telemedicinsk sårvurdering er en supplerende dokumentation til vanligt tværsektoriel dokumentation Telemedicinsk sårvurdering kan anvendes Effekten af implementering af de kliniske nationale retningslinjer giver et kvalitetsløft i behandlingen af patienter med diabetiske fodsår På baggrund af Knud oplæg og efterfølgende drøftelser blev der spurgt ind til om man i evalueringen kan kigge på patienter med epidemiologisk vinkel, her har KORA dog ikke været på CPR-niveau. Bjarne Kohl baseline Bjarne præsenterer kort at målet med dagens oplæg er at validere enkelte parametre i businesscasen. Tidligere har det været til god gavn at trykprøve hypoteser i udviklings- og klinikergruppen. Dagens oplæg er baseret på det træk, der er trukket fra Pleje.net og indeholder sår på kommune/sygehusniveau hvor diagnosekoderne har været anvendt. Materialet fra KvaliCare venter Bjarne at modtage d. 8. marts. Materialet som Bjarne har lavet indtil nu er lavet meget hurtigt og er endnu ikke færdigt. Baseliningen skal være færdig til 10. april hvor der er styregruppemøde. Businesscasen er bygget på data fra Pleje.net og KvaliCare. Afsluttede sår, igangværende sår og alle sår Der arbejdes med forskellige definitioner på et tværsektorielt sår i baseline og projekt. I businesscasen er definitionen at hvis først et sår er tværsektorielt, er det tværsektorielt hele dets levetid. I selve telesårprojektet er definitionen på et tværsektorielt sår, at er der aktivitet fra både sygehus g kommune indenfor 2 måneder, så er et sår tværsektorielt. Ved hjælp af afsluttede sår i pleje.net skal det forsøges at estimere varigheden af et sårforløb. Disse tal kan så sammenlignes med de sår, der er med i KvaliCare s data, da disse hovedsageligt er sår der ikke er i telemedicinsk behandling. Afsluttede sår For at forstå afslutningsmder i Pleje.net spørger Bjarne ind til hvordan et sårforløb afsluttes. Hvis et sår er markeret afsluttet med død/heling/amputation i Pleje.net bliver afslutningsmåden registreret. Dog kan afslutningsdato godt være en anden end den registrerede, da 100 % helingsdato ikke altid kendes. Andre outcomes, betragtes som ufuldstændige outcomes. Den 28. februar var der 815 sår i Pleje.net. Der er mange af disse sår, der ikke har en start dato, dette skyldes bl.a. at denne oplysning først er føjet til pleje.net senere i projektet. Derfor er startdatoen valgt til at være den dato der første gang er registreret på såret i Pleje.net. Ved amputation skal Bjarne være opmærksom på at der kan være fulgt videre på samme sår. Derudover er det vigtigt at pointere at afslutningsdatoen ikke er en dato for helingsdatoen, men en dato for hvornår sygehuset har afsluttet sin behandling. 3

4 Det er vigtigt for businesscasen at få et så klart et billede som muligt fra første gang, der er registreret på et sår til såret bliver afsluttet. Varigheden af et sår er præget af nogle datafejl, i det der må antages at være nogle outliers når et sårs varighed kan vare op til 20 år. Dog er data mere struktureret efter projektstart i 2010, hvorfor det anbefales at se på data senere end Alle sår der er dokumenteret i Pleje.net er nu fordelt over år og på diagnose. Det er uklart om der bag nogle af diagnoserne skjuler sig diabetiske eller venøse sår. Bjarne ønsker deltagernes hjælp til, ud fra sår med diagnoser som er anvendt mindst ti gange i datamaterialet, at angive om der kan være tale om henholdsvis diabetiske eller venøse bensår. Måske diabetiske fodsår Definitionen på et diabetisk fodsår er en huddefekt på en diabetisk fod. Diagnoser der skønnes ikke at høre til i kategorien diabetiske fodsår: Abscessus cutis uden specifikation Decubitus gr. II ved neurologisk udfald Decubitus grad II Decubitus grad III Decubitus grad IV Unguis Incarnatus Vulnus pedis uden specifikation Diagnoser der skønnes at høre til i kategorien diabetiske fodsår: Angiopathia diabetica extremitatum ved NIDDM Diabetisk bulla Sukkersyge, ikke insulinkrævende med kompl i perifere kar Sukkersyge, ikke insulinkrævende med neurologiske kompl Sukkersyge, insulinkrævende med kompl i perifere karsystem Sukkersyge, insulinkrævende med neurologiske kompl Måske venøse bensår Diagnoser der skønnes ikke at høre til i kategorien venøse bensår: Læsion på underben uden specifikation Oedema uden specifikation Sår på ben ikke klassificeret andetsteds Ulcus chronicum cutis ikke klassificeret andetsteds Åbent sår på underben Åbent sår på underben uden specifikation Diagnoser der kan tages med: Posttrobotisk sår Posttrombotisk sår Måske diabetisk fodsår eller venøst bensår Her er der ingen der kan fordeles da diagnoserne kan indeholde mange forskellige typer af sår. Det kunne være interessant at se hvordan alle sårene fordeler sig geografisk og pr. år. De sår der ikke har tilknytning til et sygehus tages ud af data i samarbejde med Dansk Telemedicin. Afslutning i pleje.net 4

5 I pleje.net er 4498 sår afsluttet. Årsagerne til at mange sår ikke er afsluttet i pleje.net skyldes primært manglende registrering i pleje.net. En anden grund til at afslutningsdatoen kan være upålidelig er at en patient kan være i behandling hos en fodterapeut, f.eks indtil varig skoforsyning er på plads. Dansk Telemedicin anbefaler at anvende data fra 2010, da der skete en opdatering f pleje.net i 2009 der har påvirket registreringerne. Det blev gjort klart at afslutningsfanen i pleje.net er styrende for statistikken. Det blev forslået, at alle sår der ikke er afsluttet, kan holdes op mod dem der er registreret døde og dermed flytte dem over i gruppen der hedder patienten er død. Længden på sårforløb Der er sår med ekstremt korte forløb, dette kan skyldes at de oprettes på et afsnit, hvorefter det viser sig, at det er et andet afsnit, der skal behandle, som ikke har adgang til pleje.net og derfor lukkes patienterne ned med det samme. En overvejelse er at fjerne data fra år 2007, da dette er et prøveår. En anden forklaring er, at der er patienter, der dør hurtigt efter at deres sår er blevet tværsektorielt, her kan man eventuelt se på kommunikationer mellem sygehus og kommune. Et forslag er at overveje, at sætte en nedre grænse på varigheden af et forløb på cirka en uge til 14 dage. I den anden ende af skalaener der også sår der varer op mellem 10 og 25 år. Dog kan nogle af disse sår måske betegnes som værende kroniske. Kroniske sår defineres som et sår der varer mere end et år. Endvidere kan det være en mulighed at kigge på den tværsektorielle aktivitet gennem alle årene, da der kan være tale om sår som blot ikke er blevet registreret afsluttet. Datoen for hvornår et sår er opstået er ofte baseret på et subjektivt skøn. Når behandlingen af såret starter, registreres en dato automatisk af pleje.net. Det kan give problemer at tage udgangspunkt i denne dato, da det er forskelligt hvem der opretter såret og hvor lang tid, der kan gå før såret bliver tværsektorielt. Der kan også være problemer med selve slutdatoen, da såret kan være helet før eller efter den angivne slutdato i pleje.net. Det giver derfor en stor usikkerhed at ruge data på denne måde. I forhold til opgørelsen af sårforløbets varighed kan man ikke rigtig bruge målingen fra start af et sår til første registrering til noget. Hvis udviklingen i længden af perioden for den første registrering til den angivne slutdato er negativ kan det være et udtryk for at sygeplejerskerne i kommunerne er blevet bedre til at behandle sårene og derfor kan et tværsektorielt sår afsluttes hurtigere i pleje.net. Det kan også have en positiv effekt at patienterne deltager mere aktivt i deres egen sårbehandling. Der skal pilles mere ved modellen for businesscasen, men man kan have med i en bemærkning at arbejdsopgaverne rykker ud til klinikker og/eller praktiserende læger. Der er lavet en fordeling over igangværende og afsluttede diabetiske og venøse sår, der ikke helt svarer til den mavefornemmelse klinikerne har. Det er svært at sige hvilken fordeling, der er mellem diabetiske og venøse sår, da diabetiske sår altid er tværsektorielle, hvorimod venøse bensår ikke altid er tværsektorielle. I forhold til de venøse bensår ses der en udvikling i de kommunale sårsygeplejerskers kompetencer, da det kun er de mest komplicerede venøse bensår der kommer i klinikken. Det er dog vigtigt at kigge på disse tal både hvor de er fordelt over tid, de sidste to år og hvor de er fordelt geografisk. Kompressionsomlægninger og sårbehandlinger 5

6 For at få et overblik over ændringerne i antallet af sårbehandlinger er det vigtigt at antallet af sårbehandlinger fordeles på tid. Det bemærkes at der er tale om sårbehandlinger og ikke sårskift. En kompressionsbehandling kan foretages uden at der foretages en sårbehandling. Hvorimod hvis der er tale om en sårbehandling og er der også er krydset af at der anvendes kompression, så vil der altid være tale om at der både foretages en sårbehandling og en kompressionsomlægning i samme behandling. Dvs at hvis det foretages fire kompressionsomlægninger og to sårbehandlinger per uge svare det til fire besøg hos patienten. Der er bedst at spørge KvaliCare om hvilke forbindsstoffer der bliver brugt, hvor meget der bliver brugt og prisen på disse. Priser på bandager er dog afhængig af regionale og kommunale udbud. Der er lavet grafer der viser hvor kommunerne ligger i forhold til indeks 100 som er måltallet på 68% Det er ikke umiddelbart muligt at komme med en forklaring på hvorfor nogle kommuner ligger meget højere end måltallet. Der er også nogle kommuner der oplever et fald efter peak, det kan være et udtryk for at der er flere opgaver der overføres til kommunerne, altså at de kommunale sårsygeplejersker er blevet dygtigere. Forandringer i Pleje.net Gennem det sidste år er der gennemført forandringer i pleje.net ud fra de forslag som udviklingsgruppen kom med i februar Enkelte af de forslåede forandringer er endnu ikke gennemført men på tegnebrættet. Diagnoser Det har vist sig, at de diagnoser som vises i skemaet i pleje.net trænger til en opdatering, samt at sksteksten skal fremgå af visningen. Eskild har inden mødet udarbejdet et forslag på en revideret diagnoseliste, som debatteredes ved mødet. Gruppen er enige om, at man forsat ved oprettelse skal kunne sætte en overordnet uspecificeret diagnose, samt at det påhviler sygehuslæger/specialister, at sætte korrekt kode på. Endvidere er der enighed om, at vi forsat skal begrænse antallet af diagnoser i skemaet, så meget som muligt. Et af de forslag som blev nævnt ved mødet var at C44.9 kan erstattes af C44.5. Vi talte endvidere om diabetes diagnoserne, kan revideres til et færre antal end i forslaget. R69.9 skraldespanden blev vendt. Carsten forslår at L98.4 kronisk sår i huden, kan være bedre dækkende og en rigtig diagnose. L97.9 vil også være en mulighed. Det blev besluttet at L98.4 erstatter R69.9. Konklusionen på diagnoser i Pleje.net blev, at Eskild tilretter det udkast som han allerede har udarbejdet, ud fra de aftaler og forslag som kom frem ved mødet. Den reviderede liste sendes efterfølgende via Merete til alle overlægerne i Kliniker og Udviklingsgruppen til kommentering. Herefter kan det nye forslag sendes til Dansk Telemedicin med henblik på implementering. Når de nye diagnoser er klar til drift sendes info til projektleder-, kliniker- og udviklingsgrupperne. SKS tekster Der er bred enighed om, at SKS tekster skal være de originale fra SKS-browseren. Da det er et læge/specialist ansvar at sætte korrekt kode på i pleje.net, vil det ikke volde problemer. Forandringen vil ske samtidig med at de nye diagnoser bliver synlige. Såranamnese 6

7 Forslaget til såranamnese for diabetiske fodsår, har nu ligget på testbrugeren gennem noget tid der er følgende kommentarer: Da ikke alle klinikere anvender vurderingsfanen, mangler der oplysninger om fodtøjsstatus i anamnesen. Felterne vedr. fodtøj fra vurderingsfanen kan anvendes på sårvurderingsfanen for diabetiske fodsår. Det vil være optimalt hvis de undersøgelser som anføres på såranamnesen, automatisk overføres til undersøgelsesfanen. Da risikoen for at glemme at indtaste alle de rigtige steder, stiger jo flere databaser der skal indtastes i. Endvidere blev nævnt, at når diagnosen ændres, så skal man starte forfra med udfyldelsen af en ny såranamnese. Det optimale vil være at de felter som kan genbruges fastholder de oplysninger som allerede er indtastet. Der hersker tvivl om hvilken dato der efterspørges i feltet for hvornår behandlingen blev påbegyndt. Vi blev enige om, at det er den dato hvor behandlingen er startet i det regi, hvor den der opretter patienten i pleje.net er ansat. Der vil blive indsat en hjælpe tekst i pleje.net. Tryksårsanamnesen giver mening. Det kommenteres at Wagner klassifikationen skal pilles ud af den generelle såranamnese, da denne kun er relevant for diabetiske fodsår. Dette er der enighed om. Opgavefanen: Forslaget om at kunne tilknytte brugergrupper, viser sig ikke at være relevant, da opgaver er synlige for alle der kan se patienten. Et ønske er, at kunne se hvem der har oprettet en opgave og kunne følge hvis dato eller indhold ændres og af hvem. Statistik: Hvis en borger skifter sygehus eller kommune i løbet af forløbet, så er statistik og data ikke længere synlige for det tidligere sygehus eller kommune. Det giver en misvisende aktivitets statistik for både det sygehus/kommune som ikke længere har adgang og for det modtagende sygehus/kommune. Dansk Telemedicin har løst dette så patientens sårforløb nu knytter sig til brugergruppen. Helingstid for sår kan nu søges frem på statistik fanen ophelingstid, man kan sætte sin søgning ud fra diagnosefordeling, årsag til afslutning, region samt for definerede perioder. Det er aftalt at denne søgning også skal kunne fortages i egen statistik for egen brugergruppe. Klinisk søgning: Dansk telemedicin arbejder på at udarbejde en fane i pleje.net hvor man kan søge statistik på kliniske parametre. En demo vises af status. Der er flere positive tilbagemeldinger på udkastet, som Dansk Telemedicin vil arbejde videre med. En ide der efterspørges er mulighed for at kunne søge efter fritekst, da ikke alle anvender vurderingsskemaet konsekvent. Søgningen bliver synlig før sommerferien, og det vil være muligt at ændre på søgemulighederne senere. Læst/behandlet DTM har arbejdet på en løsning af om et notat er læst / behandlet. På klinikerudviklingsgruppemødet blev vist en demo. De kommunale repræsentanter kender denne måde at kvittere på i egne systemer. Britt vil udarbejde et forslag som Dansk Telemedicin efterfølgende vil gøre synlig på MAX. 7

8 Ipad udfordring med skabelon og opmåling af sår, det er et stor ønske at denne udfordring løses, så det bliver muligt at anvende både skabelon og måle sårareal på en Ipad. Dansk telemedicin arbejder på at finde en løsning. Læseadgang Link er læseadgang, på baggrund af anbefalinger fra klinikergruppen, således at det kun er brugere som minimum har gennemgået lokale sårkurser i telekurser der har skriveadgang. Når en bruger tager adgang til patient data. DTM har udarbejdet en meddelelse som bliver synlig når en bruger tager adgang eller giver hele brugergruppen adgang til en patient som allerede er oprettet i systemet. Man skal krydse af hvorfor man tager adgang. Der vurderes ikke at være behov for at skulle krydse af at der er indhentet samtykke. Logning Det er nu muligt for administratorer at logge div ønskede oplysninger, der resterer at der med hensyn til overgang til drift findes en beskrivelse af hvordan dette fremadrettet skal foregå i hver region. E-læring Der er nedsat en arbejdsgruppe nationalt, der er af projektlederne udpeget 1-2 medlemmer fra hver region. Der er afholdt et møde. Planen er at e-læring skal understøtte den lokale undervisning i brugen af pleje.net. Opdatering af blanketter, hjælpesider og guides. Dette står på Dansk telemedicins to do liste. Der arbejdes på sagen. Genvejstaster Dette er også et område der arbejdes på, men der er udfordringer da mange genveje allerede er i brug. Aktuelt fører Ctrl + Q til patient oversigten. Automatisk afslutning af døde patienter I dag skal brugerne selv afslutte sårforløb på patienter som er døde. I andre systemer afsluttes patienter automatisk når de er døde. Enkelte brugere er bekymrede over hvis dette også bliver praksis i pleje.net da de så ikke når at færdigregistrere sårforløb. Dette bringes til projektlederne mhp. Om fælles praksis kan opnås. Forandringer i pleje.net fremadrettet efter overgang til drift Der er i gruppen enighed om at anbefale, at sårjournalen fremadrettet forsat har samme indhold i alle kommuner og regioner. Således at når der foretages forandringer/udvikling af telesårjournalen fremadrettet er det på baggrund af nationale kliniske ønsker. Der er håb at der efter overgang til drift forsat kan findes mulighed for at mødes i en national kliniker/udviklingsgruppe således at den fremtidige sårjournal kan følge med den kliniske udvikling og praksis. Der er generelt enighed om, at arbejdet i kliniker- og udviklingsgruppen har medvirket til, at vi nationalt har fået en større viden om hinanden, og med denne viden har opnået en større fælles forståelse af hinandens arbejde. Dokumentationspraksis i Pleje.net MedCom har udsendt spørgeskema og bedt klinikere / projektledere om svar på dokumentationspraksis. Der er kommet svar fra alle 5 regioner og fra flere klinikere. 8

9 Besvarelserne indeholder mange detaljer og viser at dokumentationspraksis ikke kun er hvad der dokumenteres og hvor det dokumenteres. Dog har det været muligt at samle 5 overordnede senarier indenfor dokumentationspraksis. De 5 overordnede senarier er: Henvisningspraksis, Oprettelse i pleje.net, Løbende dokumentation, Afslutning af patient og Dokumentation mellem systemer. De fem senarier blev gennemgået sammen med deltagerne ved kliniker- udviklingsmødet, hvilket medførte få rettelser. Slides over dokumentationspraksis vedhæftes referatet. Afslutning på dagen Dorthe runder denne lange og gode dag af. Takker alle for deres store arbejde gennem hele projektet. Vil bringe ønsker om forsat national enighed om klinisk udvikling i pleje.net videre til projektleder og styregruppe. Følgende er aftalt ved mødet: Eskild udarbejder en revideret liste over de meste benyttede diagnoser som skal være tilgængelig i Pleje.net og sender den til Merete i MedCom som formidler den videre til overlægerne i kliniker/udviklingsgruppen. Britt udarbejder udkast på læst/behandlet notat, sender det til Merete i MedCom som formidler det videre til Dansk Telemedicin. Dansk telemedicin arbejder videre på div aftalte udviklingsopgaver. 9