Rehabiliteringsteam med udkørende funktion

Relaterede dokumenter
Rehabilitering og symptom belastning ved mundhulecancer. Litteraturstudie

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Status -virker rehabilitering efter kræft

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Bilag til Kræftplan II

Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Patienternes perspektiv

Reviews ;

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Bilag 7: Påstande udsendt til ekspertpanelet med litteraturhenvisninger

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Sygeplejeambulatorium senfølger og rehabilitering

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Sygeplejen i fremtiden?

Almen praksis og palliation SFR

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Fremtidige kommunale sundhedsopgaver Hvor er kommunerne på vej hen ift. sundhedsopgaverne og hvilke relevante analysetemaer kommer til at fylde?

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Patientdeltagelse i klinisk praksis

SCA støttet kommunikation støttet patientinddragelse

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Quality indicators for clinical pharmacy services

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

National klinisk retningslinje

Efteruddannelseskursus 2014

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Inspirationsmateriale til undervisning

Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?

Inspirationsmateriale til undervisning

Uddannelsesprogram til Fagområdespecialist i Palliativ Medicin

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Anbefalinger af bedste praksis for afasi

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

SSU møde i Hjemmeplejen

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Curriculum. Publications

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Erfaringer fra kursus i Rehabilitative Palliative Care St. Christopher s Hospice, London

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Transkript:

Rehabiliteringsteam med udkørende funktion Hvordan kan rehabiliteringsteam med udkørende funktion understøtte den kirurgisk behandlede patient med hoved-halskræft i hjemmet? ) Klin. sygeplejespecialist Annelise Mortensen 1

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik Baggrund Seneste 5 10 år, stigende antal akutte henvendelser Opgørelse foretaget 1. 31. maj 2014. Patienter med behov/potentielt behov for ØNH-sygepleje i hjemmet. 33 patienter identificeret Alder 47 78 år 3 patienter uden netværk 8 patienter uden partner 2 patienter blev genindlagt 1 patient indlagt præ-operativt til opernæring, inden det kirurgiske indgreb. 2

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik Litteraturen Symptomer/problemer: smerter, ernæring, talen, synken, forandret udseende, socialt liv og psykisk påvirkning Multiple symptomer på samme tid. Forstærker og påvirker hinanden indbyrdes Nogle patienter har begrænset socialt netværk og/eller ingen partner og en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet ØNH-sygepleje kræver specialekendskab, f.eks. pleje af tracheotomerede, samt skift af trachealkanyle; særlig støtte til opernæring før operation, såvel som støtte til at håndtere (sonde)ernæring i hjemmet postoperativt; håndtering af refeeding syndrom 3

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik Udfordringer i hjemmeplejen 2 danske rapporter viser: Opgaveglidning fra sekundær til primær sektor i de seneste 10 år. Opgaverne er nye, væsentligt ændrede eller øgede gennem de sidste ca. 10 år Demografisk udvikling, med flere ældre og kroniske syge, medfører betydeligt flere og mere komplekse plejeopgaver. Patienter udskrives tidligere, med mere komplekse behov. Dette kræver en øget grad af tilstedeværelse af sygeplejersker med høje faglige kompetencer 4

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik Nyt forskningsprojekt 15/4-15 til 14/4-16. Resultater ikke publiceret endnu. Højtspecialiseret sygepleje tæt på hoved-halscancer patienten i hjemmet Tæt kontakt til patient, pårørende og tværfaglige/tværsektorielle samarbejdspartnere i hele patientens forløb postoperative forløb Projektet sat i drift efter projektperiodens udløb 5

Rehabiliteringsteam med udekørende funktion Specialiseret øre-næse-hals sygepleje Spl. Ida Marie Jelsdal 6

Rehabiliterings team Visitering Rehabiliterings samtaler Ambulant deltagelse Opfølgning efter udskrivelse 7

Rehabiliteringssamtale - Behovsvurdering Socialt Psykisk Fysisk KRAM Der udleveres opskrifter og ernæringsrecepter Henvises til ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd Sendes GOP / Ref01 Arbejde Koordinering m. kommunen Visitering til tværfaglig amb. 8

Opfølgning efter udskrivelse Hjemmebesøg og / eller Telefonisk Oplæring af hjemmesygepleje Patientens behov Ernæringstilstand Smerter Støtte 9

Patienten møder op i ambulatoriet Hist.svar. - ca. 14 dage efter operation 2. rehabiliteringssamtale Opfølgningsforløb eller yderligere behandling MDT2, evt. afslut patienten - ca. 2 måneder efter operation Patientundervisning - ca. 2 måneder efter operation 10

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik Referencer: Ahmed, Sameh, Jane Travis, and Hisham Mehanna. 2011. Re-Feeding Syndrome in Head and Neck--Prevention and Management. Oral oncology 47(9):792 96. Retrieved September 3, 2013 (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21733741). Babin, E. et al. 2008. Quality of Life in Head and Neck Cancers Patients: Predictive Factors, Functional and Psychosocial Outcome. European Archives of Oto-Rhino-Laryngology 265:265 70. Buchmann, Luke, John Conlee, Jason Hunt, Jayant Agarwal, and Shelley White. 2013. Psychosocial Distress Is Prevalent in Head and Neck Cancer Patients. Laryngoscope 123(June):1424 29. Eadie, T. L., a. M. B. Day, D. E. Sawin, K. Lamvik, and P. C. Doyle. 2013. Auditory-Perceptual Speech Outcomes and Quality of Life after Total Laryngectomy. Otolaryngology -- Head and Neck Surgery 148:82 88. Elani, Hawazin W. and Paul J. Allison. 2011. Coping and Psychological Distress among Head and Neck Cancer Patients. Supportive care in cancer : official journal of the Multinational Association of Supportive Care in Cancer 19(11):1735 41. Garrubba, Marie, Tari Turner, and Clare Grieveson. 2009. Multidisciplinary Care for Tracheostomy Patients: A Systematic Review. Critical care (London, England) 13(6):R177. Hettige, R., a Arora, S. Ifeacho, and a Narula. 2008. Improving Tracheostomy Management through Design, Implementation and Prospective Audit of a Care Bundle: How We Do It. Clinical otolaryngology : official journal of ENT-UK ; official journal of Netherlands Society for Oto-Rhino-Laryngology & Cervico-Facial Surgery 33(5):488 91). Kjær, Trille et al. 2013. Affiliation to the Work Market after Curative Treatment of Head-and-Neck Cancer: A Population-Based Study from the DAHANCA Database. Acta oncologica (Stockholm, Sweden) 52 (October 2012):430 39. Kommunernes Landsforening. 2013. Organisering Af Hjemmesygeplejen. Macfarlane, Tatiana V et al. 2012. Head and Neck Cancer Pain: Systematic Review of Prevalence and Associated Factors. J Oral Maxillofac Res J Oral Maxillofac Res J Oral Maxillofac Res 3(1):1 1. Mitchell, R. B. et al. 2013. Clinical Consensus Statement: Tracheostomy Care. Otolaryngology -- Head and Neck Surgery 148(1):6 20.). NHS. 2007. Best Practice Statement: Caring for the Patient with a Tracheostomy. Paul, Fiona. 2010. Tracheostomy Care and Management in General Wards and Community Settings: Literature Review. Nursing in critical care 15(2):76 85.. 11

Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik Referencer: Pauli, Nina, Joakim Johnson, Caterina Finizia, and Paulin Andréll. 2013. The Incidence of Trismus and Long-Term Impact on Health- Related Quality of Life in Patients with Head and Neck Cancer. Acta oncologica (Stockholm, Sweden) 52(October 2012):1137 45. Pauloski, Barbara R. 2008. Rehabilitation of Dysphagia Following Head and Neck Cancer. Physical Medicine and Rehabilitation Clinics of North America 19(4):889 928. Platek, ME. 2012. The Role of Dietary Counseling and Nutrition Support in Head and Neck Cancer Patients. Current opinion supportive palliative care 6:438 45. Precious, E., S. Haran, D. Lowe, and S. N. Rogers. 2012. Head and Neck Cancer Patients Perspective of Carer Burden. British Journal of Oral and Maxillofacial Surgery 50(3):202 7.. Vinge, Sidsel, Jannie Kilsmark, and Dansk Sundhedsinstitut. 2009. Hjemmesygeplejens Opgaver I Udvikling Xiao, Canhua et al. 2013. Symptom Clusters in Patients with Head and Neck Cancer Receiving Concurrent Chemoradiotherapy. Oral oncology 49(4):360 66. 12