FØRSTE HOLD I MAKRO 2 PÅ 2. ÅR EFTER STUDIEREFORMEN AF 2005 MAKRO 2 2. årsprøve MAKRO 2 Økonomien på Langt Sigt: Vækst, Vedvarende Arbejdsløshed og Strukturpolitik Forelæsning 1 Chapter 1 (minus Section 1.5) Idag: 1. Praktiske oplysninger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro 2. Strukturen i kurset 3. Introduktion til kursets indhold og bogen: Chapter 1 I dag megen gentagelse fra Makro 1
PRAKTISK FORELÆSNINGER,alternerende4og2timerperuge HJEMMESIDEN, fx slides PENSUM Teorigennemgang Stort set et par forelæsninger per kapitel, annonceres fremad Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen: Introducing Advanced Macroeconomics: Growth and Business Cycles, McGrawHill, London 2005 Pensum: Hele Book One, dog undtaget afsnit 1.5 i kapitel 1 Ret meget overensstemmelse melem forelæsninger og bog OPGAVER 4 hjemmeopgaver, igen decideret lynprøve. Lægges på hjemmeside igodtid. Masser af opgaver i timer 2 gæsteforelæsninger ØVELSER, 2 timer per uge Opgaveregning, dog genemgås kapitel 2 Opgaver i timer, annonceres fremad Hjemmeopgaver gennemgås grundigt Start: Gennemgang af kapitel 2 EKSAMEN :-() Hentes fra bogens exercises
STRUKTUR 1.Makro2opgMakro3somsamletforløb. INTRODUKTION FØRST: HVAD ER MAKRO? Langt sigt: Makro 2 Kort sigt: Makro 3 2. Bogen. Læs Preface! Mellem Mankiw og Romer - et hop opad. Mere modelfokus, hvert kapitel bygget om bestemt model eller modelelement Fundamentale, elementære grundmodeller Analyse i bund, men ingen unødige teknikaliteter Teori og empiri hånd i hånd, både i bog og opgaver Implikationer for økonomisk politik Tekst og exercises: Teoretiske, simulationsbaserede, empiriske 5. IT/statistik-kundskaber: Basale operationer i Excel, Kvantitave Metoder 1 og hen ad vejen 2. 1. Hvad er nationaløkonomi?... the study of the allocation of scarce resources to satsify competing ends?... men i halvdelen af al makro er der ikke knappe ressourcer! 2. Mikro vs. makro? I makro er interessefeltet hele økonomien, mens mikro interesserer sig for delelementer.... men generel ligevægtsteori er mikro, og arbejdsmarkedsteori rubriceres normalt som makro! 3. Hovedspørgsmål: Hvad skaber vækst i BNP over tiår? Hvad skaber fluktuationer i BNP over kvartaler? Makro er studiet af væksten og fluktuationerne i aggregeret output og relaterede størrelser, evt.: Makro søger at forklare trend og fluktuationer i aggregerede økonomiske tidsserier for BNP, forbrug, investering, priser, lønninger, ledighed osv.
AGGREGERING I makro bruges/studeres aggregerede variable, fx: Y = F (K, L). Kapital er "producerede produktionsgoder". Aggregeret kapital rummer altså både bygninger og computere. Hvordan kan man lægge disse sammen? (Kun) ved at vægte med relative priser i et bestemt år. Dybt problematisk! Hvordan har relativ pris og produktivitet (lager/regnekraft) for computere udviklet sig over tid? Alligevel taler vi i makro om aggregeret kapital, output, forbrug osv. [Ikke tilladt i mikro! Dette er en vigtig sondring mikro/makro]. 1. Jævn udvikling : Normalt bevæger output af forskellige varer sig nogenlunde parallelt. Man kan tænke på aggregeret output som et indeks for et nogenlunde fælles produktionsniveau i forskellige brancher. Tyndt! 2. Vi kan ikke modellere virkeligheden i al dens kompleksitet. Vi er nødt til at aggregere for at få kontante, anvendelige svar på de spørgsmål, vi stiller i makro. Og de spørgsmål er vigtige! Fx:Hvorforer vi sårigeog de såfattige? 3. Om aggregering er berettiget/nyttigt er i sidste ende et empirisk/praktisk spørgsmål: Alltheorydependsonassumptionswhicharenotquitetrue. That is what makes it theory. The art of successful theorizing is to make the inevitable simplifying assumptions in such a way that the final results are not very sensitive. (Robert M. Solow). Hvordan kan aggregering forsvares?
LANGTSIGTvsKORTSIGT Sondringen langt vs. kort sigt går primært på De basale spørgsmål i makro: 1. Hvad skaber vækst og højt niveau i indkomst og forbrug pr. capita på langt sigt? Hvad bestemmer arbejdsløshedens langsigtede niveau? 2. Hvad skaber fluktuationer i BNP på kort sigt? Hvad skaber variationerne i arbejdsløsheden på kort sigt?... opererer med forskellig tidshorisont, og det leder til forskellige modeller for deres besvarelse. Bogen og Makro 2/Makro 3 er delt i to lige store dele: - Makro for det lange sigt om vækst og velstand på langt sigt og strukturel arbejdsløshed, - Makro for det korte sigt om konjunkturbevægelser i økonomisk aktivitet og arbejdsløshed. Hvad er vigtigst, makro for det lange eller for det korte sigt? - de fænomener vi søger at forstå, men er herved også blevet en sondring mht. - grundegenskaber ved de modeller, vi bruger for at opnå en forståelse, og - de former for økonomisk politik vi analyserer Lang sigts-fænomener: Økonomisk vækst og "slutniveau" for indkomst og forbrug per capita i et 50-, 100- eller 200-årsperspektiv. Vedvarende gennemsnits- eller grundniveau i arbejdsløsheden over tiår,tyveår,ellermere. Kortsigts-fænomener: Udsving i BNP, forbrug og arbejdsløshed fra kvartal til kvartal, halvår tilhalvårellerårtilår.
Log til realt BNP, USA og Danmark, 1873-1995: Arbejdsløshedprocent på årsbasis, USA og Denmark, 20. århundrede:
Fluktuationernes størrelse: Se på relativ/absolut ændring fra år til år i BNP og ledighedsprocent, USA og Danmark, 1980-2003: En anden måde at illustrere fluktuationer omkring trend: Se på log til realt, kvartalsvist BNP (for forskellige lande og perioder) og identificér trend heri og afvigelse fra trend.
log of GDP 12.6 United Kingdom log of GDP 9.5 USA 12.4 12.2 12 11.8 11.6 11.4 11.2 1959 1965 1971 1977 1983 1989 1995 log of GDP Denmark 7.1 7 6.9 6.8 6.7 6.6 6.5 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 log of GDP Belgium 11.1 11 10.9 10.8 10.7 10.6 10.5 1983 1986 1989 1992 1995 1998 9 8.5 8 7.5 7 1950 1959 1968 1977 1986 1995 log of GDP Finland 10.5 10.4 10.3 10.2 10.1 10 9.9 9.8 9.7 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 log of GDP Netherlands 11.5 11.4 11.3 11.2 11.1 11 10.9 10.8 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 y t - y t United Kingdom 0.06 0.05 0.04 0.03 0.02 0.01 0-0.01-0.02-0.03-0.04 1959 1965 1971 1977 1983 1989 1995 y t - y t USA 0.05 0.04 0.03 0.02 0.01 0-0.01-0.02-0.03-0.04-0.05 1950 1959 1968 1977 1986 1995 y t - y t Denmark 0.04 0.03 0.02 0.01 0-0.01-0.02-0.03-0.04-0.05-0.06 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998
Vigtige aggregerede tidsserier kan fortolkes som sammensat af to bevægelser: Trend og fluktuation. Kvalitativt ligner landene hinanden mht. trend og fluktuation: Vækst- og konjunkturprocesser synes ensartede mellem (udviklede) lande. [I Makro 3skal I lære, hvordan man kan dekomponere i trend og cyklisk komponent]. Grundlæggende tror (de fleste) økonomer, at der er forskel på de forklarende faktorer, og dermed modeller, der er de vigtigste, når man vil forstå på den ene side - langsigtsfænomenerne: den trend-mæssige udvikling i BNP eller det grundniveau, som arbejdsløsheden svinger omkring, over (fx) 100 år, og på den anden side - kortsigtsfænomenerne: fluktuationerne fra kvartal til kvartal eller fra år til år i BNP og arbejdløshed omkring trend-niveauet. DET KORTE SIGT Til forståelse af kortsigtsfluktuationerne i BNP og arbejdsløshed betjener (de fleste) økonomer sig i deres modeller (teori) af følgende tre centrale faktorer: - Eksogene udbuds- og/eller efterspørgselsstød, dvs. pludselige, abrupte (og uforklarede) påvirkninger af økonomien, - nominelle løn- og/eller prisstivheder ienvisperiode, mens økonomien reagerer på sådanne stød (RBC?!), - forventningsfejl, mens økonomien reagerer på sådanne stød. Modeller for det korte sigt, fx én-periode AS-AD modeller, indeholder disse faktorer. Dette definerer sondringen mellem makroteori for langt sigt og for kort sigt.
Eksempel: DK, 1993-1995, kraftigt opsving. Forståelse via et efterspørgselstød (pludselig finanspolitisk ekspansion) i AS-AD-modellen? INGREDIENSERNE 1. Eksogene stød, her efterspørgsels-. Ikke dyb forklaring, men stød er plausible og ikke hele historien... 2. Nominelle løn-/prisstivheder på kort sigt. Hvorfor stiger udbuddet af produktion? Fast pengeløn, men fleksibel nominel outputpris (som med sticky wage -forklaring af AS): Lavere realløn giver højere udbud. Indebærer modcyklisk realløn. Derfor måske hellere: Fast nominelt prisniveau og muligvis også fast pengeløn på kort sigt kombineret med ufuldkommen konkurrence, så pris > grænseomkostning inden stød. AD: Løsningen til IS LM model for hvert givet P. AS: Y = Y +α (P P e ), fx via sticky wage -forklaring. Positivt efterspørgselsstød rykker AD-kurven mod højre. Økonomien reagerer på kort sigt med højere produktion, højere prisniveau (lavere realløn) og mindre arbejdsløshed (via Okun s lov). 3. Forventningsfejl på kort sigt. Hvorfor stiger udbuddet af arbejdskraft? Forventningsfejl hos arbejdere/fagforeninger ("sticky wage") eller hos virksomheder ("imperfekt information"). Disseingrediensertror(defleste) økonomer er fundamentale for at forstå kortsigtsudsving.
DET LANGE SIGT Eller udtrykt ved tilstedevær fremfor fravær: Derimod: For at forstå væksten i BNP/CAP på ca. 2% pr. år i et 100-årsperspektiv, eller grundniveauet for arbejsløsheden på 5-7% over 50 år, kan eksogene stød, forventningsfejl eller prisstivheder dårligt være centrale. Imodellerfordetlangesigtserviderforpåøkonomien som om disse faktorer ikke forekommer, altså som om der var - Fravær af eksogene stød, - fravær af nominelle prisstivheder og - fravær af forventningsfejl Bemærk som om. I modeller for det lange sigt antager vi for de perioder, vi betragter økonomien i, - at økonomiens fundamentale eksogene elementer (præferencer, produktionsteknik, offentlig politik osv.) udvikler sig i et jævnt, ikke-aprubt, forløb, fx konstant vækst i teknologisk niveau, - at priserne er fuldt tilpassede i overensstemmelse med økonomiens langsigtede prisfleksibilitet (i alle perioder) - at de økonomiske agenters forventninger er korrekte... ikke fordi vi tror der er (ret mange) perioder, hvor dette er tilfældet, men fordi langsigtsfænomener bedst forstås ved at analysere som om det var tilfældet.
FULD/NATURLIG UDNYTTELSE AF RESSOURCERNE 1. Når det på langt sigt antages, at i hver betragtet periode har økonomiens prisfleksibilitet udspillet sig, så priserne er færdig tilpassede i overensstemmelse med økonomiens langsigtede prisfleksibilitet betyder det definitorisk, at der ikke er nogen nominelle løn- og prisstivheder. 2. Der kan derimod godt være langsigtede reale pristivheder, som forhindrer, at reale priser og lønninger tilpasses til niveauer, der sikrer lighed mellem pristagende udbud og efterspørgsel. Mao.: Forekomst af langsigtede reale pristivheder betyder definitorisk, at økonomiens langsigtede løn- og prisflebsibilitet ikke er kendetegnet ved fuldkommen konkurrence. Der kan fx være ufuldkommen konkurrence med store prisog lønfastsættende aktører. 3. Den tilstedeværende mængde arbejdskraft behøver derfor ikke være fuldt udnyttet på langt sigt, som den ville være med fuldkommen konkurrence på arbejdsmarkedet. Men den vil være naturligt udnyttet, dvs. udnyttet op til det niveau, som færdigtilpassede relative priser på økonomiens arbejds- og andre markeder indebærer: Definerer den naturlige arbejdsløshed. Dvs. langsigtsantagelsen om fuldt tilpassede lønninger og priser i alle betragtede perioder betyder, at der er en bestemt grad, den naturlige, hvori ressourcerne er udnyttede, hvorfor: 4. Produktionen, BNP, i hver periode er bestemt fra udbudssiden, som det, der kan produceres med naturligt udnyttede ressourcer, fx Y = F (K, (1 ū) L), hvor L er arbejdsstyrken og ū er den naturlige ledighed. Dette er en helt central egenskab ved langsigtsmodellerne, fx den klassiske makromodel.
LANGSIGTSMODELLER Statiske énperiode-modeller, som man forestiller sig gælder for en slutperiode, hvor alle tilpasninger er forergået: Den klassiske makromodel. Også senere modeller for strukturel ledighed har denne karakter. Dynamiske modeller, også kaldet vækstmodeller, som indrager kapitalakkumulationen (og væksten i arbejdsstyrken) eksplicit. I vækstmodeller udvikler kapitalapparatet sig over tid i.o.m. den grundlæggende sammenhæng: K t+1 K t = I t δk t. I den enkelte periode er K t og L t givne, prædeterminerede, men mellem perioderne bevæger K t og L t sig. De dynamiske links inddrages. Da I t = S t (i lukket økonomi) får opsparingen en central rolle i vækstmodeller: K t+1 K t = S t δk t. SOLOW-MODELLER: Der antages blot S t = sy t. ANDRE VÆKSTMODELLER: S t bestemmes ved eksplicit intertemporal optimering (optimal forbrugsudjævning). Dettekursus vækstmodellerersolow-modeller. Fordele: Enkelt, og nyttigt i vækstsammenhæng. Ulemper: Ingen eksplicit incitamens- eller velfærdsanalyse af økonomisk politik. I videregående kurser ses på vækstmodeller med intertemporal optimering: Ramsey- (Cass-Koopmans-) modellen, Diamond-modellen, Blanchard-modellen.
LANGSIGTS- vs. KORTSIGTS-POLITIK DETTE KURSUS HAR TO ELEMENTER Hovedbegrundelse for ønsket om at forstå økonomiske fænomener er bedre fundering af økonomisk politik. Makro for det lange sigt vækst og langsigtsledighed langsigtspolitik til fremme af vækst og langsigtet velstand og til reduktion af strukturel ledighed. Makro for det korte sigt fluktuationer kortsigtspolitik for at dæmpe (de skadelige) konjunkturudsving. Men også: De forskellige grundantagelser i teorien har betydning for gennem hvilke kanaler politik kan virke: - Langsigtspolitik kan kun virke gennem en påvirkning af økonomiens strukturer, fx løn/prisfleksibilitet, opsparingskvoten e.l. Strukturpolitik. 1. Teori for den naturlige arbejdsløshed for at forstå den vedvarende del af arbejdsløsheden: Kapitlerne 11-13. For denne teori er det essentielt, at naturlig udnyttelse af arbejdskraften kan være mindre end fuld udnyttelse, dvs. at der kan være langsigtede reale prisstivheder. 2. Solow-vækstmodeller af forskellige typer for at forstå væksten og hvorfor er vi så rige og de så fattige? : Kapitlerne 3-10. For denne teori er reale pristivheder ikke essentielle, og vi vil antage fuldt kompetitive markeder. - Kortsigtspolitik kan virke gennem regulering af efterspørgslen. Konjunkturpolitik. Et spørgsmål vi ikke kommer ind på pga. bogens strenge dikotomi i langt sigt / kort sigt: Har en vellykket stabiliseringspolitik langsigtede virkninger?