Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016
Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske undervisningsdele) med et samlet omfang på 90 ECTSpoint Tværprofessionelt element på 20 ECTS-point: 10 i teoretisk uddannelse 10 i klinisk uddannelse Valgfrit element på 20 ECTS-point ( 10 ECTS x2) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point, heraf 5 ECTS-point klinik/praktik En medicinhåndteringsprøve der skal bestås inden de første 2 år Mødepligt i kliniske studier Læringsudbytter afsluttet efter 2 år og 3½ år https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=180542
Nøglebegreber/ områder i Ny uddannelse Patient- og borgerinddragelse Patient- og borgerforløb i og på tværs af sektorer Er rettet mod hele sundhedssektoren og mere end før mod primær sektor Klinisk beslutningstagen Klinisk lederskab Tværfaglighed Teknologi og innovation Videns basering forskningsmetodologi fra starten af uddannelsen Naturvidenskabelige ECTS point gennem hele uddannelsen De kliniske vejledere skal fortsat have minimum 1/6 diplomuddannelse for at undervise
Første 2 studieår Sygeplejerskeuddannelsen på landsplan kaldet Fællesdel Fælles ECTS point Fælles læringsudbytte der skal nås helt eller delvist Fælles antal intern/ekstern prøver Regler om merit Sidste 1½ studieår kan se forskellige ud på de forskellige udbudssteder Dog er kravene til BA projekt ens
Bekendtgørelse Fagområder: 1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 155 ECTS-point (- 5 ift 2008) Sygeplejefaget indgår i sundhedsvidenskabelige fag 2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 25 ECTS-point 3) Humanistiske fag, svarende til 15 ECTS-point 4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 15 ECTS-point (+ 5 ift 2008)
Temaer i uddannelsens 2 første studieår 1) Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge på 30 ECTS-point Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere, sygeplejeinterventioner i samspil med patienter/borgere. 2) Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb på 30 ECTS-point Temaet retter mod klinisk beslutningstagen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patienten/borgeren og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb.
Temaer i uddannelsens 2 første studieår 3) Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb på 30 ECTS-point Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient- /borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 4) Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer på 30 ECTS-point Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner
Temaer i uddannelsens sidste1½ studieår 5) Sygepleje - udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient - og borgerforløb 30 ECTS-point Temaet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling samt sygeplejeprofessionel ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb på tværs af institutioner og organisationer i forhold til professionsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle, økonomiske og politiske perspektiver. Fokus er at udvikle og reflektere over sygeplejeprofessionelle kompetencer i udvikling og ledelse med udgangspunkt i menneskets værdier, kultur og oplevelse af situation, vilkår og forløb. 6 )Selvstændig professionsudøvelse - mono- og tværprofessionelt - i og på tværs af sektorer 30 ECTS-point Temaet retter sig mod selvstændig professionsudøvelse til patienter, borgere og pårørende i komplekse, akutte og kroniske pleje- og behandlingsforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen. Fokus er at opnå kompetencer til selvstændig professionsudøvelse, herunder tværprofessionelt samarbejde, med fokus på sammenhængende patient- og borgerforløb i og på tværs af sektorer.
Temaer i uddannelsens sidste1½ studieår 7 ) Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder 30 ECTS-point Temaet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder og modeller til refleksion over patient- og borgerrettet sygepleje med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret, patientologisk og curologisk viden Fokus er at opnå kompetencer til kritisk at undersøge en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med afsæt i sygeplejeprofessionen ved anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder.
Studieordning ved Sygeplejerskeuddannelsen UCL Organisering m.h.p. udvikling og implementering Strategisk styregruppe: Uddannelsesudvalget Formålet med gruppen er at være høringspart til den taktiske styregruppe i udarbejdelsen af Studieordning, gruppen skal desuden indstille den færdig studieordning til Bestyrelsen ved UCL Deltagere: Medlemmer i Sygeplejerskeuddannelsens Uddannelsesudvalg
Studieordning ved Sygeplejerskeuddannelsen UCL Organisering m.h.p. udvikling og implementering Taktisk styregruppe Formålet med gruppen er at udarbejde en fælles studieordning for Sygeplejerskeuddannelserne I Svendborg, Vejle og Odense, og gruppen skal desuden være hørings- og kvalificeringspart i udarbejdelsen af semesterbeskrivelser Deltagere: 3 studerende fra hhv. Svendborg, Vejle og Odense. 6 kliniske repræsentanter fra hhv. psykiatri (2), primær (2) og sekundær sektor (2) (udpeges af Uddannelsesudvalget). 3 teamledere repræsenteret fra hhv. Svendborg, Vejle og Odense. 3 Uddannelseschefer, Helle Stryhn formand for gruppen.
Studieordning ved Sygeplejerskeuddannelsen UCL Organisering m.h.p. udvikling og implementering Projektgruppe - semesterbeskrivelser Formålet med gruppen er at udarbejde semesterbeskrivelser ud fra Studieordningen for Ny uddannelse. Projektgruppen udarbejder semesterbeskrivelser og prøver for de teoretisk og kliniske dele af uddannelsen. Deltagere: 3 Teamledere fra hhv. Svendborg, Vejle og Odense. Formand for gruppen Helle Elisabeth Andersen. 3 lektorer fra hhv. Svendborg, Vejle og Odense. 3 studerende fra hhv. Svendborg, Vejle og Odense. 6 kliniske repræsentanter (fra taktisk styregruppe eller udpeget af klinikken)
ECTS point fordelt på 1.- 4. semester 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester ECTS-point 1.-4. semester ECTSpoint Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik I alt Sundhedsvidenskabelige fagområde 155 52 37 89 Sygepleje 10 1 5 7 6 8 10 5 31 21 52 Sygdomslære 0 1 2 2 1 2 1 1 4 6 10 Farmakologi 1 0 1 1 2 1 0 1 4 3 7 Forskningsmetodologi 2 0 1 1 1 0 2 0 6 1 7 Folkesundhed 0 0 0 0 1 1 2 1 3 2 5 Ernæringslære 0 0 2 1 0 1 0 0 2 2 4 Ergonomi 1 1 0 0 0 0 0 0 1 1 2 Sundhedspædagogik 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 2 0 0 0 Naturvidenskabelige fagområde 25 13 5 18 Anatomi, fysiologi og biokemi 8 1 1 1 1 1 0 0 10 3 13 Mikrobiologi 2 1 1 1 0 0 0 0 3 2 5 0 0 0 Humanistiske fagområde 15 7 1 8 Pædagogik, kommunikation og psykologi 0 0 1 0 1 0 3 1 5 1 6 Etik, filosofi og religion 0 0 1 0 1 0 0 0 2 0 2 0 0 0 Samfundsvidenskabelige fagområde 15 3 2 5 Organisation og ledelse 1 0 0 1 1 1 1 0 3 2 5 Sociologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 ECTS-point i alt 210 25 5 15 15 15 15 20 10 75 45 120
ECTS point fordelt på 5. - 7. semester 5. semester 6. semester 7. semester ECTS-point 5.-7. semester ECTS-point 1.-7. semester Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik I alt Teori Klinik I alt 33 33 33 85 70 155 Sundhedsvidenskabelige fagområde 14 3 20 16 7 30 30 60 61 51 112 Sygepleje Sygdomslære 1 0 1 0 0 1 1 5 7 12 Farmakologi 0 0 0 0 1 0 1 4 4 8 Forskningsmetodologi 1 0 1 1 0 2 1 8 2 10 Folkesundhed 0 0 0 0 0 0 0 0 3 2 5 Ernæringslære 0 0 0 0 0 0 0 0 2 2 4 Ergonomi 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 2 Sundhedspædagogik 0 0 0 0 0 0 0 1 1 2 0 0 0 0 0 0 Naturvidenskabelige fagområde 3 4 7 16 9 25 Anatomi, fysiologi og biokemi 3 1 0 2 0 1 3 4 7 13 7 20 Mikrobiologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 2 5 0 0 0 0 0 0 Humanistiske fagområde 4 3 7 11 4 15 Pædagogik, kommunikation og psykologi 1 1 1 1 0 2 2 4 7 3 10 Etik, filosofi og religion 1 0 1 1 0 2 1 3 4 1 5 0 0 0 0 0 0 Samfundsvidenskabelige fagområde 5 5 10 8 7 15 Organisation og ledelse 2 0 0 4 1 1 3 5 8 6 7 13 Sociologi 2 0 0 0 0 0 2 0 2 2 0 2 0 0 0 0 0 0 ECTS-point i alt 25 5 0 30 20 10 45 45 57 120 90 210
Kliniske undervisningssteder Principper for fordeling i ECTS point Min. Grænser: ( foreløbige tal ) HOVEDGRUPPER SOMATIK PRIMÆR PSYKIATRI OVENSTÅENDE SAMT ØVRIGE OMRÅER 7. SEMESTER (valgfrit + BA) MINIMUMS GRÆNSER i ECTS point 30 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 25 ECTS 10 ECTS Børneområdet ( ikke fastlagt endnu) Variation mellem Fyn og Jylland i tilrettelæggelsen
Godkendelse af kliniske uddannelsessteder Hvad skal der ske fremadrettet? Fælles skabelon godkendelse af kliniske uddannelsessteder Generel studieplan Individuel studieplan
Studieaktivitetsmodellen Kan bruges som struktur i kliniske undervisning men er rettet mod den teoretisk undervisning
Prøver i sygeplejerskeuddannelsen 2016 Principper for prøver Variation Semesterets samlede læringsudbytter prøves Veksle mellem mundtlige og skriftlige prøver Skriftlighed i akademiske færdigheder øves tidligt i studiet Vejledning til udvalgte prøver Ovenstående indebærer: Ikke alle kliniske ECTS kan udprøves i sig selv, da de kliniske ECTS ikke alle er i samlede forløb á 30 ECTS at teoretiske og kliniske ECTS prøves i en kombination i det samledes semesters læringsudbytte at der er en binding om obligatoriske studieaktiviteter i både den teoretiske og kliniske undervisning
Prøver Semester Intern/ekstern Teoretisk eller klinisk Bedømmelse 1. semester Intern Teoretisk mundtlig - individuel 7-trins-skalaen 2. semester Ekstern Teoretisk skriftlig - individuel 7-trins-skalaen 3. semester Intern Teoretisk prøve i medicinhåndtering Bestået/Ikke bestået Klinisk/teoretisk skriftlig og mundtlig individuel 7-trins-skalaen Intern Foregår i klinisk uddannelse med bedømmer fra klinisk uddannelse (praktik) og bedømmer fra uddannelsesinstitutionen (teori) 4. semester Intern Teoretisk -Skriftlig synopsis - Mundtlig prøve - i grupper 7-trins-skalaen 5. semester Ekstern Teoretisk 7-trins-skalaen Skriftlig projekt udarbejdet i grupper produktet abstrakt er prøvegrundlag for: Mundtlig - individuel 6. semester Intern Klinisk individuel 7-trins-skalaen Foregår i klinisk uddannelse med 2 bedømmere fra klinisk uddannelse (praktik) 7. semester Ekstern prøve Projektopgave med mundtligt forsvar 7-trins-skalaen
Obligatoriske studieaktiviteter Principper: Som hovedregel min. 2 i hvert semester ( i semestre med klinisk undervisning af et varighed af min. 10 ECTS point placeres en obligatorisk studieaktivitet i klinik) Godkendelse som forudsætning for indstilling til prøve Kan være øvelser i delelementer i henhold til semesterets tema og indhold Kan være en del af/ eller et længere læringsforløb Der skal være beskrivelse af krav til deltagelse og niveau af det præsterede Der kan være yderligere planlagte studieaktiviteter i semestrene, men da er det ikke som forudsætning for prøve, men med et læringsperspektiv
Overgangsordning Overlap i kliniske perioder mellem nuværende og fremtidig studieordning i de næste par år Alle hold overgår til Ny studieordning pr. 1.8 2017 Den konkrete udmøntning er ikke planlagt endnu
Inspireret af model for kundskabsbaseret praksis af Nina Rydland Olsen slutkompetence
Teoriundervisning Evidensbaseret praksis på 1.semester Indhold: Forskellige videnformer som en del af evidensbaseret praksis Evidensbaseret praksis som metode: Identificere behov for viden Formulere et fokuseret spørgsmål, herunder tydeliggøre baggrunds- og forgrundsspørgsmål Søge litteratur Vurdere relevans og kvalitet af litteratur Anvende ny viden Evaluere/se mønstre
Ved yderligere spørgsmål kontakt: Helle Stryhn hems@ucl.dk Birgit Hedegaard Møller bmhm@ucl.dk Helle Andersen hean@ucl.dk