Bæredygtig mælkeproduktion



Relaterede dokumenter
- Private

The soil-plant systems and the carbon circle

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Kvægbedriftens klimaregnskab

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in:

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

Vi stiller kvalitetskrav til mælkeproduktion

Baltic Development Forum

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Integrated Coastal Zone Management and Europe

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

TI 4.- og 6. april 2017 Energieffektivitet i Industrien POEM

- og kan rådgivningssystemet levere

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klima som konkurrence parameter

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

CSR SOM SALGSPARAMETER

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

IDA National energiplan Elsystemer

lidt om Arla Arla og klimaarbejdet forventninger fra kunder Carbon Footprint & LCA samarbejde omkring CF udfordringer status på Arlas klimaarbejde

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Bæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

En kort præsentation VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

af et Carbon Footprint? - Agenda

Summer 2014 Starbucks Beverage Nutrition Information *

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

GREEN KEY GREEN DREAMS

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

l i n d a b presentation CMD 07 Business area Ventilation

Klimabelastning og import af Soya

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Rethink Water International markedsføring og branding af dansk vandekspertise og vandteknologi

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010

Carbon Footprint en strategisk faktor for danske virksomheder, men hvordan?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

BÆREDYGTIGHED OG DESIGN Overblik og indblik i stat of art af hvordan man indenfor design kan adressere bæredygcghed

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Procuring sustainable refurbishment

... It s all about GREEN LEAN!

TMC - Klima

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

- advanced process control

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

Mælkekatoner! Hvad er problemet?

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

FOKUSGRUPPE TYSKLAND. LOGSTOR Claus Brun

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

CSR workshop - sådan kommer du godt i gang. Danish Farmers Abroad 12. januar 2016

ESG reporting meeting investors needs

Kerteminde, 21. september Debatmøde i Landbrugsforum Frank Oudshoorn, SEGES Økologi BÆREDYGTIGHED I LANDBRUGETS KONTEKST OG RISE

Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

DGNB Bygherreforeningen. DGNB Juliane Münch Drees & Sommer Nordic Drees & Sommer

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

Indhold. Postkort fra. Der ses nærmere på. Opsamling. Argentina USA Californien New Zealand

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

LandboSyd møde 29. sept Markedsudviklingen

Klimaregnskaber inkl. indkøb

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Mette Skovgaard Københavns Kommune

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fjerde Generation Fjernvarme

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Our activities. Dry sales market. The assortment

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

Transkript:

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Bæredygtig mælkeproduktion af Hanne Bang Bligaard Det Økologiske Akademi, Niveau 2

Bæredygtig mælkeproduktion Kursus: Det økologiske akademi Koldkærgård tirsdag den 25. November 2014 Hanne Bang Bligaard, Senior Specialist Sustainability

Bæredygtighed i hele værdikæden Virksomheden Arla Miljøstrategi 2020 Strategi for bæredygtig mælkeproduktion 2020 Klimatjek 2

13.500+ EJERE 5. STØRSTE MEJERIVIRKSOMHED MÆLKEINDVEJNING 12,5+ MIA. KG PRODUKTER SÆLGES I 100+ LANDE 73+ MIA. KR. OMSÆTNING 19.000+ KOLLEGER 3

Ejere og mælkeproduktion ANTAL EJERE 2013 INDVEJET MÆLK 2013 (%) 2815 3168 5,2 28,2 35,6 3261 3385 15,1 15,9 Danmark Sverige Tyskland, Belgien og Luxemborg UK Danmark Sverige Tyskland, Belgien og Luxemborg UK Øvrige 4

Vi leverer fødevarer til Europas forbrugere... Omsætning i mia. DKK Finland ~ 3 mia. Danmark ~ 7 mia. Storbritannien ~ 19 mia. Sverige ~ 12 mia. Holland ~ 2 mia. Tyskland ~ 11 mia. 5

... og forbrugere på vores vækstmarkeder Omsætning i mio. DKK Rusland ~ 950 mio. Afrika ~ 475 mio. Mellemøsten ~ 3.000 mio. Kina ~ 125 mio. 6

We ensure Fødevarethat our milk is of high quality Mælkens sammensætning sikkerhed Arlagården har 4 hjørnesten Dyrevelfærd Miljøhensyn 7

Arla Foods Miljøstrategi 2020 Bæredygtigt landbrug Arla Foods strategi for bæredygtig mælkeproduktion Bæredygtige landbrugsprodukter i vores produkter (palmefedt, soja, kakao) Klima -25% udledning af klimagasser fra proces, transport and emballage Energi og vand Reduceret forbrug af vand og energi 50% af energi fra vedvarende energikilder 8 Nul spild Nul spild på produktionsstederne Halvere madspild hos forbrugerne

million tonnes CO 2 e The total carbon footprint of Arla Foods from cow to consumer 16 14 12 10 8 6 4-25% (2005-2020) 2 9 0 Milk and raw materials Processing Transport Packaging Consumer

Zero waste Zero waste 100% recyclable packaging Plastic recycling Paper recycling 50% reduction in food waste 1,27 dl/l (more than half at consumer) 0% waste from sites 10 Waste prevention Re-use Recycle/compost Energy recovery Disposal

Food waste at consumer level case study of butter ~ 37% loss at consumer Halving this would save 3 kg of CO2e per kg butter or reduce CF with 20% 11 Flysjö, 2011 food waste 250 g wrap food waste 250 g tub food waste 10 g mini tub

Carbon footprint, energi og vand Følg udviklingen online: www.arla.com/about us/responsibility/nature and environment

Strategi for bæredygtig mælkeproduktion 2020 Sustainable development is development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs Our Common Future Brundtland Report, 1987 14

Bæredygtighed er et helhedsbillede Eksempel: RISE 2.0 bæredygtigheds polygon 15

Strategi for bæredygtig mælkeproduktion 2020 Alle leverandører overholder Arlagården - kravene til dyrevelfærd Det gennemsnitlige celletal i indvejet mælk er i bedste klasse CO 2 -aftrykket pr. kg mælk fra Arla gårde vil blive reduceret med 30 % i forhold til 1990 Reduceret foderforbrug pr. kg mælk Reduceret energiforbrug pr. kg mælk Også mål på vand Mål sættes i 2016 Arla og Arlas landmænd deltager i og støtter projekter, der fremmer biodiversitet En bæredygtig foderforsyning Krav og økonomiske incitamenter Frivilligt Gratis Klimatjek Frivillig indsats Lavere omkostninger Frivillig indsats Bedre omdømme 16

Bidrag til klimaaftryk på gården 17

Klimatjek fra tal til handlinger Regnskab over alt der går ud og ind på gården gennem et år F.eks. Foder, gødning til markerne, mælk produceret, køb og salg af dyr osv Hvad er dit resultat? (klimaaftryk og nøgletal) F.eks. 1,18 kg CO 2 e/kg EKM Sammenligning med andre gårde Gennemsnits besætning = 1,08 kg CO 2 e/kg EKM Bedste besætninger = 0,92 kg CO 2 e/kg EKM Hvad er gårdens styrker? F.eks. Lav strømforbrug, solceller, Hvad er gårdens svagheder? F.eks. Lav foderudnyttelse Forslag til indsatsområder F.eks. Lav en plan sammen med rådgiveren om hvordan kvierne hurtigere kommer i gang med at producere mælk 18

Eksempel fra dansk klimatjek klimagasser 19

Klimatjek sammenligning med andre gårde 20

Øvelse 21

Gårde med lavt klimaaftryk udnytter ressourcerne bedre Sammenligning af 426 danske gårde med lavt og højt klimaaftryk: Gennemsnitlig ressource forbrug og mælkeproduktion hos besætninger med lavt og højt klimaaftryk Nøgletal 25% besætninger med lavest klimaaftryk 25% besætninger med højest klimaaftryk Klimaaftryk, kg CO 2 e/kg EKM 0,91 1,32 Gennemsnit, der beskriver de samme to grupper af besætninger: Foderudnyttelse, kg tørstof/kg EKM 0,90 1,06 N-udnyttelse, besætningsniveau % 26,6 23,0 N-gødning, kg N/Ha 186 203 Elektricitet, kwh/kg EKM 0,079 0,089 Diesel, l/kg EKM 0,020 0,022 Mælkeydelse, kg EKM/ko/år 9104 8651 Alder ved først kælvning, mdr 25,5 25,8 22

Hvad er værdien for landmanden? Eksempler: Fodertørstof: - 0,10 kg /kg EKM = 213.000 kr/år* Strømforbrug: - 0,01 kwh/kg EKM = 11,000 kr/år* * Dansk gennemsnitsgård: 160 køer som producerer 1.500.000 kg mælk (EKM) Foderomkostninger = 1,42 kr/kg fodertørstof; Elektricitets omkostninger = 0,75 kr/kwh 23

Hvad er værdien for Arla? Troværdig indsats Udgangspunkt 1990: 1,26 kg CO 2 e pr kg mælk -30% Mål 2020: 0.88 kg CO 2 e pr kg mælk DK: 200 gårde i 2014 Frivillige klimatjek skal motivere landmændene til at reducere klimaaftrykket Kommunikere: Antal klimatjek gennemført Opnået reduktion i klimaaftryk DK SE UK DE SE: Samarbejde med offentlige myndigheder UK: 335 gårde i 2014 DE: Udvikling i 2014-2015 Klimatjek tilbydes efter sommeren 2015

kg CO 2 e per kg FPCM Carbon footprint af 1 kg milk Top-down studier baseret på nationale statistikker CF of milk CH 4 ~ 50% N 2 O ~ 30% CO 2 ~ 20% 1.4 1,4 1.2 1,2 1.0 1,0 0.8 0,8 0.6 0,6 0.4 0,4-15% -22% -30% -30% -30% -30% Total CF Other Energy (excl. feed prod.) Feed production Manure handling Enteric fermentation 0.2 0,2 0 0,0 1990 2005 2020 1990 2005 2020 1990 2020 1990 2020 Sweden Denmark Germany UK

Limitations with the calculations? Carbon footprint is not a exact number! Large uncertainties in emission estimates CH 4 (ent ferm) ±10% in CF N 2 O (N use) ±15% in CF Some emissions are not included (e.g. from land use change) All improvements cannot be accounted for Reduction in CH 4 due to fat/feed additives Reduction in N 2 O due to drainage, spreading technique etc Carbon sequstration

Samme mål, men aktiviteter tilpasses nationale forhold Alle leverandører overholder Arlagården - kravene til dyrevelfærd Det gennemsnitlige celletal i indvejet mælk er i bedste klasse CO 2 -aftrykket pr. kg mælk fra Arla gårde vil blive reduceret med 30 % i forhold til 1990 Reduceret foderforbrug pr. kg mælk Reduceret energiforbrug pr. kg mælk Mål sættes i 2016 Arla og Arlas landmænd deltager i og støtter projekter, der fremmer biodiversitet En bæredygtig foderforsyning Gårdmøder, inkl.: Velfærd, avl og reduktion af antibiotika Aktiviteter der forebygger antibiotika i mælk 335 Klimatjek gennemføres Gårdmøder: Benchmarking af effektivitet på gården Opfordre til Klimatjek Gårdmøder, inkl.: "Fodereffektivitet Energivurderinger på gårdene Gårdmøder, inkl.: "Bæredygtig foderforsyning Biodiversitetsprojekt: Afgræsning af naturarealer 27 200 Klimatjek gennemføres Udvikling af værktøj til Klimatjek Energiscreeninger, inkl. gårdmøder Biodiversitetsprojekt

Afskovning: 1 million hektar om året 28

487.000 RTRS certifikater købt i 2014 Estimeret sojaforbrug hos Arla mælkeproducenter: 487.000 tons Understøtte de sojaproducenter, der er RTRS certificerede Behov for øget indsats Vise handling 29

Fra certifikater til opfodring af ansvarlig soja er en lang proces Samarbejde med interessenter Øge efterspørgsel efter RTRS Fodring med ansvarlig søja (RTRS or tilsvarende) Køb af RTRS certifikater 30

31

Life cycle stages Dairy farm Processing Identified areas ( hot spots ) Critical impact categories Actions Purchased feed GWP, EP, AP, RD, Biodiv, m 2 Sustainable sourcing 100% RTRS soy Feed cultivation GWP, EP, AP, RD, Biodiv, m 2 Increased efficiency Manure management GWP, AP CF assessments Energy GWP, RD Energy mapping and advise on improvements Methane (feed digestion) GWP Raw materials GWP, EP, AP, RD, Biodiv, m 2 Sustainable sourcing Energy GWP, RD Energy mapping Energy expert group Water RD Water expert group Waste GWP, EP, AP, RD, Biodiv, m 2 Waste expert group 0% waste Transport Energy GWP, RD Packaging Materials GWP, RD Consumer Waste GWP, EP, AP, RD, Biodiversity, m 2 Ecodriving Transport expert group Packaging tool Packaging expert group Food with short bestbefore-date to charity Waste app (smart food planning etc) 2020 goals* Engage in biodiversity projects in all core markets More goals established 2015/16 100% RSPO palm oil 100% certified cacao 50% renewables Increased efficiency 3% per year Increased efficiency 3% per year Increased fuel efficiency 1% per year 100% recyclability -50% food waste Home transport GWP, RD No goal -30% GHG emissio ns per kg milk -25% GHG emissio ns GWP-global warming potential; EP-eutrophication potential; AP-acidification potential; RD-resource depletion. *The goals on sustainable sourcing is reached.

Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Kontakt: Habli@arlafoods.com 33

gram CO2e per 100 gram of beverage Climate impact for various beverages in Sweden Greenhouse gas emissions 250 200 150 100 50 0 Milk Orange juice Soy drink Oat drink Red wine Beer Bottled water Soft drink Tap water 34 Source: Smedman et al., 2010

nutrient density/ghg emissions NDCI index for various beverages in Sweden nutrient density/ghg emissions 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Milk Orange juice Soy drink Oat drink Red wine Beer Bottled water Soft drink Tap water 35 Source: Smedman et al., 2010

kg CO 2 e per kg product Carbon footprint results of dairy products 36 Flysjö, 2012 Whole milk Skim milk Semi- skim milk Yoghurt Butter Blend Yellow White Mould Cream cheese