LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET



Relaterede dokumenter
Oversigt over høstudstyr og de vigtigste fokuspunkter

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg

Flisningsdemo den 27. september 2007 hos Søren Enggaard

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

ENERGIPIL SOM BRÆNDSEL TIL FJERNVARME. Erfaringsindsamling fra testfyringer

Varmluftsaggregat og styring, kr

KERNEN I KORNOPBEVARING

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Halmkvalitet på Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Energipil. Din fremtid?

Københavns Universitet. Lagring af flis - Svind og perkolat Skov, Simon; Andersen, Katrine. Publication date: 2018

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

ER DU I TVIVL, OM HALMEN VIL BLIVE GODKENDT? Halmkvalitet på Fynsværket. Læs om kriterierne for godkendelse af halmballer

Stort potentiale i dansk produceret flis

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Københavns Universitet. Lagring af flis - Et litteraturstudie Skov, Simon; Andersen, Katrine; Suadicani, Kjell. Publication date: 2018

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Pilehøst Biobrændsel Assens A/S

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Aktuelt om dyrkning af majs

Store forskelle i takster ved afregning af raps

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Markedet for træflis i Danmark.

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Samensilering af roer og majshelsæd

HØSTBETINGELSER 2018/2019

ERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Hugst og tørring af poppel til flis Skov, Simon; Madsen, Palle

Kopi fra DBC Webarkiv

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

Energiafgrøder med skattefradrag.

Lagring af melkartofler AKV Langholt 2018

Prisen på halm til kraftvarme?

Kvalitetskorn fra såning til salg

Pilehøst vinteren 2012/2013

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Logistik ved flisfyring

De igangværende initiativer

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!

Flerårige energiafgrøder

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Nye afgrøder fra mark til stald?

Rodudvikling og vand

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Transport og logistikanalyse

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Præsentation Hvorfor stort fokus på drænsystemer. Praktiske erfaringer Forventninger til Energinet i projektet Hvad gør lodsejer Konklusion

Bæredygtig Biomasseproduktion

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

ILLUSTRERET VIDENSKAB

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Fremtidens energi er Smart Energy

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf.

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Måling af vandindhold i halm. Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører

Landmandstræf 2019 DEKALB

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

SVINENYT. Indhold: Tid til en ny miljøgodkendelse? September Tid til en ny miljøgodkendelse?

Aktuelt om ensilering

Flisleveringsaftale. 1. Parter og formål. 1.1 Imellem. Læsø Varme A/S (CVR nr ) Gydensvej , Læsø (Herefter benævnt: Køber) Leverandør:

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

Hillerød Bioforgasning P/S

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Københavns Universitet. Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex. Publication date: 2010

Transkript:

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske lagringsforsøg Håndterings og forsyningskæder for energipil

FINDELINGSGRAD ER AF BETYDNING FOR LAGRING Flistype: Fin Mellem Grov Chunk Helskud

PIL LAGRET SOM HELSKUD ELLER SOM FLIS Høst februar/marts 2013 3 års vækst Sorter: Inger, Terra Nova og Tora Høst i helskud med Dansalix/Nordic Biomass maskine. Ca. halvdelen fliset med TP 200 Helskud i ikke dækket stak Flis i markstak med grundmål på 14 x 5 m og ca. 2,5 m højde Lagerperiode indtil 24 januar 2014 Løbende måling af temperatur Prøver til bestemmelse af vandprocent og tørstoftab hver anden måned

PIL LAGRET SOM HELSKUD ELLER SOM FLIS

VEJRET I LAGERPERIODEN (MARTS 2013 JANUAR 2014)

TEMPERATURFORLØB I FLIS

VANDINDHOLD

TØRSTOFTAB

FORSØG HOS ATB, TYSKLAND Forsøg med pil og poppel Sammenlignende forsøg med fin flis og grov flis i lille skala 10 m 3 forsøgssiloer Praktiske forsøg med fin flis og grov flis i stor skala 500 m 3 markstakke Forsøg med helskudslagring Måling af temperatur, vandindhold, energitab og lagersvampe

GROV FLIS, ATB TYSKLAND Principskitse Høstmaskine til grov flis

FIN FLIS, ATB TYSKLAND

LAGRING I FORSØGSSILOER ( SILOSTØRRELSE: 2,00M X 2,0 0M X 2,50M) Vandindhold Tørstoftab Energitab Svampeindhold Kilde Ralf Pecenka, ATB

LAGRING I MARKSTAKKE Ma Markstakke med ca. 500 m 3 flis Kilde Ralf Pecenka, ATB

PRAKTISKE ERFARINGER FRA ENGLAND, KOOLFUEL Billet s 15 20 cm lange pilestykker lagret i markstak Tørring ved naturlig ventilation Ingen varme opbygning i stakken Ingen kompostering eller vækst af svampe Efter ca. 4 mdr. lagring er vandindhold 25 30 % Billets med 25 % vand flises direkte i lastbilcontainer og leveres til markedet / kraftværk

SKOV & LANDSKAB - BYGHOLM Høstteknologi (helskud, flis høst, chunk høst, flis m. skovmaskiner) Lagring i markstak Lagring i afdækket markstak Lufttæt lagring Tørring/ventilering på planlager

RESULTATER SKOV & LANDSKAB BYGHOLM Lagermetode Lagerperiode Vandprocent, % Tørstoftab, % Helskud Afdækket stak 3 mdr. / 6 /mdr. 35 / 17 2,9 / 6,0 Flis fin (Claas) Stak 3 mdr. / 6 /mdr. 50 / 48 23 / 30 Afdækket stak 3 mdr. / 6 /mdr. 54 / 54 17 / 28 Lufttæt 3 mdr. / 6 /mdr. 61 / 62 - / 9 Grov flis / chunk Stak 3 mdr. / 6 /mdr. 51 / 41 18 / 29 (Austoft) Plansilo - tørring 3 mdr. ( start 56) / 19 4 Energi til tørring 3,2 MJ/kg

FORSYNINGSKÆDER FOR ENERGIPIL Vinter og forårsperioden anvendes snitterhøst og direkte levering til værk Pil som først skal leveres senere og hvor der kan opnås ekstra betaling for tørt brændsel høstes i helskud.

SAMMENDRAG Højt vandindhold ved høst, 50-60 procent Korttidslagring giver kun begrænset tab Lagring som flis i stak kan medfører 20-30 procent tab efter ½ år Helskudshøst giver en ekstra håndtering Der kan opnås tørring ved lagring i helskud, 20-25 procent efter ½ år Lagring i helskud medfører ca. 5 procent tab efter ½ år Risiko for opfugtning og øget tab ved lagring af helskud gennem efterår og vinter Vælg lagringsmetode (høstmetode) tilpasset levering og afsætningsmuligheder