042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV
Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet, der bringer et helhedspræg og et klart defineret rum i Støvring centrum. Det er intentionen at det nye bytorv med sit markante formsprog skal stå i stærk kontrast til den resterende del af byens centrum, der er af meget varieret karakter i forhold til rumlighed, inventar og symbolik. Kontekst Støvring Bytorv skal stå i kontrast til Støvrings uhomogene centrum. I første omgang koncentreres indsatsen om matasgården, men ved at lade det nye torv gribe ud i de omkringliggende gader i form af videreførelse af belægning og grafik, åbnes der ligeledes op for at der på sigt kan etableres forbindelser til andre af byens pladser, der på et senere tidspunkt måtte renoveres. Der lægges i forslaget op til, at Jernbanegade og Hobrovej forbliver gader med blandet trafik biler, cykler, gående. Dog kan der ved etableringen af den nye belægning indlægges fartdæmpning, hvilket vil mindske barriere-effekten og gøre tilgangen til torvet nemmere for gående. 042015 side 2 af 8
A B B Plan 1:200. A 042015 side 3 af 8
Bebyggelse og rumlighed Den nuværende rumlige artikulation af bytorvet er meget svag. Det er ønsket at skabe klar rumlig afgræsning på det nye bytorv. Derfor foreslås det, at torvets eksisterende bebyggelse fjernes til fordel for en ny bebyggelse, som der er åbnet mulighed for i lokalplan nr. 147. Den nye bebyggelse kan medvirke til at skabe rumlig sammenhæng og et mere karakteristisk byrum en attraktion. Der anlægges to randbebyggelser i to etager, der lægger sig til den eksisterende bygning i torvets sydlige ende, og skaber torvets klare afgrænsning mod øst og mod vest. Derudover anlægges der en punktbebyggelse, som er med til at definere overgangen mod Jernbanegade i nord. Punktbebyggelsen udkrager en smule udover Jernbanegade for at markere indgangen til det nye bytorv helt ude på Jernbanegade. Punktbebyggelsen bliver mod torvet afsluttet af en bytrappe, der giver mulighed for ophold, udeservering samt mulighed for at man kan klatre op og danne sig et overblik over torvet. Snit AA. 1:200 042015 side 4 af 8
De to randbebyggelser opføres med balkoner mod torvet. Dette gøres for at skabe en intim stemning med mennesker i flere niveauer. Samtidigt kan der i den østlige randbebyggelse ligges butikker med facader mod torvet og i den vestlige butikker med facader mod torvet og Hobrovej. Funktionelt En vigtig parameter for udformningen af torvet har været at åbne op for en meget varieret brug af torvet. Torvet som byens scene for handel, opvisninger, torvedage, koncerter, festivaler, men vigtigst af alt; torvet som hverdagslivets scene. Markeringerne (koderne) i pladsens belægning skaber klare retninger, men er placeret således at der gives mulighed for eksempelvis opstilling af boder, salg fra forretningerne, udeservering og tilskueranordninger ved koncerter. Projektet lægger op til, at stueetagen benyttes til forretninger med direkte indgang fra torvet, mens første sal kan være boliger eller eventuelt et lille hotel. Der er hentet inspiration i New Orleans franske kvarter. Balkoner i koloni stil er stærkt medvirkende til en intim atmosfære. Symbolik koder I bestræbelserne på at skabe helhed samt at give pladsen en identitetsskabende karakter udvikles en grafik, som vi har valgt at kalde koder. Koderne antyder retninger på pladsen, ligesom de kan ekspandere til de omkringliggende byrum med den hensigt at drage de forbipasserende mod torvet. Koderne kommer til udtryk i belægning og facader, ligesom de vokser op 3-dimensionelt og bliver til by-inventar lamper, bænke og rumdelere. Ved videre arbejde med projektet skal grafikken detaljeres yderligere. Den grafiske kode som går igen på belægning, bænke, belysning og bygningsfacader. Butiksfacader mod bytorvet og Hobrovej Snit BB 1:200. 042015 side 5 af 8
Byinventar Byinventaret tegnes af koderne. Ved at lade koderne blive trukket op fra grunden opnår byinventaret et meget karakteristisk udtryk. Placeringen af bænke, lamper, og rumdelere er således styret af koderne kombineret med ambitionen om at variere torvets nicher, således at man kan tale om bænkeområdet, den belyste scene og det tomme område. Bænke og rumdelere foreslås udført i lys beton beklædt med træ på de sider, hvor der vil være berøring, mens lamper står som translucente bokse i rummet. Beplantning Pladsen får et kraftigt grønt islæt, idet at den eksisterende bygning, der afgrænser torvet mod syd, beplantes med slyngplanter. Først facade og derefter tag vil ad åre blive beplantet af slyngplantens heftige vækst, og hele væggen vil blive et levende eksempel på årstidernes skifte. Det kan overvejes om dele af de facader med koder på ligeledes skal beplantes med slyngplanter. Scene I facaden i den eksisterende bygning, der skaber torvets sydlige afgrænsning, indarbejdes en scene. Scenen trækkes delvist ind i bygningen, så at en scene tydeligt defineres. Scenen bryder med og skaber modspil til den store beplantede flade, der ellers udgør denne væg. Foran scenen gøres der plads til opstilling af siddepladser. 042015 side 6 af 8