Det mangfoldige foreningsliv i Danmark. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet



Relaterede dokumenter
Bjarne Ibsen. Syddansk Universitet

Civilsamfundet og de frivillige organisationer kort fortalt

Det frivillige Danmark udfordringer for bibliotekerne i det 21 århundrede

Frivilligt arbejde Udvikling og fremtid. Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Foreningerne i lokalsamfundet

Frivilligt arbejde? Hvorfor? Hvordan?

Frivilligt arbejde. Bjarne Ibsen. Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Foreningerne og kommunen. Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

GUIDE Udskrevet: 2018

GUIDE Udskrevet: 2016

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

GUIDE Udskrevet: 2019

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Civilsamfundet som indsatsstyrke

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Foreningslivet i Danmark

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Civilsamfund, foreningsliv, frivilligt arbejde og samarbejde med kommunerne. Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet

Det frivillige arbejde.

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Forandring i forening inspiration til Folkeoplysningsudvalget. Høje Taastrup Kommune Onsdag den 28. februar 2018

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen

Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Frivilligt arbejde er frivilligt og ikke gratis!

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Er partnerskaber vejen frem? Malene Thøgersen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund

FRIVILLIGHEDSUNDER- SØGELSEN 2017 TABELBILAG

Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske

Samskabelse om aktivt udeliv. Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

FORENINGERS SAMARBEJDE MED KOMMUNALE INSTITUTIONER. Klaus Levinsen og Bjarne Ibsen 2017:2

Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?

Den frivillige nonprofit sektors samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark. Thomas P. Boje Roskilde Universitet

Gider de unge foreningslivet?

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014

AFTENSKOLERNES LOKALE ROLLE

Forandring i forening. Foreningslivet frem mod 2025 Frederikshavn 12. november 2016

FORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på miljø området

Frivillighedspolitik på det sociale område

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Frivillighedsundersøgelse

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

Borgerinddragelsen øges

Kommunernes samarbejde med civile aktører

Forandring i forening. Egedal Kommune mandag den 2. maj 2016

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

! "! #$$$ %& ' ' "( ' )! ' " ' ' *' ' " " ' ' ' " "

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune

Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Faciliteter og frivillighed

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. Servicelovens 18.

Kirker og kommuner i samarbejde

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

Udviklingen i frivilligt arbejde Foreløbige analyser.

Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer

Frivillighedens mangfoldighed

Frivilligt socialt arbejde

Aftenskolerne, hvordan har de det?

FRIVILLIGHED I DANMARK

BORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011

Folkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Idræt i udsatte boligområder

Foreningsidrætten i Danmark

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

RETNINGSLINJER FOR 18-MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE. i Thisted Kommune

GUIDE. Regler for frivillige på dagpenge og

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Transkript:

Det mangfoldige foreningsliv i Danmark Bjarne Ibsen Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Hvad er en frivillig / nonprofit organisation?

Definition af frivillige, non-profit organisationer Organisationer, dvs. at enheden har en vis grad af institutionalisering og formalisering Non-profit, dvs. at det ikke er organisationens primære formål at generere profit. Selv-bestemmende, dvs. at organisationen selv bestemmer over egne anliggender. Privat / ikke-offentlig, dvs. at organisationen ikke er en del af den offentlige sektor. Frivillig, dvs. at medlemskab / deltagelse og en del af arbejdet er frivilligt.

Tre organisationsformer - Foreninger + landsorganisationer - Selvejende institutioner - Almennyttige fonde

Organisationstyper i den grå zone Friskoler og private grundskoler De frie kostskoler Almene boligorganisationer Folkekirken Kooperativer Andelsboligforeninger A-kasser Hjemmeværnet Offentlige fonde og selvejende institutioner Selvhjælpsgrupper

Non-profit Privat / ikke offentlig Organisation Selvbestemmende Deltagelse er frivillig Frie skoler JA JA JA JA /? JA Frie kostskoler JA JA JA JA /? JA Kooperativer JA NEJ /? JA JA JA Folkekirken JA JA NEJ /?? JA /? JA JA JA JA NEJ /? JA JA NEJ /? JA JA JA A-kasser JA JA JA NEJ /???? Værnet Offentlige fonde og inst Boligselskaber Andelsboligforen. Hjemme- Selvhjælpsgrupper JA JA NEJ /?? NEJ /?? JA JA JA NEJ NEJ /?? NEJ NEJ JA JA JA JA

Hjemmeværnet Almene boligorganisationer Frie kostskoler Foreninger Selvhjælpsgrupper A-kasserne Frivillige organisationer Almennyttige fonde Frie og private grundskoler Selvejende institutioner (med driftsaftale med offentlige) Kooperativerne Folkekirken

Metode: -Registrering -Spørgeskema

Fremgangsmåde ved registreringen Kommunale forvaltninger Vejvisere Regionale organisationer og sammenslutninger af foreninger Lokale informanter Evt. oplysninger fra landsdækkende organisationer

Registrerede foreninger, udsendte spørgeskemaer besvarede spørgeskemaer Til sammen 2936 Foreninger Selvejende institutioner Almennyttige fonde 266 146 1889 Registreret - ikke fået skema Ikke besvaret skema Besvaret spørgeskema Landsorganisationer 637 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000 10000

Besvarelsesprocent 1) Til sammen Foreninger Ikke besvaret skema Selvejende institutioner Besvaret spørgeskema Almennyttige fonde Landsorganisationer 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1) Uden organisationer og institutioner, der har svaret, at de er nedlagt, hvilende mv.

Mangfoldighed

Organisationsområder 1. Kultur, idræt og fritid 2. Uddannelse og forskning 3. Sundhed 4. Social service 5. Miljø og natur 6. Bolig og lokalsamfund 7. Politik, rådgivning og juridisk bistand 8. Filantropi 9. Internationale aktiviteter 10. Fagforeninger, erhvervs- og brancheforeninger og faglige foreninger 11. Religion 12. Andre

Kultur, idræt, fritid og undervisning - Lokalhistoriske foreninger - Sangkor og musikforeninger - Amatørteater - Etniske kulturforeninger - Idræts- og motionsforeninger - Folkedans og anden dans - Børne- og ungdomskorps - Hobbyforeninger - Jagtforeninger - Kolonihaveforeninger - Rotary, Lions Club ol. - Aftenskoler / oplysningsforbund - Husflidsforeninger - Husholdningsforeninger - Foredragsforeninger mv. - Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER -Museer, historiske samlinger -Idrætshaller og faciliteter -Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed - Afholdsforeninger - Patientforeninger og sygdomsbekæmpende foreninger - Foreninger for handicappede - Misbrugsforeninger - Bloddonorer - Pensionistforeninger og ældreorganisationer - Foreninger for udsatte grupper - Besøgstjeneste - Selvhjælpsforeninger - Foreninger til støtte for social institutioner - Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER - Børnehaver - Plejehjem - Sociale institutioner

Budskaber - Lokale vælgerforeninger - Øvrige politiske foreninger - religiøse foreninger - Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. - Foreninger for forebyggelse af kriminalitet - Juridisk rådgiverforening - Miljøforeninger - Naturforeninger - Naturfredningsforeninger - Dyreværnsforeninger - Dyrebeskyttelse

Lokalsamfund - Boligforeninger - Grundejerforeninger - Sogneforeninger - Lejerforeninger - Ejerlejlighedsforeninger - Antenneforeninger - Vindmølleforeninger - Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER -Forsamlingshuse -Vindmøllelaug -Andre selvejende lokale institutioner

Arbejde - Håndværkerforeninger - Handelsstandsforeninger - Landboforeninger - Turistforeninger - Brancheforeninger - Professionsforeninger - Fagforeninger - Arbejdsgiverforeninger

Nonprofit, frivillige organisationer i Danmark (pct.) Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. Filantropi og frivillighed International Religion I alt 101.274 Arbejde Andre 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20

Nonprofit, frivillige organisationer. Fordelt på fem samfundsområder Kultur, fritid og idræt Social, sundhed og uddannelse Politik, religion, miljø, internationalt Lokalsamfund og bolig Kultur og fritid / folkeoplysning VELFÆRD BUDSKABER LOKALSAMFUNDET Branche-, fag- og professionsforeninger Almennyttige fonde ARBEJDET FILANTROPI Andre 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct.

Foreningerne i Fyns Amt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Folkeoplysningsområdet Undervisning Sundhed Social indsats Frivilligt socialt arbejde Miljø og natur Politik, jura mv. International Religion Lokalsamfund og bolig Kampen for og om værdierne Lokalsamfund N = 5765 Arbejde Fagligt arbejde, branche. og profession Andre 0 5 10 15 20 25 30 Pct.

Foreningerne i Fyns Amt Fordelt på fem samfundsområder Kultur, idræt og fritid KULTUR OG FRITID Social, sundhed og undervisning VELFÆRD Politik, religion, miljø, internationalt BUDSKABER Lokalsamfund og bolig LOKALSAMFUND Branche-, fag- og professionsforeninger ARBEJDE Andre 0 10 20 30 40 50 60 Pct.

SELVEJENDE INSTITUTIONER I Fyns Amt Kultur, idræt og fritid Undervisning og skole Social service og sundhed Bolig og lokalsamfund N = 600 Andre 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct.

Kilde: Thøgersen 2006

Kultur, idræt og fritid Social og sundhed Politik, religion og miljø Lokal-samfund Arbejde / erhverv / profession Alder Jævn fordeling - Mange nye kultur-foreninger Mange nye foreninger Mange gamle og mange helt nye Meget få gamle foreninger (før 1950) Mange gamle og få nye foreninger Ekstrovert contra Primært introvert Både ekstrovert og introvert Ekstrovert Introvert Introvert Introvert Politisk engagement Lavt Middel Højt Middel Højt Løse sociale problemer I lav grad I høj grad I høj grad I lav grad I lav grad Frivillighedsgrad Høj Meget høj Meget høj Meget høj Lav Værdiers / ideologis Lille betydning Noget betydning Stor betydning Lille betydning Delvis betydning betydning Skæbneforening FORENINGS- TYPE Aktivitetsforening Interesseforening Idé-forening Lokal-forening

Frivilligheden

Andel af foreningerne, der har lønnede medarbejdere (pct.) Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion N = 1800 Arbejde Andre 0 10 20 30 40 50 60

Normeringen af frivillige: Antal medlemmer pr. frivillig (gnmst.) Alle Kunst og kultur Idræt Foreninger på Fyn Fritid og hobby Skole / undervisning Sundhed Social indsats Miljø, natur Bolig og lokalsamfund Politik m v. Internationalt Religion Arbejde Andre N = 1590 P <.001 0 10 20 30 40 50 60

Hvor vanskeligt er det for foreningerne at få frivillige til bestyrelsen? Kunst og kultur Idræt, motion og dans Fritid og hobby Skole og undervisning Sundhed / sygdom Social hjælp Miljø og natur Bolig og lokalsamfund Politik mv. Stort problem Delvist et problem Ikke et problem Ikke relevant / ved ikke Internationale akt. Religion N = 1715 Arbejde og erhverv Andre 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet Kunst og kultur Idræt, motion og dans Fritid og hobby Skole / undervisning Sundhed / sygdom Social indsats Miljø, natur mv. Bolig og lokalsam fund Politik m v. Internationale akt. Religion N = 1660 P <.001 Arbejde Andre 0% 20% 40% 60% 80% 100%

Foreningernes problemer?

Foreningernes største problemer For få af medlemmerne møder op på generalforsamlingen og andre møder Det er svært at få frivillige til bestyrelsen Foreningen har svært ved at få nye medlemmer Det er svært at få frivillige til andre opgaver Den offentlige støtte til foreningen er for lille Foreningen har svært ved at skaffe penge fra private fonde, virksomheder mv. Medierne heskæftiger sig ikke med foreningens aktiviteter Foreningen har svært ved at skaffe de nødvendige indtægter til aktiviteterne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Et stort problem Delvist et problem Ikke et problem Ikke relevant / ved ikke

Foreningernes mindste problemer Der er for mange regler fra det offentlige, som gør det besværligt at være forening Foreningen har lille politisk bevågenhed Foreningen har svært ved at få lokaler og faciliteter til dens aktiviteter Der er for få aktiviteter i foreningen Der er for få aktiviteter i foreningen Det offentlige stiller i stigende grad krav om, hvad foreningen skal beskæftige sig med Kommunale tilbud er en konkurrent for foreningen Kommunale tilbud er en konkurrent for foreningen Der er for få aktiviteter i foreningen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Et stort problem Delvist et problem Ikke et problem Ikke relevant / ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Foreningernes indtægter Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Egen-indtægter Social hjælp Miljø, natur Bolig, lokalsamfund Gaver, sponsorer, private Offentlige Politik International N = 1308 Religion Arbejde

Fire former for engagement

Forskellige former for engagement Medlemsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

Konsensus- eller konfliktorienteret 1 2 Konfliktorienteret Konsensus- orienteret Foreningen er i opposition til dominerende holdninger i samfundet Foreningen er i overensstemmelse med gængse holdninger i samfundet Det er meget vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer Det er ikke vigtigt for os at overbevise andre om vores ideer

Medlems- eller samfundsorienteret 1 Medlems-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er kun for medlemmerne Samfunds-orienteret De fleste aktiviteter i foreningen er åbne for alle interesserede. 2 Foreningen er først og fremmest en forening for folk, der interesserer sig for de særlige aktiviteter, som foreningen beskæftiger sig med Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)

4 INTERESSEFORENING IDÉBESTEMTE FORENING Konflikt versus konsensusorienteret 3,5 3 2,5 2 Arbejde Idræt Fritid Politik mv. Miljø Sundhed ALLE FORENINGER Sociale Kultur Religion ALLE LANDSORGANISATIONER Internationale aktiviteter Skole og undervisning Bolig og lokalsamfund 1,5 AKTIVITETSFORENING LOKALFORENING 1,5 2 2,5 3 3,5 Medlems- versus samfundsorienteret

Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Har foreningen / organisationen engageret sig i offentlige og politiske spørgsmål? (pct.) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Landsorganisationer Lokalforeninger Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre 0 20 40 60 80 100

Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Har foreningen / organisationen tilknytning til og/eller bygger arbejdet på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats N = 1530 Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion Arbejde Andre 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct.

Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Det geografiske område for foreningens virksomhed Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalt Hele kommunen Større område Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1761 P <.001 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lokalt = Landsby, boligkvarter eller skoledistrikt

Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Alle Foreninger på Fyn Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre 0% 20% 40% 60% 80% 100% N = 1609 P <.001

Forskellige former for engagement Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET - Mødes om at gøre noget sammen - stærke bånd indadtil - stærke bånd udadtil Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme) (Social kapital)

Kultur og fritidsaktivitet Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1877 0 20 40 60 80 100 P <.001

Social indsats 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre 1) -Social støtte og omsorg - Velgørenhed / forsorg - Udsatte grupper -Selvhjælp - Besøgstjeneste - Støtte til sociale institutioner N = 1877 0 10 20 30 40 50 60 P <.001

Sundhed og sygdom 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig 1) - Handicap - Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse - Misbrug af forskellig slags Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = 1877 0 5 10 15 20 25 30 35 P <.001

Forandring af den frivillige sektor? Samfundsorienteret Konfliktorienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Sammenfatning De frivillige foreninger contra de professionelle selvejende institutioner Flere typer af foreninger Interesseforeningen Idébaserede forening Lokalforeningen Aktivitetsforeningen Vækst i den frivillige organisering Mange nye foreninger og selvejende institutioner Voksende antal medlemmer Ændringer i sektoren (?) Mindre lokalt, mindre ideologisk og mindre samfundsorienteret Mere aktivitets- og interesseorienteret og mere medlemsorienteret Tilfredse foreninger med få (store) problemer For store eller forkerte politiske forventninger til sektoren?

FORENINGERNE Stor selvfinansieringsgrad SELVEJENDE INSTITUTIONER Høj grad af afhængighed af offentlig støtte Lille offentlig regulering Stor offentlig regulering Arbejdet er overvejende frivilligt Arbejdet er overvejende lønnet Hovedparten af foreningerne er værdibaserede Hovedparten af de selvejende institutioner er ikke værdibaserede Beskæftiger sig med aktiviteter, opgaver og mål, som det offentlige typisk ikke beskæftiger sig med Beskæftiger sig med aktiviteter og opgaver, som typisk også varetages af det offentlige

Sammenfatning 1. De frivillige foreninger contra de professionelle selvejende institutioner 2. Flere typer af foreninger Interesseforeningen Idébaserede forening Lokalforeningen Aktivitetsforeningen 3. Vækst i den frivillige organisering Mange nye foreninger og selvejende institutioner Voksende antal medlemmer 4. Ændringer i sektoren (?) Mindre lokalt, mindre ideologisk og mindre samfundsorienteret Mere aktivitets- og interesseorienteret og mere medlemsorienteret 5. Tilfredse foreninger med få (store) problemer 6. For store eller forkerte politiske forventninger til sektoren?