SjællandSeminar - Partnerskaber inden for den sociale økonomi i Region Sjælland 1. Baggrund SjællandSeminaret 14. april 2010 tog det første målrettede skridt til at samle offentlige og private aktører i Region Sjælland, med henblik på at sikre fremtidig socialøkonomisk værdiskabelse og social innovation gennem tværsektorielle partnerskaber. Bag seminaret stod Væksthus Sjælland og Vækstforum Sjælland i samarbejde med en række centrale aktører; CSE (RUC), Dansk Erhverv og Center for Socialøkonomi. SjællandSeminaret førte til en række konkrete anbefalinger til det videre arbejde. I det nedenstående gives en opsamling på dagens pointer og de idéer til fremadrettede tiltag der bragtes på banen. 2. Hovedpointer fra seminaret På SjællandsSeminaret deltog en bred aktørkreds fra erhvervsliv, kommuner, Region Sjælland, offentlige institutioner, videninstitutioner og sociale iværksættere. Oplægsholderne repræsenterede hver deres vinkel på den socialøkonomiske virksomhedsform og muligheden for at skabe værdi både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Boks 1: Fem hurtige pointer Virksomheden: Bliv kunde hos socialøkonomiske virksomheder Matchmakeren: Partnerskaber er nøglen til at identificere problemet og få de rette kompetencer i spil i løsningen Den sociale iværksætter: Det offentlige skal blive bedre til at anvende socialøkonomiske virksomheder som leverandører Den etablerede socialøkonomiske virksomhed: Det demokratiske udgangspunkt og forpligtende fællesskaber giver bæredygtighed Rammesætteren: Rammerne for CSR skal kunne dække både socialøkonomiske virksomheder og almindelige erhvervsvirksomheder A. Erhvervsvirksomheden BRFkredit arbejder aktivt og strategisk med CSR, og HR-direktør Lars Hilberg fortalte om deres samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder Muhabet, hvor BRFkredit fungerer som mentor, og Sandtoften, der varetager rengøringsopgaven i BRFkredit. I Muhabet har man gennem sit mentorskab været med til at lave forretningsplan, udvikle produkter og sikre økonomi, mens man gennem samarbejdet med Sandtoften har sikret beskæftigelse til en række udviklingshæmmede, som inddrages aktivt som en del af arbejdspladsen. Erhvervsvirksomheders udbytte af at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder er adskillige. Internt synliggør det: Det menneskelige ansigt At vi tager vores værdier alvorligt
En social og rummelig arbejdsplads Økonomi og humanisme går hånd i hånd Medarbejdere bliver engagerede i social ansvarlighed Corporate Social Innovation Side 2/6 Eksternt giver det: Kunderelationer og nye muligheder Positiv eksponering for BRFkredit/virksomheden Corporate Social Innovation For erhvervslivet ligger udfordringen i arbejdet med socialøkonomiske virksomheder i at sikre, at samarbejdet handler om rådgivning, sparring og coaching frem for egentlige ydelser. Boks 2: Gode råd Erhvervslivet har klare fordele af partnerskabet Stil krav til dine leverandører om socialt ansvar. Indkøbspolitik kan være en genvej til socialt ansvar. Køb selv produkter hos socialøkonomiske virksomheder De offentlige virksomheder skal være med fremme også som kunder B. Rådgiveren og matchmakeren Center for Socialøkonomi yder bl.a. rådgivning til sociale iværksættere og laver strategier for kommuner og regioner i.f.t., hvordan man lokalt og regionalt udnytter det socialøkonomiske potentiale. Chefkonsulent Trine Schaldemose gav et overblik over den socialøkonomiske virksomhedsform og tendenser i tiden. Boks 3: Eksempler på socialøkonomiske virksomheder Proremus: Grafisk virksomhed, der sælger hjemmesider, grafisk design, foto, HR mv. og ansætter psykisk sårbare Allehånde Køkken: Cateringfirma, der leverer frokostordninger, catering til møder og konferencer m.v. og uddanner døve inden for den gastronomiske verden Grantoftegaard: Økologisk landbrug, der sælger økologiske landbrugsvarer, har traktørsted, hestevognskørsel mv. og uddanner unge i fx specialpædagogiske tilbud Baisikeli: Cykelfirma, der indsamler brugte cykler og lejer dem ud til turister og virksomheder, hvorefter de sendes til Afrika og ombygges til ambulancecykler mv. og som laver billige transportløsninger til fattige Logik & Co.: Byggefirma, der sælger byggeløsninger og har fokus på bæredygtigt byggeri Socialøkonomiske virksomheder kan opdeles i: 1) De etablerede; fx de selvejende institutioner, daghøjskoler og NGO ere, der i dag begynder at definere sig som socialøkonomiske virksomheder. 2) Iværksætterne; der typisk er meget stærke på deres faglige felt, men som mangler indsigt i, hvordan man driver en virksomhed. Der ses vækst blandt socialøkonomiske virksomheder. I en undersøgelse, lavet af Center for Socialøkonomi i efteråret 2009, tilkendegav 88 % af de socialøkonomiske virksomheder, at de forventer øget omsætning i 2010, mens 82 % angav det som en
markedsstrategisk og forretningsmæssig fordel at være en socialøkonomisk virksomhed. Side 3/6 Partnerskaber er centrale i arbejdet i socialøkonomiske virksomheder, der ofte tager deres afsæt i et lokalområde. Det lokale samarbejde har den fordel, at det kan tage udgangspunkt i et fælles problem og behovet for en løsning. Ved at sætte fokus på de kompetencer og ressourcer, der er i lokalområdet, finder man en løsning og skaber vækst. Boks 4. Motivationsfaktorer hos de forskellige sektorer Erhvervsliv: CSR-strategi, produktudvikling, nye markeder og netværk, PR og branding. Eksempel: Et arkitektfirma på Vesterbro i København arbejder strategisk med CSR ved at lægge deres frivillige arbejdskraft i en socialøkonomisk virksomhed frem for at anvende den samme tid på at afgive tilbud. Dette har givet firmaet en stor synlighed omkring den type løsninger, de her leverer, og dermed flere kunder. Civilsamfund: Differentieret finansiering, autonomi, strategisk planlægning, nye netværk og kompetencer. Eksempel: En frivillig paraplyorganisation i Århus har købt en socialøkonomisk virksomhed for at skabe arbejdspladser til den målgruppe, de arbejder med, og sikre et styrket finansieringsgrundlag for foreningens arbejde. Offentlig sektor: Beskæftigelse til udsatte ledige, innovation og nye velfærdsløsninger, vækst. Eksempel: En sjællandsk kommune er gået aktivt ind i et partnerskab med en socialøkonomisk virksomhed for at sikre tilbud til en gruppe borgere, kommunen ikke selv kunne skabe den rette løsning for. En klar tendens er, at de aktører, der har ansvar for rammerne, begynder at arbejde med socialøkonomi. Center for Socialøkonomi arbejder med en lang række kommuner, der aktivt kortlægger det lokale potentiale og ikke mindst udarbejder og implementerer strategier for, hvordan man lokalt kan skabe grobund for et endnu større vækstpotentiale. Boks 5: Eksempel Stevns Kommune har igennem projektet Stevns i Vækstgear sat spot på den socialøkonomiske virksomhedsform og har i samarbejde med Center for Socialøkonomi lavet kortlægning af eksisterende og potentielle socialøkonomiske virksomheder på Stevns, og man er i fuld gang med at etablere nye virksomheder med særligt fokus på lokalsamfundsudvikling. C. Iværksætteren Props & Pearls er en butik, der sælger lingeri og hjælpemidler til kræftramte kvinder, og en sundhedslounge, der afholder temaaftner mv. og rådgiver kvinder. Med udgangspunkt i sundhedsloungen laves derudover en række projekter af konkret eller forskningsmæssig karakter, fx en hjemmeside om bivirkninger. Afsættet for etablering af virksomheden var en rejse til bandagister i Europa, den daværende udviklingschef i
Coloplast Birgitte Bath deltog i. Her konstaterede hun, at hjælpemidler til kvinder blev solgt ved siden af rollatorer, støttestrømper og benproteser, hvilket hun oplevede som uværdigt. Derfor startede hun Props & Pearls sammen med Rosemarie Wedell- Wedellsborg. Side 4/6 Markedsføring er helt centralt for socialøkonomiske virksomheder for at sikre klarhed over, hvad man står for. Derudover opleves et behov for et holdningsskifte hos kommunerne i forhold til at anvende socialøkonomiske virksomheder som leverandører og ved licitationer. Boks 6: Behov hos den sociale iværksætter Øget kendskab til virksomhedsformen Øget adgang til kapital Større offentligt fokus på socialøkonomiske virksomheder som leverandører D. Den etablerede socialøkonomiske virksomhed Gerlev Idrætshøjskole tilbyder lange og korte kurser og uddannelse inden for idræt. Forstander Finn Berggren fortalte, om en ny bevidst om også den socialøkonomiske ramme, man indgår i. Gerlev Idrætshøjskole arbejder efter et socialt, sundhedsmæssigt og miljømæssigt formål. Idrætshøjskolen arbejder med socialøkonomien ud fra fire aspekter: 1. Som rollemodel; Gerlev Idrætshøjskole beskæftiger udsatte ledige og uddanner udsatte borgere 2. Via undervisning og uddannelse; Gerlev Idrætshøjskole arbejder med det forpligtende fællesskab, demokratisk dannelse og uddanner fremtidens frivillige ledere 3. Via projekter; Gerlev Idrætshøjskole arbejder med projekter, eksempelvis centreret om integration og værnepligtiges sundhed 4. Via partnerskaber (nationalt og internationalt); Gerlev Idrætshøjskole er i partnerskab med bl.a. Nationalt Udviklingscenter mod overvægt, Sundhedsstyrelsen og HEPA Europe Boks 7: Behov hos den etablerede socialøkonomiske virksomhed Øget kendskab til virksomhedsformen Større fokus på salg af ydelser E. Rammerne Tonni Kragh, Udviklingschef i Regional Udvikling i Region Sjælland, skitserede i sit oplæg det arbejde der allerede i dag foretages med afsæt i CSR-drevet innovation og vækst samt en omfattende regional indsats for sundhedsinnovation. Region Sjælland er aktiv i igangsættelsen af initiativer der kan møde de fælles udfordringer der knytter sig til stigende krav om bedre service og bedre produkter, i en ramme af begrænsede ressourcer. Der arbejdes i regionen indirekte med socialøkonomi i kraft af rollen som ansvarlig for den regionale udvikling og direkte i forhold til virksomhedsområdet inden for sundhed og sygehuse. Vækstforum er rammeskabende for den regionale erhvervsudvikling. Man har et ønske om at arbejde med CSR i en aktiv inddragelse af erhvervsvirksomheder.
Boks 8: Et godt råd Søg ind på Vækstforums puljemidler Side 5/6 3. Anbefalinger til det videre arbejde Der er et stort potentiale i et videre arbejde med og fokus på CSR og socialøkonomiske virksomheder i Region Sjælland. Tendensen er den samme på landsplan, og flere undersøgelser af de socialøkonomiske potentiale peger på, at der eksisterer centrale muligheder ved en understøttelse af det socialøkonomiske vækstgrundlag. Der var på seminaret særligt fokus på partnerskaber, og hvordan disse kan bidrage positivt med kompetencer i en fælles indsats. Partnerskaber er et stærkt redskab til at skabe bæredygtighed og udvikling i en lokal indsats. Et fokus på partnerskaber kan endvidere understøttet offentlig-privat innovation (OPI) og samarbejde bredt i regionen. Boks 9: Identificerede behov på SjællandSeminaret Behov for konkret rådgivning til sociale iværksættere Behov for øget forretningsforståelse og viden om markedsføring blandt de socialøkonomiske virksomheder Behov for udvikling og styrkelse af partnerskaber og tværgående samarbejder Behov for at sikre viden i bankerne om sociale iværksættere Behov for at sikre viden i offentligt regi om muligheden ved at anvende socialøkonomiske virksomheder som leverandører Behov for at sikre viden om socialøkonomiske virksomheder blandt erhvervsvirksomheder Behov for at få fortalt den gode historie Konkrete indspil og ideer Det fremtidige arbejde med socialøkonomiske virksomheder kan med fordel bygge videre på regionens initiativer, vedrørende CSR-drevet innovation i små og mellemstore virksomheder, samt initiativer vedrørende sundhedsinnovation. Det anbefales at rådgivning og finansiel støtte rettes mod strategisk og systematisk forretningsudvikling, som tager udgangspunkt i CSR interesserede SMV er og socialøkonomiske virksomheders behov. Efter devisen: Lidt CSR er første skridt mod mere CSR social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed et skridt af gangen. Derudover anbefales det at det videre arbejde ikke bliver generisk, men specificeret og målrettet efter eksempelvis branche, værdikæde, virksomhedsstørrelse etc. Boks 10: Anbefalinger til det videre arbejde Igangsættelse af strategiproces Der kan tages afsæt i en kortlægning af de behov, der er i regionen for at kunne skabe mere vækst blandt socialøkonomiske virksomheder og CSR interesserede SMV er Dernæst kan der udarbejdes en strategi og handlingsplan for, hvordan socialøkonomisk virksomhed får optimale vilkår i Region Sjælland, samt hvordan der skabes et solidt rådgivningsnetværk omkring dem Der kan udvikles et program for CSR i SMV er og socialøkonomiske
virksomheder, der klæder dem på til at udnytte konkurrencefordelene på strategisk niveau, kommunikativt, innovationsmæssigt, rekrutteringsmæssigt etc. Konkrete aktiviteter Styrket rådgivning til social iværksættere regionalt Styrket rådgivning til SMV ere der ønsker at etablere et samarbejde/partnerskab Der er allerede identificeret behov for en oplysningskampagne eller et arrangement for banker i regionen om den socialøkonomiske virksomhedsform, sociale iværksættere, og hvorfor man også kan udlåne til sociale iværksættere Der kan gennemføres målrettede CSR temaworkshops for CSR interesserede SMV'er og socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis CSR/SØV og forretningsforståelse workshop, CSR/SØV kommunikation workshop CSR/SØV værdikæde workshop etc. Fortæl den gode historie i medier, ved konferencer mv. Side 6/6