Nyborg Kommune Svendborg Kommune Odense Kommune Evaluering af Havørred Fyn 1998-2007 Bilagsrapport WP1 Interessenternes tilfredshed med Havørred Fyn Saabye, Stendrup & Partners/2008 1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning... 3 1. Baggrund og formål... 6 2. Undersøgelsesmetode og respondenter... 7 4. Undersøgelsens resultater... 9 4.1 Kendskab og holdning... 9 4.2 Opfattelser af naturgenopretning...10 4.3 Opfattelser af produktudvikling og salg...12 4.4 Opfattelser af markedsføring...14 4.5 Opfattelser af organiseringen...17 4.6 Opfattelser af dokumentation, fastholdelse og afkast...21 Bilag...23 Noter...27 Saabye, Stendrup & Partners/2008 2
Sammenfatning På baggrund af samtalerne med de 52 respondenter kan man drage følgende positive konklusioner Kendskabsgraden til projektet er høj. Loyaliteten i forhold til sagen og troen på den er stor. Det gælder både for naturgenopretningen og turismen. Tilliden til effekten både økonomisk og praktisk af det arbejde der er gjort fra 1997 til 2007 er stadig høj. Opfindsomheden på projektets vegne og fremtid er imponerende engageret fra alle typer interessenter. Alt i alt tegner evalueringen et billede af et samarbejde, samtlige interessenter med rette kan være stolte af. Der er ikke mange andre steder i Danmark måske heller ikke i verden man har set et projekt, der er født som et miljø-bæredygtigheds-forsøg, få så stort et kommercielt afkast. Og det endda uden at der hidtil er gået på kompromis med den ellers sårbare del af økosystemet, projektet lever af. Alle kan med god grund se hinanden i øjnene og ønske tillykke. Noget tyder desuden på, at det er tiltrængt; dels at interessenterne ser hinanden i øjnene og dels at man husker at lykønske hinanden. Nedenfor opsamles konklusioner og deraf følgende anbefalinger indenfor de punkter, der især påkalder sig opmærksomhed: Organisering, Markedsføring og Salg, Produktudvikling, Kompetenceudvikling og Dokumentation. Organisering Det må anses for afgørende, at organiseringen af projektet fremover får større transparens: Det skal være tydeligt for samtlige interessenter, hvem der er ansvarlig for hvad. I øjeblikket er billedet for diffust hvad laver styregruppen? Hvem er sekretariatet og hvilke beføjelser har de? Hvad skal Syddansk Turisme? De kontrakter man indgår, skal være tydelige og det skal være klart, præcis hvem der er ansvarlig helt ned på personniveau. Hvad skal leveres? Hvornår? Og af hvem? Nok siger man, at man kan kende sin egen uundværlighed i en organisation ved at se på størrelsen af hullet der kommer, når man stikker fingeren ned i et glas vand og trækker den op igen. Denne tese kommer dog til kort, når det handler om Steffen Hinchelys person i HØF. Undersøgelsen viser at meget formodentlig for meget står og falder med ham. Anbefalingen må derfor være, at HØF også i fremtiden skal bygges op rundt om og ved siden af Steffen Hinchely, men han og organisationen allerede nu må begynde at tænke i at sikre arvefølgen, hvis ikke organisationen skal være for sårbar i fremtiden. Det må anses for væsentligt at projektet understøttes rent administrativt. HØF giver en ikke ubetydelig merværdi til samtlige interessenter, men lider samtidig under at være en opgave blandt mange andre opgaver for de ansvarlige. Hjælp til daglige administrative funktioner bør derfor overvejes, så der skabes det fornødne rum til at flytte HØF fra drift til udvikling (af produkter, faciliteter, kompetencer og markedsføring) i styregruppen, sekretariatet og hos marketingskoordinatoren. I hvert fald skal der som minimum kommunikeres mere klart hvad interessenterne får for deres penge, så de ikke står med den opfattelse, at alle midlerne går til administration. Saabye, Stendrup & Partners/2008 3
Markedsføring og salg Der ligger et stort uudnyttet potentiale i CRM (styring af kunderelationer) - i dialog og loyalitetsmarkedsføring som bare venter på at blive løftet. Problemet med disse initiativer er, at de er ressource- og tidskrævende og en proces, der i princippet aldrig ender. Omvendt er det også netop denne type aktiviteter, der må skulle til, for at fastholde de eksisterende besøgende. Alternativt vil de over tid vil lade strømmen føre dem andre steder hen. Der bør arbejdes målrettet på at skabe og fastholde flere ambassadører. Dette gøres så langtfra alene med magasiner og videoer, uanset hvor gode de ellers måtte være. Hjemmesiden www.seatrout.dk (som er den eneste hjemmeside folk udenfor styregruppen kender til) skal have en ansigtsløftning især på indholdssiden. Der må fastsættes tidsrammer for udviklingen og de skal fortrinsvis være korte. Det er kritisabelt, at et så udbredt medie som nettet ikke udnyttes bedre. Der skal være dialog, blogs, og siden skal bedre udnytte web 2.0 potentialet med lyd, billeder og brugergenereret indhold. Der kan overvejes bookingfaciliteter. Respondenterne efterlyser en relancering af HØF, og noget tyder på, at det er ved at være på tide at projektet går ind i en ny markedsføringsfase. Nyhedsværdi-tiden er overskredet og lystfiskermarkedet er stort, globalt og frem for alt omvandrende. Markedsføringen skal sprede sig sprogligt og geografisk og der skal laves nye visioner for profileringen. Der skal kommunikeres en klarere fordeling af arbejdsbyrderne ud til erhvervet. Det offentlige og de private skal tydeligere kende hinandens forpligtelser og ansvarsfordelinger. Det kan i samme åndedrag ikke anbefales, at det offentlige fremover overlader samtlige salgs- og markedsføringsforpligtelser til erhvervet, da brandet HØF er så stort og sammensat, at det må plejes fra centralt hold for ikke at blive for diffust for målgrupperne eller give skævvridning indadtil mellem projektejerne. Brandet skal kommunikeres klart til alle interessenter (fynboer, politikere, erhverv, lystfiskerorganisationer mfl.) og fisketurister, og den opgave kan erhvervet ikke varetage alene, især ikke kommunikationen overfor politiske interessenter. Produktudvikling Det er vigtigt, at der bliver ryddet op i overdragelsesarbejdet mellem amt og kommune. Herunder at skiltning, parkeringsforhold mv. kommer på plads indenfor en overskuelig periode. Der må initieres et styret samarbejde mellem erhvervet og HØF om udvikling af produktpakker, der tilgodeser samtlige projektejere og som også forstår at inddrage nye målgrupper. En lystfisker kan tænkes at være i familie med f.eks. cykelturister, fritids-ornitologer, soldyrkere og kulturforbrugere. Der skal tænkes i mere differentierede salgspakker, hvor fiskeriet løfter tiltrækningen til også andre ferieformer, frem for, som nu, primært at ville sit eget. Med til produktudviklingen hører også den efterlyste nye strategi for HØF. Det må anbefales at der tages skarpere stilling til, hvem det er, man gerne ser ved sine kyster: Er det den velhavende elitære sports- og fritidsfiskerelite, der har kendskab til og respekt for naturen, eller vil man brede feltet ud, så flere står og fisker. Og måske fanger forkerte eller for små fisk. Det er nødvendigt med konsekvensberegninger, også af bæredygtighedsaspektet. Behøver man fortsat sætte fisk ud når åer og vandløb er færdigrestaurerede eller vil der i så fald mangle fisk til lystfiskerne? Svaret på disse spørgsmål er væsentlige for at kunne lægge en strategi for relanceringen af HØF, således at brandet tydeligt kan kommunikere om man fisker i vande, der har økologi og bæredygtighed som sit endemål, eller man fisker i vande, hvor der er gevinst hver gang. Begge dele har deres berettigelse, men kan muligvis ikke troværdigt formidles samtidig Saabye, Stendrup & Partners/2008 4
Endelig peger undersøgelsen på, at lokalbefolkningen bedre skal inddrages, således at de frem for at vende turisterne ryggen, forstår at de gavner dem. Flere events, der skaber opmærksomhed og inddrager det lokale næringsliv, kunne være interessante. Kompetenceudvikling Der tegner sig et billede af, at bl.a. overnatningsvirksomhederne ikke har samme opmærksomhed på HØF som de øvrige interessenter. Og det er et problem, at de virksomheder, som skal drage nytte af projektet, tilsyneladende ikke er fokuserede på det indtjeningspotentiale fisketurismen giver. Derfor er det rimeligt at antage, at der ligger et oplysningsarbejde, som ikke i øjeblikket ikke bliver gjort. Det er næppe blot et internt markedsføringsmæssigt problem, men mere en kompetencemanko hos de folk, som skal tage imod og servicere fiskefolket. Af samme grund vil det formodentlig være hensigtsmæssigt at udvikle efteruddannelsestilbud der retter sig mod de servicemedarbejdere, der står ansigt til ansigt med fiskerne. De skal have viden nok indenfor dette ret specialiserede område, så de dækkende kan vejlede, henvise og fastholde gæsterne. Samarbejdet med forskningen sker tilsyneladende primært indenfor de miljømæssige sider af HØF. Det kunne være gavnligt, om man også på sigt inddrog de dele af forskningen som beskæftiger sig med markedsføring, branding og fisketurisme, for at sikre at udviklingen af projektet får tilført den nyeste viden. I samme forbindelse vil vi anbefale, at HØF begynder at tilbyde sig til hovedopgave og specialeskrivende på f.eks. cand.merc og cand.negotstudiet, samt at der knyttes kontakter også til forskellige erhvervsakademiuddannelser som f.eks. serviceøkonom og markedsføringsøkonom. Ad denne kanal vil der så at sige helt gratis blive tilført området de kompetencer og ressourcer, som området i nogen grad mangler i dag ude i turisterhvervet. Dokumentation HØF spreder sig over en række meget forskellige interessenter - lige fra de lokale sommerhusudlejere til Borgmesterforum. Den aktie, de hver især har tegnet, har præcis den værdi, som de selv har lyst til at tillægge den, og om den er noget værd eller ej beror alene på mavefornemmelser hos de adspurgte. Heldigvis er langt de fleste mavefornemmelser gode, men det må siges at være ret uheldigt, at værdien baserer sig på myter, antagelser og følelser, og ikke på fakta. Dokumentationen især af RoI (Retur on Investment) har hidtil ikke været god nok. Skal projektet fortsat have et samlet Borgmesterforums støtte, skal der tal på bordet, som bl.a. dokumenterer at der kommer mere ind pr. borger end de 4 kr. der gives ud. Det er forståeligt nok svært at sige præcis, fra hvilket markedsføringstiltag turisterne kommer; om det er annoncen, mundtil-øre, banneret eller magasinet HavørredFyn, der i sidste ende udløser turen til Fyn. En diskret monitorering evt. i form af spørgeskemaer vil nok være hensigtsmæssigt at have ude på destinationerne. Netop fordi dette projekt understøttes af så mange forskellige interessenter, bliver der nødt til at være opfølgning på og synlighed for, om det er en investering som rent faktisk betaler sig. Alternativt vil HØF, alene fordi det ikke længere har samme nyhedsværdi og fordi der hele tiden skal innoveres på nye turismetiltag i kommunerne, få svært ved over tid at få både erhvervet og de offentlige interessenter til at vise samme interesse (eller lidenskab) som man finder i de her år, hvor projektet fejrer sig selv ved overhovedet at være lykkedes. Når det bliver hverdag, skal man vide, at man også tjener på det. Denne monitorering må HØF naturligvis forestå, netop fordi de er ansvarlige for at brandet HØF ikke sejrer sig selv ihjel, men fortsætter med at være den indtjeningskilde, de fleste tror på det er, men ingen ved noget om præcist. Saabye, Stendrup & Partners/2008 5
1. Baggrund og formål Havørred Fyn er et projekt initieret af Fyns Amt, som blev søsat i 1989 med tre indsatsområder, som omdrejningspunkter: 1. Udvikling af rekreative værdier for lokalbefolkningen og turister i et samarbejde mellem kommuner, lystfiskerorganisationer, overnatningsvirksomheder, forhandlere af fiskegrej m.fl. 2. Vandløbsgenopretning og vedligeholdelse. 3. Fiskeopdræt til at sikre en stamme af havørreder i de fynske vandløb og langs de fynske kyster. I 1998 blev projektet evalueret af Odense Universitet, nu Syddansk Universitet, hvilket fremgår af rapporten Evaluering af Havørredeldorado Fyns Amt. 1990-1998 i. Havørred Fyn har siden 2007 befundet sig i en ny situation, fordi Fyns Amt er nedlagt og projektet er overdraget til de 10 nye kommuner på Fyn, hvor Odense Kommune står for koordination og centralt sekretariat. Det har også betydning for Havørred Fyn, at det regionale turismeudviklingsselskab FynTour er nedlagt i 2008 og at FynTours aktiviteter, bl.a. Havørred Fyn, er overdraget til det nye selskab Syddansk Turisme. FynTour har siden 1992 stået for den praktiske markedsføring og udvikling af lystfiskervenlige faciliteter i samarbejde med de fynske kommuner, turismevirksomheder, fiskegrejsforhandlere, sportsfiskerne m.fl. på vegne af Havørred Fyn. Den kommunale styregruppe for Havørred Fyn ønsker derfor gennemført en evaluering af projektet for perioden 1998-2007, fordi der er gået knap 10 år og tillige sket en udvikling med projektet siden den sidste evaluering. Evalueringen skal ses som et 10.000 km s produkteftersyn og skal: Fokusere på den del af projektet, som arbejder med udvikling af lystfiskerturismen. Vurdere på de gennemførte aktiviteter i den forgangne periode. Komme med forslag og anbefalinger for fremadrettede aktiviteter og arbejdsopgaver. Denne rapport er en ud af 4 bilagsrapporter, som danner det dokumentariske grundlag for den samlede afrapportering, som vil blive udarbejdet i juni 2008. Formålet med nærværende bilagsrapport er at afrapportere en interviewundersøgelse, som fokuserer på følgende emner: o o o o o Kendskab og generel holdning til Havørred Fyn Vurdering af Havørred Fyns dokumentation, organisering og interne kommunikation Vurdering af Havørred Fyns indsats på produkt- og facilitetsudvikling Vurdering af Havørred Fyns markedsføring, salg og kommunikation eksternt Kendskab til Havørred Fyns indsats på naturpleje og ørredudsætninger I en anden bilagsrapport opgøres lystfiskerturisternes samlede omsætning på Fyn. I den tredje bilagsrapport afdækkes turisternes tilfredshed og vurdering af Havørred Fyn, og i den fjerde rapport fremgår resultatet af en inspirationsworkshop der blev afviklet den 22. maj 2008. Saabye, Stendrup & Partners/2008 6
2. Undersøgelsesmetode og respondenter Saabye Stendrup og Partners har stået for rekruttering, gennemførelse og moderation af interessentanalysen, der er gennemført som en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 52 respondenter i april og maj 2008. I udgangspunktet var der aftalt 30 interviews, men konsulentfirmaet vurderede under processen, at antallet måtte øges for at få tilstrækkelig nuancering på alle elementer i undersøgelsen, og har følgelig gennemført de sidste interviews for egen risiko. Følgende interessenter indgår i undersøgelsen: o Politikere Borgmesterforum o Embedsmænd Til embedsmænd hører Styregruppen og HØF-Sekretariatet. o Erhvervslivets interessenter Til erhvervslivets interessenter hører virksomheder, der lever helt eller delvist af indtægter der kommer fra HØF. o Formidlere/Ambassadører Til formidlere og ambassadører hører organisationer og virksomheder, der formidler om eller har som opgave også at henvise til havørredfiskeri på Fyn. o Øvrige Endelig er Danmarks Sportsfiskerforbund blevet spurgt sammen med enkelte fagfolk, som er kendetegnet ved at have fulgt projektet fra tilblivelsen til nu, samt en enkelt virksomhed der er involveret som underleverandør klækkeriet Elseminde. 1 Respondenterne er identificeret i samarbejde med Havørred Fyn sekretariatet og FynTour/Syddansk Turisme. De udvalgte er først kontaktet telefonisk af konsulentfirmaet med henblik på aftale af interviewtidspunkt og efterfølgende er interviewet gennemført på det aftalte tidspunkt. Borgmestrene er interviewet ansigt til ansigt, på nær en enkelt, som blev interviewet telefonisk. Den kommunale sekretariatsleder er ligesom marketingkoordinatoren og direktøren fra FynTour/Syddansk Turisme interviewet direkte, mens de øvrige respondenter er interviewet telefonisk. Generelt har folk været positive overfor at deltage og intervieweren er blevet modtaget godt og venligt, når der er ringet for at få et interview. Langt de fleste har ønsket at deltage i evalueringen og vil gerne afsætte tid til interviewet. Der er dog enkelte der ikke har ønsket at deltage. Langt de fleste af respondenterne synes det er en rigtig god idé med en evaluering nu. Det har været svært at holde interviewet på 10-15 minutter, da mange kom med uddybende svar. Specielt overnatningssektoren har sagt; Det er begrænset hvad jeg ved, men jeg vil gerne deltage. Enkelte personer og virksomheder har været meget svære at få fat i, bl.a. er det 1 Som analysen vil pege på, er der nogen uklarhed om hvorvidt FynTour/Syddansk Turismes er underleverandør eller projekt(med)ejer. Saabye, Stendrup & Partners/2008 7
ikke lykkedes at inddrage campingpladser fra Langeland, trods gentagne henvendelser. Det til trods har det været en konstruktiv interviewundersøgelse, som har haft fat i rigtigt mange mennesker med interesser i Havørred Fyn, se illustrationen. Kommunal Styregruppe og Sekretariat 10 respondenter Borgmesterforum 10 respondenter POLITIKERE FynTour/Syddansk Turisme 2 respondenter Klækkeri 1 respondent ØVRIGE EMBEDSMÆND UNDERLEVERANDØR Turistbureauer 4 respondenter FORMIDLER/AMBASSADØR Vandpleje Miljøforum 2 respondenter FAGFOLK Fiskeguider 3 respondenter ERHVERVSLIV HØF Interessenter/ Respondenter Sportsfiskere 2 respondenter ØVRIGE Fiskejournalister 4 respondenter FORMIDLER/ AMBASSADØR Feriehuse 3 respondenter ERHVERVSLIV Grejforhandlere 3 respondenter ERHVERVSLIV Camping 3 respondenter ERHVERVSLIV Bed & Breakfast 2 respondenter Hotel og feriecentre 3 respondenter ERHVERVSLIV ERHVERVSLIV Interviewene har været styret af en interviewguide, som blev udarbejdet af konsulentfirmaet i samarbejde med opdragsgiver. De fleste spørgsmål i interviewguiden beder respondenterne forholde sig til evaluere - om indsatsen har været god/mindre god, men efterlader samtidig rum til at respondenterne kan komme med forslag til Havørred Fyns fremtid. Vurderingerne går dermed på det der er sket, det der sker nu og en indsamling af forslag til løsning af de udfordringer Havørred Fyn står overfor. 2 Hvert interview har i gennemsnit varet 30 minutter og der er således gennemført mere end 25 timers samtale med interessenterne. Konsulentfirmaet vurderer derfor, at interessenternes holdninger er dækket fyldestgørende. Vi vil i denne sammenhæng gerne takke for den positive tilgang og hjælpen med at løfte opgaven. 2 Interviewguides er vedlagt i bilag 2 Saabye, Stendrup & Partners/2008 8
4. Undersøgelsens resultater 4.1 Kendskab og holdning Der findes ikke noget bedre projekt, der kan demonstrere naturgenoprettelse, erhvervsfremme og turisme Alle respondenter ved hvad Havørred Fyn (HØF) er, og karakteristisk for besvarelserne er at alle uden undtagelse er positive. Et fyrtårn, et eldorado, et havørredmekka, et forbillede, en solstrålehistorie og et fantastisk projekt lyder superlativerne, og de kommer spontant. Det er et projekt man som fynbo kan være stolt af. De fleste har et billede af at HØF hviler på 3 ben: Naturgenopretning, ørredudsætning og fisketurisme. Ikke overraskende finder man relativt stor forskel på holdningerne til, hvad projektet først og fremmest er. For erhvervslivet og formidlerne er det et turismeprojekt. For de politiske respondenter, fagfolk og underleverandører er det et miljøprojekt, der også har en kommerciel dimension. Men for de sidste er det naturen og fiskene der så at sige løfter projektet og berettiger dets eksistens. Størst forskel i nuancerne på kendskab og opfattelse finder man mellem politikere / embedsmænd og erhvervslivet. De fleste af de politiske respondenter kender historikken og redegør under dette punkt for Amtets rolle og den nuværende situation med en kommunal styregruppe og et sekretariat. Flere borgmestre nævner, at det var et af de lettere projekter at sætte flueben ved, da de efter reformen skulle tage stilling til en mængde fælles opgaver: HØF var og er ikke som sådan til diskussion. Erhvervslivet ser primært HØF som et markedsføringsprojekt for fiskeriturisme der er lykkedes godt, hvis ikke over al forventning. Nogle virksomheder mener, at de ligefrem skylder HØF deres eksistens. Havørred Fyn Magasinet, 117 fine fynske fiskepladser og andet markedsføringsmateriale roses og der er bred enighed om, at fisketurismen på Fyn har det bedre end nogensinde især takket være dette projekt. Den del af erhvervslivet, der beskæftiger sig med at skaffe tag over hovedet til fisketuristerne, er dem med det mindst nuancerede billede. De kender baggrund og idegrundlag dårligst og glæder sig over turisterne, men kan ikke lige pege på, om det er via HØF de kommer eller om det er andre initiativer der bringer fiskerne til kysterne. For formidlerne/ambassadørerne gælder det, at de både kan deres historie og er ganske godt inde i den kommercielle dimension. Ikke overraskende er fiske-journalister glade for projektet det har givet en masse godt at skrive om og ikke overraskende er turistbureauerne tilfredse med også at have denne vare på hylden. Især fordi den er unik og dermed uden nogen reel konkurrence fra de øvrige kyststrækninger i Danmark. Eller resten af verden. Mener mange af respondenterne. Saabye, Stendrup & Partners/2008 9
4.2 Opfattelser af naturgenopretning Det er jo vigtigt at vi gør det her på en måde, så naturen kan leve med os Naturgenopretningsdimensionen ses af langt de fleste respondenter også som unik. Alle, der har en holdning til ørredudsætning og restaurering af de fynske vandløb og åer, har stor sympati for denne del, og glæder sig over at tilgængeligheden til naturen bliver bedre. Både for mikroorganismer, dyr og mennesker. Der er synligt blevet flere fisk og fiskepladser, og det vurderes naturligvis som et stort gode. Vandløbene er det centrale, turisterne er sidegevinsten, siger en respondent. Og det kendetegner meget godt holdningen. Det, færrest er uenige om, er restaurering af naturen: Det er kun godt, at vandvejene får en kvalitet hvor de på sigt kan blive bæredygtige, naturlige økosystemer. Af samme grund ser en hel del respondenter, faktisk tæt på halvdelen, ørredopdrættet og udsætningen som et nødvendigt onde, som dog er omgærdet af sympati, fordi Elsesminde vurderes som en sympatisk og efterhånden meget dygtig institution. De mest fiskekyndige respondenter peger dog på, at der før har været en lidt famlende tilgang især til udsætning og det deraf følgende tab af yngel. Det ser imidlertid efterhånden ud til at man har fået mere styr på situationen. Kun få har et virkelig dybt kendskab til opdrættet, og af dem er enkelte bekymrede for nedløb af smolt og mundingsudsætning, og forstår i det hele taget ikke politikken med faste datoer for udsætning. Ifølge dem skal der være større spredning og mere fleksibilitet, hvis man skal undgå alt for mange fisk går til spilde. For hen ved halvdelen af respondenterne er der et ønske om, at denne problemstilling overlever sig selv. Der er imidlertid ingen der kan sætte dato på hvornår selvforsyningen er en realitet. Som en af de politiske respondenter siger: Det må afhænge af en faglig vurdering af, om det forsat er nødvendigt eller om naturen kan gøre arbejdet af sig selv. Ingen respondenter har en faglig dybde, der gør dem i stand til at give et bud, og ingen peger heller præcist på, hvordan og hvornår man forventer at få det. Kun at det er tiltrængt: Det med at sætte fisk ud er et nødvendigt onde, som gerne skal stoppes så snart det er muligt ( ) Lige nu er der ikke et økologisk perspektiv; det er put and take-tanken, der dominerer. Det siges af flere både på og mellem linjerne, at hensynet til naturen må være over hensynet til produktionsskolen, og enkelte nævner, at kontrakten Amtet tegnede med Elsesminde er et problem. Fordi den medfører en interessekonflikt i arbejdet med aktivt at skabe rammer for at naturlige arter af fisk og planter indfinder sig. Størst er bekymringen naturligvis hos de politiske respondenter. Erhvervslivet og de øvrige interessenter er primært optaget af, at turisterne kan finde fisk i den mængde der markedsføres (dvs. mange!), og er ikke specielt interesserede i at der bliver gamblet med mængden. Ikke før den er stor nok til selv at kunne klare sig med og imod turisterne. Saabye, Stendrup & Partners/2008 10
Respondenternes forslag til indsatsområder (uprioriteret): Find inspiration til hensigtsmæssig udsætning f.eks. som i Flensburg Fjord. Udsætning i randområder som Kertinge Nor. Det ville øge antallet af fiskevandskilometer. Beregninger på hvornår udsætning realistisk kan ophøre. Også selv om kontrakten med Elsesminde måtte give et problem. Saabye, Stendrup & Partners/2008 11
4.3 Opfattelser af produktudvikling og salg De skal sørge for at få sat de skilte op! Ingen tvivl om, at HØF har været fødselshjælper, både økonomisk og praktisk, samtidig med at det har fostret en masse afledte sideeffekter eller produkter, om man vil. Lystfiskerguiden 117 fine fynske fiskepladser er blot en af dem, der nævnes. Der er også blevet produceret gode film (en enkelt fremhæver dog, at et trænet øje godt kan se, at det ikke er fynsk havbund) og endelig har erhvervet selv gjort en del for at gøre det mere attraktivt for lystefiskere at overnatte på Fyn: Campingpladerne fortæller, at de har indrettet hytter med plads til waders, fiskepartering og frysefaciliteter, og lystfiskerguider og -butikker sælger grej og know how som aldrig før. Produktudviklingen skulle, for alle parter, gerne føre til en bedre bundlinje. For de politiske interessenter skal det give flere penge i kommunekassen end de 4 kr. der bliver givet ud pr. borger til projektet, for erhvervet en større omsætning og for formidlerne en eksistensberettigelse. Over hele linjen ser det ud til at det er sket. Eller sagt på en anden måde: Ingen afviser at det er en mulighed. For ingen har data, der kan dokumentere det. Kommunerne kan se, at der kommer flere turister, forretningerne kan mærke, at de omsætter mere og formidlerne har efterspørgsel på viden om havørredfiskeri. Problemet for alle parter er, at det er svært at sige, hvad der er årsag og virkning. Tilliden til, at de kan takke HØF for dele eller det hele, fejler dog ikke noget. Malurten i bægret kan tilskrives Amtet, som åbenbart ikke har indfriet løftet om at få aftaler på plads med lodsejere og skiltningen færdiggjort inden overdragelsen til kommunen. Nogle mener at vide, at skiltene ligger der de er bare aldrig blevet sat op. Og det er til stor gene, især for overnatningsvirksomhederne og grejforhandlerne, at de ikke kan lede turisterne præcis hen, hvor det kan betale sig at stå. I samme åndedrag nævnes hjemmesiden som et problem 3. Man efterlyser også flere centrale initiativer, der kan understøtte de lokale turismetiltag. Især peges der på, at man mangler pakkeprodukter og at man ikke har været god nok til at hjælpe med få overnatningsvirksomhederne til at forstå, at lystfiskere ikke spiser morgenmad ml. kl. 8.00 og 10.00, men mellem kl. 5.00 og 6.00. Og at de måske gerne vil have tilbud om en madpakke. Der peges således på efterspørgsel på produkter med et klart mersalgspotentiale, som pt. ikke bliver realiseret, fordi kontakten mellem Sekretariatet, marketings/produktudviklingskoordinatoren og erhvervslivet ikke er effektiv nok, og fordi HØF måske er for elitært kommunikeret og derfor ikke bliver en del af virksomhedernes produktportfølje, simpelthen fordi man ikke forstår, hvad hvaørredfiskeri er. En respondent lægger ikke fingrene imellem, da han lufter sit synspunkt: Lystfiskere er nok ikke de mest attraktive turister økonomisk. De kommer der i deres folkevognsrugbrød og har en ramme øl med fra Tyskland. Jeg kan da godt se, der kommer en del, men jeg tror nu ikke de lægger ret mange penge. 3 Se endvidere under Opfattelser af markedsføring Saabye, Stendrup & Partners/2008 12
En anden respondent, der har et dybere kendskab til produkterne og hvor meget de rent faktisk kaster af sig, mener at Produkterne er gode nok. Men det er meget vigtigt at der bliver fulgt op på det, man sætter i gang. Respondenternes forslag til indsatsområder (uprioriteret) Bedre skiltning og forberede adgangsvilkår. Herunder flere p-pladser. Bedre dialog og mere professionalisme mellem erhvervet, Sekretariatet og marketings/produktudviklingskoordinatoren samt turistbureauerne om pakkeløsninger. Især til at løfte bevidstheden om fisketurisme overfor overnatningsvirksomheder. Mere systematik i arbejdet og bedre opfølgning på, om det har virket. Mere og bedre dialog og information til alle dele af erhvervet. Saabye, Stendrup & Partners/2008 13
4.4 Opfattelser af markedsføring Der skal tænkes i nye måder at kommunikere, og der skal gøres meget mere ved markedsføring og branding. Der er potentiale til meget mere. Der er over hele linjen stor ros til markedsføringsindsatsen hidtil. Ingen er i tvivl om, at markedsføringen er grunden til HØFs store succes i dag. Omvendt er holdningerne til markedsføringen nu og især fremover, det der skiller vandene mest: Nogle er dybt imponerede og fulde af tillid til fremtiden, mens andre er mindre tilfredse, grænsende til bekymrede. Havørred Fyn Magasinet og 117 fine fynske fiskepladser er indiskutabelt gode tryksager, som alle bakker op om. En enkelt tillægger dem dog den uheldige signalværdi, at når de er så imponerende flotte, så har man nok (alt) for mange penge. Denne kuriøse holdning står respondenten dog helt alene med. Over hele feltet fra borgmestre over turistkontorer til campingpladser vurderes materialet som professionelt, overskueligt og informativt. Der er heller ingen der tvivler på, at det er lykkedes for markedsføringen at nå ud over Danmarks grænser, og flere peger netop på tryksagerne og god udenlandsk presse som årsagen til, at man kender til HØF udenfor Fyn. Oven i det glæder man sig over events som f.eks. Gammel Dansk Cup og Seatrout Open, der er en tradition der trækker mange udlændinge og dermed omsætning til kysterne. Events af denne slags ser man gerne flere af. Her hører enigheden om markedsføringen så også op. De dele af erhvervet, som har det laveste behov for at være i produktudviklingsdialog med HØF samt en stor del af borgmestrene, er alt i alt meget tilfredse med det, de ser og hører. Det rækker. De respondenter, som enten har brug for at blive fodret med markedsføring formidlerne/ambassadørerne eller de forretninger, der er afhængige af nye produkter og varer på hylderne, savner mål og visioner for HØFs markedsføringsindsats. En respondent udtrykker det sådan: Generelt er det godt men der burde være en mere strategisk, teoretisk og målrettet indsats. Flere peger på, at relationsmarkedsføringen står i stampe, og at især den elektroniske kommunikation er lidt af en katastrofe. Det er stadig ikke muligt at booke en rejse via hjemmesiden og i det hele taget er loyalitets- og relationsmarkedsføringen til nye målgrupper ikke et problem, der bliver løst i øjeblikket. Nogle taler ligefrem om, at FynTour har misligholdt kontrakten især på den elektroniske del. Et andet aspekt som nogle mener, er forsømt, er PR og gode historier. Som en journalist nævner, er nyhedsværdien i HØF ved at være udtømt: Nu skal der findes på andre historier at fortælle, og dem savner han input til. Samtidig skal man skal også passe på med ikke at oversælge hvor mange og hvor store fisk, der reelt er, siger andre. Noget, nogle henviser til er et problem i dag. Hvem det er, markedsføringen skal rettes mod, er der delte meninger om. En respondent tegner sig for den holdning, at det er vigtigt at man tillader sig at snobbe opad: Det handler ikke om at få flere turister, det handler om de turister der kommer, har et højere døgnforbrug. Andre mener, at netop den elitære tilgang skræmmer mange potentielle kundegrupper væk. Ikke mindst de loka- Saabye, Stendrup & Partners/2008 14
le fiskere og sportsfiskerne bliver nævnt som en overset gruppe; her forsømmes tilsyneladende et stort lokalt ambassadørpotentiale. Flere peger netop under markedsføringsproblematikken på, at effekten (ROI = Return on Investment) er svært at beregne. Årsag og virkning kan i dag kun måles på mavefornemmelse, ikke på faste data. Flere har dog tillid til deres egen mavefornemmelse, og synes den er god: Det kan godt betale sig at have offentlige penge involveret i markedsføringen af de fynske kyster som fisketuristmål. Spørgsmålet for politikerne især borgmestrene er naturligt nok: Får vi nok for pengene i dag? Og kan vi få mere for de samme penge andre steder? Når man taler markedsføring af HØF kan man ikke undgå også at skulle forholde sig til Steffen Hinchelys person. Ikke færre end 14 ude af 52 respondenter nævner ham med navn og mange siger i den forbindelse, at uden Steffen, ingen turister i de mængder der kommer i dag. De fremhæver at det er hans kontakter til nær og fjern, og måden han har brugt dem, der har været kraftigt medvirkende til HØFs succes: Steffen Hinchely er en ildsjæl, der bærer det igennem alene. Det er hængt op på hans netværk og relationer. Netop disse tilkendegivelser leder en del respondenter over i overvejelser om FynTour/Syddansk Turisme. Denne dimension vil blive behandlet under punktet Opfattelser af Organisering. Respondenternes forslag til indsatsområder: (Langt) mere differentieret, styret og målrettet relationsmarkedsføring (CRM). Herunder udarbejdelse af strategier og visioner både for fastholdelse og fornyelse. Den elektroniske markedsføring skal ses efter i sømmene. Sitet skal være mere up to date grafisk og indholdsmæssigt. Der skal være mulighed for booking, blogs, flere film og mere dialog. Og så skal flere udenlandske sites linke til www.seatrout.dk. Der skal også tænkes i mødre, børn, bedsteforældre og andre segmenter end de kendte. Pt. er det de meget kyndige fiskere, markedsføringen primært appellerer til, og det gør HØF uinteressant for en masse potentielle kundegrupper. Der skal tænkes i produktpakker, der bedre involverer baglandet dvs. muligheden for at lystfiskere bringer folk med, som vil øge omsætningen i det lokale turisterhverv mens fiskeren fisker. Flere events og kurser til almindelige lystfiskere. Mindske afstanden fra lysten til at fiske til man rent faktisk fisker. F.eks. elektronisk, gerne SMS-baseret, køb af fisketegn. Saabye, Stendrup & Partners/2008 15
Mindre sårbar organisering af markedsføringen: Det er vigtigt det er bemandet med personer med dyb forstand på markedsføring, fiskeri og miljøet, men det er også vigtigt at det ikke er hængt op på én mand. Henvende sig til flere touroperatører fra Mellemeuropa, f.eks. Spanien og Frankrig og gøre det nemt at komme herop. Bruge sponsorer, f.eks. fiskegrejsforretninger. Lave flere events, f.eks. International Ørreddag, hvor der er kvoter for de enkelte landes antal deltagere, en slags landskamp. Mere og bredere markedsføring i Danmark og Sverige og materialet versioneret i flere sprog bl.a. også Hollandsk. Saabye, Stendrup & Partners/2008 16
4.5 Opfattelser af organiseringen Jeg savner at der er klare linjer om, hvem der gør hvad og hvorfor. Hvem er ejer? Hvem beslutter? Hvem leverer ydelser? Hvem står for kommunikationen? Der er ingen tvivl i ret mange respondenters sind om, at organiseringen af projektet er en kompliceret affære at overskue især fra 2007 og frem. Det siges ligeud, at projektet mangler at finde en transparent form, hvor det er helt tydeligt, hvad der hører til i det kommunale regi og hvem der er underleverandører til HØF. For mange respondenter har sagen retfærdigvis ikke den store interesse, og broderparten fra erhvervslivet og formidlerne svarer da også ved ikke til vurdering af især Sekretariatets, Styregruppens og marketing/produktudviklingskoordinatorens (Fyn- Tour/Syddansk Turisme) arbejde. Det er ikke så meget, fordi man ikke har taget stilling til det, som det faktum, at man ikke aner hvem og hvad de er. Eller hvad de laver. For en del respondenter især journalisterne og lystfiskererhvervet - er det vigtigt, at de har adgang til Steffen Hinchely. Hvem der ellers sidder i organiseringen har mindre betydning. Nedenfor gennemgås opfattelsen af de tre instanser: Sekretariatet, Styregruppen og FynTour/SyddanskTurisme. Sekretariatet i Odense Kommune Nogen skal jo ha det liggende. Og det må gerne være Odense Respondenterne stiller kun sjældent spørgsmålstegn ved sekretariatets indsats, og der er bred enighed om, at det ligger fornuftigt placeret i Odense. De relativt få respondenter, som begrunder anerkendelsen, nævner grunde som Elsesminde, Odense har størst volumen og mindst kyst, og endelig det faktum, at det alligevel er nogle af de gamle fra Amtet, der er kommet med ind i det. Kontinuiteten bliver sikret bedre her end hos de andre kommuner. Nogle nævner, at der har været lidt startvanskeligheder, men at det fungerer rimeligt nu. Der er dog stadig rum til forbedringer, forlyder det. Sekretariatet for Havørred Fyn har den daglige ledelse af Havørred Fyn og står for kontrahering og styring af underleverandører bl.a. Elsesminde og FynTour/Syddansk Turisme, udfører sekretariatsbistand for de fynske kommuners Styregruppe, er ansvarlig for projektet kontakt til medierne, koordinerer de miljømæssige indsatser. Det er etableret 1. januar 2007 og er placeret ved Odense Kommunes Park og Naturkontor hos kontorchef Lene Holm, Sekretariatsleder og daglig kontakt er Birgit Bjerre Laursen. Før 1. januar 2007 lå Sekretariatet hos Fyns Amt. NB! Respondenterne kan ikke skelne mellem hvem der gør hvad når der tales om de centrale opgaver. Om det er Fyns Amt, kommunerne eller FynTour/Syddansk Turisme ved de ikke. Saabye, Stendrup & Partners/2008 17
Den kommunale styregruppe Hvem er Styregruppen? Dem kender jeg ikke Den kommunale styregruppe er den del af organisationen, der kendes dårligst blandt respondenterne. Ingen udover de politiske interessenter forholder sig normativt til, hvad der foregår her. Styregruppens respondenter siger om sig selv, at samarbejdet er konstruktivt og finder det positivt, at der begynder at komme fokus og ambitioner i takt med at kendskabet til HØF øges. Vi er villige til at drøfte både sjove og mindre sjove problemstillinger, siger et styregruppemedlem, så jeg er fuld af fortrøstning. I samme åndedrag fremhæves det, at der nu er nedsat et forretningsudvalg, hvor beslutningerne tages af kun 4 personer. Det anses for at være godt, konstruktivt og mindre bureaukratisk. En del borgmestre har også tillid til, at det, der skal gøres ved sagen, bliver godt varetaget med organiseringen, som den er. De forventer, at beslutningerne om HØF bliver truffet pga. gode input herfra, naturligvis i kombination med videnspersoner fra kommunernes egne miljøafdelinger og udviklings/turismeinstanser. I den forbindelse kan det nævnes, at alle borgmestre tilkendegiver, at de fortsat vil bakke op om projektet. Enkelte vil dog overveje om det fremadrettet skal være med samme beløb eller om det skal beskæres. 4 Den tværkommunale Styregruppe har til opgave at definere, igangsætte, koordinere og styre aktiviteter omkring ørredudsætninger, naturpleje- og genopretning samt markedsføring af Fyn som destination for havørredfiskeri overfor Borgmesterforum. Gruppen mødes 4 gange årligt og er ansvarlig for strategi og evaluering af samt økonomi for HØF. Gruppen har (2008) følgende medlemmer: Assens Kommune, Louise Skøtt-Christensen Faaborg-Midtfyn Kommune, Svend Petersen Kerteminde Kommune, Hans Christian Jantzen Langeland Kommune, Anne-Lene Haveløkke Middelfart Kommune, Morten Jerris Nordfyns Kommune, Hanne Bille Nyborg Kommune, Annika Dalstrøm Odense Kommune, Lene Holm & Birgit Bjerre Laursen Svendborg Kommune, Dennis Søndergaard Thomsen Ærø Kommune, Carsten Schütter Gruppen har nedsat et forretningsudvalg med fire af Styregruppens medlemmer, som tager sig af at få de generelle beslutninger fra Styregruppen omsat til detailbeslutninger, pressekontakt, repræsentative opgaver og vurdering af arbejdsprocesser 1. gang årligt. Gruppen arbejder meget ad hoc og mindre formelt for at sikre den mest hensigtsmæssige problem- og opgaveløsning Kun indadtil blandt styregruppen, FynTour/Syddansk Turisme og turistbureauerne og hos enkelte andre kan man spore en vis metaltræthed over, at kommandovejene er blevet tungere med det kommunale ejerskab: Beslutningsgangene er blevet længere, og det anses ikke for at være et gode for projektet. Man savner de gamle dage, hvor det kun var et netværk med få beslutningstagere, der havde myndigheden til at beslutte det, der skulle besluttes. Og at alle her havde tilbundsgående viden om emnet. Endelig er en del respondenter enige om, at der ikke er de nødvendige ressourcer sat af især til sekretærbistand. Der går al for meget tid med administration og for lidt med udvikling, forlyder det. HØF er en opgave der skal løses i en hverdag med mange andre opgaver, og når tiden skal gå med selv at dele opgaver ud om referatskrivelser, korrespondance mv. bliver den ikke brugt hensigtsmæssigt, vurderes det. Konsulentfirmaet kan tilføje, at opfattelsen er klassisk når turisterhvervet vurderer på det offentligtprivate samarbejde; For mange penge bruges på administration, og for få penge på konkrete marketings- og produktudviklingsaktiviteter. I opfattelsen ligger også en vurdering af især FynTour/Syddansk Turismes håndtering af deres midler, hvor det bør bemær- 4 Dette bliver mere uddybende behandlet under Opfattelser af Interessentfastholdelse og Afkast Saabye, Stendrup & Partners/2008 18
kes, at ressourceforbruget vel kun kendes af samme organisation. Vurderingen er altså en udefra-ind-vurdering som reelt set er baseret på et ret overfladisk kendskab. FynTour/Syddansk Turisme FynTour har gjort det så godt de kunne. Men de har haft for mange bolde i luften nogle gange Mest uklart bliver billedet, når respondenterne bliver bedt om at forholde sig til FynTour/ Syddansk Turismes indsats; her støder man på diametralt modsatte holdninger, samt nogen uklarhed om hvor Sekretariatet stopper og FynTour/ Syddansk Turisme begynder. En del respondenter er varme fortalere for, at netop Syddansk Turisme ikke bare skal tegne projektet markedsføringsmæssigt, men også gerne må få sekretariatet: De har historikken, ekspertisen og man ser Syddansk Turisme netop som en organisation der kan løfte strategiske opgaver, der hæver sig over almindelig markedsføring. Flere borgmestre, der har været direkte involveret i Syddansk Turismes tilblivelse, udtrykker det sådan, at hvis vi mener noget med Syddansk Turisme, skal vi også bruge de kompetencer vi har samlet her. De respondenter der er positive overfor Syddansk Turisme har ikke overraskende også et positivt billede af markedsføringen generelt. De er opmærksomme på, at det måske går lidt trægt Syddansk Turisme er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med strategisk udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi i Syddanmark. Syddansk Turisme er organiseret i to funktionsområder: En operationel funktion opdelt i tre driftsområder Erhvervsturisme (MICE), Ferieturisme Produkt og Ferieturisme Marketing, samt en strategisk-koordinerende funktion Viden&Udvikling. Hertil kommer administration og stabsfunktioner som bl.a. PR/kommunikation. Fonden Syddansk Turisme er skabt ved en fusion mellem de to selskaber Fyntour og Vejle Amts Turisfond, der også er stiftere. Fusionen blev endelig godkendt på regionsrådsmødet 20. december 2007. Medarbejderne i de eksisterende turismeselskaber, RST og Fyntour, er overført til den nye organisation. Fonden Fyntour var etableret i det gamle Fyns amt, mens RST- Region Sydøst- og Sønderjyllands Turismeselskab dækkede Vejle og Sønderjyllands amter. Hertil kommer det gamle Ribe Amt, som nu også er en del af Region Syddanmark og en naturlig del af Syddansk Turismes dækningsområde. Bestyrelsen består af Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen, Region Syddanmark, Centerleder Janne Liburd, Syddansk Universitet. Direktør Britt Steffensen Nielsen, Ribe Byferie. Museumschef Jacob Christian Salvig, Naturama. Lufthavnschef Jørgen Krab Jørgensen, Billund Lufthavn, Borgmester Finn Brunse, Assens Kommune. Direktør Lars Erik Jønsson, VisitDenmark. Direktør Mikkel Hemmingsen, observatør, Region Syddanmark, Direktør Kim Folmann Jørgensen, Syddansk Turisme. Syddansk Turisme har p.t. 29 medarbejdere. pt. men er ikke i tvivl om, at den eneste logiske placering også fremover er hos Syddansk Turisme. Enkelte nævner, at der vil være en vis logik i at brede HØF ud til de øvrige kyststrækninger i Lillebælt. At dømme ud fra broderparten af respondenterne er det tæt på at være en kættersk holdning, der næppe vinder den store tilslutning hverken politisk eller praktisk. I den anden lejr finder man respondenter også på tværs af interessentgrupperne som af flere forskellige grunde ikke synes Syddansk Turisme er det naturlige valg. Hverken som sekretariatsholder, sekretariatsmedlemmer eller som kommunikations/reklamebureau. Argumenterne har slagside mod det geografiske: Syddansk Turisme varetager nu alle Syddanmarks interesser og enkelte mener det ligefrem er farligt, hvis det kommer til at tegne projektet. Det unikke vil forsvinde. Man vil forære sin unikke viden og position væk uden at få noget igen. Følgelig kan man ikke få øje på nogen forpligtelse til at bruge Syddansk Turisme. Måske snarere tvært imod, Jyske interesser skal ikke med ind over noget, som er unikt fynsk og Havørred Fyn vil drukne der. Saabye, Stendrup & Partners/2008 19
Nogle finder ikke, at de har den dybe og brede ekspertise; den befinder sig i øjeblikket kun på den østlige side af Lillebælt. Dem der mener, at HØF er direkte proportional med Steffen Hinchely, siger, at det er lige meget hvor det ligger, bare det ligger der hvor han er. Endelig mener en mindre gruppe især af politikerne at Syddansk Turisme aldrig kan blive andet og mere end en underleverandør. Og at det i det hele taget er mærkværdigt, at de sidder i sekretariatet. Det gør f.eks. Elsesminde ikke. [Bemærk, at Fyn- Tour/Syddansk Turisme reelt ikke sidder i Sekretariatet, dvs. nogle tror at de sidder der, men det er ikke tilfældet. En stor del af respondenterne har altså ikke forstået, at det gamle netværk, hvor FynTour sad med Sekretariatet for markedsføring ikke eksisterer længere. Det i sig selv fortæller, hvor dårligt den interne kommunikation er varetaget]. Andre har et mindre anstrengt forhold til sagen. Som en respondent udtrykker det: Det vil da være naturligt, at det ligger i Syddansk Turisme, men det er nu ikke noget der ødelægger min nattesøvn! Endelig har et par stykker blandt de politiske respondenter lyst til at benytte almindelige markedsmekanismer og ønsker at sende koncessionen både på markedsføring og styring af HØF i udbud. På den måde kan andre typer virksomheder event, turisme, reklame og kommunikation også få mulighed for at byde ind. Måske findes der kritisk masse, der pt. ikke er udnyttet, fordi projektet orienterer sig mod de samarbejdspartnere, der hele tiden har været rundt om projektet, bliver det udtrykt. Nye idéer og nyt blod kan måske skabe ny energi. Fra mit bord er det svært at skelne mellem hvad Sekretariatet, FynTour og Styregruppen hver især er ansvarlig for. ( ) Det er vigtigt, at vi fremover fokuserer på markedsføringen og tænker nye tanker på området Respondenternes forslag til indsatsområder (uprioriteret) Mere tydelige mål og visioner. Sekretærbistand, så sekretariatet og styregruppen kan bruge mere tid på at udvikle. Afklaring af Syddansk Turismes rolle. En relancering af projektet kommunikativt og måske også i måden organisationen er bygget op. HØF skulle brede sig ud over de øvrige natur-turismetiltag og også inkludere fugle og cykling. Ville give større volumen/kritisk masse og ville hænge sammen med naturgenoprettelsesdimensionen. HØF skulle eksporteres til hele Lillebæltskysten også den i Jylland. Saabye, Stendrup & Partners/2008 20
4.6 Opfattelser af dokumentation, fastholdelse og afkast Politisk står vi der, hvor vi har brug for at vide, at hvis vi stopper, så supplerer det sig selv. Vi har brug for en status inden alt for længe Netop ovenstående citat illustrerer meget godt, hvor skillelinjen i projektet ligger. Især fra politisk side: Så længe der skal restaureres miljø, og så længe der skal sættes ørreder i vandet, så længe vil kommunerne gerne deltage i HØF. Derfor er dokumentationen både på mængden af fisk og omsætning i erhvervene meget vigtig, og fra alle sider lyder det, at den del har været forsømt. De løbende vandmålinger [uklar hvad respondenterne mener hermed] og fiskeoptællinger er den eneste dokumentation man kan huske man har fået. Med mindre man har været en del af projektet så længe, at man kan huske evalueringen fra 1998. Ikke alle er dog lige bekymrede over dokumentationsniveauet. Borgmestrene er dem, der udtrykker, at de har de mest beskedne behov for dokumentation og derfor har de heller ikke savnet den. Helt forståeligt ville de forvente at høre vigtigt nyt fra deres ansatte og/eller styregruppemedlem. Nu, hvor de alligevel vender situationen under en samtale, synes de måske det er lige vel længe siden der sidst har været lavet et gennemgribende dokumentationsarbejde, og hilser derfor denne evaluering velkommen. Om ikke så længe skal HØFs fremtid op til drøftelse i Borgmesterforum, og her vil sagen (når man sammenligner borgmesterrespondenternes tilkendegivelser) formodentlig blive genstand for nogen diskussion. Bl.a. fordi der ikke ligger tal, der dokumenterer afkastet økonomisk eller giver anbefalinger om, hvorvidt HØF bør nedlægges eller fortsætte uafhængigt af fiskeudsætningen. Det kan gøre beslutningsgrundlaget endog meget vanskeligt, siges det. Som en borgmester nævner, er hans kommunes primære erhverv turisme, og af samme grund er der mange andre lige så værdige tiltag, der kræver kommunens støtte. Det leder ham til den overvejelse om ikke HØF nu er gået fra at være et udviklingsprojekt til et driftsanliggende. Hvis det sidste er tilfældet, er det ikke en opgave for kommunen. Så er det en opgave for virksomhederne, og de må nu selv til tegnebogen for at fastholde den turisme, som deres egne produkter understøtter. Andre kommuner kan godt, uden at kende datagrundlaget, se en pointe i at fortsætte som altid og uden at have behov for at forlange et produkt, der afviger fra det, de har fået hidtil. Endelig vil nogle kommuner fortsat støtte. De vil dog samtidig stille krav om at der løbende er bedre dokumentation samt en se en re-organisering, hvor deres rolle som projektejere og Syddansk Turismes rolle som underleverandør fremstår mere tydelig for alle interessenter. Formidler-respondenterne savner også dokumentation, men for journalisternes vedkommende bliver de løbende informeret i pressemeddelelser - og desværre nogle gange for sent, siger en - og sammen med fagfolkene og enkelte styregruppemedlemmer forlyder det, at lobbyarbejdet ikke har været helt godt. Det er ikke lykkedes at få politikernes engagement. Det er for tåbeligt og for ringe, siger en. Det samme gør sig gældende for sportsfiskerne, der føler sig som en overset interessent, fordi al fokus ligger på udland og turisme, hedder det. Især de lokale lystfiskere har manglet at få en aktie i projektet efter kommunerne har overtaget. Om ikke andet så blot som sparringspartner, der kunne spørges til råds om lokale fiskeforhold, de kommunale medarbejdere og HØFfolk måske ikke kender til. Saabye, Stendrup & Partners/2008 21