Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen
Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse Pres på fødevareforsyning Svindende fossile energireserver Pres på Natur- Ressourcer (f.eks. vand og land)
De store udfordringer for landbruget Fødevarer nok til 9.2 mio. mennesker i 2050, bedre fødevarer og mere nærende fødevarer Producere råvarer nok til et stærkt voksende marked for biobrændstoffer Bidrage til den overordnede økonomiske udvikling og udrydde fattigdom Håndtere stadigt mere begrænsede ressourcer (jord, vand, næringsstoffer) og skifte til mere bæredygtige produktionsmetoder Tilpasse landbruget til et mere variabelt klima og samtidigt reducere klimabelastningen 3
Verdens befolkning vokser 10 8 Udviklingslande Industrilande Mia. mennesker 6 4 2 0 1960 1980 2000 2020 2040 Men middelklassen vokser endnu hurtigere 4
Verdens produktion af kød stiger 120 100 Oksekød Produktion (mio. ton) 80 60 40 Fjerkræ Svinekød 20 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Faldende udbyttestigninger i kornafgrøder 5 Udbyttestigning (% pr. år) 4 3 2 1 Hvede Majs Ris 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Egnethed til dyrkning af uvandet korn 1961-90 Arealet til landbrugsproduktion er begrænset, men det udnyttes stadig ikke godt nok IIASA
Priser på olie og hvede svinger i takt Oliepris ($/tønde) 140 120 100 80 60 Hvede 40 20 Olie 0 1990 1995 2000 2005 2010 500 400 300 200 100 0 Hvedepris ($/ton)
Observeret temperatur ændring (direkte målinger) CRU, UEA
Jordens strålingsbalance
Observeret temperatur ændring over land og hav NOAA
McCarthy (2009) AARHUS Årsager til klimavariation vi kender det vigtigste!!!
Fremskrivning af globale temperaturstigninger IPCC WG-I (2007)
Fremskrivning af temperatur- og nedbørsændringer i Europa fra 1980-1999 til 2080-2099 (scenarie A1B) Året Vinter Sommer IPCC
Köppen klimaregioner, 1961-1990 Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)
Köppen klimaregioner, 2020 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)
Köppen klimaregioner, 2050 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)
Köppen klimaregioner, 2080 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne Jylhä (2007)
Kernemajs (nuværende og fremtidig udvikling) Nuværende tendenser i areal og udbytte Dyrkningsegnethed i 2080 Belgium Germany Area Yield 12 Maize area (%) 30 20 10 10 8 6 4 Grain yield (Mg ha -1 ) France Italy 2 12 Maize area (%) 30 20 10 10 8 6 4 Grain yield (Mg ha -1 ) 1970 1980 1990 2000 Year 1970 1980 1990 2000 Year 2 Nuværende egnethed (1961-90) Stigninger i alle modelkørsler Stigninger i nogle modelkørsler
Den store udfordring!!! = 3 graders stigning = industrilande = udviklingslande
CO 2 udledninger fra brug af fossil energi 21
De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas Ambitiøs klimamålsætning Vedvarende energi kan dække Danmarks energiforbrug Udgangspunkt er EU s mål om 80-95 pct. reduktion af udledninger i 2050
Men vi skal skifte til kun at bruge vedvarende energi Nu 2050? Klimakommissionen
Potentiale for dansk produktion af bioenergi Energiproduktion (PJ/år) 120 100 80 60 40 20 0 Nuværende produktion Yderligere ressourcer Arealkrævende produktion Klimakommissionen
De sidste drivhusgasudledninger stammer primært fra landbruget Klimakommissionen
Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006) Metan Husdyr: 2,6 Mt CO 2 -ækv (3,7 %) Lagring af husdyrgødning: 1,1 Mt CO 2 -ækv (1,5 %) Lattergas Lagring af husdyrgødning: 0,5 Mt CO 2 -ækv (0,7 %) Handels og husdyrgødning: 2,5 Mt CO 2 -ækv (3,5 %) Tab af kvælstof, især ved udvaskning: 2,2 Mt CO 2 -ækv (3,1 %) Afgrøderester og organiske jorder: 0,4 Mt CO 2 -ækv (0,6 %) CO 2 Dyrkning af organiske jorder: 1,1 Mt CO 2 -ækv (1,6 %) Kalkning: 0,2 Mt CO 2 -ækv (0,3 %) Mineraljord: -0,4 Mt CO 2 -ækv (-0,6 %) Energi (direkte og indirekte) Tallene i parentes angiver andel af samlede danske udledninger
Vil vi (som menneskehed) løse klimaudfordringen? Næppe (det pessimistiske syn) Viljen blandt verdens førende politikere er ikke til stede Vores energisystem (og verdensøkonomien) er dybt afhængig af fossil energi Emissioner fra landbrug og ændringer i arealanvendelse er svære at håndtere Måske (det optimistiske syn) Der er en voksende forskning, viden og innovation omkring grønne og bæredygtige løsninger Det bliver dyrere at tilpasse sig klimaændringer end at udgå disse Ny tænkning og ny retorik er nødvendig (det håbefulde syn) Vi skal væk fra tænkningen om, at det bliver dyrt og ubehageligt at reducere udledninger af drivhusgasser Vi har brug for positiv tænkning gode løsninger Grønne løsninger giver nye muligheder, nye indtægtskilder og bedre liv for os og naturen
Der er nye markedsmuligheder i grønne løsninger Den globale middelklasse er det kraftigst voksende segment Der er voksende (global) bevidsthed om behov for bæredygtighed Markedet for grønne og bæredygtige produkter vil vokse kraftigt Betalingsevnen hos forbrugere for grønne produkter er til stede Kan vi levere produkterne i dansk landbrug?