Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER Forår 2008 NR. 1 11. ÅRGANG MINISTERBESØG BALLE BLEV TIL PALLE VI KLARER DET SAMMEN! FRA HATTEDAME TIL PROFESSIONALISME
HELHEDSTÆNKNING OG ET NUANCERET MENNESKESYN Årets første udgave af Integration er hermed ude hos vores mange læsere på Centret og blandt samarbejdspartnere og øvrige interesserede. Forårets første festlige begivenhed på Næstved Sprogog Integrationscenter blev integrationsministerens besøg den 10. marts. Mødet med Birthe Rønn Hornbech blev en meget positiv oplevelse for de repræsentanter for ledelse, medarbejdere og kursister der deltog. Med til mødet var også kulturdirektør Per B. Christensen, som på vegne af Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune er tilsynsførende på Næstved Sprogog Integrationscenter. I artiklen på side 6-7 fortæller Per B. Christensen om sit syn på den udvikling, der er sket i den tid, han har arbejdet indenfor området. I løbet af det seneste års tid er der, som det kan læses på side 8-10, sket en markant ændring af målgrupperne på Centret, idet den største målgruppe nu udgøres af personer som er kommet til Danmark på grund af civilstatus eller beskæftigelse. Gruppen er pr. 1. april på over 70 % og hovedparten af dem går på danskuddannelse 3. Dem har vi nogle eksempler på inde i bladet. Også flere og flere af de udlændinge der har været i Danmark i nogen tid, kommer nu i arbejde, ofte hjulpet på vej gennem et velfungerende samarbejde mellem virksomheder, kommuner og Næstved Sprog- og Integrationscenter. Det kan man også læse om. Vi modtager ofte tips og ideer til bladet. Det vidner om en stor interesse for bladet hos vores læsere, og det er vi rigtig glade for. Sommeren nærmer sig, og dermed tiden hvor vi skal sige farvel til 67 personer, som har tilmeldt sig afgangsprøverne. Vi ønsker dem alle en god fremtid i Danmark! På vegne af bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Forstander Lene Eriksen Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20 4700 Næstved Telefon: 55 73 55 08 Telefax: 55 73 50 50 E-mail: nsi-center@nsi-center.dk www.nsi-center.dk Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Joen Juel Jensen Skribenter Cecilie Sandbjerg, Joen Juel Jensen, Melita Barzut Design Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk Produktion Oplag 1500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse
INDHOLD 4 DU KAN PASSE MIG, NÅR JEG BLIVER GAMMEL Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech besøgte NSI mandag den 10. marts. Ministeren talte blandt andet med to af kursisterne. 12 KORT NYT FRA NSI Vi bringer et lille udpluk fra nogle af de aktiviteter der har været både inden og uden for NSI. 6 FRA HATTEDAME TIL PROFESSIONALISME Vi har talt med Per B. Christensen, kulturdirektør i Næstved Kommune. Blandt andet har vi spurgt ham om hans syn på udviklingen indenfor undervisning af voksne udlændinge. 15 SOSU-PROJEKTET DET SÆRLIGE GRUNDFORLØB På det særlige grundforløb forberedes kursisterne til at kunne gennemføre social- og sundhedshjælperuddannelsen. Vi har talt med Qiuping Chi om hendes erfaringer fra sosu-uddannelsen. 8 KÆRLIGHED, VIDEN OG DET DAGLIGE BRØD Hvor kommer de fra, og hvorfor er de her? Vi har set på, hvilke kursister der er begyndt på NSI det seneste år. 16 BALLE BLEV TIL PALLE Hussein Al-Rubaie blev ansat på virksomheden Sunprojuice i sommer. Det skete efter et tæt samarbejde mellem virksomheden, Næstved Kommune og NSI. 10 PENDLERE FRA KIEL OG AU PAIR-PIGER FRA KIEV NSI s vejledere er de første, der møder personer, der gerne vil gå på Centret. Arnt Strynø fortæller, hvad han ser lige nu. 17 DANSKERNE GÅR HJEM KLOKKEN FIRE Familien Baczewski var udstationeret 3 år i Danmark. Før de flyttede til Japan, talte vi med Joachim og Akemi Baczewski om nogle af de erfaringer de har gjort sig i Danmark. 11 VI KLARER DET SAMMEN! Andrea Zimmermann er sygeplejerske på Næstved Sygehus. Hun er flyttet hertil fra Tyskland for at arbejde. 18 DEN TYRKISKE PØLSEMAND For Semih Arif Yigit handler det om at kunne forsørge sig selv og sin familie, sideløbende med at han går til undervisning på NSI. INTEGRATION forår 2008
DU KAN PASSE MIG, NÅR JEG BLIVER GAMMEL jeg var bange for, at hun ikke kunne forstå mig. Men det gik fint! Hun var sød, ikke så skrap, som vi havde hørt hun var. Josephine vil læse til social-og sundhedshjælper, når hun har afsluttet sin danskuddannelse på NSI. - Det var et godt valg, sagde ministeren, for så kan du passe mig, når jeg bliver gammel. Steina Rosa Björgvinsdóttir fra Island syntes, at ministeren var usnobbet og meget interesseret i at høre om deres baggrund og fremtidsplaner. - Hun virker som en, der siger, hvad hun mener, og gør, hvad hun siger. AF CECILIE SANDBJERG & JOEN JUEL JENSEN Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech besøgte mandag d. 10. marts Næstved Sprog-og Integrationscenter. Her fik ministeren lejlighed til at hilse på to af NSI s kursister og en underviser, som også har udenlandsk baggrund. Om mødet med ministeren siger Josephine Sioma fra Angola: - Jeg var lidt nervøs, for jeg har aldrig mødt en minister før, og INTEGRATION Forår 2008
samt lovgivningen indenfor danskuddannelsesområdet. Ved mødet udspandt sig en livlig og spændende debat om disse emner og ministeren var meget interesseret i at høre om NSI s aktiviteter. Ministeren spurgte både til danskundervisningen og til demokrati og kulturformidlingen på Centret og på de uddannelsesinstitutioner og virksomheder, hvor Centrets medarbejdere er aktive. Ministeren, kulturdirektør Per B. Christensen og forstander Lene Eriksen var enige om, at indsatsen i forhold til de nye borgere skal bygge på et nuanceret menneskesyn og en helhedstænkning for at sikre dem og deres familier en god fremtid i Danmark. Sådan fastholder Danmark den nye arbejdskraft. Dialogmødet blev holdt i Gardehusarstuen med udsigt til forårets første cykelkursus på gårdspladsen. Marcin Korban fra Polen er cand. mag i dansk og tysk og underviser nu på NSI: - Ministeren talte om andengenerationsdanskere. Det havde jeg aldrig hørt før, men jeg synes, det er et fint udtryk. Hun var meget interesseret i at høre om, hvordan jeg underviste sundhedspersonale i Polen, inden de rejste til Danmark. Udover Marcin og de to kursister mødte ministeren og hendes følge kulturdirektør Per B.Christensen, som på vegne af Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune fører tilsyn med NSI. Fra NSI deltog vejledere Kirsten Hansen og Connie Toft, udviklingschef Hannah Kjærgaard og forstander Lene Eriksen. Birthe Rønn Hornbech havde ønsket at drøfte rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, virksomhedsrettet undervisning INTEGRATION forår 2008
FRA HATTEDAME TIL PROFESSIONALISME Vi har talt med Per B. Christensen, som er kulturdirektør i Næstved Kommune og dermed blandt andet den øverste ansvarlige for danskundervisningen af voksne udlændinge. Per B. Christensen har haft med området at gøre siden 1985. AF CECILIE SANDBJERG & JOEN JUEL JENSEN Hvordan ser du på udviklingen på danskuddannelsesområdet fra 1985 frem til i dag? Der er sket tre ændringer: fra uformelt til formelt, fra hattedamer til professionalisme og fra lavere til højere krav. Da gæstearbejderne kom i 60 erne, satte man det mål, at de skulle kunne 1000 ord. Derfor fik mange af dem et cirkussprog. Siden da er der sket en professionalisering og en differentiering. Det er godt men man skal stadig have sjælen med, for vi skal ikke glemme, at der er menneskeskæbner bag. Hvordan er kvaliteten i danskuddannelserne? Vi i kommunerne er tilfredse. I har været i stand til at omstille jeres undervisning, både indholdet og organisationen. I er gået fra mange flygtninge til mange selvforsørgere. Andre steder kunne godt lade sig inspirere af det. Er niveauet blevet højere? Det er svært at sige - men det matcher de kursister, der er. I får stadig analfabeter - og personer med dårligt sprogøre. Det kan man også have, selvom man har gået på universitetet. At være veluddannet er ikke ensbetydende med, at man hurtigt kan lære dansk. Hvad er kommunernes forventninger til sprogcenteret? At I leverer en solid grundydelse, udvikler organisationen i overensstemmelse med kommunernes arbejdsmarkedspolitik, er opmærksomme på jeres rolle i forhold til det øvrige uddannelsessystem og er særligt opmærksomme på dem, der har svært ved det, så de kan blive selvforsørgende. Hvad synes du om det stigende fokus på prøver? Vi lever i et samfund, hvor vi evaluerer mere. Men spørgsmålet er, om testen skal styre undervisningen eller omvendt - jeg synes det sidste. Man skal ikke teste for testens skyld, men for at prøve, om der er sket en indlæring, og for at give os et indtryk af undervisningens kvalitet. Mange af de nuværende test er for præget af den angelsaksiske tradition med multiple choice-opgaver og meget udenadslæren. Så mit svar er: Ja til testning, men også ja til at tænke sig om! Er det sådan, at kursisternes egne forventninger tit går i samme retning som politikernes? Ja, mange af dem kommer fra lande, hvor underviseren er en autoritet i langt højere grad end her; de har ikke haft en Grundtvig og en Kold. Man er nødt til i en vis udstrækning at leve op til deres forventninger, ellers mister de tilliden til det danske uddannelsessystem. Men mange er også præget af et system, hvor undervisningen er bygget på frygt, hvor jeg mener, den bør bygge på tillid. Kursisterne skal lære, at man kan lære på andre måder, uden at underviseren bliver usynlig. Indvandrerne har brug for danskere, der tør være tydelige, ikke dansksprogede kagekoner. Hvis I fremtræder uden rygrad, får de indtryk af et samfund, der ikke stiller krav. Så min yndlingsunderviser er en, der er stærk på faglighed og metoder, har indsigt i, hvilken målgruppe der er tale om, og er en tydelig person i klasserummet. Hvad betyder det øgede samspil mellem sprogcenteret, andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder for integrationen? Da jeg fik med området at gøre i 1985, var det det rene wild west. Uddannelsesinstitutionerne stjal kursister fra hinanden. I dag er der en stor indbyrdes respekt på grund af erfaringerne fra dengang, et godt samarbejde i Næstveds uddannelsesråd og et tillidsfuldt forhold mellem institutionslederne. Hvordan opnår vi en vellykket integration? For det første: Vi integrerer, vi assimilerer ikke. Indvandrere skal ikke blive kopier af os. Vellykket integration er: - Solid danskkompetence. - Selvforsørgelse. - Fritidsmæssig integration, fx ved at være aktiv i lokale foreninger. - Selvindsigt i egne værdier det gør det lettere at forstå og anerkende danske værdier. Nogle indvandrere er usikre på deres egne værdier og vælger en religiøs identitet, som de ikke havde før, ligesom de danskere, der synes indvandrerne skal ligne os 100%, er dem, der er mest usikre på, hvad danskhed er! Mange udlændinge siger, at danskere er svære at komme ind på livet af. Det er vi også. Derfor er det også vigtigt at sige, at lokalsamfundet skal VILLE integrere. Der har Næstveds foreningsliv en vigtig opgave. INTEGRATION Forår 2008
TEMA GENVEJSHOLDET Per B. Christensen: Børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune siden 1998. 1985-98 udviklings- og kontorchef på uddannelses-, kultur- og arbejdsmarkedsområdet i Storstrøms Amt. Formand for Næstved Uddannelsesråd siden 1999. Medlem af Integrationsministeriets tænketank om integration. Formand for danske børne- og kulturdirektører. Formand for følgegruppen om den ny læreruddannelse. Næstved Kommunes tilsynsrapport om NSI fra september 2007 siger noget om forholdet mellem grundaktiviteter og indtægtsdækket virksomhed; man taler om en synergieffekt. Hvad menes der med det? At projekterne er med til at udvikle undervisernes kompetencer. Derfor er det vigtigt for et sprogcenter at have balance mellem basisydelser og projekter. Hvordan får vi flere unge med indvandrerbaggrund i uddannelse, og hvordan fastholder vi dem? Her er tre faktorer lige vigtige: Uddannelse arbejdsmarked familie og venner. Desuden kan nogle unge have brug for den ekstra støtte, de kan få i fx en mentor. Og selvfølgelig skal de lære godt dansk. Ellers risikerer vi at de bliver udstødt, hvis eller når der igen kommer lavkonjunktur. Er der en tendens blandt indvandrere til at foretrække bestemte uddannelser? Ja, de vil være læge, tandlæge, advokat eller ingeniør ikke fx håndværker. Mange af dem har en gammeldags opfattelse af, hvad en uddannelse er, fordi deres hjemland ikke har et bredt spektrum af akademiske uddannelser, og fordi de ikke har erhvervsuddannelser, som vi kender dem. Det er en opgave for undervisere og vejledere at få flere over i håndværkeruddannelser. I er jo en af de instanser, som udlændingene møder først og i længst tid. Mange af de nye indvandrere har deres ægtefæller eller børn med, eller de finder måske en dansk kæreste. Forventer du, at de bliver i Danmark? Det er jo et politisk spørgsmål, og jeg er ikke ekspert. Men meget tyder på at vi i lang tid vil have brug for udenlandsk arbejdskraft, og så vil det være lykkeligt, hvis de vælger at blive en del af det danske samfund. Der er mange historiske eksempler på vellykket integration: de polske roearbejdere, ungarere efter 1956, chilenere efter 1973. Mange af gæstearbejderne blev aldrig rigtig integreret. Risikerer vi ikke at gøre den samme fejltagelse igen? Det nægter jeg at tro. Det, vi skal gøre, er at stille nogle helt anderledes tydelige krav til integration og danskhed og til at lære dansk. Det gjorde man ikke dengang - med fatale konsekvenser. Der kom også en meget stor gruppe på én gang, og vi placerede dem samlet. Så det handler om mere spredning, om en ordentlig tilgang til at være her, og så om en langt mere offensiv integrationsstrategi, end man havde i 60 erne og 70 erne. INTEGRATION forår 2008
TEMA KÆRLIGHED, VIDEN OG DAGLIGT BRØD AF JOEN JUEL JENSEN Hvem er det, der går på NSI? Og hvorfor er de i Danmark? Det har ændret sig meget de sidste par år på grund af de politiske og økonomiske ændringer, herhjemme og i resten af verden. De nye kursistgrupper, vi ser på NSI, er her for at arbejde eller uddanne sig. Hvorfor får udlændinge i det hele taget den usandsynlige ide at tage ophold i vort kølige og fugtige fædreland? Tja, vel af samme grunde som mennesker til alle tider har flyttet sig. Groft sagt kan det være på grund af penge, politik, viden, slægtskab eller kærlighed. Med andre ord kommer udlændinge hertil, fordi de her har bedre mulighed for at få et arbejde eller drive forretning end i deres hjemland; fordi de er på flugt fra krig, diktatur eller diskrimination; fordi de vil uddanne sig i Danmark; fordi de gerne vil være sammen med deres familiemedlemmer, der allerede bor her, eller fordi de har fundet sig en kæreste her. I de seneste år har tre faktorer imidlertid medført, at Danmark får andre typer tilflyttere end tidligere: Den europæiske integration, globaliseringen og det økonomiske opsving herhjemme. Det er blevet mere attraktivt for udlændinge at komme hertil for at arbejde eller studere, og danske myndigheder og virksomheder søger aktivt at få udlændinge hertil. Arbejde Situationen er både lig og ulig den i 60 erne. Nu som dengang er der næsten fuld beskæftigelse og indenfor nogle sektorer ligefrem mangel på arbejdskraft. Men i modsætning til dengang er det ikke først og fremmest ufaglært arbejdskraft, der er brug for. Det Danmark mangler, er blandt andet faglærte arbejdere, teknikere, læger og sygeplejersker. De kommer lige nu først og fremmest fra Polen og Tyskland, men vi ser på NSI også mange fra Litauen, Rumænien, Rusland og andre lande i Øst- og Centraleuropa. I landbruget gælder det ovenfor sagte om ufaglært arbejde ikke helt. Det er svært at få unge danskere til at interessere sig for området, så der kommer en Tilsyn med NSI: Integrationsministeriet har det overordnede tilsyn med Sprogcentrene og kommunernes forvaltning af disse. Næstved Sprog-og Integrationscenter har driftsaftale med Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune. Næstved Kommune varetager på vegne af de tre kommuner det fælles kommunale tilsynsansvar jf. danskuddannelseslovens 11 stk. 1 og 2. Kommunernes tilsynsforpligtelse omfatter både opgaver af administrativ, økonomisk og pædagogisk karakter. Kulturdirektør Per B. Christensen og skolechef Aase Schmidt varetager tilsynet af Næstved Sprog-og Integrationscenter. Danskuddannelserne: Danskundervisning på et sprogcenter er et tilbud til alle voksne udlændinge, der har fast bopæl i Danmark. Ved udlændinge forstår man personer, der ikke har dansk statsborgerskab. Ifølge loven kan danskundervisning dog også tilbydes danske statsborgere, der af forskellige grunde ikke behersker dansk nok til at kunne begå sig i Danmark fx grønlændere, færinger og børn af udlandsdanskere. Når en kursist starter på sprogskolen, bliver vedkommende placeret på en af de tre danskuddannelser efter sin uddannelses- og erhvervsbaggrund. Groft sagt går de, der er analfabeter på Danskuddannelse 1, de, der har en kort skolegang bag sig, kommer på Danskuddannelse 2, mens de, der har gennemført eller har potentiale for en videregående uddannelse, bliver placeret på Danskuddannelse 3. 8 INTEGRATION Forår 2008
del, fx fra Polen, for at arbejde her. Men der kommer også mange ukrainske landbrugsstuderende, der har en praktikperiode i Danmark som led i deres uddannelse. Uddannelse Mange danske universiteter og andre højere læreanstalter er begyndt at have særlige uddannelseslinjer tilrettelagt for udlændinge, hvor undervisningen foregår på engelsk. Mange af disse udenlandske studerende rejser jo nok hjem igen, når uddannelsen er færdig. Men en videregående uddannelse varer typisk en fire-fem år, og når man skal være så længe i Danmark, er det svært at klare sig uden at kunne dansk. Vi ser derfor også mange af disse studerende på NSI, enten på vores almindelige hold eller på specielle hold, som vi tilrettelægger i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Næstved. De studerende kommer fra mange forskellige lande, men især kinesere og nepalesere har vi mange af på NSI. Hvad betyder det for NSI? For det første betyder det en anden fordeling mellem de tre danskuddannelser. De nye tendenser gør, at en større del af vores kursister går på Danskuddannelse 3 de fleste har som minimum det, der svarer til en studentereksamen, fra deres hjemland. For det andet betyder det en anden placering af undervisningen med hensyn til tid og sted. Eftersom de fleste af de nye kursister har arbejde eller er under uddannelse, har mange af dem ikke mulighed for at følge et daghold på sprogcenteret. Det betyder, at vi får relativt flere på vores aften- og lørdagshold. Det betyder også, at vi får mere undervisning, der finder sted andre steder end på Kasernen og Vordingborg Seminarium. I øjeblikket har vi således et hold læger og sygeplejersker, der bliver undervist på Næstved Sygehus, et hold studerende, der bliver undervist på handelsskolen i Næstved, et hold ansatte på Haribo, der bliver undervist på fabrikken, og nogle enekursister, der bliver undervist hjemme eller på arbejdspladsen. I nogle tilfælde betaler kommunen, i andre tilfælde arbejdspladsen. Historisk overblik: 1900-1960: Tilflytterne kommer enten fra nabolandene eller fra de områder, der hører under Danmark. Nogle kommer for at arbejde, primært fra Sverige og Polen. Andre kommer som flygtninge, fx jøderne, der flygter fra pogromer i Rusland og senere fra nazismen, og ungarere efter opstanden i 1956. Atter andre, fx islændinge, kommer til Danmark som det mest nærliggende sted at få en højere uddannelse. 1960-1980: Der begynder at komme udlændinge fra lande, der ligger længere væk. Dels de fremmedarbejdere som man siger på det tidspunkt fra Tyrkiet, Jugoslavien, Italien og Pakistan, der bliver tilkaldt for at skaffe arbejdskraft til den hastigt voksende industri. Dels flygtninge fra diktaturerne i Chile og Grækenland og de vietnamesiske bådflygtninge. Der kommer også stadig folk fra det nære udland, fx tjekker og slovakker efter den sovjetisk ledede invasion i 1968. Efter den økonomiske verdenskrises begyndelse i 1973 ophører behovet for ufaglært udenlandsk arbejdskraft. 1980-2000: Der kommer mange flygtninge fra blandt andet Afghanistan, Irak, Iran, Libanon, Rwanda, Sri Lanka, Somalia og det tidligere Jugoslavien. Samtidig er der en løbende tilgang af slægtninge og ægtefæller til de grupper af udlændinge, der allerede er i landet. Det er fx på den måde, at tyrkerne vokser til at blive den mest talrige nationalitet i Danmark efter de etniske danskere. Der er også hele tiden etniske danskere, der finder en ægtefælle i udlandet. I de senere år er der på den måde kommet mange nye borgere fra især Thailand, Filippinerne, Rusland, Hviderusland og Polen. INTEGRATION forår 2008
Pendlere fra Kiel og au pair-piger fra Kiev Vi har talt med Arnt Strynø, som er en af de vejledere på NSI, der visiterer kommende kursister. Det vil sige at han taler med folk om deres baggrund og tester deres danskkundskaber. AF JOEN JUEL JENSEN Hvilke tendenser ser du i visitationen lige nu? Der kommer mange som har arbejde, især fra Tyskland og Polen. Og så en hel del studerende, blandt andet fra Kina, Nepal og Ukraine. Desuden er der mange au pair-piger fra fx Rusland, Hviderusland og Filippinerne. Hvad betyder de nye tendenser for NSI? For det første betyder det at vi er nødt til at være meget mere fleksible i tilrettelæggelsen af undervisningen, for det andet at kursisterne i højere grad end før skal bruge det danske sprog i deres hverdag ikke en gang ude i fremtiden, men her og nu! Har du en fornemmelse af, om de vil blive her? Nogle vil måske blive her i en periode, men noget tyder på, at der er mange der er kommet for at blive, for vi ser, at en hel del af dem har ægtefæller og børn, som kommer med til Danmark. Er der noget andet, du har bemærket? Ja, en særlig gruppe, som vi har set nogle stykker af på det sidste, er islændingene. Det særlige ved dem er, at de allerede kan noget dansk, når de kommer hertil. Island er den eneste selvstændige stat i verden, hvor dansk er et almindeligt fremmedsprog i folkeskolen. Det giver dem selvfølgelig en kæmpefordel. En lidt pudsig ting er, at vi nu for første gang har kursister, der ikke bor i Danmark! Der er faktisk en del pendlere. Her hos os er det tyskere, i Københavnsområdet er det svenskere. De har ikke ret til gratis dansk, men de kan blive undervist, hvis de selv eller deres arbejdsgiver er villig til at betale for det. I første kvartal 2008 var der en kursisttilgang på i alt 127 personer. De fordelte sig således: Nord og Sydamerika...10 Europa/Østeuropa incl. det tidligere Sovjet, det tidligere Jugoslavien og Tyrkiet...50 Afrika...9 Mellemøsten...20 Asien...34 Australien og New Zealand...4 Nord og Sydamerika Europa/Østeuropa incl. det tidligere Sovjet, det tidligere Jugoslavien og Tyrkiet Afrika Mellemøsten Asien Australien og New Zealand 10 INTEGRATION Forår 2008
Andrea Zimmermann er glad for at arbejde på Næstved Sygehus. Andrea (tv.) ses her med sin mentor, sygeplejerske Rikke Bentzen. VI KLARER DET SAMMEN! AF CECILIE SANDBJERG & JOEN JUEL JENSEN På Medicinsk AMA, (akut modtageafdeling), hvor Andrea Zimmermann arbejder, går det ofte meget stærkt. Der er hyppig udskiftning af patienter, enten når de sendes videre til andre afdelinger på sygehuset, eller når de udskrives. Andrea Zimmermann er sygeplejerske og fra Tyskland. Siden den 1. februar 2008 har hun været ansat på Næstved Sygehus, og hun er glad for sit arbejde: - Jeg arbejder selvstændigt, og det er meget afvekslende. Samtidig er der altid kolleger, jeg kan bede om hjælp hos, hvis der er noget jeg er usikker på. Arbejdet betyder meget for Andrea, fordi hun føler, det giver hende værdighed og gør hende til en del af samfundet. Det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas på sin arbejdsplads og har et godt samarbejde med kolleger og ledelse. - På det hospital, hvor jeg arbejdede i Tyskland, var der for lidt personale, og arbejdsforholdene var dårlige. Derfor besluttede jeg mig for at flytte til Danmark, hvor jeg vidste, at der var brug for sygeplejersker, og havde hørt, at forholdene var bedre. Det har vist sig at holde stik, der er mere personale på afdelingen, og det føles tilfredsstillende, når man kan gøre et godt stykke arbejde. Dansk lyder mere venligt Men før Andrea kunne begynde at arbejde, skulle hun lære sproget. I oktober 2007 begyndte hun på Næstved Sprog- og Integrationscenter: - Den første gang jeg kom til undervisning, blev jeg ked af det, fordi jeg ikke kunne forstå noget. Men jeg ville ikke give op, så jeg blev bare ved. Det er vigtigt at lære sproget hurtigt, og man skal ikke miste modet. Og man får mange venner på sprogcentret. - Jeg synes, jeg har lært rigtig meget, men jeg vil lære endnu mere. Jeg siger altid: Det er ikke nok, jeg skal være bedre! Heldigvis er meget af den medicinske fagterminologien den samme på dansk og tysk, og det har været en stor fordel for mig. Og når der fx er hjertestop eller lungeemboli, så ved jeg, hvad jeg skal gøre, på grund af min erfaring. Ifølge Andrea er der forskel på den måde, man omgås hinanden på i Tyskland og i Danmark, og det kommer også til udtryk i den måde, vi taler på. - Dansk lyder mere venligt og ikke så formelt og distanceret som tysk. Mennesker virker varmere, fordi de taler på en anden måde. Det har jeg oplevet både på sprogcentret og på mit arbejde. I Danmark kan man bare spørge, hvis der er noget, man er i tvivl om, så får man hjælp. Vi finder ud af det sammen! Hvor længe Andrea vil blive i Danmark, ved hun ikke, men når hun har fået lært sproget rigtig godt, kunne hun godt tænke sig at tage en vejlederuddannelse indenfor sit fagområde. Hvis Andrea skal give et godt råd til andre, der har bosat sig i et nyt land, så er det, at de skal være åbne og bare skal forsøge igen og igen. INTEGRATION forår 2008 11
KORT NYT FRA NSI AF CECILIE SANDBJERG Vordingborgafdelingen har stor fornøjelse af de lokale faciliteter. Blandt andet har vi flere gange besøgt biblioteket, hvor bibliotekar Birte Mellerup forklarer, viser rundt og hjælper kursisterne med informationssøgning. Vi har også besøgt museet, hvor billedet er fra, og været oppe i gåsetårnet. (1.rk., tv.) Gerlev Legepark besøgte Næstved Sprog- og Integrationscentret onsdag den 19. september. Kursister og undervisere lærte gamle danske lege, og alle morede sig og havde en dejlig dag. (2.rk., tv.) Onsdag den 12. december 2007 afholdt Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) demokratidag, hvor kursisterne fik lejlighed til at høre om demokrati og foreningsarbejde i Danmark. Oplægsholdere var Marianne Lücking, formand for Næstved Idrætsforening, Line Ødum fra Næstved Bicykle Club og Jytte Fischer fra Natteravnene, der fortalte om deres respektive foreninger, samt Per Boserup, der her ses under sit oplæg om demokrati. (1.rk., th.) Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) holdt møde på NSI onsdag den 19. december. (2.rk., th.) 12 INTEGRATION Forår 2008
Den 6. marts havde vi besøg af en gruppe ergoterapeuterstuderende fra cvu syd. Underviser Ruth Hededal holdt oplæg for de mange gæster. (1.rk., tv.) Sundhedsprojektet KRAM ramte Næstved Kommune først på året. På NSI deltog flere hold under kyndig vejledning af vores sundhedsunderviser Katja Gravsholt og idrætsunderviser Henrik Vejbæk. Som en del af forløbet gik kursisterne stavgang hos Firmasport, hvor instruktør Ellen Jensen gav anvisninger og gode råd. (2. rk., tv) Tirsdag den 11. september besøgte vi Birkebjergcentret, hvor vi fik en fin gennemgang af social- og sundhedsuddannelserne og en rundvisning ved Inge Noack. På VUC fortalte vejleder Eva Nielsen om AVU og 9.-10. klasse og forklarede hvilke muligheder uddannelserne giver. Sidste besøg var på cvu syd, hvor studieleder Kim Petersen viste rundt og fortalte om uddannelserne til blandt andet sygeplejerske og ergoterapeut. (1.rk., th.) Onsdag den 20. februar kom Hårlev Efterskole på besøg og fortalte hvad og for hvem en efterskole egentlig er. Forinden havde en gruppe fra NSI besøgt efterskolen, hvor de så teater opført af efterskolens elever. (2. rk., th) INTEGRATION forår 2008 13
Hvor blev de af? Navn: Senada Noinovic-Nikolajevic Alder: 26 Nationalitet: Serber Navn: Nasir Ahmad Gaderi Alder: 42 år Nationalitet: Afghaner Hvor lang tid har du været i Danmark, og hvor lang tid gik du på NSI? Jeg flyttede til Danmark i august 2005. Jeg begyndte på NSI i september 2005 og blev færdig i december 2006. Hvad laver du nu? Siden maj 2007 har jeg arbejdet hos SKAT her i Næstved. Jeg har rigtig gode kolleger. Det er meget anderledes end i Østrig, hvor jeg boede før. Specielt i forhold til cheferne, som man er på fornavn med. Danskerne er meget åbne, synes jeg. Hvordan bruger du din skolegang fra NSI? På arbejdet taler jeg meget i telefon, og jeg skriver og læser. Jeg lærte at skriver ansøgninger, og det var godt, for jeg ville bare have et job. Det var nyt for mig, at ansøgningerne skulle afleveres personligt. Jeg skrev mange ansøgninger, og mange sagde nej så skrev jeg endnu flere. Hvad er dine fritidsinteresser? Jeg er meget sammen med min søn og i weekenden tager vi tit på tur. Vi bygger også hus, men det er mest min mand. Når jeg har tid, maler jeg med akryl på lærred, og så læser jeg meget. Hvor lang tid har du været i Danmark, og hvor lang tid gik du på NSI? Jeg har været næsten syv år i Danmark og jeg gik på sprogcentret et år og otte måneder. Så fik jeg arbejde med produktion af dele til vindmøller. Hvad laver du nu? Den 1. marts 2007 åbnede jeg min guldsmedeforretning her på Amagerbrogade, lige ved hjørnet af Øresundsvej. Jeg elsker mit job, men det er også hårdt arbejde at være selvstændig i Danmark, fordi man skal kende systemet og kunne udfylde papirer etc. Men jeg er sikker på at det bliver nemmere, når jeg får mere erfaring med det. Jeg laver reparationer, men tegner også nye smykker. Mere end to tredjedele af mine kunder er danskere, og det er meget vigtigt for mig. Hvordan kan du bruge din skolegang fra NSI? I butikken her taler jeg selvfølgelig dansk med kunderne og jeg skal også kunne læse og skrive på dansk. Hvad er dine fritidsinteresser? Når jeg har fri, er jeg sammen med min kone og vores tre børn hjemme i Vordingborg. 14 INTEGRATION Forår 2008
SOSU-PROJEKTET DET SÆRLIGE GRUNDFORLØB AF MELITA BARZUT Nydanskere, der vil være social- og sundhedshjælpere, kan tage et særligt tilrettelagt grundforløb, der forbereder dem på uddannelsen og øger deres muligheder for at gennemføre selve uddannelsen. Grundforløbet foregår i et samarbejde mellem Næstved Kommune, SOSU Næstved og Næstved Sprog- og Integrationscenter. Fra NSI til SOSU Grundforløbet gennemføres på Socialog sundhedsskolen, og danskundervisningen varetages af en underviser fra Næstved Sprog- og Integrationscenter. Samarbejdet mellem institutionerne er med til at gøre overgangen fra danskuddannelse til social- og sundhedsuddannelse lettere. Grundforløbet styrkes af den fælles grundige optagelsesprocedure forud for starten, og institutionernes forskellige fagligheder styrker forløbet i en sådan grad at flere kursister gennemfører selve uddannelsen. Undervisningen En central del af en social- og sundhedshjælpers arbejde er at kommunikere med mennesker, og derfor er det vigtigt at kunne forstå og tale godt dansk. Social- og sundhedshjælperne skal også være gode til at læse og skrive, så de fx kan føre journaler, læse instruktioner og dygtiggøre sig i deres fag. For at kunne gennemføre uddannelsen til social- og sundhedshjælper skal man også kunne læse faglitteratur, skrive opgaver og deltage i gruppearbejde. Derfor bliver kursisterne på dette grundforløb blandt andet undervist i dansk, herunder social- og sundhedsområdets fagterminologi og dansk som andetsprog. I andetsprogsundervisningen arbejdes der særligt med relevante øvelser, der forbereder kursisterne til at arbejde som social- og sundhedshjælpere. Mønsterbrydere Kursisterne har vidt forskellige kulturelle, sociale og erhvervsmæssige baggrunde. I undervisningen arbejdes der blandt andet med samfundets syn på institutioner, børneopdragelse, handicappede, familiebegrebet og kønsroller og herunder at der efterhånden er flere mænd, som vælger en social- og sundhedsuddannelse og der er efterspørgsel på mænd i branchen. Mange af sprogcentrenes kursister kommer fra lande, hvor uddannelsessystemet er meget anderledes end det danske, og nogle af de undervisningsformer, vi bruger her i landet, er derfor nye for dem, fx gruppe- og projektarbejde. En vigtig del af undervisningen på det særligt tilrettelagte grundforløb er at udbygge kursisternes fortrolighed med disse metoder. Fælles for alle, der tager en social- og sundhedsuddannelse, er ønsket om at sikre deres fremtid med en uddannelse, der gør dem i stand til at forsørge sig selv og deres familie, og som giver muligheder for efteruddannelse eller videreuddannelse til fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller jordemoder. Qiuping Chi fra Kina er 21 år. Hun er tidligere kursist på NSI og blev færdig med social- og sundhedshjælperuddannelsen i marts i år. - Jeg var meget glad for praktikken, jeg havde gode kolleger. Nogle borgere kan sommetider være sure, og først blev jeg møgked af det, hvis nogen mente, jeg ikke gjorde det godt nok. Men kollegerne fortalte, at det er normalt, at nogle borgere opfører sig sådan. De fleste af dem er heldigvis meget, meget flinke. - Jeg lærte at blive mere professionel i forhold til ikke at tage det personligt, hverken de sure eller dem, der har ondt eller er ensomme. Jeg græd, første gang jeg så en, der blev stukket, men man lærer at glemme jobbet, når døren lukker igen. Det er synd at man skal gå, men der er ikke noget at gøre ved det. - Man har meget ansvar og bliver vant til at arbejde med mange forskellige mennesker. Jeg lærte at blive mere selvsikker af fx at skulle ringe til læge eller aktivitetscenter. INTEGRATION forår 2008 15
BALLE BLEV TIL PALLE AF CECILIE SANDBJERG På Sunprojuice, der ligger lige uden for Sorø, blev Hussein Al-Rubaie fastansat den 1. august 2007. Da havde virksomheden haft ham ansat i et år med løntilskud. Det handler om personlige kompetencer og ikke hvor man kommer fra, siger salgschef Flemming Ferdinand. Forløbet fra Hussein Al-Rubaie begyndte på Sunprojuice til han blev fastansat foregik i et samarbejde mellem virksomheden, Næstved Kommune og Næstved Sprog- og Integrationscenter. På Sunprojuice har man kun haft godt at sige om forløbet med at integrere Hussein Al-Rubaie både fagligt og socialt. Flemming Ferdinand, der er salgschef på Sunprojuice, siger: - Det handler om personlige kompetencer. Hussein gør et godt stykke arbejde, og han har gennem hele forløbet vist en helt klar vilje til at finde sig en plads på det danske arbejdsmarked. Men ifølge Flemming Ferdinand kan det være en problematisk proces, når en virksomhed har brug for en længere periode med løntilskud end de seks måneder, som kommunerne lægger op til. - Det er politisk forkert, når man ikke er villig til at give folk en chance, og seks måneder er ikke altid nok, siger Flemming Ferdinand. - Heldigvis lykkedes det os at få lov til at forlænge aftalen med Hussein, og derfor havde virksomheden efterfølgende mulighed for at ansætte Hussein på lige fod med de øvrige medarbejdere. At der er et stort behov for tiltag som dette, er Flemming Ferdinand ikke i tvivl om: - Efter vi havde været i regionens aviser om forløbet, oplevede vi nærmest en storm af ansøgere, som vi desværre måtte sige nej tak til. Målrettet undervisning For at sikre det bedst mulige forløb for virksomheden og Hussein Al-Rubaie havde Sunprojuice Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) til at stå for den sproglige integration. Undervisningen, der blev betalt af Næstved Kommune, foregik dels på Kasernevej i Næstved og dels på virksomheden. Det betød, at underviser Ellinor Sveidahl vidste præcis hvilke udfordringer virksomheden og Hussein Al-Rubaie stod over for i det daglige arbejde. - Hussein var meget motiveret og han kom altid til tiden på nær den ene gang hvor han bad om først at måtte hjælpe sine kolleger med en stor ladning saft, der lige var kommet hjem, siger Ellinor med et smil. - Hussein havde en del støj på sin udtale, og der fik han en uvurderlig hjælp af Ruth Hededal i vores digitale sproglaboratorium, siger Ellinor og forklarer: - For personer med arabisk som modersmål, er det fx vanskeligt at sige lyden p. Og det er jo ikke så godt når palle lyder som balle det har Hussein og jeg grinet meget af! Som en del af aftalen med Sunprojuice og Næstved Kommune samlede NSI jævnligt op på det faglige og det sociale mellem Hussein Al-Rubaie og de øvrige medarbejdere, så eventuelle misforståelser blev taget i opløbet. - Alle på virksomheden var indstillet på at bakke op om projektet fra folkene i produktionen til ledelsen. Det var dejligt og meget positivt at være en del af det, siger Ellinor. Sproget gør folk glade For Hussein Al-Rubaie har det primært handlet om at kunne forsørge sig selv og sin familie: - Jeg er blevet en gladere og mere tilfreds person, nu jeg er i arbejde og kan tage mig ordentligt af min familie. Sproget forandrer mennesker og sproget gør folk glade. Hussein Al-Rubaie har hele tiden været bevidst om at det at få fast arbejde forudsætter et ordentligt dansk og en forståelig udtale, og han har derfor været meget glad for danskundervisningen. Hans kolleger er også gode til at hjælpe ham, hvis der er noget omkring arbejdet eller i hverdagen, som han ikke forstår. 16 INTEGRATION forår 2008
Danskerne går hjem klokken fire AF CECILIE SANDBJERG Nogle af NSI s kursister er kun i Danmark en begrænset periode, familien flytter hertil som led i den enes eller begges karriere, og arbejde og dagligdag skal fungere fra dag et. Familien Baczewski er et eksempel på sådan en familie. Familien Baczewski flyttede til Næstved i januar 2005. Nu, tre år senere, er Akemi, Joachim og deres to børn flyttet til Japan, hvor Joachim er tiltrådt en stilling som administrerende direktør for Bosch i Japan, hvor han også tidligere har arbejdet og tog en del af sin uddannelse. Kort før familiens afrejse talte vi med det japansk/tyske ægtepar om de tre år, familien boede i Næstved. Arbejdet Joachim understreger, at der kan være mange grunde til, at man flytter til et andet land, at nogle flytter, fordi de er tvunget til det af omstændighederne, og andre vælger at flytte på grund af arbejde eller kærlighed. Selv var familien her på grund af Joachims arbejde som salgschef i Møller & Devicon, der er en del af Bosch. Om sit møde med arbejdspladsen siger Joachim: - Jeg blev rigtig godt modtaget på virksomheden, og først syntes jeg ikke, der var den store forskel på, hvordan det foregår på en tysk og en dansk arbejdsplads. Men med hensyn til måden at håndtere konflikter på opdagede jeg, at japanere og danskere ligner hinanden mere, end danskere og tyskere gør. - Nu skal man jo passe på med at generalisere, men på tyske arbejdspladser er det generelt sådan, at man kan give og modtage kritik, uden at nogen af parterne vil opfatte det som et personligt angreb. I Japan handler det om at kunne kritisere, uden at den anden oplever at miste ansigt. Det er lidt på samme måde i Danmark, hvor der er en tendens til, at man opfatter det personligt, hvis fx chefen eller en kollega siger noget negativt om det arbejde, man har udført. Fordi man ikke adskiller det private og det arbejdsmæssige. - I Japan er der fokus på gruppen, hvorimod det i Tyskland og Danmark er individet, der er i centrum, men i Tyskland efterlader man det private hjemme, siger Joachim og tilføjer: - Som chef undrede det mig også først, at medarbejderne gik hjem klokken fire, fordi de skulle hente børn, eller at de blev hjemme, når deres børn var syge. Det er selvfølgelig, fordi begge forældre går på arbejde, og det er den måde, man har indrettet sig på her i Danmark. Han understreger, at det ene system ikke er bedre end det andet, og at det har været spændende og interessant at få mulighed for at opleve en ny tilgang til arbejde og privatliv. Familien Det har været Akemis job som medfølgende hustru at få familiens dagligdag til at fungere. Hun har på nært hold oplevet, hvordan vi har indrettet os her i landet med hensyn til børn og arbejde: - I mødregruppen lærte jeg meget om, hvordan danske familier fungerer. Da Mika blev et år, begyndte de andre mødre at arbejde igen, og det blev svært at finde tilstrækkelig med aktiviteter til hende. Derfor besluttede vi at sætte hende i vuggestue. - Systemet med institutioner i Danmark er anderledes end i Japan, hvor det er meget svært for kvinder at fortsætte på arbejdsmarkedet, efter de får børn. Når hele familien har fri, er det først og fremmest vigtigt at være sammen, men også at dyrke egne interesser. Akemi spiller klaver, når der er tid til det, mens Joachim spiller i et rockband og også har givet et par koncerter. Det har været vigtigt for Akemi og Joachim at lære dansk, fordi det giver adgang til det sociale, både på arbejdspladsen og i forhold til at få en ny omgangskreds. - Vi har været meget glade for at bo i Danmark. Vores børn er begge født på Næstved Sygehus, og det gør selvfølgelig også, at vi føler en særlig tilknytning, slutter Joachim. INTEGRATION Forår 2008 17
DEN TYRKISKE PØLSEMAND AF JOEN JUEL JENSEN & CECILIE SANDBJERG For Semih Arif Yigit hænger arbejdet, familien og danskundervisningen sammen. I pølsevognen ved Megacentret står Semih Arif Yigit og hans kone Safiye Toy og langer hotdogs og bøfsandwich over disken til håndværkere, der holder pause, og til dem, der skal have lidt ekstra energi til shoppingen. De er glade for deres arbejde: - Man møder mange forskellige mennesker og får en snak med dem. Vi har ofte travlt, og det er dejligt. Tidligere forpagtede de vognen, men fra 1. januar 2008 ejer de den selv. Svigerfar hjælper til Begge ægtefæller er født i Tyrkiet. Safiye kom til Danmark som teenager og har gået de sidste år af folkeskolen her. Semih kom til Danmark for halvandet år siden. Han læste til tekstilingeniør i Tyrkiet, men blev ikke færdig med uddannelsen. Han mødte Safiye, de blev gift, han flyttede til Danmark og begyndte på danskuddannelse på Næstved Sprog- og Integrationscenter. Et års tid gik han til undervisning hver dag, men efter at han og hans kone overtog pølsevognen, skiftede han til lørdagshold. Han regner med at tage Prøve i Dansk 3 til vinter. Semih og Safiye har en søn på tre år, der hedder Can. De skiftes til at hente ham ved tre-tiden, og den anden bliver så i pølsevognen, til de lukker klokken halv syv om aftenen. Om lørdagen har de åbent til to. Søndag holder de fri. Somme tider har begge ægtefæller travlt med at sælge pølser; så er det Safiyes far, der henter Can. To skoler Semih synes, at udlændinge, der kommer til Danmark skal være aktive for hurtigt at blive integreret. - Man skal begynde med at lære sig sproget, og når man så har lært noget, skal man sørge for at skaffe sig et arbejde. På sprogcentret lærer man grammatik og udtale, og man lærer om dansk historie, politik og kultur. På arbejdet træner man sit sprog i praksis. Det er faktisk to skoler arbejdet og sprogcentret. Begge dele er vigtige for at man kan blive integreret. Men man skal også selv skaffe sig viden om samfundet og kulturen. Jeg vil lære alting om Danmark, fordi jeg gerne vil forstå danskerne. Derfor ser jeg dansk fjernsyn og læser danske aviser. Ifølge Semih hører integration og respekt sammen, og respekten skal gå begge veje. Danskere og udlændinge skal anerkende hinandens kultur, historie og religion. Et godt forbillede for min søn For Semih er det meget vigtigt at kunne forsørge sig selv og sin familie. For ham betyder det livskvalitet, og det giver ham en følelse af frihed. Og han ville ikke bryde sig om at være nødt til at få hjælp fra kommunen. - Jeg er ung og sund og rask så skal jeg arbejde. Det betyder også meget for mig i forhold til min søn, at jeg er en god far, der viser, at man skal klare sig selv. Jeg vil være en far, der er et godt forbillede for sin søn. 18 INTEGRATION Forår 2008
NSI s BESTYRELSE John Lauritzen formand Næstved Kommune René Tuekær repr. Faxe og Vordingborg Kommune Henrik Sangill DA Per Boserup AOF Danmark Regionsrepræsentant Annette Madsen LO Jesper Tranberg- Hansen AOF Danmark Nini Krag Jensen SOSU Inge Bæk Nielsen NSI, medarbejderrepræsentant INTEGRATION forår 2008 19
TEMA GENVEJSHOLDET Henning Jensen, Borgmester Næstved Kommune René Tuekær, Borgmester Faxe Kommune Henrik Holmer, Borgmester Vordingborg Kommune Næstved Faxe Vordingborg 20 INTEGRATION Forår 2008