Kommunikation og forældresamarbejde del 3
Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling i kommunikation: Foældrenes ønsker holdt op imod, hvad der er vigtigt for jer. Kommunikativ praksis: Dans vs. Krig - hvad kommer vi længst med? Dagens fokus: vid, hvad der er vigtigt at kunne forpligte sig på at handle i overensstemmelse med værdierne.
Opsamling på ACT tilgangen Det, jeg har gjort med jer, er: Et individuelt fokus Personlig udvikling i kommunikativ praksis En styrkelse af jeres egen individuelle professionelle kittel (Ikke kontrolstrategi!). Engageret handling for jer individuelt.
Problemfelter Eksempler: Vi ved ikke altid, hvad der er vigtigt for os. Hvorfor skal I have en professionel kittel på? Virker det? (kontekstuel funktionalisme) Skal vi alle kommunikere på samme måde med forældrene og kan vi det? Hvad der er vigtigt for mig, er ikke det samme som er vigtigt for dig, så hvordan kan vi som skole og ansatte på en skole finde en måde at kommunikere med forældrene på? Det, der kommer ud af munden på mig, er ikke altid i overensstemmelse med det, jeg synes er vigtigt.
Vid, hvad der er vigtigt Du har i din klasse garanteret en elev, der er yderst problematisk. Eleven er i vanskeligheder enten hjemme eller pga. nogle personlige/sociale problemer. Forestil dig ham, se ham for dig og prøv at se om du kan komme i tanke om nogle af de problematiske ting, han/hun gør. Undersøg nu med dig selv, hvordan du har det med det, eleven gør. Spørgsmål: 1. Hvilken følelser vækker det i dig? Følelsen fortæller dig noget om, hvad det betyder for dig. Hvad siger den? 2. Prøv at se bag om det problemet ved at besvare dette spørgsmål: Det her er kun et problem, fordi det er vigtigt for mig, at.. 3. Lad os sige, at jeg svinger en tryllestav og alt er godt igen. Hvilken slags lærer ville du så ønske at være? 4. Hvilke egenskaber ville forældrene til eleven fortælle, at læreren havde været i besiddelse af? 5. Lad os nu antage, at der sker et mirakel og eleven får styr på sit liv igen, og om nogle få år interviewer vi ham på landsdækkende tv og spørger ham:, hvordan var din lærer, da du gik igennem de værste perioder med dit problem? Hvad ville du i en ideel verden gerne høre eleven sige? 6. Lad os antage, at det samme skete for elevens forældre. De blev interviewet på landsdækkende TV og skulle svare på spørgsmålet: hvordan var læreren, da det her problem var allerværst? Hvad kunne du godt tænke dig, at de svarede?
Vid, hvad der er vigtigt Da du var ung, drømte du om at blive lærer og søgte ind på lærerstudiet. Hvad var det, der var vigtigt for dig? Hvordan kan du bruge det i forhold til at samarbejde med forældrene? Noter:
Vid, hvad der er vigtigt Gransk din hukommelse (eller kig dig omkring) og find en lærer, du ser op til og som inspirerer dig i dit daglige arbejde. Hvilke personlige egenskaber og styrker har den lærer, du tænker på? Hvordan ville den lærer arbejde sammen med forældre? Noter:
Vid, hvad der er vigtigt Forestil dig, at du skal pensioneres som lærer og skolens leder, gode kolleger og en forældrerepræsentant fra din klassee skal holde en tale for dig om, hvad du står for, hvad du betyder for dem og om, hvordan de synes du har været. Hvad vil du i den ideelle verden, hvor du har været den lærer, du ønsker at være, gerne høre forælderen sige? Noter:
Assertion En adfærd, hvor personen fastholder sine grundlæggende personlige rettigheder uden at krænke andre. Det betyder i praksis: At kunne kommunikere på en klar, ærlig og direkte måde. At kunne formulere, realisere og stå ved egne behov. At holde på sin ret og udtrykke sine behov på en sådan måde, at man ikke nedgør modparten eller sig selv. At kunne tage konflikter, selvom man risikerer at blive upopulær. Indre styrke til at kunne stå ved sit eget værd og samtidig være åben og deltagende overfor andre. Kort sagt: at skabe overensstemmelse mellem kommunikationens form og funktion, så man får sagt det, man vil sige på en afstemt måde.
Assertion og ACT Assertion bygger på psykologisk fleksibilitet, som består af: 1. Evnen til at være psykologisk til stede dvs. bevidst nærvær. Det betyder 1. At være fuldt bevidst om din her og nu oplevelse med en åben og nysgerrig attitude 2. Være engageret i og opslugt af det, du foretager dig 3. Reducere indflydelsen og virkningen af pinefulde tanker og følelser 2. Evnen til at handle effektivt. Med andre ord handle på en måde, som er 1. Bevidst og overlagt snarere end impulsiv eller tankeløs 2. Motiveret, styret, inspireret af dine kerneværdier 3. Fleksibel og tilpasningsdygtig i forhold til situationens krav. Enklere sagt er psykologisk fleksibilitet evnen til at være til stede, åbne sig og gøre det, der betyder noget.
Vid, hvad der er vigtigt Def.: Værdier er ønskede globale kvaliteter ved vedvarende handling. I klart sprog: Værdier er udsagn om, hvad vi ønsker at gøre, hvad vi ønsker at stå for, og hvordan vi almindeligvis ønsker at opføre os. De er overordnede principper, som kan lede os og motivere os på vores vej igennem livet. Mål: At klargøre, hvad der giver en følelse af mening eller formål og bruge vores værdier som rettesnor for vores handlinger. Metode: At kunne skelne mellem mål og værdier, få kontakt med værdierne og lade dem inspirere, motivere og styre aktuel handling.
Vid, hvad der er vigtigt Værdier som kompas At blive gift vs. at være kærlig Værdier sætter os i stand til at handle det gør mål ikke altid. 1. Ønskede 2. globale kvaliteter ved 3. vedvarende handling. Værdier vs. Lyster, ønsker, behov, dyder, moral og etik Værdier er: 1. her og nu; mål er i fremtiden 2. behøver aldrig blive begrundet (det har handlinger) 3. Har brug for at blive prioriteret 4. Skal holdes let 5. Skal vælges frit Dvs. antagelsen er, at destruktiv adfærd ikke motiveres af værdier!
Gør det, der skal til.. I klart sprog: Engageret (værdibaseret) handling. At gøre det, der skal til for at leve i overensstemmelse med vores værdier. Mål: at oversætte værdier til vedvarende, fleksible handlingsmønstre Metode: Brug værdier til at opstille mål, og bryd disse mål ned til specifikke handlinger.
Gør det, der skal til SMART-MODELLEN: Det domæne, vi her arbejder med, er vores arbejdsliv og fokus er på det gode samarbejde med forældrene. 1. Specifikt: specificer de handlinger, du vil foretage hvornår og hvor du vil gøre det, og hvem og hvad der er involveret. Ex på vag formulering: Jeg vil bruge mere tid på forældresamarbejde. Ex. på god formulering: På mandag vil jeg ringe til formanden for forældrerådet og 2. Meningsfuldt: Hvis et mål virkelig er styret af dine værdier i modsætning til at følge en rigid regel, vil det være personlig meningsfuldt. Derfor: Hvis det mangler en følelse af formål, skal du undersøge, om det virkelig er styret af dine værdier. 3. Adaptivt: Hjælper målet dig til at bevæge dig i en retning, der så vidt du kan forudsige det, men sandsynlighed vil forbedre, berige eller forhøje din livskvalitet? 4. Realistisk: Målet bør være realistisk opnåeligt. 5. Tidsdefineret: fastsæt en dag, en dato, et præcist tidspunkt eller en tidsramme Husk: Undgå følelsesmæssige mål og døde mål.
Gør det, der skal til Trin 2: Mine værdibaserede mål er Et umiddelbart mål (noget småt, enkelt og let, som jeg kan gøre inden for de næste 24 timer) Kortsigtede mål (ting, jeg kan gøre inden for de næste få dage og uger) Mål på det mellemlange sigt (ting, jeg kan gøre inden for de næste få uger og måneder) Langsigtede mål (ting, jeg kan gøre inden for de næste få måneder og år)
Barrierer mod handling FEAR: F: Fusion E: Overdrevne mål (Excessive goals) A: Undgåelse af ubehag (Avoidance of discomfort) R: Afstand til værdier (Remoteness)
Hvordan overkommer vi dem Fra FEAR til DARE F: Fusion E: Overdrevne mål A:Oplevelsesmæssig Undgåelse R: Afstand til værdier D: Defusion A: Accept af ubehag R: Realistiske mål E: Antage værdier (Embracing)
Hjemmeopgave Præsentation af jeres SMART modeller. Teamrefleksion om fra FEAR til DARE ifht. Jeres indviduelle modeller, så vi sikrer, at I bliver i stand til at handle på jeres værdier.