LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

Relaterede dokumenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Færdigheds- og vidensområder

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Lærervejledning Mobil Lab 2

Geografia rsplan for 7. kl

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Fysik/kemi Fælles Mål

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

SANSERNE OG FORSTANDEN

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Fællesfaglige fokusområder

Kompetencemål for Fysik/kemi

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Biologi Fælles Mål 2019

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

GEOLOGISK PROFILTEGNING

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Avnø udeskole og science

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Transkript:

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9. klasse bestående af 9 lektioner med fokus på det fællesfaglige område: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. En ekskursion til Cisternerne og Frederiksberg Forsyning på 6 lektioner og en halvtimes pause indgår som en del af forløbet. Derudover indgår to lektioner inden ekskursionen, hvor klassen arbejder med drikkevand og forsøgsmanualer samt opfølgende arbejde hjemme på skolen på en lektion. FORMÅL Forløbet understøtter det fællesfaglige fokusområde Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Eleverne arbejder desuden med at opstille hypoteser, og hvordan de laver undersøgelser. KRAV TIL UNDERVISNINGEN Arbejd med forsøgsmanualerne inden ekskursionen til Cisternerne og Frederiksberg Forsyning. Eleverne skal medbringe manualerne på stedet og notere oplysninger og data om forsøgene, de laver. Inddel klassen i teams af maks. fire elever inden forløbets start. Sørg for, at hvert team har en lige fordeling af fagligt/socialt stærke og svage elever. Eleverne skal arbejde i samme team gennem hele forløbet. Som klasselærer har du det overordnede pædagogiske ansvar for klassen på ekskursionen, da forløbet involverer forskellige typer aktiviteter, hvor elevernes naturfaglige såvel som almene færdigheder bliver afprøvet. Alle elever skal have cykel med på ekskursionen, idet I skal besøge både Cisternerne og Frederiksberg Forsyning samme dag. 2

FÆLLES MÅL KOMPETENCEMÅL FOR HVERT KOMPETENCEOMRÅDE Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/ kemi, geografi og biologi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi, geografi og biologi. Perspektivering Eleven kan perspektivere fysik/kemi, geografi og biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af natur-videnskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi, geografi og biologi. 3

NATURFAGLIGE MÅL Kompetenceområde Undersøgelse Færdigheds- og vidensmål Undersøgelser i naturfag Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag. Eleven har viden om indsamling og validering af data. Kommunikation Formidling Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold. Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold. FYSIK / KEMI Kompetenceområde Modellering Færdigheds- og vidensmål Produktion og teknologi Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg. Eleven har viden om forsynings-, rensnings- og forbrændingsanlæg. 4

GEOGRAFI Kompetenceområde Perspektivering Færdigheds- og vidensmål Jordkloden og dens klima Eleven kan analysere menneskets påvirkning af vands og kulstofs kredsløb. Eleven har viden om problematikker knyttet til vands og kulstofs kredsløb. BIOLOGI Kompetenceområde Perspektivering Færdigheds- og vidensmål Økosystemer Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer. Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer. 5

EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING ELEVERNE KAN UDFYLDE OG GÅ FREM EFTER EN FORSØGSMANUAL Niveau 1 Eleven deltager aktivt i udfyldelsen af forsøgsmanualen. Niveau 2 Eleven kan argumentere for den valgte hypotese og gøre rede for validiteten af resultaterne. Niveau 3 Eleven kan diskutere resultaternes relevans ift. fremtidig drikkevandsforsyning. ELEVERNE KAN FORKLARE NEDSIVNING AF REGNVAND TIL GRUNDVAND OG KENDETEGNENE FOR GRUND- VANDET PÅ FREDERIKSBERG Niveau 1 Eleven beskriver, at regnvand kan sive ned gennem forskellige jordlag og blive til grundvandsmagasiner. Niveau 2 Eleven beskriver forskellen på hastigheden af nedsivningen gennem forskellige typer jordarter. Niveau 3 Eleven kan fortælle, hvordan fx kalk, jern og mangan ender i grundvandet på Frederiksberg og kan fx nævne Carlsberg-forkastningen. FAGLIGE BEGREBER Overfladevand Råvand Spildevand Vandforbrug Vandførende lag Vandboring Kildeplads Kalk Calcium Hårdhedsgrad ph Jern Biologisk rensning Syre Base Molekyle Surhedsgrad Vands tilstandsformer Vandets kredsløb Tryk Kemisk forbindelse Klorerede opløsningsmidler Aktivt kul UV-bestråling Mangan Grundvand 6

ELEVERNE KAN PÅ BAGGRUND AF EGNE UNDER- SØGELSER BESKRIVE KENDETEGNENE FOR VANDET I CISTERNERNE Niveau 1 Eleven udfører forsøg, der viser, at vandet har en høj ph-værdi og indeholder fx kalk. Niveau 2 Eleven argumenterer for bl.a. vandets hårdhed på baggrund af egne forsøg. Niveau 3 Eleven forklarer, at kalken i vandet kommer fra betonen. ELEVERNE KAN ILLUSTRERE PROCESSER VED PRODUKTION AF DRIKKEVAND PÅ FREDERIKSBERG Niveau 1 Eleven identificerer de forskellige trin i Frederiksbergs moderne vandværks behandling af grundvand. Niveau 2 Eleven forklarer ved brug af begreber som klorerede opløsningsmidler, aktivt kul og UV-bestråling, hvordan vandbehandlingen på Frederiksberg Vandværk adskiller sig fra de fleste andre vandværker. Niveau 3 Eleven opstiller hypoteser om sammenhængen mellem opløste stoffer i grundvandet fra jordlagene på Frederiksberg og behandlingen af råvandet på Frederiksberg Vandværk. 7

BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGEN FORLØB Lektioner 2 Indhold Fælles arbejde i klassen med ph, CO2, hårdhed/ blødgøring, hypoteser og forsøgsmanual. Opdeling og arbejde i grupper. Arbejdsark Forsøgsmanual og elevmateriale 2 Introduktion i Cisternerne Se udstillingen The Water og lave forsøg i teams ved Cisternerne. Forsøgsmanual 1 Cykle til Frederiksberg Forsyning og spisepause. 3 Introduktion til Frederiksberg Forsyning, rundvisning på vandværk og forsøg på Frederiksberg Forsyning i teams. Forsøgsmanual 2 Fælles arbejde med problemstilling. 8

PLANLÆGNING Forløbet er tilrettelagt, så eleverne kommer igennem emnet for det fællesfaglige fokusområde ved at møde eksemplariske problemstillinger, arbejdsspørgsmål og forsøg før og under ekskursionen for derefter selv at kunne arbejde med fællesfaglige forløb. Det er muligt at forlænge forløbet efter ekskursionen, og inddrage materiale fra vandetsvej.dk til udarbejdelse af problemstilling, arbejdsspørgsmål og forsøg. ARBEJDSFORMER Forløbet Drikkevandsforsyning på Frederiksberg har en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Eleverne vil både arbejde fælles i klassen og i teams af fire. Overordnet vil strukturen før, under og efter ekskursionen være, at eleverne før arbejder med forsøgene i teams ved at lave spørgsmål og hypoteser/gætte/forudsige svar på spørgsmålene. Under forsøgene indsamler de data og skriver i forsøgsmanualerne. I manualerne vil de også formidle resultaterne, og om de fik svar på spørgsmålene, de stillede inden. Efter ekskursionen kan I arbejde med at lade teamsene vælge deres egen problemstilling ud fra, hvad de har undersøgt på Frederiksberg Forsyning og i Cisternerne. 9

LEKTIONSPLAN LEKTION 1-2: SPØRGSMÅL OG HYPOTESE Intro Som opstart skal du give en kort beskrivelse af ph og vands hårdhed samt CO2 i atmosfæren. Det er nødvendigt, at eleverne selv kan arbejde med undersøgelserne af ph, hårdhed og CO2 inden forsøgene i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning. Du kan finde fakta om vands ph og hårdhed på vandetsvej.dk. Et lille forsøg og hypotesedannelse Du kan starte med at lave et forsøg med CO2 og vand og introducere til brugen af forsøgsmanualen. Det er nødvendigt, at du har phindikator, (fx. Bromthymolblåt) som farver vandet, sugerør og NaOH. Forsøgsmanualen er bagerst i lærervejledningen. Start med at stille spørgsmålet ud i klassen: hvordan kan vi finde ud af, at der er CO2, i luften, vi udånder. Derefter laver I i fællesskab hypotesen, at vandet vil blive mere surt, når du puster i det, da CO2 er sur. Du viser, hvor på forsøgsmanualen de to faser af undersøgelsen er, og skriver i dem. Derefter blander du ph-indikator i et glas vand og tilsætter et par dråber NaOH, og puster med et sugerør forsigtigt ned i blandingen. PH-indikatoren slår om, fordi du udånder (bl.a.) CO2, som opløses i vandet og danner kulsyre, som får indikatoren til at skifte farve. Tal fælles om, hvad det lille forsøg viser og skriv i manualen. Det er vigtigt at tale med eleverne om, hvorfor man laver en hypotese. Teamarbejde Eleverne bliver delt i teams a fire. De skal vælge to forsøg i Cisternerne, de vil undersøge. Start med at lade hvert team læse forsøgsvejledningerne for forsøgene i Cisternerne og udvælge to forsøg. Derefter skriver de et spørgsmål og en hypotese i forsøgsmanualerne for de to forsøg, de vil lave ved Cisternerne. Når alle har gjort det, læser de forsøgsvejledningerne for forsøgene på Frederiksberg Forsyning og stiller et spørgsmål og en hypotese for hvert af forsøgene. Beregn at hvert team bruger ca. 20 minutter på arbejdet med forsøgene i Cisternerne og 20 minutter på arbejdet med forsøgene på Frederiksberg Forsyning. Du godkender alle spørgsmålene og hypoteserne, når alle er færdige, så de kan få manualerne tilbage, når I er på ekskursionen. 10

LEKTION 3-7: PÅ CISTERNERNE OG FREDERIKSBERG FORSYNING Intro I starter med at blive mødt af underviseren i Cisternerne, der tager jer med gennem Søndermarken og ned i Cisternernes dyb. Cisternerne var Københavns første højdevandsreservoir, som forsynede københavnerne med drikkevand fra 1859 til 1933. Efter at have fået en introduktion til stedet og forløbet, fordeler halvdelen af klassen sig i teams ud på de forskellige forsøgsstationer, hvor de skal planlægge, gennemføre forsøg og skrive resultater for forsøget manualerne. Når man har udført et forsøg, rykker teamet videre til næste forsøg. Den anden halvdel ser udstillingen sammen med en ansat fra Cisternerne. Efter arbejdet i Cisternerne tager I på cykel videre til Frederiksberg Forsynings moderne vandværk. Her vil eleverne bl.a. arbejde med nedsivning af regnvand til grundvand og behandlingen af råvand med kulfilter på vandværket. Dette fører til en refleksion over fremtidens drikkevandsforsyning, og eleverne skal komme med løsningsforslag for behandlingen af råvandet. Forsøgsvejledningerne for forsøgene på Cisternerne og Frederiksberg Forsyning er i elevmaterialet sammen med forsøgsmanualerne. Medbring på ekskursionen Eleverne skal være klædt på til at være udendørs hele dagen. Der kan være koldt nede i Cisternerne, hvor nogle af forsøgene skal laves. Alle skal have cykel med til transport til Frederiksberg Forsyning, hvor I skal have holdt spisepause, inden undervisningen starter. Under undersøgelserne i teams arbejder eleverne med forsøgsmanualerne, som skal medbringes i Cisternerne og på Frederiksberg Forsyning. STATIONER I OG VED CISTERNERNE 1 Søndermarken, græsplænen uden for Cisternerne - CO2 i luften i Søndermarken 2 Cisternerne - CO2 ved moshøjen i Cisternerne 3 Søndermarken, ved springvandet uden for Cisternerne - ph i regnvand 4 Søndermarken, ved den ene pyramide - ph i vand med læsket kalk + Frederiksberg Forsyning Stæhr Johansens Vej 38 2000 Frederiksberg 11

LEKTION 8-9: EVALUERING OG FÆLLESFAGLIGT FOKUSOMRÅDE Evaluering Tal i klassen om arbejdet med undersøgelsernes fem faser. Lad teamsene skiftevis fortælle om hvordan samarbejdet har været før, under og efter ekskursionen. Fælles i klassen Lav nogle eksempler på gode problemstillinger og skriv dem på tavlen. Arbejde i teams Eleverne udvælger en god problemstilling og laver tre arbejdsspørgsmål til den. Derefter skal de finde et forsøg, de kan lave til problemstillingen. Som afslutning fremlægger teamsene deres forslag for klassen. LINKS Cisternerne cisternerne.dk Cooperative Learning cooperativelearning.dk Frederiksberg Forsyning frbforsyning.dk Vandets vej vandetsvej.dk 12