Erhvervsundersøgelse Rute 54 Næstved-Rønnede Juni 2012

Erhvervsundersøgelse Rute 54 Næstved-Rønnede Juni 2012 Udgivelsesdato : 8. juni 2012 Projekt : 22.2727.01 Udarbejdet : Ellen Holbek, Martin Elmelund Mortensen og Henrik Tornblad Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen

Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 4 2 INDLEDNING 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Metode og struktur 7 3 ERHVERVSLIVETS TRANSPORTBEHOV 9 3.1 Erhvervslivet i Næstved og omegn 9 3.1.1 Kort om Næstved og Faxe Kommuner 9 3.1.2 Arbejdsmarkedets sammensætning 9 3.1.3 Erhvervsstruktur 11 3.1.4 Tendenser indenfor beskæftigelsen 12 3.1.5 Transporterhvervet i oplandet til Rute 54 14 3.1.6 Produktion og Bruttoværditilvækst i oplandet til Rute 54 15 3.1.7 Pendling 17 3.2 Erhvervslivets transportbehov 18 3.2.1 Erhvervslivet omkring Rute 54 19 3.2.2 Beskrivelse af virksomhederne 20 3.2.3 Virksomhedernes syn på Rute 54 s kapacitet og serviceniveau 23 3.3 Case 1: Specialtransport v/ Rørby Johansen A/S 26 3.3.1 Gener fra landbrugstrafikken 28 3.3.2 Udvikling i erhvervslivets transportbehov 28 3.3.3 Virksomhedernes syn på betydningen af en opgradering af Rute 54 mellem Næstved og Rønnede 29 4 LOKALE BEHOV 30 4.1 Fremtidige lokalbehov 31 5 TURISTSEKTORENS TRANSPORTBEHOV 32 5.1 Kort beskrivelse af Næstved som turiststed 32 5.1.1 Overnatninger 32 5.1.2 Turisternes forbrug 34 5.1.3 Turisterhvervets afledte trafikale effekter 35 5.1.4 Case 2: Turisme persontransport eksemplet BonBon-Land 35 6 KONKLUSION 38 6.1 Erhvervslivets transportbehov 38

Side 3 6.2 Lokale interesser 38 6.3 Turisme 39 7 LITTERATURLISTE 40 8 BILAG 41 8.1 Bilag 1. Liste over deltagere i fokusgruppeinterview 41 8.2 Bilag 2 Data over landbrugsmæssige ejendomme i området omkring Rute 54 42 8.3 Bilag 3 Trafiktal 43 8.4 Bilag 4 Offentlige transportmidler til/fra Næstved 45 8.5 Bilag 5 Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. 47

Side 4 1 SAMMENFATNING Indeværende rapport er en del af Vejdirektoratets forundersøgelse af Rute 54. Rapportens formål er at undersøge erhvervslivets transportbehov og de forventede afledte effekter ved en eventuel udbygning af vejkapaciteten på strækningen. Derudover beskrives transportbehovet fra turismeerhvervet og lokalsamfundets syn på strækningens kapacitet i forhold til fremkommelighed og effekterne af en mulig udbygning. Transportbehovet på Rute 54 vurderes med udgangspunkt i eksisterende viden om området, samt et fokusgruppeinterview med erhvervsfolk og repræsentanter fra Næstved og Faxe Kommuner og deres erhvervsråd. Desuden udgør en spørgeskemaundersøgelse et vigtigt element i at kortlægge transportbehovet for erhvervslivet. Erhvervsudviklingen i Næstved og omegn følger i store træk tendenserne for erhvervslivet i resten af landet, dog med et kraftigt fald i beskæftigelsen indenfor industrierhvervet og en lille vækst for øvrige erhverv i de seneste år. Det vurderes, at Rute 54 er præget af generelle fremkommelighedsproblemer dog mest ved kørsel igennem Holme-Olstrup og forbi BonBon-Land. Af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen vurderer 92 % at fremkommeligheden er dårlig eller meget dårlig. De generelle fremkommelighedsproblemer kan til dels tilskrives, at tunge og langsomme køretøjer, som f.eks. landbrugskøretøjer, er svære at overhale for trafikken på den tosporede vej, men også til dels lyskryds og trafik fra sidevejene. Dermed er trafikgennemstrømningen på ruten følsom overfor udsving i trafikmængden og køretøjstyper, samt overfor hvordan lyskrydsene og den tilstødende trafik arter sig. Respondenterne af spørgeskemaundersøgelsen mener, at den største gevinst ved en opgradering af strækningen til en løsning, hvor der vil kunne overhales, vil være de tidsmæssige besparelser efterfulgt af forbedrede muligheder for at tiltrække arbejdskraft. 60 % af respondenterne mener, at man vil kunne spare over 7 minutter per tur hvis, der var overhalingsmuligheder. Foruden de generelle fremkommelighedsproblemer, er der i tillæg hertil spidsbelastning i morgen- og eftermiddagstimer omkring henholdsvis. kl. 7-8 og kl. 15-17 på ruten. På den baggrund udgør pendlingstrafikken fra/til Næstved en central kilde til trafikalbelastningen. Det skal nævnes, at for såvel pendlere som for erhvervstransporter, er der mange, som vælger alternative ruter frem for at benytte Rute 54 på strækningen mellem Næstved og Rønnede. F.eks. nævnes ruter over Haslev og mod Bårse. Dette indikerer, at ÅDT tallene for strækningen reelt er højere. Trafiktal viser ikke, at der er særlig belastning på Rute 54 i sommermånederne som følge af kørsler relateret til turismen. Dette kan skyldes, at den mertrafik, der her registreres, udlignes af de færre kørsler fra pendlerne. Af fokusgruppeinterviewet fremgår det, at turismekørslerne især er generende ved Holme-Olstrup, hvor udkørslerne til henholdsvis BonBon-Land og Holmegaard Parken er. Repræsentanter fra disse virksomheder ved fokusgruppeinterviewet mente, at både en udbygning af den nuværende strækning eller en omfartsvej vil gavne dem, da begge løsninger vil resultere i bedre fremkommelighed for deres gæster.

Side 5 Færdiggørelsen i 2021 af den faste forbindelse over Femern Bælt forventes at medvirke til en række etableringer af nye virksomheder langs Sydmotorvejen. Næstved Kommune vurderer, at den nuværende tilgængelighed mellem E47 og Næstved kan bevirke, at virksomheder i nogle tilfælde vil fravælge at lokalisere sig her og at lokalområdet dermed kan gå glip af vækst og udviklingsmuligheder. Det skal nævnes, at det er besluttet at tillade kørslen med modulvogntog på strækningen på Rute 54. Dette kan betyde, at der i fremtiden vil komme en lidt anderledes trafiksammensætning end den nuværende. Flere deltager ved fokusgruppeinterviewet og respondenter af spørgeskemaundersøgelsen nævnte, at de er interesserede i at strækningen bliver en del af modulvogntogsvejnettet.

Side 6 2 INDLEDNING 2.1 Baggrund og formål Som led i den politiske aftale i Folketinget om Bedre mobilitet af 26. november 2010, er det besluttet at gennemføre en forundersøgelse af Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. På den baggrund er Vejdirektoratet i gang med, at undersøge behovet for udbygning af strækningen. Forundersøgelsen er fulgt af et Teknikerudvalg, som er nedsat til denne opgave. Udvalget inkluderer repræsentanter fra Vejdirektoratet og fra de berørte kommuner. Nedenstående figur viser strækningen inkluderet i forundersøgelsen (markeret i rødt). Figur 1. Kort over strækning inkluderet i forundersøgelsen. Kilde: Vejdirektoratet. Nærværende rapport omfatter en erhvervsanalyse, hvor formålet er at vurdere erhvervslivets behov for vejtransport på strækningen mellem Næstved og Rønnede, samt transportbehovet for forskellige interessentgrupper. Rapporten giver dermed et overblik over de lokale interesser og erhvervslivets holdninger til kapaciteten og ønsker til den fremtidige infrastruktur. Rute 54 Rute 54 er en 2-sporet landevej med cykelsti i begge sider langs hele strækningen mellem Næstved og Rønnede. Ruten er en central trafikal åre som forbinder Næstved med motorvejsnettet og derved videre til hovedstadsområdet.

Side 7 Strækningen i forundersøgelsen er ca. 13 km lang og inkluderer konkret strækningen fra den besluttede omfartsvej ved Næstved (fra ny rundkørsel ved Køgevej) til tilslutningsanlæg nr. 37 på Sydmotorvejen ved Rønnede. Strækningen inkluderer en del udkørsler fra stikveje og private ejendomme. Generelt må der køres 80 km/t på strækningen, dog med lokale hastighedsnedsættelser til 60 km/t og 70 km/t på flere delstrækninger. De lokale hastighedsnedsættelser er begrundet af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Derudover er der en hastighedsbegrænsning på 50 km/t igennem Holme Olstrup. 2.2 Metode og struktur Indeværende rapport er struktureret med udgangspunkt i de forskellige erhvervsgrupper der benytter Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Fokus er transporterhvervets brug og behov på strækningen. Som illustration på specifikke problemstillinger og behov er der udvalgt forskellige cases, som beskriver forholdene for udvalgte erhvervsgrupper og virksomheder. Kortlægning af de forskellige transportbehov er primært sket via fokusgruppeinterview med forskellige virksomheder og interessentgrupper 1. Der er gennemført et samlet fokusgruppeinterview, hvor deltagere primært var udvalgt på baggrund af, at deres virksomhed er transporttung og benytter strækningen regelmæssigt. Deltagerne til fokusgruppeinterviewet var identificeret gennem såvel lokale erhvervsorganisationer som ved eget kendskab til erhvervslivet i området. Som en del af fokusgruppeinterviewet blev deltagerne bedt om, at indtegne de delstrækninger, de benytter, samt hvor de vurderer, at der er trængselsproblemer og hvor der kunne være forbedringspotentialer. Dette er med til at understrege, hvor de forskellige grupper finder, at der er behov for en udvidelse af vejen på ruten. Efter fokusgruppeinterviewet er der foretaget en bredere spørgeskemaundersøgelse, hvor der er taget udgangspunkt i erhvervsorganisationerne Erhverv Næstved og Business Faxe s medlemslister. Denne undersøgelse supplerer og understøtter de data, som fremkom ved fokusgruppeinterviewet. Foruden medlemmerne i de to erhvervsorganisationer er deltagerne fra fokusgruppeinterviewet, som ikke er medlem i en af de to erhvervsorganisationer blevet opfordret til at udfylde spørgeskemaet. Herved sikres en systematisk indsamling af data som svar på den samme type af spørgsmål. I rapporten bruges begrebet trængsel. Dette kan principielt defineres som vist i nedenstående Tabel 1. 1 Se Bilag 1.

Side 8 Begyndende trængsel Stor trængsel Kritisk trængsel Betegner en trafiksituation med belastningsgrad mellem 70 og 80 %. For trafikanterne medfører det reduceret manøvrefrihed mht. skift af kørespor og et begyndende fald i hastigheden. Betegner en trafiksituation med belastningsgrad mellem 80 og 95 %. Betegner en trafiksituation med belastningsgrad på 95 % eller derover. Tabel 1. Definition af trængsel. Kilde: Trafikministeriet (2004) Begrebet trængsel anvendes ikke i definitionens egentlige forstand igennem rapporten, men bruges mere som almen tale. Dette skyldes dels respondenternes brug af begrebet og dels, at det ikke har været formålet at definere vejkapaciteten og belastningsgraden i dette projekt. Datagrundlaget for analysen kommer fortrinsvist fra Danmarks Statistik og Nøgletal.dk. På grund af kommunalreformen i 2006, er data typisk genereret af to datasæt fra Statistikbanken.dk for henholdsvis årene før og efter 2006. 2 I de bagvedliggende beregninger er 2006 brugt som kontrolår for at sikre at beregningerne er foretaget korrekt. Dette begrundes med at 2006 indgår i både nye og gamle dataserier. Endelig suppleres de indsamlede data med viden fra eksisterende projekter og analyser. Rapporten er struktureret således, at kapitel 0 beskriver erhvervslivet i Næstved og omegn, samt kortlægger deres behov for transport, hvor der eksemplificeres med en vognmand i Næstved. Data fra fokusgruppeinterview og spørgeskema anvendes. Kapitel 0 beskriver transportbehovet set fra en mere lokal planmæssig vinkel og Kapitel 0 fokuseres på turismeerhvervets transportbehov og bidrag til trængslen. Kapitel 0 opsamler og konkluderer. 2 Data for Næstved Kommune fra før 2006 er sammensat af data for: Fuglebjerg, Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner. Faxe Kommune bestod før 2006 af Haslev, Faxe og Rønnede kommuner.

Side 9 3 ERHVERVSLIVETS TRANSPORTBEHOV Dette kapitel belyser erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet ved en eventuel opgradering af Rute 54. Først beskrives de generelle tendenser i forhold til arbejdsstyrken og erhvervslivets sammensætning, hvorefter der fokuseres på transportbehovet for erhvervslivet hvor der gås i dybden med informationerne fra fokusgruppeinterview og spørgeskema. 3.1 Erhvervslivet i Næstved og omegn Nærværende afsnit beskriver erhvervsudviklingen i Næstved og Faxe Kommuner i relation til de forskellige branchekategorier og dens fordeling på arbejdsstyrken. 3 Der tages udgangspunkt i Næstved og Faxe Kommuner. Udviklingen fra 2001 til 2011 beskrives på udvalgte variable og der foretages efterfølgende en fremskrivning af tendenserne frem mod 2017. 3.1.1 Kort om Næstved og Faxe Kommuner Næstved Kommunes størrelse og indbyggertal er et resultat af kommunalreformen, hvor Fuglebjerg, Fladså, Holmegaard, Næstved og Suså kommuner blev lagt sammen for at danne Næstved Kommune. Faxe Kommune er ligeledes vokset efter kommunalreformen, hvor Haslev, Fakse og Rønnede kommuner blev slået sammen. Nedenstående Tabel 2 viser kommunens befolkningstal, areal, og befolkningstæthed i 2012 for de to kommuner. Det fremgår heraf, at Næstved Kommune er væsentlig større end Faxe Kommune og har en noget større befolkningstæthed. Indbyggere 1. jan. 2012 Areal (km 2 ) Befolkningstæthed (indb./km 2 ) Faxe kommune 35.110 405,1 87 Næstved kommune 81.010 678,6 119 Tabel 2. Fakta boks om Faxe og Næstved kommuner. Kilde: Nøgletal.dk 3.1.2 Arbejdsmarkedets sammensætning De seneste 10 års udvikling på arbejdsmarkedet og fremskrivningen heraf til 2017 beskrives i dette afsnit. Arbejdsmarkedet i Næstved og Faxe kommuner er primært prægede af et fald i antal beskæftigede ligesom det er tilfældet på landsplan. Hvis den nuværende tendens antages at fortsætte, vil der være ca. 2,6 mio. beskæftigede i 2017 på landsplan. Nedenstående Tabel 3 viser udviklingen i antallet af beskæftigede, antal arbejdsløse og befolkningen udenfor arbejdsstyrken. 3 Jf. Danmarks Statistik.

Side 10 2001 2006 2011 2017 Hele landet Beskæftigede 2.772.868 2.754.646 2.667.424 2.603.964 Arbejdsløse 118.520 107.734 88.342 66.333 Udenfor arbejdsstyrken 2.457.824 2.565.079 2.804.862 3.064.568 Faxe Beskæftigede 17.500 17.851 16.959 16.429 Arbejdsløse 729 595 586 496 Udenfor arbejdsstyrken 15.348 16.215 17.732 19.552 Næstved Beskæftigede 39.473 40.510 38.391 37.317 Arbejdsløse 1.500 1.254 1.360 1.262 Udenfor arbejdsstyrken 34.796 37.520 41.212 45.817 Tabel 3. Beskæftigelse, Arbejdsløshed og uden for arbejdsstyrken i Faxe, Næstved kommuner og Hele landet i 2001, 2006, 2011 og 2017 Kilde: Danmarks Statistik og Grontmij 4 Igennem de sidste 10 år er der sket et skifte i sammensætningen af det danske arbejdsmarked. Det ses, at fra 2006 til 2011 voksede kategorien uden for arbejdsstyrken i forhold til antallet i arbejdsstyrken. Denne udvikling kan primært tilskrives en voksende andel af den ældre befolkning, men samtidig har en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af efterlønsordningen og lavere pensionsalder også spillet ind. Begge disse elementer er dog på nærværende tidspunkt under ændring grundet tilbagetrækningsreformen, som blev vedtaget i efteråret 2011. Reformen har dog kun minimal effekt på størrelsen af den nuværende arbejdsstyrke, grundet indkøringsfasen. Samlet set forventes det, at omkring 3 mio. danskere vil være uden for arbejdsstyrken i 2017, hvilket inkluderer studerende. 5 Det ses, at arbejdsløsheden har været aftagende igennem hele perioden, hvilket er en tendens, der forventes at fortsætte. I forbindelse med den finansielle krise steg arbejdsløsheden dog, men set i et historisk perspektiv, er den nuværende generelle ledighed ikke alarmerende høj i forhold til tidligere niveauer. Andelen af befolkningen, som er uden for arbejdsstyrken, forventes at vokse i fremtiden og grundet en fremadrettet generel faldende arbejdsstyrke, forventes Danmark at komme til at mangle arbejdskraft på sigt. Næstved og Faxe er begge kommuner, som er følsomme over for konjunkturmæssige ændringer i beskæftigelse og derved arbejdsløshed. Dette sås i forbindelse med starten på den finansielle krise. Her faldt beskæftigelsen markant, f.eks. faldt beskæftigelsen på landsplan med 3,2 % fra 2006 til 2011. Til sammenligning faldt beskæftigelsen med 5 % og 5,2 % i henholdsvis Faxe og Næstved kommuner. 4 For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person være uden arbejde, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktivt arbejdssøgende. Personer uden for arbejdsstyrken vil typisk være under uddannelse eller tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet. Kilde: DST. 5 Fremskrivningerne af tallene frem til 2017 tager udgangspunkt i udviklingen de sidste 10 år. Excel har en funktion, som hedder Logest, som er den samme metode, der beregner den gennemsnitlige årlige vækstrate over en periode. Et fremskrevet tal er beregnet på baggrund af de sidste 10 års udvikling. Det vil sige at fx 2012 værdien beregnes for den gennemsnitlige vækstrate fra 2001 til 2011. Værdien for 2016 ganges med vækstraten og 2012 værdien fremkommer. 2013 beregnes ved at gange vækstraten fra 2002 til 2012 på 2012 værdien osv. Hvis der har været større udsving i en variabel den ene eller anden vej, så kompenserer denne metode for dette.

Side 11 Med hensyn til forventningerne til sammensætningen af befolkningen i forhold til andelen af folk i arbejdsstyrken og folk uden for arbejdsstyrken er billedet i Faxe og Næstved kommuner ikke væsentlig anderledes end i resten af landet. I 2017 forventes der at være 53,4 % af den samlede danske befolkning uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning vil tallene for Faxe og Næstved kommuner være henholdsvis 53,6 % og 54,3 %. Det er en anelse over landsgennemsnittet, men ikke specielt højt. 3.1.3 Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Faxe og Næstved kommuner undersøges i forhold til antallet af virksomheder indenfor de forskellige branchekategorier og i forhold til størrelserne af virksomhederne i oplandet 6. 100,0% Fordelingen af arbejdssteder på branchekategorier, 2009 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 42,4% 39,3% 45,9% 3,6% 3,9% 5,0% 4,4% 4,6% 4,5% 15,8% 17,1% 17,4% 13,3% 17,1% 10,4% 4,9% 5,1% 5,5% 13,9% 14,0% 11,7% Næstved Faxe Hele landet Øvrige virksomheder Hoteller og Restauranter Transport Handel Bygge og Anlæg Industri Land-, Skov-, Fiskeri og Råstof Figur 2. Fordelingen af arbejdssteder i Faxe og Næstved kommuner og Hele Landet i 2009. Kilde: Danmarks statistik ERH19, Grontmij. 6 I nogle grafiske fremstillinger vil ikke-transporttunge erhverv blive sat sammen i en gruppe kaldet øvrige virksomheder. Dette gøres for at tydeliggøre de transportafhængige erhverv. Øvrige virksomheder består af følgende brancher: Forsyningsvirksomheder, Information og Kommunikation, Finansiering og Forsikring, Ejendomshandel og Udlejning af ejendomme, Erhvervsservice Offentlig administration, Undervisning og sundhed, Kultur, fritid og anden service. Landbrug, skovbrug og fiskeri er lagt sammen med råstofindvinding, da specielt råstofindvinding er begrænset i antal og derfor umulig at se i en grafisk fremstilling.

Side 12 Sammensætningen af antallet af arbejdssteder fordelt på de forskellige branchekategorier i forhold til resten af landet viser, at både Faxe og Næstved kommune overordnet har den samme sammensætning som resten af landet. Bygge og anlægsbranchen er dog større end landsgennemsnittet. Nedenfor ses antallet af virksomheder i forhold til antal ansatte og branchekategori i Næstved Kommune. Næstved Kommune 1-9 Ansatte 10-49 Ansatte 50 eller flere I alt Land-, Skov-, Fiskeri og Råstof 542 8 1 551 Industri 153 33 9 195 Bygge og Anlæg 480 43 4 527 Handel 519 151 7 677 Transport 150 21 5 176 Hoteller og Restauranter 128 21 5 154 Øvrige virksomheder 1.342 280 56 1.678 Total 3.314 557 87 3.958 Tabel 4. Antallet af virksomheder i Næstved Kommune 2009 fordelt på antal ansatte. Kilde: Danmarks statistik ERH19, Grontmij. Langt de fleste virksomheder har mellem 1 til 9 ansatte. I Næstved Kommune er der 87 virksomheder med mere end 50 ansatte. Heraf er der 9 industrivirksomheder og 5 transportvirksomheder. Faxe Kommune 1-9 Ansatte 10-49 Ansatte 50 eller flere I alt Land-, Skov-, Fiskeri og Råstof 274 3 0 277 Industri 78 17 6 101 Bygge og Anlæg 311 27 0 338 Handel 261 47 3 311 Transport 88 10 1 99 Hoteller og Restauranter 63 9 0 72 Øvrige virksomheder 634 116 26 776 Total 1.709 229 36 1.974 Tabel 5. Antallet af virksomheder i Faxe Kommune 2009 fordelt på antal ansatte. Kilde: Danmarks statistik ERH19, Grontmij. Antallet af arbejdssteder i Faxe Kommune er godt det halve af Næstved Kommune. Det skal bemærkes, at antallet af industrivirksomheder med mere end 50 ansatte udgør en relativ stor andel af industrivirksomhederne. 3.1.4 Tendenser indenfor beskæftigelsen Udviklingen i fordelingen af beskæftigede efter branche har ændret sig på særligt et punkt, idet såvel antallet som andelen af beskæftigede i industrien har ændret sig markant over de sidste år. Dette fremgår af graferne i nedenstående figur.

Side 13 Figur 3. Oversigt over fordelingen af beskæftigelse på brancher i Næstved Kommune, samt et prognose frem mod 2017. Kilde: Danmarks Statistik RASB01 og RASB1, Grontmij. For Næstved Kommune er antallet af beskæftigede inden for industrierhvervet faldet fra 5.802 i 2001 til 3.442 i 2011. Faldet har ført til, at andelen af beskæftigede i øvrige virksomheder, som var ca. 50 % i 2001, vil stige til 60 % i 2017. For Faxe Kommune er udviklingen den samme. Beskæftigelsen i industrielle virksomheder er aftagende i en grad, hvor beskæftigelsen i transporttunge virksomheder forventes at falde fra omkring 52 % i 2001 til 45 % i 2017. Figur 4. Oversigt over fordelingen af beskæftigelse på brancher i Faxe, samt et prognose frem mod 2017. Kilde: Danmarks Statistik RASB01 og RASB1, Grontmij.

Side 14 Faldet i antal beskæftigede i industrivirksomheder finder sted i perioden op til den finansielle krise. Dette var perioden med en markant højkonjunktur, som tydeligvis ikke har påvirket de større produktionsvirksomheder i Næstved og Faxe kommuner. 3.1.5 Transporterhvervet i oplandet til Rute 54 Transporterhvervet er i forbindelse med denne erhvervsanalyse et centralt erhverv. I de to kommuner findes der en række transportvirksomheder. Det er primært virksomheder med 1-9 ansatte. Den finansielle krise har her afspejlet sig i en reduktion af antallet af arbejdssteder. Transport 2006 2007 2008 2009 Faxe Kommune 1-9 Ansatte 98 101 91 88 10-49 Ansatte 13 13 13 10 50 eller flere 2 2 2 1 Næstved Kommune 1-9 Ansatte 168 182 166 150 10-49 Ansatte 21 23 22 21 50 eller flere 7 6 5 5 Tabel 6. Antallet af arbejdssteder inden for transporterhvervet i Faxe og Næstved kommuner mellem 2006 og 2009 fordelt på antal ansatte. Kilde: Danmarks Statistik ERH19, Grontmij. Faldet i antallet af arbejdssteder indenfor transporterhvervet kan alt andet lige også ses i antallet af beskæftigede. Nedenstående Tabel 7 viser antallet af beskæftigede. Beskæftigelse efter bopæl 2001 2006 2011 2017 Næstved kommune 2.095 2.167 1.920 1.767 Faxe Kommune 1.011 1.049 958 892 Hele Landet 153.648 147.661 129.506 115.412 Tabel 7. Oversigt over beskæftigelsen indenfor transporterhvervet i Næstved og Faxe kommuner og hele landet, samt et prognose frem mod 2017. Kilde: Danmarks Statistik RASB01 og RASB1, Grontmij. Det fremgår, at antallet af beskæftigede inden for transporterhvervene i Næstved og Faxe kommuner er faldet fra 2001 til 2011. Der var dog tale om en stigning i beskæftigelsen i årene op til krisen. Dette stemmer overens med udviklingen i antallet af arbejdspladser. På landsplan har faldet i beskæftigelsen inden for transporterhvervet været aftagende i gennem det meste af perioden.

Index 2001 = 100 Erhvervsundersøgelse Rute 54 - Næstved - Rønnede Side 15 Beskæftigelse i transporterhvervet 120,00 110,00 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Næstved kommune Hele Landet Faxe Kommune Figur 5. Indeks over udviklingen i beskæftigelsen indenfor transporterhvervet i Faxe og Næstved kommuner og Hele landet samt en prognose frem mod 2017. Indeks 2001 = 100. Kilde: Danmarks statistik RASB01 og RASB1, Grontmij. Det generelle fald i beskæftigelsen indenfor transporterhvervet kan have flere årsager. Copenhagen Economics (2012) peger i deres rapport Dansk Vejgodstransport på, at en række transportvirksomheder flytter til f.eks. Tyskland og benytter sig af cabotagekørsel 7. Ifølge den samme rapport skyldes dette, at lønningerne for danske chauffører er markant højere end for de tyske og østeuropæiske kolleger, hvorfor det kan være mere attraktivt at rykke virksomhederne udenlands. 3.1.6 Produktion og Bruttoværditilvækst i oplandet til Rute 54 Nærværende afsnit beskriver den overordnede økonomiske udvikling og fremskrivning, heraf særskilt for Næstved og Faxe kommune, hvor der ses på produktion og bruttoværditilvækst. Nedenstående Tabel 8 viser udviklingen og fremskrivningen af produktionen. Produktion 2001 2006 2011 2017 Hele landet 2.432.325 2.798.721 2.790.181 2.963.464 Næstved Kommune 25.352 28.723 26.728 26.536 Faxe Kommune 11.852 13.346 12.368 12.140 Tabel 8. Oversigt over udviklingen i produktionen, 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Kilde: Danmarks statistik NATRER1, RASB01 og RASB1, Grontmij. 7 Udenlandsk indregistrerede lastbiler som kører nationale transporter i Danmark.

Index 2001 = 100 Erhvervsundersøgelse Rute 54 - Næstved - Rønnede Side 16 Produktionen i oplandet til Rute 54 har været stigende fra 2001 og frem til krisen startede i 2008. I årene fra 2001 til 2005 følger Faxe og Næstved kommuners udvikling den samme som i resten af landet. Vækstraterne følger ikke med resten af landet efter 2006, ligesom faldet i produktionen var væsentligt mere markant fra 2008 til 2009 for de to kommuners vedkommende. 130 125 120 115 110 105 100 95 90 85 80 Produktion 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Produktion Faxe Kommune Produktion Hele landet Produktion Næstved Kommune Figur 6 Index over udviklingen i produktionen, 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Index 2001 = 100. Kilde: Danmarks statistik NATRER1, RASB01 og RASB1, Grontmij. Som for produktionen ses den samme udvikling i bruttoværditilvæksten. 8 Bruttoværditilvækst 2001 2006 2011 2017 Hele landet 1.261.027 1.350.380 1.324.218 1.369.540 Næstved Kommune 13.516 14.296 13.029 12.611 Faxe Kommune 6.108 6.404 5.750 5.455 Tabel 9. Oversigt over udviklingen i bruttoværditilvæksten, 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik NATRER1, RASB01 og RASB1, Grontmij. For bruttoværditilvækstens vedkommende ses nogenlunde ens tendenser for udviklingen og fremskrivningen på landsplan som for Næstved og Faxe kommuner. 8 Bruttoværditilvæksten er betegnelsen for værdien af produktionen efter forbruget i produktionen er trukket fra.

Index 2001 = 100 Erhvervsundersøgelse Rute 54 - Næstved - Rønnede Side 17 Bruttoværditilvækst 115 110 105 100 95 90 85 80 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Bruttoværditilvækst Faxe Kommune Bruttoværditilvækst Hele landet Bruttoværditilvækst Næstved Kommune Figur 7. Index over udviklingen i bruttoværditilvæksten, 2005-priser, kædede værdier, mio. kr. Index 2001 = 100. Kilde: Danmarks Statistik NATRER1, RASB01 og RASB1, Grontmij. De markante fald i både produktion og bruttoværditilvækst har betydet, at Faxe og Næstved kommuner ikke er på samme niveau som resten af landet. Fra 2001 til 2009 var bruttoværditilvæksten faldet med omkring 5 % i Faxe og Næstved. Hvor den trods krisen i samme periode var steget med 2-3 % i resten af landet. Fremadrettet forventes Næstved og Faxe kommuner at klare sig ringere end på landsplan. Dette kan sandsynligvis skyldes centralisering af arbejdspladser omkring hovedstadsområdet, samtidig med en udflytning af industrivirksomheder og arbejdspladser til udlandet. 3.1.7 Pendling Pendling udgør et andet interessant område for erhvervslivets behov for vejtransport. Nedenstående Tabel 10 viser antallet af pendlere imellem de forskellige relevante kommuner. Bopælskommune Arbejdsstedkommune 2008 2009 2010 2011 Faxe Næstved 1.137 1.083 1.066 1.038 Næstved Region Hovedstaden 5.768 5.968 5.706 5.545 Næstved Faxe 1.577 1.551 1.375 1.345 Tabel 10. Pendling mellem Region Hovedstaden og Faxe og Næstved kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB11. I 2011 var lige knapt 6.000 beskæftigede i Region Hovedstaden med bopæl i Næstved Kommune. Mellem Næstved og Faxe Kommuner pendlede ca. 2.300 dagligt i 2011. Dette tal har dog været aftagende siden 2008.

Side 18 3.2 Erhvervslivets transportbehov I det følgende analyseres erhvervslivets transportbehov på baggrund af data indsamlet gennem fokusgruppeinterviewet og det udsendte spørgeskema. De erfaringer og holdninger som kom frem ved fokusgruppeinterviewet med repræsentanter fra forskellige private erhverv, der benytter Rute 54 mellem Næstved og Rønnede, opsummeres sammen med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Deltagernes og respondenternes synspunkter og observationer antages bredt at være repræsentative for de forskellige brugere af vejen. Spørgeskemaerne er sendt ud gennem erhvervsorganisationerne Næstved Erhverv og Faxe Business til deres medlemmer samt til de deltagere i fokusgruppeinterviewet, som ikke er medlem af de to erhvervsorganisationer. Deltagerne har modtaget en mail med information om erhvervsanalysen og den igangværende forundersøgelse, og har fået link til spørgeskemaet, som har ligget på nettet. Samlet har de to erhvervsorganisationer sendt en informationsmail til ca. 790 medlemmer.

Side 19 Bilag 5 viser de detaljerede resultater fra de i alt 154 besvarede spørgeskemaer. Dette giver en samlet svarprocent på knapt 20 %. 3.2.1 Erhvervslivet omkring Rute 54 Næstved er Sjællands 5. største by og er en betydelig handelsby på Sydsjælland, med et stort opland til dets detailhandel. Havnens placering i Karrebæk Fjord gør, at der også potentielt er gode muligheder for logistisk erhverv og for lokalisering af industrivirksomheder. På landsiden er Rute 54 hovedfærdselsåren fra Næstved til Sydmotorvejen ved Rønnede. Foruden de mange virksomheder i selve Næstved by, ligger der også en del i udkanten af byen og langs med Rute 54. Endelig er der også en række større virksomheder placeret i Faxe, hvoraf en del har ærinder i Næstved. 9 Figur 8: Billede ved indgangen til Næstved ad Rute 54, hvor en række store detailhandelskæder er placeret, som generes såvel varetransport som persontransport på Rute 54. Foruden egentlige erhvervstransporter på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede er der også en meget pendlertrafik på ruten mellem Næstved og Hovedstadsområdet, hvilket bidrager til den trafikale belastning i begge retninger. 9 En række af de større og mere kendte transporttunge virksomheder deltog i fokusgruppeinterviewet. De deltagende virksomheder er nævnt i Bilag 1.

Side 20 3.2.2 Beskrivelse af virksomhederne Virksomhederne som deltog i spørgeskemaundersøgelsen er primært mindre virksomheder. Nedenstående Tabel 11 viser fordelingen af virksomhederne på antal ansatte. Virksomhedens antal af ansatte, dags dato Procent (%) af antal svar i alt 0-5 41 6-10 20 11-20 16 21-50 7 51-100 9 101-300 2 300+ 5 Ved ikke 0 Total 100 Tabel 11. Fordeling af virksomheder på antallet af ansatte. Kilde: Bilag 5 Det ses, at det primært er respondenter fra virksomheder i størrelsesordenen af 0-20 ansatte som har besvaret det udsendte spørgeskema. Dette stemmer godt overens med fordelingen af antal ansatte per virksomhed i Næstved Kommune generelt, se Tabel 4. Respondenterne af spørgeskemaerne arbejder hovedsageligt i virksomheder med postnummer i Næstved (4700), Faxe (4640), Haslev (4690) og Holmegaard (4684) samt Rønnede (4683). Deres virksomheder har primært valgt deres nuværende lokalitet ud fra nærhed til kunder, virksomhedens arealbehov og hurtig adgang til motorvejsnettet. Deres ansatte kommer hovedsageligt til/fra arbejde i egen bil. Nedenstående Tabel 12 viser fordelingen af hvordan virksomhedernes ansatte kommer til/fra arbejde. Det ses, at desto større en arbejdsplads desto flere kommer til arbejde med det offentlige. Dette kan skyldes, at de mindre arbejdspladser ofte enten er enmandsvirksomheder eller virksomheder med en høj grad af lokalt ansatte, der ofte ikke behøver offentlige transportmidler. I

Side 21 Bilag 4 er medtaget de offentlige transportmidler, som kører til/fra Næstved. Hvordan kommer jeres ansatte til/fra arbejde Antal ansatte per Offentlig transport Egen bil (%) Andet (%) Ved ikke (%) virksomhed (%) 0 til 5 2 86 10 2 6 til 10 3 83 13 1 11 til 20 4 79 16 1 21 til 50 10 78 11 0 51 til 100 9 75 17 0 100 til 300 16 67 17 0 300+ 16 54 16 14 Tabel 12. Virksomheder fordelt på antal ansatte og hvordan deres ansatte kommer til/fra arbejde. Kilde: Bilag 5 Ud af de som kommer til/fra arbejde med egen bil, så vurderede respondenterne fra virksomhederne, at mellem 27-54 % benytter Rute 54 til daglig. Antager man, at virksomhederne er fuldt ud repræsentative for området, er det altså ca. mellem en fjerdedel og halvdelen af virksomhedernes ansatte i området som dagligt benytter Rute 54. Respondenternes virksomhedsprofil er blandet, da 43 % har angivet andet som branchekategori for deres virksomhed (se

Side 22 Bilag 5). Foruden disse svar, har 19 % angivet, at deres virksomhed er inden for handel, 17 % indenfor bygge og anlæg og 12 % indenfor Industri. Kun 6 % har angivet at deres virksomhed er indenfor transportområdet. Dette stemmer godt overens med fordelingen for Næstved Kommunes erhverv generelt (se Figur 2). Til sammenligning var de fleste af deltagerne ved fokusgruppeinterviewet beskæftigede med transporter med produktionsinput og forsendelser af færdigvarer. Nogle kører selv deres produkter, mens andre har vognmænd til kørslerne, hvoraf mellem 50 95 % af kørslerne foregår på ruten. 56 % af respondenterne af spørgeskemaet får foretaget godstransport, hvoraf 73 % er distributionskørsel og 28 % er transport af hele læs. Kun 17 % af respondenterne transporterer deres gods selv, de resterende benytter vognmænd helt eller delvist. Af de angivne svar, svarede 19 %, at de har 3-5 godstransporter per uge, 18 % har 16-30 godstransporter og 12 % har 6-10 godstransporter per uge. Kun 6 % af respondenterne siger, at deres virksomhed benytter Næstved Havn. Virksomhederne repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen råder typisk over 1-5 køretøjer. 55 % af respondenterne angav at deres virksomhed havde derimellem, og 19 % angav at deres virksomhed ingen biler har. 11 % af de 154 respondenter angav, at deres virksomhed har mellem 6-10 køretøjer og hele 7 % har flere end 20 køretøjer. Kun 6 % har mellem 11-15 køretøjer og 1 % har mellem 16-20 køretøjer. Af de angivne antal køretøjer, er fordelingen på køretøjer som vist i nedenstående tabel. Antal køretøjer Personbiler (%) Varevogne (%) Lastvogne/vogntog/sættevogne (%) Andet (%) 1 til 5 53,6 41,3 4,7 0,4 6 til 10 38,0 56,8 5,2 0,0 11 til 15 23,6 56,3 20,1 0,0 16 til 20 57,5 40,0 2,5 0,0 20+ 26,9 44,9 28,2 0,0 Tabel 13. Fordeling af de angivne antal køretøjer på typer. Kilde: Bilag 5 Der ses en svag tendens til, at desto flere køretøjer, desto mere udgør andelen af lastvogne (hvis man ser bort fra den ene procent som har mellem 16 20 køretøjer), hvorimod det langt overvejende er personbiler og varevogne, som virksomhederne med færre køretøjer har.

Side 23 Figur 9. Billede fra Rute 54 på strækningen igennem Hesede Skov (ca. 4 km fra Sydmotorvejen). Billedet er taget på en hverdag, omkring kl. 14. 3.2.3 Virksomhedernes syn på Rute 54 s kapacitet og serviceniveau Alle deltagere i fokusgruppeinterviewet var enige om, at kapaciteten med hensyn til. fremkommelighed på Rute 54 ikke er tilstrækkelig i forhold til at imødekomme deres behov for vejtransporter og persontransport af arbejdskraft. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at hele 97 % af virksomhederne benytter strækningen på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede. Se nedenstående tabel for fordelingen. Andel af ture, hvor strækningen benyttes. Procent (%) 0-20 % 29 20-40 % 23 41-60 % 13 61-80 % 21 81-100 % 13 Tabel 14. Fordeling af de positivt angivne svar på, hvor ofte virksomhederne benytter strækningen mellem Næstved Rønnede. Kilde: Bilag 5

Side 24 Det ses, at der er flest som benytter strækningen mellem 0 20 % af deres kørsler og dernæst 23 % som benytter den på mellem 20 40 % af deres kørsler. 21 % af respondenterne har angivet, at deres virksomhed benytter strækningen på mellem 61 80 % af deres kørsler. 60% Virksomhedernes syn på fremkommelighed på Rute 54 57% 50% 40% 35% 30% 20% 10% 5% 3% 1% 0% 0% Ved ikke Meget gode Gode Indifferent Dårlige Figur 10. Virksomhedernes syn på Rute 54 ift. fremkommelighed. Kilde: Bilag 5 Meget dårlige Det ses, at langt over halvdelen af respondenterne i spørgeskemaet betegner fremkommeligheden på Rute 54 som meget dårlige og 35 % betegner den som dårlig. Kun 3 % synes den er god. Især morgen- og eftermiddagstimerne fremhæves som værende tidspunkter med dårlig eller meget dårlig fremkommelighed. Ved spørgsmål til konkrete flaskehalse eller forhold som kan skabe fremkommelighedsproblemer svarer 93 % af respondenterne at der er deciderede flaskehalse. Dog svarer flest, at det langt overvejende er den generelle trafikmængde og strækningen i det hele taget som giver trængsel (se endvidere

Side 25 Bilag 5 for en uddybning heraf). Derudover nævnes kørslen igennem Holme-Olstrup, lyskryds, samt landbrugets trafik, som værende særligt generende for fremkommeligheden. Ved fokusgruppeinterviewet blev del-strækningen ved Holme-Olstrup og BonBon- Land fremhævet som værende de mest betydelige flaskehalse. Nedenstående kort viser de af deltagerne i fokusgruppeinterviewet, udpegede flaskehalse. Figur 11. Kort over strækning i forundersøgelse og flaskehalsene (markeret med sorte ringe) identificeret af fokusgruppeinterviewdeltagerne. Det er primært lyskrydsene og den nedsatte hastighed igennem Holme-Olstrup og ved Toksværd, som udgør de største flaskehalse. I tillæg hertil nævnes også de manglende overhalingsmuligheder langs hele strækningen. Blandt deltagerne i fokusgruppeinterviewet blev det nævnt, at mange tager over Fensmark eller over Haslev for at undgå trængsel på Rute 54. Især vognmanden fra Rørby Johansen nævnte de ofte tager omveje helt ned til Bårse (afkørsel 39, se Figur 11) for at undgå strækningen ad Rute 54. Nedenstående afsnit 3.3 er lavet som en case over Rørby Johansen, der illustrerer de oplevede trafikale forhold for en af deltagerne i fokusgruppeinterviewet.

Side 26 3.3 Case 1: Specialtransport v/ Rørby Johansen A/S Rørby Johansen er en større vognmandsforretning, der ligger i Herlufmagle ca. 10. km. nord for Næstved. Firmaet løser en række specialtransportopgaver og har som primært forretningsområde at køre entreprenørkørsel. I alt råder firmaet over 50 lastbiler, som alle er ejet af firmaet. De 50 biler fordeler sig nogenlunde ligeligt på sættevogne og traditionelle forvogne. I snit kører firmaet 40-50 ture om dagen. Fornylig havde Rørby Johansen en række ture med brugt asfalt, der skulle køres fra den gamle motorvej ved Roskilde og til asfaltfabrikken Arkil syd for Næstved Havn. Der var tale om ca.100 transporter, som skulle gennemføres på samme dag. Normalt ville man til denne transport vælge at køre fra Roskilde til Solrød ad landevejen (Rute 6), og derfra videre ad Sydmotorvejen til Rønnede og derfra ind til Næstved ad Rute 54. En tur der samlet vil være på knapt 70 km og skulle tage en time 10. For at undgå trængslen på Rute 54 kan der vælges mellem to alternative ruter: 1. Man kan køre via Tappernøje eller Bårse, som er de to efterfølgende afkørsler på Sydmotorvejen. Dette betyder, at man kører lidt for langt, til gengæld undgår man Rute 54, som tidsmæssigt ofte tager længere tid. Ved at køre via Tappernøje fra Roskilde, forlænges turen med 6 km. og på papiret med 4 minutter, mens omkørslen via Bårse forlænger turen med omkring 11 km. i alt, svarende til teoretisk set omkring 6 minutter. 2. Alternativt kan man køre ad Rute 14 hele vejen, fra Roskilde til Osted, Ringsted og Herlufmagle og herefter til Næstved. Kilometermæssigt er ruten kortere end ad Sydmotorvejen og Rute 54, i det turen her er på 60,6 km, knapt 10 km. kortere. Men som følge af vejens beskaffenhed, vil det på papiret tage knapt 8 minutter længere at køre ad Rute 14 fremfor ad Sydmotorvejen. 10 De følgende beregninger på km. og tid er opgjort ud fra www.maps.google.dk. Det skal bemærkes, at køretiden på Google Maps formentlig opgøres ud fra den maksimalt tilladte hastighed på en given strækning, hvilket for lastbiler i realiteten stort set er den samme på både lande- og motorveje. Bortset fra, at der på landeveje typisk er tale om flere start/stop end på motorvejen.

Side 27 Figur 12. Kort over større veje i med relation til Næstved Ifølge en repræsentant fra Rørby Johansen A/S til fokusgruppeinterviewet, valgte man den pågældende dag, blandt andet som følge af det store antal transporter, at benytte omvejskørslen fra Roskilde til Næstved ad rute 14, hvorved turene blev forlænget med de omtalte 10 km., men til gengæld sparede man 15-20 minutter pr. tur i chaufførlønninger. På en rundtur svarer dette til en unødig udgift til at køre ekstra 20 km., men til gengæld spares der over en halv time, idet man undgår trængslen på Rute 54. Hvis vognmandsfirmaet kunne benytte Rute 54, og der ikke var trængsel her og man kunne køre med 80 km/t hele vejen, ville dette betyde en besparelse på 15 minutter på trods af at man kom til at køre 10. km. mere pr. tur, svarende til det dobbelte på en rundtur. 11 Såfremt udgiften til kørsel med lastbil anslås til 10 kr. pr. minut, alt inklusiv, svarer tiden til omvejskørslen til 150 kr. pr. tur, eller 300 kr. pr. rundtur. Alene på den omtalte dag, hvor firmaet skulle gennemføre 100 transporter mellem Roskilde og Næstved betød trængslen på Rute 54, og den heraf følgende omvejskørsel en merudgift for firmaet på 30.000 kr. Med potentielt 200 arbejdsdage om året, og under forudsætning af, at alle firmaets transporter har det samme køremønster, kan dette teoretisk løbe op i 6. millioner kroner på årsbasis, hvilket ud af en bruttofortjeneste på omkring 30 millioner i 2011, svarer til 20 %. 12 Rørby Johansens nettoresultat i 2011 er negativt, og er på minus 11 millioner. Casen giver en indikation af at virksomheden kunne forbedre deres resultater med en bedre fremkommelighed. Foruden den unødige udgift, som firmaet må oppebære til omvejskørslen, er der også tale om en forøget trængsel og derved et øget vejslid ad den alternative rute, i dette tilfælde Rute 14. 11 I regnestykket medtages kun den ene form for besparelse ved de to rutevalg: Enten i antal minutter eller i antal km. Her er det valgt at gøre besparelsen op i antal minutter. 12 Bruttofortjeneste opgjort som omsætning minus vareforbrug.

Side 28 Grundet den generelt dårlige fremkommelighed på Rute 54 betyder det, at de lokal kendte, typisk pendlerne og erhvervstransportører, ofte vælger alternative ruter, udenom Rute 54. De vælger f.eks. at køre via Skuderløse over Haslev (se Figur 12), nord om Rute 54, og kommer på den måde til Sydmotorvejen. Dette giver en utilsigtet øget belastning af det omkringliggende vejnet, som slet ikke er bygget, hverken trafiksikkerhedsmæssigt, eller vedligeholdelsesmæssigt, til at håndtere denne trafikmængde. På det afholdte Fokusgruppeinterview blev det antydet, at ÅDT på Rute 54 måske i virkeligheden ikke er de officielle 14.000, men i realiteten måske er tættere på 18.000, simpelthen fordi så mange pendlere vælger alternative ruter. 3.3.1 Gener fra landbrugstrafikken Fremkommelighedsproblemer grundet landbrugstrafik blev ikke umiddelbart nævnt som værende en gene ved fokusgruppeinterviewet, men da der blev spurgt ind til det under fokusgruppeinterviewet sagde enkelte deltagere at der i sæsonen ofte forekommer landbrugskøretøjer på strækningen. Også igennem spørgeskemaundersøgelsen blev det bekræftet, at der opleves gener fra landbrugskøretøjer. Bilag 2 viser landbrug og smålandbrug langs Rute 54 og omegn. 3.3.2 Udvikling i erhvervslivets transportbehov Af deltagerne til fokusgruppeinterviewet var det kun BonBon-Land der nævnte, at de havde konkrete udviklingsplaner i tankerne i form at et vandland som skal stå klart til påsken i 2015 (se også afsnit 5.1.4). De anså, at deres behov for tilgængelighed vil komme til at ændre sig markant efter åbningen i 2015 og de anslår at trafikken til og fra BonBon-Land vil udgøre en endnu større belastning på strækningen end hidtil. De øvrige virksomheder i interviewet forventede ikke de store strukturelle ændringer i deres virksomheder og forventede dermed en stabil udvikling fremover. Dog med øget vækst. Derudover blev ønsket om at blive tilkoblet modulvogntogsvejnettet fremhævet af en virksomhed, som har en ansøgning om at komme med på modulvogntogsvejnettet via den såkaldte virksomhedsordning. I spørgeskemaundersøgelsen svarende 10 %, at det vil være relevant for dem at blive koblet op på modulvogntogsvejnettet. I februar 2012 er det besluttet i Folketingets Trafikudvalg generelt at sikre adgang for modulvogntog til Næstved via Rute 54. Det forventes at strækningen er klar til modulvogntogskørsel inden udgangen af 2012 (Aftale mellem regeringen og oppositionen, 2012).

Side 29 3.3.3 Virksomhedernes syn på betydningen af en opgradering af Rute 54 mellem Næstved og Rønnede I spørgeskemaet blev der også spurgt til, hvad respondenterne mente en opgradering af strækningen til en løsning, hvor de vil have mulighed for at overhale, vil betyde. 90 % af respondenterne mener, at det vil give tidsmæssige besparelser og derudover mente de også, at det vil give færre produktionsforsinkelser og øge mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Der blev også spurgt ind til, hvor store disse tidsbesparelser anses for at kunne blive. Nedenstående tabel viser respondenternes svar. Tidsbesparelser ved en løsning, hvor der vil kunne overhales på hele strækningen. Procent (%) 0-3 minutter per tur 3 4-6 minutter per tur 12 7-10 minutter per tur 25 10+ minutter per tur 35 Ved ikke 25 Tabel 15. Deltagernes syn på mulige tidsbesparelser ved en løsning, hvor de vil kunne få mulighed for at overhale på hele strækningen. Kilde: Bilag 5 Langt overvejende mente respondenterne, at der vil kunne spares over 10 minutter ved at kunne overhale på hele strækningen. Ved spørgsmålet om, hvor meget et sådan løsningsforslag vil betyde for forbedret muligheder for at tiltrække arbejdskraft, svarede 30 %, at det vil give lidt bedre muligheder og 27 % svarede, at det vil give meget bedre muligheder for at tiltrække arbejdskraft. I fokusgruppeinterviewet blev det endvidere diskuteret, hvad deltagernes syn på løsningsmuligheder ved de tidligere nævnte flaskehalsene er. De foreslåede løsningsmuligheder er nedenfor angivet i prioriteret rækkefølge: 1. Motorvej på hele strækningen 2. 4-sporet vej på hele strækningen 3. 2+1 løsning og nedlæggelse af cykelsti og sideveje 13 4. En omfartsvej rundt om Holme-Olstrup 5. Sløjfning af mange af de tilstødende sideveje Deltagerne mente, at 3. prioritet vil være den nemmeste at gennemføre og en god midlertidig løsning, da den nemt kan gennemføres ved sløjfning af cykelstien i den ene side. Dette vil være en politisk ukorrekt løsning, men deltagerne mener at det bør være på tide med et paradigmeskift for derved at tage mere hensyn til de hårde trafikanter. Derudover blev det nævnt, at cykelstien ikke synes at blive benyttet særligt meget, hvilket bør undersøges nærmere, da nuværende data hverken kan be- eller afkræfte dette. 13 Det blev forslået, at man bør undersøge hvor mange cyklister, der reelt benytter cykelstierne og så sløjfe den ene, og bibeholde den i siden ind mod BonBon-Land, som i givet fald skulle gøres dobbeltrettet.

Side 30 4 LOKALE BEHOV Rute 54 s problemer ift. fremkommelighed er alment kendt, ikke kun blandt erhvervslivet. Især nævnes lyskrydsene som værende generende for trafikstrømmene, men det tilføjes dog, at trafiksikkerheden er steget markant, efter der er kommet mere regulering på strækningen. Både Næstved Erhverv og Faxe Business, samt repræsentanter fra Næstved og Faxe kommuner deltog i fokusgruppeinterviewet. Især Næstved Erhverv slår på, at den nuværende infrastruktur gør at mange virksomheder fravælger at lokalisere sig i Næstved og omegn da tilgængeligheden er for ringe. Dog viser svarene på spørgeskemaet, at ca. 25 % af virksomhederne har valgt deres nuværende lokalitet på baggrund af nærhed til motorvejsnettet. Ved spørgsmål om deres nuværende lokalitet giver dem problemer i forhold til at komme hurtigt ud på motorvejsnettet, svarer 69 % ja. Dertil skal det nævnes, at 21 % mener at de oplever produktionsforsinkelser grundet den dårlige fremkommelighed og 32 % oplever, at den dårlige fremkommelighed giver problemer i forhold til at tiltrække arbejdskraft (se

Side 31 Bilag 5). I Dansk Industri s udgivelse Lokalt Erhvervsklima (2012) rangerer Næstved Kommune som anden dårligst iblandt alle de sammenlignede kommuner. Grunden hertil angives til frem for alt at være den ringe tilgængelighed. Ligeledes mener Næstved Erhverv, at den begrænsede fremkommelighed er en hindring for udviklingen i Næstved Kommune, da potentielle nye borgere kan være mere kritiske overfor at bosætte sig her, hvis de skal pendle via Rute 54. Derudover er der en generel bekymring for Næstveds store detailhandel, som tiltrækker mange også udenfor Næstved og derved er afhængig af god tilgængelighed. En repræsentant fra Næstved Storcenter, der deltog i fokusgruppeinterviewet, vurderer, at ca. 50 % af de besøgende, som kommer fra sydøst, benytter Rute 54 14. 4.1 Fremtidige lokalbehov Foruden de generelle overvejelser om ønsket fremtidig vækst i området blev den faste forbindelse over Femern Bælt fremhævet som værende den væsentligste fremtidige strukturelle ændring, som vil påvirke trafikforholdene i Næstved Kommune og omegn. Forventningerne er, at åbningen af Femern Bælt i 2021 vil skabe en markant øget trafikvækst og gøre at flere virksomheder vil etablere sig langs Sydmotorvejen. Næstveds placering gør, at byen vil være et oplagt sted for nye virksomheder at placere sig. Men givet de nuværende tilkørselsforhold frygtes det at Næstved vil gå glip af denne forventede vækst og udvikling i erhvervslivet. Foruden åbningen af Femern Bælt forbindelsen, blev overvejelserne om et supersygehus i Køge også nævnt. Realiseres supersygehuset i Køge kan det resultere i at flere hospitalsansatte vil pendle fra Næstved til Køge, og samtidig vil der komme flere sygetransporter ad Rute 54. 14 Repræsentant fra Næstved Erhverv nævnte til fokusgruppeinterviewet, at IKEA har overvejet at lokalisere sig i Næstved, men undlod at gøre dette, grundet fremkommelighedsproblemer for kunder.