Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen
Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk Film TV. Begrundelse for valg af program: Vi har valgt at arbejde med Vores genbrugshjem, da der er en ret tydelig målgruppe, og vi synes det kunne være sjovt, at arbejde med et tydeligt afgrænset område. Derudover ser vi en udfordring i, at programmet har en nærmest død Facebook gruppe med kun 700 likes og stort set ingen aktivitet. Programmet har ikke andre aktive sociale medie platforme end Facebook, så vi mener programmet har et stort udviklingspotentiale, når det kommer til deres strategi, udbredelse og aktivitet på de sociale medier - som I sidste ende forhåbentlig skaber et fundament for flere sæsoner, flere faste seere og potentielt nye seere. Om programmet To familier skal renovere deres eget hjem for 100.000 kr, hver for sig. De har f.eks. 15.000 kr. til at indrette deres stuer. De renoverer et rum pr. program. Parrene får hjælp fra én designer hver. Parrenes forudsætning for at deltage er, at de interessere sig for genbrug, indretning og gør-det-selv-projekter. Til sidst bedømmes familiernes arbejde af et kompetent dommerpanel - en tingfinder og endnu en designer. Familien og designeren beslutter sig hver især for tre hovedprojekter. De må både bruge genbrug og nye materialer, men så meget som muligt skal være genbrug. Begge par får hjælp af en tingfinder, som også fungerer som dommer i programmet. I løbet af programmet får seerne gode tips til, hvor og hvordan man f.eks kan finde gratis genbrugsmateriale, som står som affald på gader og stræder, eller billige alternativer til maling. Under nogle af tipsene bliver der talt direkte til kameraet altså til seeren. Materialer og interiør er fundet på loppemarkeder, i dødsbo, på Den Blå Avis, på affaldsstationer m.m. På trods af at programmet er en konkurrence, bærer stemningen ikke særlig meget præg af det. Tonen er hyggelig og afslappet, og for parrene handler det i bund og grund om at få lavet nogle gode rum. Til sidst i programmet bliver al det praktiske opsummeret. Herunder bl.a. hvor materialerne er fundet og hvad de har kostet - og om parrene har holdt sig inden for budgettet. Dommerne bedømmer på genbrug, stil, funktion, kreativitet og opfindsom, og vinderparret vinder tingfinderens hjælp til at finde genbrugsguld i næste program! 2
Mål med brugerinvolvering Vores mål for brugerinvolvering er at have en tæt involvering med kunderne. Målet er, at brugerne skal kommunikere, diskutere og inspirere hinanden via opfordringer fra redaktionen på diverse sociale medier. Som førnævnt, har programmet allerede en facebook-side, men da aktiviteten ikke er særlig stor på siden, vil vi gøre mere for at involvere brugerne der. Selve programmet skal være en inspirationskilde til, at brugerne selv får lyst til at give sig i kast med genbrugsprojekter, og karaktererne fra programmet er forbilleder sammen med designerne. Selve TV programmet bliver altså inspirationen til hele den brugerinvolvering, der kommer uden om programmet. I kommunikationen omkring programmet vil vi gerne have en tæt involvering af brugerne på facebook, instagram og pinterest. Brugerne skal være medskabere af produkter ved at komme med deres egne genbrugsidéer og løsninger. Målet er, at brugerne skal involvere sig i hinandens produkter, kommentere på opslag og inspirere hinanden. Vi ønsker at skabe et community, som springer ud fra Vores genbrugshjem, og som samler alle de dygtige danskere, der sidder rundt omkring, og som kan leve videre, selv når programmet ikke kører i TV. Forventet involveringsgrad Der er et forholdsvis højt niveau af involvering af seerne. Seerne har ikke nogen indflydelse på indholdet i programmet som sådan og kan på den måde ikke skabe nyt indhold til programmet, men de kan kommentere på programmet via twitter, de kan være i dialog med dommerne og hinanden, og de kan dele links og billeder fra programmet på tværs af sociale medier. Vi vil oprette både en facebook, en instagram profil og -hashtag, en twitterprofil og en pinterest-profil for programmet. På den måde kan seerne både bedømme, awarde og re-gramme billeder og links. De kan også re-distribuere videoer, som deltagerne f.eks. har lagt op på facebooksiden. Vi ønsker, at brugerne skal involveres i meget højere grad end tidligere, men de kan naturligvis også nøjes med at beskue og opleve programmet. Det er ikke et program, der kræver, at man er aktiv på de sociale medier. Al aktiviteten på de sociale medier tilbyder en meroplevelse og en merværdi til programmet, og det giver mulighed for drillabilty, men det er som sagt ikke en forudsætning for at se programmet. Det er bestemt ikke alle i målgruppen, der er aktive på alle de nævnte platforme, men vores målsætning er, at de vil bruge minimum to af de sociale platforme aktivt i forbindelse med programmet. Typer af brugerinvolvering Brugerne skal have mulighed for at kunne komme i dialog med hinanden og udveksle tips og tricks og inspiration. Dette er særligt vigtigt imellem sæsonerne, så der bliver holdt liv i konceptet. Brugerne skal uploade og dele billeder af egne genbrugs-gør-det-selv-projekter Brugerne skal kunne deltage i en konkurrence 3
Brugerne skal kunne kommentere programmet og følge dommernes kommentarer Aktiviteter, funktioner og indhold Pinterest: På Pinterest kan seere gå ind på Vores genbrugshjem s profil og finde tips og inspiration fra programmet. De kan følge programmets pinterest og pinne deres opslag. På Pinterest kan brugerne også nemt og overskueligt blive linket til gode hjemmesider. Pinterest er et stort univers, så det er den mest oplagte platform til vores program. Instagram: Her er det muligt for brugerne at uploade billeder af deres egne projekter og følge programmets hashtag #voresgenbrugshjem og se andre fans og brugeres billeder. Derudover har programmet sin egen profil @voresgenbrugshjem Twitter: Mens tv-programmet kører kan man kommentere på det på twitter. Derudover kan man følge designerne (hjælperne), som også vil skrive kommentarer under programmet fra Vores Genbrugshjems twitter profil. Brugerne kan stille spørgsmål til designerne, som sidder klar til at svare. Facebook: På facebooksiden er det muligt at deltage i konkurrencer, finde tips og tricks og komme i dialog med redaktionen. Tidsperspektiv og relation til program Imens programmerne kører, opfordrer redaktionen til, at brugerne kan kommentere via facebook og twitter. På twitter kan de 2 hjælpe-designere kommentere undervejs og brugerne kan stille spørgsmål. Det er med til at skabe en backchannel på twitter, som vil være aktiv, imens programmerne bliver sendt på flow TV. Brugerne får altså merværdi, hvis de ser programmet, når det sendes på TV. Redaktionen vil poste billeder på facebook, instagram og pinterest, og de vil lægge op til at brugerne/communitiet skal kommentere på programmets genbrugsløsninger. På Pinterest vil redaktionen lægge billeder og fremgangsmåder op. Mellem sæsonerne vil de forskellige sider i højere grad være styret af communitiet, som kan fortsætte med at dele deres egne idéer frem til den nye sæson. Relevante sociale platforme Facebook - Fordelen ved facebook er, at det er et medie, de fleste bruger og ikke er i tvivl om, hvordan de skal interagere med. Det vil sige, at det ikke kræver særlig meget forklaring, når der bliver lavet en konkurrence på facebook, eller hvis der bliver henvist til facebooksiden i TV-programmet. Facebook kan på den måde også fungere som en kanal, der guider brugeren videre til de andre sociale medier (instagram, pinterest, twitter). Derudover er det i højere grad mulighed for at komme i dialog med redaktionen via facebook - man kan stille spørgsmål direkte til redaktionen eller kommentere på indlæg mm. 4
Instagram - Instagrams uskrevne krav til æstetik og kvalitet passer perfekt til programmets æstetiske visuelle stil. Seerne kan uploade billeder af deres boligprojekter og følge programmets hashtag og profil. Instagram-brugerne kan via hashtagget se alt hvad der bliver lagt op på instagram, som er relateret til programmet, på den måde er der også grobund for et seer-community på instagram. Fordelen ved instagram-hashtagget er, at programmet kan leve på sin helt egen platform uden styring fra programmets redaktion, og brugerne kan være i kontakt med hinanden. Brugerne kan få inspiration, men også selv få stillet deres behov for eksponering. Derudover kan instagram profilen ( @voresgenbrughjem ) bruges imens programmerne kører. Ulempen ved instagram-profilen er, at det slet ikke er sikkert at målgruppen for programmet har en instagram, ej er interesseret i at få en. En ulempe ved instagram er også, at man ikke kan styre hvad der bliver lagt op i forbindelse med hashtagget og det på den måde kan blive misbrugt, eller den visuelle stil for programmet kan bevæge sig i en forkert retning. Pinterest - Det er oplagt at programmet har en pinterest-profil med forskellige opslagstavler, som indeholder billeder fra programmet, inspiration, tips og tricks og links til brugbare hjemmesider. Her kan de virkelig højne niveauet for en målsætning om, at seeren skal få inspiration og tips og tricks. Fordelen er at programmet selv bestemmer præcis, hvad der bliver lagt ud på pinterestprofilen, og de kan sætte stemningen og bestemme indholdet. De kan nemt linke til deres facebookside og til konkurrencer og deltagerne og dommernes blogs eller pinterestprofiler. Den største ulempe ved pinterest er, at der ikke er særlig mange danskerne, der kender det, og folk ved ikke rigtig, hvordan de skal gribe det an, når de kommer ind på sitet. En anden ulempe er, at der skal være en redaktionsmedarbejder, som har ansvaret for pinterest-profilen, og det kan være tidskrævende hele tiden at opdatere den og holde den aktuel. Men får brugerne først øjnene op for pinterest, har de en stor inspirations- og idé-bank, de kan surfe rundt i. Twitter - Twitter er det hurtige sociale medie, der hovedsageligt bruges til de korte (max. 140 tegn) en-til-en beskeder. For tv-programmet Vores genbrugshjem bruges Twitter som en backchannel, der skal foregå via en live -chat funktion med programmets to hjælpe designere. Denne funktion skal give seerne mere lyst til at se programmet, når det rent faktisk sendes, for at kunne deltage i debatten og chatten med designerne. Dog er det en stor udfordring/ulempe at programmets målgruppe ikke er så stærkt repræsenteret på twitter, derfor er det nødvendigt med henvisninger til twitter i TVudsendelsen. Generelt vil vi i TV-programmet opfordre seerene til at deltage på de forskellige socialemedier. Målgruppe 5
TV-programmets målgruppe: Unge familier - særligt kvinder, med interesse for indretning og gør-det-selv-projekter. Vi vil have fat i de unge familier, der fx skal til at flytte i hus for første gang. Vi vil især være interessante for dem, da de som oftest har brug for at tænke i alternative løsninger for at få det hele til at gå op med plads og økonomi. Vi vil have fat i de mennesker der har lyst til at udfolde deres kreative side, men som måske ikke har kunnet overskue at gå i gang med gør-det-selv projekter. Vi hjælper dem på vej med programmet, og vi vækker deres lyst til at kreere. Vi vil gerne udvide boligprogram segmentet og have have fat i de unge kreative mennesker. Instagram brugerne og den voksende pinterest generation. Succeskriterier På nuværende tidspunkt er der allerede en eksisterende facebookside, som i udgangspunktet fungerer godt. Der er bare næsten ingen, der bruger siden. Det ville være en succes, hvis tiltagene, vi har beskrevet, resulterer i at seerne faktisk bruger de sociale medier til at interagere med programmet både mellem udsendelserne og mellem sæsonerne. På den måde vil programmet bedre kunne fastholde sine seere i et community, men det vil forhåbentlig også vække interessen for potentielle nye seere, som ser andre dele opslag, billeder mm. 6