Kendelse af 4. februar 1997. 94-58.009 Der skulle ske forsikringsmæssig afdækning af nogle nærmere bestemte pensionstilsagn. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1 (Ellen Andersen, Merete Cordes, Holger Dock, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat A har ved skrivelse af 6. september 1994 for K's Understøttelsesfond klaget over, at Finanstilsynet den 10. august 1994 bestemte, at der skal ske forsikringsmæssig afdækning af nogle nærmere angivne pensionstillæg. Sagens behandling: Foranlediget af en henvendelse fra Finansforbundet bestemte Finanstilsynet ved skrivelse af 10. august 1994 i medfør af lov om tilsyn med firmapensionskasser, at K's Understøttelsesfond skulle etablere forsikringsmæssig afdækning af ydelserne i henhold til fonden. I skrivelsen anføres bl.a. "... Efter de i sagen foreliggende oplysninger finder tilsynet, at de omhandlede ydelser fra K's understøttelseskasse er at anse som ydelser, der må anses for omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Tilsynet finder særlig efter de modtagne regnskaber og oplysninger om udbetalinger til modtagere af de omhandlede understøttelser, at der er tale om, at ydelserne er givet i en længere årrække og efter faste retningslinier. Tilsynet finder således, at der er skabt en berettiget forventning hos modtagerne af de omhandlede understøttelser om, at disse understøttelser vil fortsætte, uanset at de formelt fremtræder som ét-årige bevillinger, og at der herved er opstået et retskrav for de pågældende på fortsat at modtage understøttelser. Tilsynet har derfor samtidig hermed anmodet advokat... foranledige, at der tages skridt til etablering af forsikringsmæssig afdækning af ydelserne i henhold til K's Understøttelsesfond. Tilsynet kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til om de lønmodtagere, der er omfattet af understøttelsesfonden og nu arbejder i B på grund af overflytning af arbejdsfunktionen til B, kan være omfattet af den forsikringsmæssige afdækning, der skal etableres, eller om deres rettigheder skal afdækkes ved en særlig forsikringsmæssig ordning...". Ved skrivelse af 6. september 1994 indbragte advokat A for K's Understøttelsesfond Finanstilsynets afgørelse for ankenævnet, idet fonden bestrider, at man er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser. Under sagens behandling for ankenævnet har Kammeradvokaten præciseret, at Finanstilsynets pålæg af 10. august 1994 indebærer pligt til forsikringsmæssig afdækning af ydelser til allerede pensionerede medarbejdere omfattet af understøttelsesfonden samt pligt til at afdække ydelser til endnu ikke pensionerede medarbejdere omfattet af fonden med virkning fra tidspunktet for den enkelte medarbejders pensionering. Pålægget omfatter ikke direktionsmedlemmer og disses pårørende. Efter fondens begæring og med Finanstilsynets tilslutning tillagde ankenævnet ved skrivelse af 17. oktober
1994 klagen opsættende virkning, jf. 9 og 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 885 af 30. oktober 1992 om Erhvervsankenævnet. Ved skrivelse af 11. august 1995 tillod ankenævnet i medfør af 5 i lov om Erhvervsankenævnet Finansforbundet at indtræde i sagen til støtte for Finanstilsynet. Der er afgivet skriftlige indlæg af advokat A ved skrivelser af 1. december 1994, 15. februar 1996, 16. november 1995 og 21. oktober 1996 og af Kammeradvokaten ved skrivelser af 13. juni, 11. og 12. oktober 1995 samt 30. maj, 8. oktober og 29. november 1996. Sagens behandling har efter parternes begæring været sat i bero på den side 8 ff. nævnte retssag. Sagen har været mundtligt forhandlet den 3. december 1996. Sagens omstændigheder: K, oprettede i 1965 en understøttelseskasse. Ifølge et internt cirkulære af 9. juni 1965 til medarbejderne anførtes bl.a.: "... Siden fondens etablering har styrelsen ved adskillige lejligheder overvejet medarbejdernes pensionsforhold, som man gerne ønskede forbedret, men styrelsen har på den anden side været ængstelig ved at binde sig til et alt for fast system under hensyn til de reformer, der er under udvikling såvel inden for den offentlige pension - folkepension og ATP - og de private forsikringer - gruppelivsforsikringer og forbedret invalidepension.... Efter indstilling fra dette udvalg har styrelsen på et møde den 24. maj 1965 vedtaget at gennemføre følgende pensionssystem: I. De nuværende individuelle pensionsordninger bibeholdes med følgende udbygninger:... II. Der oprettes en understøttelseskasse, hvis formål det er inden for rammerne af kassens vedtægter... at yde støtte til forbedring af kårene for fondens pensionerede medarbejdere samt til medarbejderes enker og børn.... Omfanget af den supplering af pensionerne, som kassen kan yde, kan ikke på forhånd angives. Det må fastsættes år for år af kassens bestyrelse under hensyntagen til kassens indtægter og størrelsen af de pensioner, de pensionsberettigede opnår gennem de i fonden tegnede individuelle pensioner og de offentlige pensionsordninger. Dels på grund af usikkerheden med hensyn til de faktorer, der bestemmer kassens tilskud, og dels på grund af forholdet til pensionskasseloven kan understøttelseskassen ikke give et juridisk bindende løfte om et bestemt tilskud, men styrelsens målsætning er for så vidt klar nok: Understøttelseskassen omfatter alle, der har været ansat i fonden mindst et år efter det fyldte 24. år. Har medarbejderen været ansat mindst 26 år og fratræder på grund af alder eller sygdom, kan det tilskud, kassen yder, sammenlagt med den pension, den pågældende i forvejen er sikret ved en existerende
pensionsordning og de offentlige pensioner, ikke overstige 75% af den pensionsgivende løn for ansatte til og med kontorchefer, medens tilskudssatsen for højere gagerede er 75% af kontorcheflønnen og 50% af resten. Opmærksomheden henledes på, at der ved pensionsgivende løn forstås bruttolønnen, således som den til enhver tid reguleres, for medarbejdere i den stilling og lønklasse, pensionisten var placeret i ved sin fratræden. Dette betyder, at pensionerne vil blive både pristals- og velstandsreguleret....." Understøttelseskassens - nu K's Understøttelsesfonds - formue bestod ved oprettelsen af 1.750.000 kr., som K indskød. Fondens indtægter er renter m.v. af denne kapital. Ifølge understøttelsesfondens vedtægter, der - dog ikke af betydning for denne sag - senest er blevet ændret i august 1990, ledes fonden af en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf 3 udpeges af ledelsen i K og 2 vælges af medarbejderne. Ifølge vedtægternes 6, stk. 4 og 7, fastsætter fondens bestyrelse år for år størrelsen af tilskuddene, og til hvem de skal ydes, under hensyntagen til fondens indtægter og størrelsen af de pensioner, de støtteberettigede opnår, dels gennem de for hver enkelt i K tegnede pensionsordninger dels gennem de offentlige pensionsordninger inklusiv ATP. Tilsagn om støtte af enhver art kan alene gives for et år ad gangen i hvert enkelt tilfælde, hvorom der træffes beslutning i fondens bestyrelse. Om afgrænsningen af de støtteberettigede hedder det nu i 6, at tilskud "kan kun ydes" til medarbejdere, som er blevet ansat i K inden 1. juli 1987. Det er endvidere bl.a. en betingelse, at der for medarbejderen er etableret en af K godkendt pensionsordning med en rimelig dækning for alderspension, invalidepension samt ægtefælle- og børnepension, og at medarbejderen ved ansættelsen ikke var fyldt 35 år. Medarbejdere, som ikke opfylder de sidstnævnte betingelser, kan dog indtræde i fonden på særlige vilkår. Ifølge 4 kan fondens bestyrelse tegne forsikringsdækning til hel eller delvis dækning af den støtte, som fonden kan yde til pensionerede medarbejdere og til medarbejderes efterladte ægtefæller og børn. Størrelsen af udbetalingerne fra fonden er blevet fastsat år for år i et protokollat om målsætning for understøttelsesfondens virksomhed. For ankenævnet er fremlagt målsætningerne for 1965, 1992 og 1993. Reglerne for beregning af tilskud til alderspension, invalidepension og ægtefællepension er i alt væsentligt overensstemmende i 1965, 1992 og 1993 målsætningerne og svarende til målsætningen i cirkulæreskrivelsen af 9. juni 1965, mens der i forhold til 1965 målsætningen er sket en betydelig udbygning i 1992 og 1993 målsætningerne af reglerne om børnepension og tilføjet særlige regler for: - alderspension til ansatte, der har været udsat for lønnedgang, - alders- og invalidepension til deltidsansatte, - ændrede betingelser for at opnå ægtefællepension i overensstemmelse med 1993 lovændringen af tjenestemandspensionsloven - særlige regler om ægtefællepension efter invalidepensionister og ansatte, der er omkommet i tjenesten, samt - regler om 3 måneders efterpension ved en pensioneret medarbejders død. For ankenævnet er fremlagt fondens årsregnskaber for 1982-1992. Det fremgår heraf, at fondens egenkapital er steget fra 38.254.666 kr. ultimo 1982 til 97.812.022 kr. ultimo 1992. I 1982 udgjorde fondens indtægter 5.259.000 kr. og udgifterne 934.000 kr., heraf tilskud til pensioner 862.000 kr. I 1992 udgjorde fondens indtægter 11.381.314 kr. og udgifterne 7.736.535 kr., heraf tilskud til pensioner 3.761.247 kr. og
realrenteafgift 3.638.494 kr. I beretningen til 1992 årsregnskabet er bl.a. anført: "Ved udgangen af 1992 var i alt 296 medarbejdere omfattet af Understøttelsesfonden, en nedgang på 27 medarbejdere i forhold til udgangen af 1991, hvor 323 medarbejdere omfattedes af Understøttelsesfonden. Antallet af pensionister udgjorde ved udgangen af 1992 21, som fordeler sig med 3 alderspensionister, 3 ægtefællepensionister, 7 invalidepensionister, 8 førtidspensionister og 0 børnepensionister." I revisionsprotokollatet til 1992 regnskabet er anført under "Særlige forhold": "Fondens pensionstilskud sker i henhold til vedtægternes bestemmelser efter årlige bevillinger. Fonden skønnes således ikke at være omfattet af firmapensionskasseregelsættet. Der er derfor ikke foretaget pensionsmæssige henlæggelser i Fondens regnskab. Ifølge aktuarmæssig opgørelse ville fondens pensionsmæssige hensættelser ved egentlige pensionstilsagn udgøre 45,7 mio.kr. pr. 1/1 1993." Klageren har oplyst, at medarbejdere er underrettet om fonden og dens vedtægter gennem medarbejderhåndbogen, og at medarbejderne underrettes om de årlige målsætninger. Der er ikke givet medarbejdere løbende meddelelser med beregning af den ydelse, de efter gældende målsætning ville kunne opnå ved pensionering. Klageren har endvidere oplyst, at der gennem en lang årrække har været tilstrækkelige midler i fonden til at opfylde målsætningen om supplering af egenpensionen op til 75% af den til enhver tid gældende løn på pensionistens løntrin ved pensioneringen samt til at udvide målsætningen. Pensionisterne må hvert år indsende dokumentation for deres øvrige pensionsindtægter og invalidepensionister tillige dokumentation for eventuelle arbejdsindtægter, førend fonden giver tilsagn for endnu et år. Siden 1965 er der ydet støtte fra fonden til mindre end 30 pensionerede medarbejdere. Pr. 1.10.1995 modtog 16 pensionerede medarbejdere, hvoraf 3 var tidligere direktører eller pårørende til tidligere direktører, understøttelse fra fonden med i alt 1,3 mio. kr.. Der er tegnet en firmapension gennem PFA for samtlige medarbejdere i K. Klageren skønner, at kun hver femte medarbejder, der er omfattet af fonden, fremtidigt vil kunne komme i betragtning, hvis bestyrelsens målsætning for 1995 videreføres. Regelgrundlaget: Efter lov om tilsyn med pensionskasser (lov nr. 183 af 11. maj 1935, senest: lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984 med senere ændringer), der var gældende indtil den 28. maj 1989, 1, stk. 2, jf. stk. 1, var "tilsagn om ydelse af pension", som en virksomhed afgav til det hos den ansatte personale, omfattet af loven, hvilket medførte, at pensionen skulle afdækkes i en pensionskasse, medmindre forpligtelsen blev overført til et anerkendt livsforsikringsselskab (pensionsforsikringsselskab). Denne lov blev med virkning fra den 28. maj 1989 afløst af lov om tilsyn med firmapensionskasser (lov nr. 326 af 24. maj 1989, nu lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993). Sidstnævnte lovs 1, stk. 1, er sålydende: "Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov." I motiverne til denne bestemmelse (Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, sp. 3418 ff.) hedder det:
"Bestemmelsen foreskriver i stk. 1, at løfter om pension (pensionstilsagn) skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse. Ved denne regel bringes pensionsløfter under tilsyn enten efter reglerne i denne lov eller i lov om forsikringsvirksomhed. Derved sikres, at der, når pensionsløfterne til sin tid bliver aktuelle, vil være midler til stede til honorering af disse.... 1 indskrænker sig til at fastlægge, at pensionsforpligtelser i forbindelse med ansættelsesforhold skal afdækkes i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Pligt til afdækning indtræder, når en virksomhed eller flere virksomheder i samme koncern i fællesskab over for de ansatte giver tilsagn om pension. Afgrænsningen mellem egentlige pensionstilsagn og pensionslignende ordninger, der falder uden for loven, har været vanskelig i tilfælde, hvor der gennem tilkendelse af formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i fremtiden at modtage disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes opfattelse har juridisk krav derpå. Sådanne formelt enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af pensionskasser som af arbejdsgivere. For pensionskassernes vedkommende... Ydelser fra virksomhederne kan være finansieret enten over den løbende drift eller via hjælpe- eller understøttelsesfonde, der er godkendt i medfør af pensionsbeskatningslovens 52.... Afgørende for om sådanne ydelser henhører under lovens område er, om der er afgivet et juridisk bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet. Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det principielt at være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages forbehold for ændring af pensionens størrelse eller for, at pension kun udbetales så længe virksomheden ser sig i stand hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende tilsagn omfattet af loven, hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles den ansatte i udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund af alder, vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension under en eller anden form. Såfremt der på fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om pension, vil dette skulle afdækkes efter loven. Der kan derimod ikke siges at foreligge noget tilsagn, der omfattes af lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden på grund af alder ydes et beløb uden forpligtelse til at vedblive hermed. Der foreligger ej heller nogen forpligtelse, hvis beløbet f.eks. ydes efter ansøgning og arbejdsgiveren ved beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene udbetales for et år, og at det hvert år må tages op, om ordningen kan fortsætte, og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at være skabt en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil fortsætte, så længe den pågældende lever...." Den til grund for lovforslaget liggende betænkning nr. 1096/1987, "Revision af lov om tilsyn med pensionskasser", indeholder på side 159-161 tilsvarende bemærkninger. Ankenævnets tidligere afgørelser: Ankenævnet har tidligere truffet afgørelser vedrørende pålæg efter lov om firmapensioner ved kendelser af 23. juli 1992, 8. november 1993 og 23. oktober 1995, jf. årsberetningerne side 134, 136 og 146. Den 10. maj 1995 afsagde Østre Landsret (3. afd. nr. B - 2911-92) dom i den sag, der vedrører ankenævnets kendelse af 23. juli 1992 (j.nr. 89-16.872). Sagen var anlagt mod Finanstilsynet. Med to stemmer mod en
tog Landsretten Finanstilsynets frifindelsespåstand til følge, hvorved Finanstilsynets og Erhvervsankenævnets afgørelser om, at nærmere bestemte etårige bevillinger fra en bank til nogle pensionister skulle afdækkes forsikringsmæssigt, stod ved magt. Dommens præmisser er sålydende: "Dommerne Birte Lynæs og Østerborg udtaler: De etårige bevillinger er under pensionskassens afvikling givet hvert år i en meget lang årrække til alle pensionerede medlemmer af pensionskassen. Beregningen af bevillingernes størrelse er sket efter ganske ensartede principper, og således at de har kompenseret for dyrtiden. Ydelserne har udgjort en væsentlig andel af den udbetalte pension. For de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen er de etårige bevillinger i en meget lang årrække indgået i de årlige meddelelser om beregningen af pensioner på tilsvarende måde. Både for de pensionerede og for de erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen må bevillingerne anses for givet i forbindelse med ansættelsesforholdet. Uanset at bevillingerne kun har været givet for et år ad gangen uden tilsagn om fortsættelse, findes der efter det anførte at være opstået et retskrav for alle pensionskassens medlemmer på pension beregnet efter den hidtil fulgte praksis. I henhold til 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser påhviler det banken at afdække denne forpligtelse, der omfatter fremtidig pristalsregulering. Disse dommere stemmer derfor for at tage Finanstilsynets frifindelsespåstand til følge. Dommer Bent Otken udtaler: I henhold til det, der af flertallet er anført om tilskudsbevillingerne, findes der såvel hos allerede pensionerede som hos endnu erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen at være skabt en forventning om, at de årlige bevillinger af pensionstilskud alt andet lige ville blive fortsat. Det er imidlertid hvert år og ved de særlige henholdsvis i 1970 og 1982 givne lejligheder udtrykkeligt blevet tilkendegivet, at tilskuddene alene blev bevilget for et år ad gangen. Hverken princippet i funktionærlovens 17 a, der vedrører ophør af et ansættelsesforhold, eller andre retsgrundsætninger kan føre til, at der bortses fra disse tilkendegivelser. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at pensionskassens medlemmer har erhvervet retskrav mod banken på udbetaling af de omhandlede pensionstilskud. Da ydelserne således ikke er omfattet af afdækningspligten i henhold til 1 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. den tidligere lov om tilsyn med pensionskasser, har Finanstilsynet ikke haft hjemmel til at pålægge banken at foretage afdækning af ydelserne. Denne dommer stemmer herefter for at tage sagsøgers principale påstand til følge. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet." Dommen er anket til Højesteret. Parternes argumentation: Klageren har gjort gældende, at Finanstilsynets pålæg ikke er hjemlet i lov om tilsyn med
firmapensionskasser. Loven omfatter pensionstilsagn fra arbejdsgiveren. I den foreliggende sag er der tale om ydelser fra en fond, som ikke kan identificeres med arbejdsgiveren, K, idet K ikke kan råde over fondens midler, og idet fonden ledes af en bestyrelse, hvori medarbejderne også er repræsenteret. Endvidere afgiver fonden ikke pensionstilsagn, hvilket fonden ifølge vedtægterne er afskåret fra. Efter vedtægterne fastsætter fondens bestyrelse år og for år såvel størrelsen af tilskuddene, som til hvem de skal ydes. Medarbejderne er gennem personalehåndbogen underrettet om, at støttetilsagn efter vedtægterne kun gives for et år ad gangen efter bestyrelsens bestemmelse, og gennem de årlige målsætninger om, at der med mellemrum sker ændringer i målsætningerne. For så vidt angår de pensionerede medarbejdere, der modtager tilskud, er det i tilskudsskrivelserne anført, at der alene er taget stilling til tilskuddet for det pågældende år. For så vidt angår medarbejdere, omfattet af fonden, som endnu ikke er pensionerede, ville der i øvrigt kun kunne være tale om en betinget forventning om tilskud, idet tilskud fra fonden efter vedtægterne forudsætter, at medarbejderen på pensioneringstidspunktet er ansat i K. Loven om tilsyn med firmapensionskasser kan ikke antages at omfatte betingede pensionstilsagn. Fondens forhold adskiller sig afgørende fra faktum i ovennævnte sag, der er under anke til Højesteret: I nærværende sag hidrører ydelserne fra en fond, der er uafhængig af arbejdsgiveren, og som efter vedtægterne er afskåret fra at give pensionstilsagn. Fondens midler er undergivet de særlige placeringsregler, der følge af fondslovgivningen. Medarbejdere har ikke fået løbende tilkendegivelser om beregningen af et forventet tilskud fra fonden efter pensionering. Udbetalingerne fra fonden kan ikke anses at udgøre en væsentlig del af de samlede pensionsydelser. Kammeradvokaten har for Finanstilsynet gjort gældende, at understøttelsesfonden i relation til loven må identificeres med arbejdsgiveren, K, idet fonden er oprettet af K som led i pensionsordningen for K's medarbejdere, idet fondens midler hidrører for K, og idet K har flertal i fondens bestyrelse. Ydelserne fra fonden må, uanset at det i forbindelse med fondens etablering i 1965 blev tilkendegivet, at der ikke kunne afgives juridisk bindende løfter om tilskud, i alt fald nu være afdækningspligtige efter loven under hensyn til: at ydelserne er givet over en længere årrække, at dette er sket efter faste retningslinier, og at tilskudsmodtagerne nu har en sådan forventning om fortsat at modtage tilskud efter fondens vedtægter, at denne forventning udløser en afdækningsforpligtelse. Hertil kommer, at tilskuddet fra starten har været præsenteret som et led i K's samlede pensionsordning, at udbetalingerne betegnes som "tilskud til pension", og at ydelsernes variable størrelse navnlig beror på, at de skal ses i sammenhæng med pensionistens øvrige pensionsindtægter. Ydelserne kan således ikke anses for trangsbestemte, og pensionisternes øvrige økonomiske vilkår er fonden uvedkommende. Endvidere har de endnu ikke pensionerede medarbejdere en berettiget forventning om, at de, når de pensioneres fra deres stillinger i K, får suppleret deres pension i overensstemmelse med fondens målsætninger. Kammeradvokaten har videre anført, at fondens forhold i afgørende grad svarer til faktum i den ovennævnte sag, der er under anke til Højesteret. I begge tilfælde er der tale om, at medarbejderes individuelle pensioner suppleres med tilskud, der formelt bevilges årligt, men som beregnes efter ganske faste retningslinier med en slags samordningsfradrag for de ydelser, som medarbejderen modtager i medfør af en individuel pensionsordning og fra det offentlige. Finansforbundets advokat, C, der har været forhindret i at deltage i den mundtlige forhandling, har, efter at være gjort bekendt med Finanstilsynets præcisering af pålægget til klageren, ved skrivelse af 13. december
1996 anført: "... Det fremgår af kammeradvokatens brev af 29. november d.å., at Finanstilsynets påbud vedrører personer, der modtager ydelser fra K, og at det er disse ydelser, der skal afdækkes. I relation hertil skal jeg bemærke, at der for mig at se ikke er hjemmel i firmapensionskasseloven til at foretage en opdeling, således at der alene skal foretages afdækning vedrørende pensionstilsagn for de, der allerede er pensioneret. Hensigten med afdækningspligten i firmapensionskasselovens 1 er at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige med midler til at dække pensionstilsagnene, det være sig såvel for pensionerede som for tjenstgørende medlemmer. For mig at se vil det derfor stride mod hele hensigten med firmapensionskasselovens 1, hvis der blev foretaget en sådan opdeling af afdækningspligten, som beskrevet i kammeradvokatens brev...." Ankenævnet udtaler: K's Understøttelsesfond er oprettet af K med det formål at supplere medarbejdernes pensioner. Understøttelsesfondens midler hidrører fra indskud fra K og renter heraf, og K's ledelse er repræsenteret i fondens bestyrelse. Ydelserne fra understøttelsesfonden må derfor i relation til lov om tilsyn med firmapensionskasser anses at hidrøre fra K som arbejdsgiver. Med hensyn til spørgsmålet, om der foreligger løfter om pension, jf. lovens 1, stk. 1, lægger ankenævnet vægt på følgende: Der er ved understøttelsesfondens oprettelse og ved senere ansættelser indtil 1. juli 1987 for den enkelte medarbejder blevet taget stilling til, om medarbejderen var omfattet af fonden, eventuelt på særlige vilkår. Målsætningen ved fondens oprettelse om supplering af egenpensionen, at medarbejderen ved fuld pensionsalder sammen med andre pensionsydelser samlet skulle opnå en pension på 75% - for så vidt angår lønbeløb over kontorchefniveau 50% - af den til enhver tid gældende løn på medarbejderens løntrin på pensioneringstidspunktet, er stedse blevet fastholdt. Der har i alt fald i en lang årrække været tilstrækkelige midler i fonden til fuldt ud at opfylde målsætningen, og ansøgninger om ydelser i overensstemmelse med målsætningen er i alle tilfælde blevet fulgt. Der skønnes også i fremtiden at være tilstrækkelige midler hertil. Heroverfor finder ankenævnet det ikke afgørende, at pensionsydelserne ifølge vedtægterne bevilges for et år ad gangen. Med hensyn til de i cirkulæret af 9. juni 1965 anførte begrundelser for dette forbehold i vedtægterne bemærkes, at ønsket om ikke at blive omfattet af pensionskasselovgivningen ikke kan tillægges retlig betydning, at hensynet til at muliggøre en løbende tilpasning af målsætningen til ændringer i regler om offentlige pensionsydelser efter de valgte beregningsprincipper for egenpensionen ikke har betydning, og at der ikke - i alt fald ikke i en lang årrække - har været usikkerhed med hensyn til, om fondens midler var tilstrækkelige til at opfylde målsætningen for egenpensionen fuldt ud.
Ankenævnet tiltræder derfor, at der for de medarbejdere i K, der er omfattet af understøttelsesfonden, foreligger et løfte om pension, jf. 1, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som kan kræves afdækket i alt fald i det omfang, som Finanstilsynet har bestemt ved skrivelse af 10. august 1994 som præciseret under sagens behandling for ankenævnet. Ankenævnet stadfæster derfor Finanstilsynets afgørelse.