Foto: Bjarne Larsen Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark December 2000
Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde Rigspolitichefen; Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut; Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling; Københavns Brandvæsen; Københavns Politi; Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Peter Mygind Leth, Århus Universitet 2
Forord I Danmark dør omkring 80 personer som følge af brand hvert år. 1 Udover disse dødsfald, kommer ca. 100 personer så alvorligt til skade, at de er i akut livsfare. Selvom tabstallene vanskeligt lader sig sammenligne direkte med tidligere tiders, indikerer de, at der siden 50erne er sket en betragtelig stigning i antallet af dødsbrande her hjemme. Samtidig er de danske tabstal højere end tallene i mange af de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. 2 På den baggrund har Beredskabsstyrelsen samlet en vidensgruppe med det formål at udforme nærværende handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande. Vidensgruppen består af repræsentanter for Rigshospitalets klinik for Plastkirurgi og Brandsårsbehandling, Købehavns Brandvæsen, Dansk Brandteknisk Institut, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitichefen og Københavns Politi samt lektor fra Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet Peter Leth. Endvidere har Foreningen af Kommunale Beredskabschefer medvirket. Sigtet med handlingsplanen er dels at fremkomme med forslag til, hvordan antallet af dødsbrande kan nedbringes, dels at pege på hvordan fremtidens viden på området kan indsamles systematisk og konsekvent. Planen er tænkt som debat- og beslutningsoplæg med henblik på en kommende satsning i forhold til at nedbringe danskernes risiko for at omkomme ved en brand. Handlingsplanen indeholder først en præsentation af de konklusioner, som analysen af den indsamlede viden har givet anledning til. Herefter findes et antal forslag til projekter, som gruppen foreslår iværksat umiddelbart; og papiret afsluttes med en bruttoliste (bilag 1) med de forslag, som gruppen har udpeget som mulige redskaber til reduktion af risiko for og konsekvenser af de livsfarlige brande. Endeligt findes en række bilag indeholdende talmateriale og definitioner. Handlingsplanens forslag tager udgangspunkt i den viden om årsager, ofre og omstændigheder, der forefindes på området. Dette videngrundlag udgøres af dokumentation, erfaringer og opgørelser fra de involverede parter herunder DBI s årlige statistik om branddøde, Peter Leths afhandling Omkommet ved brand (1998) samt til formålet indsamlede og analyserede rapporter fra samtlige danske politikredse, omhandlende samtlige dødsbrande i Danmark i perioden 1.januar 1999 til 1. juni 2000. Talmaterialet præsenteres nærmere i bilag 2. 1 I denne handlingsplan defineres en branddød som en person, der dør på brandstedet eller inden vedkommende udskrives fra hospitalet. Begrundelsen for denne definition findes i bilag 5 2 Lande som Norge, Tyskland og Holland er eksempler på lande, der ifølge norske Brann- og Eksplosjonsvern har færre dødsbrand per. 100 000 indbyggere end Danmark. 3
Fakta om dødsbrande i Danmark En målrettet indsats for at reducere antallet branddødsfald forudsætter, at der tegnes et præcist billede af årsager, ofre og omstændigheder i forbindelse med de fatale brande. Herunder findes en opsummering af de centrale konklusioner desangående, som analysen af det beskrevne vidensgrundlag giver anledning til. Tallene bag disse konklusioner findes i bilag 2. Dødsbrande rammer ikke vilkårligt. Bestemte grupper af borgere har langt større risiko for at dø i brande end andre Generelt må dødsbrande i højere grad ses som et socialt og medicinsk problem end et brandteknisk Problemets karakter er i høj grad en nedsat eller manglende evne hos personer i de mest udsatte grupper til at reagere resolut og rationelt på fare Ældre mennesker og personer med alvorlige fysiske, psykiske eller sociale problemer har en betydeligt højere risiko for at omkomme i en brand end andre borgere 3 Velfungerende og raske mennesker dør sjældent i brande Blandt de, som omkommer ved en brand, bor langt de fleste alene Alderdomssvækkelse er en central faktor Rygning er en dominerende årsag til dødsbrande Misbrug - især af alkohol - er en stærkt medvirkende faktor 4 3 Det skal understreges, at ældre ikke har større risiko for brande generelt. Til gengæld er risikoen for en fatal udgang, når ældre er udsat for brand, højere. 4 Stærk eller meget lægeordineret medicin udgør tillige et problem 4
Målgruppen På baggrund af udpegningen af de primære risikogrupper - socialt, psykisk og/eller fysisk svækkede personer og misbrugere - bør forebyggelsen af dødsbrande sigte mod at påvirke disse gruppers risiko. Plejepersonale og pårørende er vigtige målgrupper for denne indsats, da mange i risikogrupperne dårligt kan tage vare på sig selv. I erkendelse af, at der må foretages ressourcemæssige prioriteringer, lægger gruppen op til, at ældregruppen bliver særligt fokus for det forestående forebyggelsesarbejde. Dette sker på baggrund af følgende argumentation: Ældre over 65 udgør omkring halvdelen alle personer, som dør ved brande i Danmark, 5 og er dermed den mest udsatte aldersgruppe. Til sammenligning udgør ældre over 67 kun 13,2% af befolkningen. 6 Grunden herfor må antages at være, at en stor del af de ældre grundet alderdomssvækkelse af fysiske eller psykisk art befinder sig i en eller flere af de gængse risikokategorier I fremtiden vil andelen af ældre i samfundet stige mærkbart. En prognose udarbejdet af Amtsrådsforeningen viser, at antallet af danskere over 65 vil stige fra 790. 402 i år 2000 til 885.628 i 2010 og til 1.086.017 i 2020. (Samlet oversigt over befolkningsudviklingen vedlagt i bilag 4 ) For at undgå at antallet af dødsbrande i Danmark stiger i takt med denne udvikling i befolkningssammensætningen, må der sættes ind for at forbedre ældregruppens sikkerhed. Den samlede argumentation for og dokumentation bag udpegningen af ældre som hovedmålgruppe findes i bilag 3. Handlingsforslag Analysen af den indhentede viden og vidensgruppens erfaringer har udmøntet sig i en række konkrete forslag til, hvordan antallet af dødsbrande kan søges reduceret i Danmark. Disse forslag spænder fra information direkte til målgrupperne og til netværket omkring dem, over lovmæssige tiltag til tekniske løsninger, der skal sikre en tidligere opdagelse af brande samt forslag vedr. hvordan, der sikres mere og mere detaljeret viden om problemet. En samtidig gennemførelse af alle de opstillede handlingsforslag vil hverken administrativt eller ressourcemæssigt være muligt. Gruppen har derfor valgt at prioritere udvalgte forslag. Disse foreslås umiddelbart sat i værk. En samlet liste over de indkomne forslag findes som bilag 1, og gruppen opfordrer til, at listen benyttes som idékatalog for fremtidigt forebyggelsesarbejde på området. 5 Jf. de indhentede politirapporter 43,9%. Peter Leth s tal er 48% 6 Jf. Danmarks Statistik hjemmeside: Tabel over befolkningssammensætningen 5
Informationsindsats Der peges på, at der bør gennemføres en differentieret informationsindsats til henholdsvis ældre hjemmeboende og ældre, der bor på institution. Information via massekommunikation til målgrupperne skønnes ikke at kunne løse problemerne alene, idet de mest udsatte gruppers problem ikke blot er mangel på information men i høj grad også mangel på evne til at reagere rationelt/hurtigt på fare. Derfor må netværket omkring målgrupperne aktiveres, og der lægges op til en udvidet brug af netværksinformation og -uddannelse. Konkret foreslås det, at der gennemføres 3 lokale informationsprojekter. Disse vil efter en samlet evaluering være udgangspunktet for en beslutning angående en landsdækkende indsats. Det foreslås, at projekterne bliver forankret i 3 kommuner af forskellig størrelse og geografisk placering. En lokal projektgruppe tænkes med støtte fra Beredskabsstyrelsen og den centrale videngruppe at udforme og afvikle projekterne. Indsatsen foreslås endvidere at bestå af flere delprocesser: Synliggørelse af problemet Der udarbejdes et informations- og debatoplæg om ældre og brandrisiko, som via fag- og dagspressen samt evt. Tv stiller skarpt på den påviste overrisiko for målgruppen. Oplægget kan tillige danne baggrund for informationsmøder mellem lokale repræsentanter fra fagkundskaben 7 og f.eks. socialog sundhedspersonale og personale på sygehuse. Vejledning til reduktion af problemet Til støtte for projekterne udarbejdes der et målrettet og differentieret vejledningsmateriale til: Pårørende og de ældre selv (10 gode råd) Social- og sundhedspersonale (Checkliste) Plejehjemspersonale (Information om problemet og gode råd) Materialet skal tilpasses de enkelte målgrupper og tænkes i overordnede træk at indeholde enkle, let gennemførlige råd om: Forebyggende adfærd samt boligindretning: Installer og check røgalarmer, hav altid et glas vand ved siden af når/hvis der ryges, pas på med stearinlys og madlavning over åben ild, ryg ikke i sengen, planlæg og øv flugtveje, hav telefon inden for rækkevidde, Rationel adfærd når det brænder: Forlad om muligt straks boligen, ring 112, søg mod jorden, advar andre. 7 Her tænkes på f.eks. det lokale redningsberedskab og Beredskabsforbundet. 6
Indsats vedrørende røgalarmer Gruppen bag handlingsplanen peger på en udbredelse af brugen af røgalarmer især hos ældre, som et gangbart redskab til at reducere risikoen for at omkomne ved en brand. Det foreslås, at der iværksættes et projekt, hvor gratis røgalarmer og batterier stilles til rådighed og installeres hos ældre. Det kan overvejes, om naboer skal involveres, således at disse gøres opmærksomme på røgalarmen og på, hvordan de bør reagere, hvis de hører den. Der peges tillige på muligheden for at opsætte serieforbundne alarmer, hvorved røgalarmen både giver signal i den aktuelle husstand og hos naboen. Vidensopbygning Med henblik på en systematisk vidensindsamling fremover foreslår gruppen, at et samarbejde etableres mellem politiet, redningsberedskabet og de øvrige parter bag handlingsplanen. Sigtet er at udvide kendskabet til og viden om årsager, omstændigheder og ofre, for herved at skabe et solidt grundlag for fremtidens forebyggelsesarbejde vedr. dødsbrande. Beredskabsstyrelsens udviklingsenhed foreslås at blive udgangspunkt for denne fremtidige vidensopsamling. Det projekt, der allerede er iværksat af Københavns Brandvæsen og Københavns Politi, anses i den forbindelse som et pilotprojekt. Her udfylder politiet et oplysningsskema om årsager, omstændigheder og ofret/ofrene. Skemaet er udarbejdet i samarbejde med brandvæsenet. 8 Hermed opnås en mere nuanceret og ensartet rapportering, end der sædvanligvis opnås via politiets og brandvæsnets særskilte rapporter. Projektet følges tæt af videngruppen, og efter en periode på 2 år (Medio 2002), evalueres formen med henblik på at etablere en landsdækkende ordning. Den mere nuancerede og detaljerede viden, som projektet vil skabe skal danne baggrund for videre undersøgelser af årsager til og omstændigheder ved dødsbrande. Det forudses endvidere, at vidensindsamlingen på sigt udvides til at omfatte gruppen af svært tilskadekomne. Udmøntning af handlingsplanen Udmøntningen af nærværende handlingsplan forudsætter, at der sker en prioritering og at der lægges en detaljeret arbejdsplan for hvert af de konkrete tiltag, der besluttes gennemført. I forbindelse med dette arbejde skal behovet for ressourcer i form af økonomiske midler og personaletimer opgøres. Beredskabsstyrelsen vil være indstillet på at indsætte ressourcer i form af såvel personale som økonomiske midler, men det må forudses, at der herudover vil blive behov for at tilvejebringe midler fra andre parter. 8 Det benyttede skema findes som bilag 6. 7
Beredskabsstyrelsen vil i tilrettelæggelsen af de besluttede aktiviteter i videst muligt omfang inddrage relevante samarbejdspartnere og hermed skabe et fagligt netværk, som kan medvirke til at føre aktiviteterne ud i livet. Særligt vedrørende det allerede iværksatte pilotprojekt mellem Københavns Brandvæsen og Københavns Politi, som sigter mod en systematisk vidensindsamling om dødsbrande i fremtiden, vil gruppen allerede i 2002 evaluere projektet med henblik på en eventuel udvidelse til en vidensindsamling på landsplan. Gruppen bag udformningen af denne handlingsplan vil ved udgangen af 2003 foretage en generel evaluering af handlingsplanen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at perspektivet for egentlig effekt- og resultatmåling på den skitserede form for adfærdspåvirkning er langt. 8
Bilag 1 Bruttoliste over forslag Nedenstående er en totalliste over de forslag, som vidensgruppen bag handlingsplanen er fremkommet med. Forslagene er systematiseret i 4 kategorier: Forebyggelse; lovmæssige tiltag, tidlig alarmering og slukning samt vidensudvikling. Forebyggelse Følgende foreslås: En integreret, koordineret men differentieret informationsindsats forberedt og gennemført i samarbejde med interesserorganisationer, sociale myndigheder o.a. med viden og kompetence til at nå målgruppen. Tv kampagne med information og gode råd til reduktion af risikoen. Et særlig informationsmateriale til de, som er i kontakt med de ældre jævnligt: Hjemmehjælpere, plejehjemspersonale m.v. Indsats for at fremme markedsføringen af de allerede udviklede selvslukkende cigaretter. I lyset af de fundne tal i nærværende handlingsplan, som viser, at tobak er skyld i 50% af alle dødsbrande herhjemme, bør tobaksproducenterne opfordres til at yde en forebyggende indsats ved at markedsføre disse selvslukkende cigaretter. Indsats for at fremme markedsføring og brug bl.a. i plejesektoren af brandhæmmende tekstiler til sengetøj o.lign. Lovmæssige tiltag For at øge brandsikkerheden er skærpelse af forskellige tekniske krav en mulighed: Idet brugen af brandhæmmende tekstiler i sengetøj, madrasser, sofahynder og beklædning kan hindre antændelsen, kan det overvejes, om man bør indføre brandklassifikationsbestemmelser for inventar, især sofaer og senge, og for beklædning. Skærpede krav om anvendelse af brandmæssigt egnede materialer til lofter, vægge og gulve (Overflader) ved opførelse eller renovering af bygninger er foreslået. En ordning, hvor stearinlys kvalitetstestes og mærkes med forbrugeroplysninger, kan etableres. 9
Tidlig alarmering og slukning Videngruppen peger på at, røgalarmer bør finde mere udbredt anvendelse i private hjem. For at fremme brugen kan gratisudlevering af røgalarmer overvejes evt. som forsøg i højrisikokvarter, i givet fald med en kontrolgruppe som ikke får udleveret røgalarmer. Kommuner kan endvidere opfordres til at sætte alarmer op hos sociale klienter og hjemmehjælpsmodtagere. Som supplement kan der gøres en informationsindsats, hvor naboer dels gøres opmærksom på, at der er opsat røgalarm hos personen, og dels underrettes om, hvordan der bør reageres, når/hvis alarmen lyder. Der er endvidere peget på TV oplysningskampagner om fornuften ved røgalarmer, behovet for batteriskift og med en opfordring til at sørge for sine ældre eller svage familiemedlemmer eller venner. Gruppen bag handlingsplanen er bekendt med, at der allerede foregår projekter, hvor der opsættes/ udleveres gratis røgalarmer i nogle kommuner. Disse bør følges tæt. Vidensudvikling Gruppen peger på en række videre undersøgelser, der kan udvide kendskabet til årsager, omstændigheder og eksisterende forebyggende tiltags effekt. F.eks. kan der iværksættes en analyse af fremtidsperspektiverne, hvor analyseresultaterne holdes op mod samfundstrends. Der kan evt. laves en rapport om de svage ældre og brandfare: hvad betyder det, at de bor alene?, holdes i hjemmet længst muligt?, er der ændringer på vej i levestandard?, hvor stor bliver gruppen af ældre i fremtiden osv. Der kan foretages en evaluering af rygeforklæder og disses effekt. Kan de gøres mere effektive og mere klædelige? Dette kan ske i samarbejde med producenterne. Systematisk opsamling af informationer om dødsbande fremover. Der peges på, at der bør udarbejdes et system, der sikrer, at fremtidens viden om dødsbrande indsamles konsekvent og målrettet. Udover den allerede iværksatte vidensindsamling i København overvejer Odense Brandvæsen og Odense Politi at iværksætte et tilsvarende arbejde. I Århus og Aalborg er der tillige foreløbige overvejelse om projekter. 10
Bilag 2 Data og resultater Metode for dataindsamling og udpegning af hovedårsag og målgrupper Nedenstående findes en opsummering af de oplysninger, som danner vidensgrundlaget for nærværende handlingsplan. Data er primært indsamlet via 114 politirapporter fra de dødsbrande, der fandt sted i perioden 1/1 1999-1/6 2000. De oplysninger, der er indhentet via disse rapporter, blev samlet i en database, for så på forskellige parametre at blive holdt op i mod tallene i Peter Leths Omkommet ved brand, samt de oplysninger der findes i DBI dødsbrandstatistik for 1999. På baggrund af en analyse af dette vidensgrundlag samt den viden, som vidensgruppen generelt besidder, tegnes et tydeligt billede af fremherskende årsager og de særligt udsatte grupper. Dette billede er udgangspunktet for udpegningen af redskaber og målgrupper i denne handlingsplan. Peter Leths data udgøres af oplysninger fra dødsattester for perioderne 1953-57 og 1988-92. For sidstnævnte periode er der endvidere foretaget en analyse af politirapporter og obduktionserklæringer. Peter Leth s indsamlede og analyserede data udgør den til dato mest komplette og substantielle vidensindsamling om emnet i Danmark. Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut laver hvert år en statistik om årsager og ofre for dødsbrande baseret på presseklip. Disse er for 1999 udgaven endvidere suppleret med data fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Statistikken fra 1999 er vedlagt som bilag 7. Alle tre datakilder peger på de samme årsager og offermønster. Udenlandske erfaringer Det fremkomne billede er blevet sammenlignet med viden om tilsvarende forhold i Norge, Sverige og USA, og det kan konstateres, at årsager og ofre i betragtelig grad er parallelle med de danske. Dette underbygger, at det tegnede billede af årsager og risikogrupper er troværdigt og retvisende. 9 Kvalitet af data Politirapporterne (114), som udgør hoveddatakilden, er indsamlet fra alle landets politikredse og må antages at dække samtlige dødsbrande for perioden 1/1 1999 1/6 2000. Selvom 114 ikke er et højt antal, anses vidensgrundlaget som beskrevet ovenfor, i sin helhed at være så entydigt og fyldestgørende, at de fundne konklusioner må betragtes som veldokumenterede. Data fra de indsamlede rapporter er imidlertid ikke helt ensartede, idet måden at udfærdige politirapporter på varierer fra sted til sted og fra person til person. Derfor er nogle typer oplysninger ikke nødvendigvis medtaget i alle 9 Dødsbränder 1999, Rädningsverket, 2000, bestillingsnummer 199-077/00. Fire Risks of Older Adults, The United States Fire Administration, 1999. Fire Safty and Education: Facts on fires, Federal Emergency Managment Agency hjemmeside, 2000. 11
rapporter, hvilket kan betyde, at data f.s.v.a. visse særoplysninger ikke er fyldestgørende. Eksempelvis peger Københavns Politi på, at oplysninger om typen af bolig f.eks. institution/beskyttet bolig ikke nødvendigvis oplyses, hvorfor der kan være flere dødsbrande i denne type beboelse, end analysen af politirapporterne viser. De oplysninger, som er blevet lagt til grund for udpegningen af årsager og målgrupper alder, årsag, husstandsstørrelse, eventuelt misbrug, tydelige handicaps o.s.v. - er imidlertid til stede i så godt som alle rapporter, hvorfor de udledte tal og konklusioner herom må skønnes at være pålidelige. Antal døde i brande fra 1/1 1999-1/6 2000 jf. politiets rapporter: 114 Sammenligning med Andel af andre kilder Kategori Antal alle DBI, Leth 1999 Ofre som boede alene 86 75,4% 10 57% Ældre end 65 år 50 43,9% 48% Ældre end 67 år 47 41,2% 11 Børn under 5 år 3 2,6% 6% Misbrugere eller stærkt berusede 46 40,4% 37,8% 12 Ofre med psykiske problemer / sygdomme 26 22,8% 30% Ofre med fysiske handicaps 23 13 20,2% 38% Alkoholikere / stærkt berusede 39 34,2% 33,3% På plejehjem / ældrebolig / institution 16 14 14% 15 15% 7,5% Kvinder 47 41,2% 41,4% 37,5% Mænd 66 57,9 % 58,6% 61,3% Årsag rygning 55 48,2% 53% 31,25%. Årsag madlavning 12 10,5% 7,5% Årsag selvmord 5 4,3% Ofre der har et eller flere af følgende karakteristika: Ældre end 65, fysisk handicap, psykiske problemer eller misbrug 96 84,2% 10 Andelen af danskere, som jf. Danmarks Statistik bor alene, er 27%. 11 Andelen af danskere, som ifølge opgørelse fra Amtsrådsforeningen er ældre end 67 år, er 13,2%. 12 Tal for misbrugere. 13 Det reelle tal kan være højere, idet alderdomssvækkelse ikke nødvendigvis nævnes i politirapporten. 14 Plejehjem: 7; ældrebolig: 7; institution: 1 ; hospital: 1 15 Københavns Politi gør opmærksom på, at dette tal kan være højere, idet f.eks. bopæl i en beskyttet bolig ikke nødvendigvis noteres i en politirapport. 12
Bilag 3 Ældre som målgruppe for en fokuseret indsats for at reducere antallet af dødsbrande En indsats for at nedbringe antallet af dødsbrande i Danmark kan med fordel rettes mod ældregruppen. Ældre har således af forskellige grunde en forhøjet risiko for at omkomme ved en brand, og udviklingen i samfundet med et stærkt stigende andel af ældre understreger vigtigheden af at nå denne gruppe med en forebyggelsesindsats. 16 Ældre er mere udsatte for dødsbrande, idet alderdomssvækkelse ofte medfører en nedsat evne til at reagere hurtigt og/eller rationelt på fare Kroppens biologiske evne til at hele forringes med alderen, og hermed reduceres mulighederne for at overleve alvorlige brandsår mange ældre har en dårligere fysik end gennemsnittet Mange ældre tager meget og /eller kraftig medicin, der kan nedsætte deres årvågenhed og svække deres evne til at reagere rationelt og hurtigt på fare Mange ældre lever alene, hvilket tilsyneladende forøger deres risiko for at omkomme ved brand Ældre som målgruppe har en række egenskaber, som kan medvirke til en succesfuld forebyggelsesindsats. For det første peges der på, at ældre ofte er meget bevidste om risici og hermed relativt sikkerhedsbevidste. Dette øger især den velfungerende andel af de ældres modtagelighed overfor påvirkning og information om sikkerhed. Gruppen af velfungerende ældre kan medvirke til at nedbringe risikoen både for sig selv og for deres svagere jævnaldrende venner, søskende, ægtefæller og bekendte. Endvidere findes potentielle stærke samarbejdspartnere i form af interesseorganisationer, som er socialt engagerede, relativt ressourcestærke og velorganiserede potentielle medspillere (Således har f.eks. Ældre Sagen lokalkomitéer rundt om i landet og et nyhedsbrev om Ældre og sundhed). Endeligt skal det påpeges, at ældre som målgruppe er en fremtidsorienteret tilgang til problematikken vedr. dødsbrande, idet antallet af ældre er kraftigt stigende i det danske samfund. I fremtiden vil andelen af ældre i samfundet stige mærkbart. En prognose udarbejdet af Amtsrådsforeningen viser, at antallet af danskere over 65 vil stige som følger: 2000: 790. 402 -> 2010: 885.628 -> 2020: 1086017 (samlet tabel og figur over befolkningsudviklingen vedlagt som bilag 4) 16 Se note 3. 13
Fakta om ældre og dødsbrande Antal branddøde over 65: 50/114 = 43,9% over 67: 48/114 = 43,1% Antal borgere i DK som er over 67: 701123/5313577 = 13,2% Ældre branddøde antal andel alle branddøde Andel af alle danskere Hvor årsagen var tobaksrygning 30/50 60% 48,2% Hvor årsagen årsagen var madlavning 9/50 18% 10,5% Hvor årsagen var elektriske apparater 5/50 10% Som boede alene 39/50 78% 75,4% 27% Med et fysisk handicap 17/50 34% 20,2% Med misbrug 11/50 22% 40,4 Med psykiske problemer/ sygdomme Uden påviste misbrug, alvorlige psykiske eller fysiske handicaps/problemer. 11/50 22% 22,8% 24/50 = 48% 17 25/63 = 36% af ofrene under 65 år havde ingen af de nævnte karakteristika Kilder: Rapporter fra Rigspolitiet, Danmarks Statistik. 17 24/114 = 21% af alle branddøde var ældre uden påviste misbrug eller fysiske eller psykiske problemer 14
Bilag 4 Udviklingen i befolkningens aldersmæssige sammensætningen 15
Befolkning fordelt på alder 1998-2040. Prognose 2000 Enhed : pers. (1. januar) Periode : 2000-2040 Kilder : Befolkning og valg 2000:11 Beskrivelse 2000 18 2010 2020 2030 2040 0-4 år 340.593 320.486 315.173 353.030 347.265 5-9 år 341.804 338.699 315.806 346.462 361.797 10-14 år 298.751 352.639 336.444 331.386 369.244 15-19 år 281.333 353.635 354.325 331.742 362.413 20-24 år 339.787 313.948 372.024 356.215 351.276 25-29 år 383.401 298.440 376.104 377.246 354.886 30-34 år 414.200 353.128 332.719 391.015 375.469 35-39 år 403.244 392.633 312.578 390.204 391.597 40-44 år 373.592 418.083 361.532 342.047 400.124 45-49 år 366.867 400.784 393.352 315.573 392.590 50-54 år 400.776 365.355 410.987 357.258 339.264 55-59 år 335.048 351.634 386.775 381.418 307.949 60-64 år 260.222 371.534 342.729 387.839 339.942 65-69 år 218.504 294.536 313.458 349.102 348.090 70-74 år 194.795 209.680 305.311 287.954 331.251 75-79 år 168.266 155.359 217.217 237.662 272.463 80-84 år 111.204 114.560 130.166 197.526 195.174 85-89 år 67.059 73.178 73.298 110.886 128.700 90-94 år 24.913 29.325 34.212 43.924 73.288. 5.661 8.990 12.355 15.641 28.257. 5.330.020 5.516.626 5.696.565 5.904.130 6.071.039 Frigivet : 821 Tabel information : Tabel 01 080: Befolkning fordelt på alder (prognose) Udgangsbestanden er befolkningen pr. 1. januar 2000. Prognosens resultater bør fortolkes med større varsomhed desto længere ud i fremtiden den ligger. Amtsrådsforeningens statistikdatabase Copyright 1997 Amtsrådsforeningen Opdateret 07.11 2000 16
Bilag 5 Definitioner og afgrænsninger I denne handlingsplan lægges følgende definition af en branddød til grund: En person regnes for branddød i det tilfælde, at vedkommende dør på brandstedet eller afgår ved døden på hospitalet efter indlæggelse p.g.a. legemsskade opstået ved brand. Den benyttede definition afviger fra den, der benyttes bl.a. i Sverige og i Common European Fire Statistics, hvor en person regnes for branddød, hvis vedkommende dør af sine skader inden for 3 måneder efter branden. Valget er definition er foretaget, fordi den benyttes af Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Endvidere mener gruppen bag denne handlingsplan, at personer, som dør som følge af de skader, de pådrog sig ved en brand, bør kategoriseres som branddøde, selvom de er indlagt længere end 3 måneder. 19 Ved sammenligning mellem forskellige lande, kan den nævnte definitionsforskel komplicere sammenligningen. Gruppen, der er indlagt længere end 3 måneder men alligevel dør, er imidlertid ifølge Rigshospitalet ganske lille, og den valgte afgrænsning indebærer derfor ikke en nævneværdig risiko for skævvridning i forhold til sammenligning med andre landes tal. Ved indsamlingen af data fra politikredsene er dødsfald i forbindelse med trafikuheld, hvor der opstod brand, ikke medtaget. Denne sondring er foretaget udfra den betragtning, at det i sådanne tilfælde ofte er svært at afgøre, om dødsårsagen er brand eller trafikuheld. I de fleste tilfælde vil branden imidlertid være en afledt årsag af uheldet, og denne kategori af dødsfald er derfor ikke medtaget i denne vidensindsamling. 19 Rigshospitalet har oplyst følgende: Af patienterne der døde i den undersøgte periode, var medianen for indlæggelse 4 dage, og spændvidden 1-61 dage. Der var således ingen der var indlagt i mere end 2 måneder. 7% døde efter 30 dage. 17
18
19
20