6. april 26 6 Tilbagetrækning Det koster velfærdsstaten 9 mia. kroner, at 25. ekstra går på efterløn de kommende fire år. Tilbagetrækningen foregår frivilligt for langt de fleste. 6 5 4 5. ældre trækker sig tilbage inden 21 Mens det danske arbejdsmarked er det stærkeste i mere end tredive år, styrer 5. ekstra mod efterløn eller folkepension inden for de kommende fire år. Regeringens planer om at løfte efterlønsalder og folkepension fra 217 og frem vil ikke rokke ved forløbet. Antallet af 6-66-årige stiger med 19 procent allerede frem mod 21, og det vil bringe antallet af efterlønsmodtagere og folkepensionister i alderen 6-66 år op på 27. i 21-5. flere end i dag, viser en en fremskrivning, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Og tilbagetrækningen sker helt frivilligt for langt de flestes vedkommende. Danmark er det land i OECD, hvor færrest presses til at forlade arbejdsmarkedet. Et nyt internationalt studie viser, at det er Frivillig tidlig tilbagetrækning udbredt i DK Andel ufrivillig tidlig tilbagetrækning af alle tidlige tilbagetrækninger, pct., 1997 mere end 9 procent af dem, der trækker sig tilbage før folkepensionsalderen, som går frivilligt på pension. I undersøgelsen har professor Alfonso Sousa-Poza fra St. Gallen Universitet i Schweiz sammenlignet tilbagetrækningen fra 19 forskellige OECD-lande, heriblandt Danmark. I Danmark er det kun ni procent, hvis tidlige tilbagetrækning er ufrivillig. I Tyskland er det til sammenligning 5 procent, der har trukket sig tilbage ufrivilligt. Lande med høj ufrivillig tilbagetrækning har typisk en høj formel jobbeskyttelse. Det betyder, at virksomhedernes eneste mulighed for at afskedige ældre, er ved at tvinge dem i stort antal på tidlig tilbagetrækning via forskellige typer ordninger. I lande, hvor tilbagetrækningen sker frivilligt, som i Danmark og Schweitz, er det i vid udstrækning ikke virksomhedernes, men medarbejdernes eget valg, siger Alfonso Sousa-Poza. Han understreger, at tilbagetrækning også hænger sammen med indkomstniveauet - jo rigere samfundet er, jo tidligere trækker befolkningen sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 3 2 1 Tys Fra Sve Spa UK Ita Hol Nor Can USA Dan Kilde: CESifo working paper no.1542, category 4: labour markets, september 25. I Danmark er det mindre end ti procent af dem, som trækker sig tidligt tilbage, der gør det ufrivilligt. Det er den laveste andel blandt elleve OECD-lande, viser ny undersøgelse. Samfundstab på milliarder Den stigende tilgang til både efterlønsordningen og folkepensionen frem mod 21 for de 6-66-årige medfører et milliardtab for samfundsøkonomien. På den ene side er det knap 25. ekstra, som går på efterløn i perioden, og 25. flere, som går på folkepension. De flere efterlønsmodtagere sænker de Eksperternes bud Førende danske økonomer giver deres bud på en effektiv reform rettet mod ældre. Side 3 Sociale klausuler Københavns Kommune vil tvinge virksomhederne til at ansætte indvandrere. Side 5 Arbejdsprøvning i modvind Hver tredje kommune mener, at visse af fleksjobreglerne fungerer dårligt. Side 6
6. april 26 Side 2 offentlige finanser med ni mia. kroner i perioden, mens de ekstra folkepensionister i aldersgruppen koster yderligere seks mia. kroner. Man kan ikke rokke ved billedet ved økonomisk at tilskynde de ældre til at blive på arbejdsmarkedet, mener Mona Larsen, forsker ved Socialforskningsinstituttet. Erfaringer fra tidligere reformer og justeringer af efterlønnen viser, at forskellige præmieringsordninger og lignende økonomiske gulerødder ikke har haft den store effekt i forhold til at påvirke tilbagetrækningsalderen. Hvis man decideret hæver aldersgrænsen, har det dog formentligt en væsentlig effekt, men det er selvfølgelig også det mest drastiske, vi kan gøre, siger Mona Larsen. Hun understreger, at jo flere, der frivilligt vælger tilbagetrækning, jo færre vil 3 25 2 15 1 5 Kilde: DA Flere trækker sig tilbage Samlet antal førtidspensionister og efterlønsmodtagere i alderen 6-66 år, 1. personer 25 21 formodentligt havne på andre overførselsindkomster, hvis efterlønnen blev afskaffet helt. - mbh/dbe ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 179 København V Telefon 33 38 9 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Morten Bjørn Hansen Redaktion: David Elmer Mads Keller E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk Årsabonnement på trykt udgave: 45 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 3 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles under abonnement på: www.da.dk Oplag: 4.5 ISSN: 99-977 Velfærdsudspil et stort skridt fremad ArbejdsMarkedsPolitisk L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Endelig. Efter mere end ti år med analyser og diskussioner har vi nu fået et bud på, hvordan det fremtidige kroniske underskud på de offentlige finanser skal forhindres. Med sit forslag til velfærdsreformer viser regeringen klar forståelse for, at det kun er ved at øge danskernes deltagelse på arbejdsmarkedet, at opgaven kan løses. Og isoleret set er så godt som alle forslagene skridt i den rigtige retning. Hvis de gennemføres vil de styrke incitamentet til at uddanne sig, finde beskæftigelse og blive længere på arbejdsmarkedet. Det er særligt glædeligt, at ungeindsatsen udvides, at særreglerne for de ældre på arbejdsmarkedet afskaffes, at rådighedsreglerne strammes, og at kommunerne rammes på pengepungen, hvis de ikke aktiverer de ledige til tiden. Men at efterlønsordningen stadig skal være en fast bestanddel af det danske arbejdsmarked - også efter 225 - er uforståeligt og forkert. Og det er hovedgrunden til, at regeringens velfærdsudspil ikke er vidtgående nok. Velfærdskommissionen har på forhånd klart defineret, at 28. ekstra skal i arbejde inden 221, hvis der skal være balance i regnskabet. Så langt når vi ikke med regeringens forslag - der desværre også får svært ved at overleve sin nuværende form i forhandlingerne med de andre partier i Folketinget. Det er vigtigt at forstå, at udfordringerne står lige foran døren og ikke kun vedkommer fremtidige generationer. Fra i dag og frem mod 21 vil 5. i alderen 6-66 år forsvinde ud af arbejdsmarkedet, på efterløn eller folkepension. De fleste ganske frivilligt og med et stærkt helbred. I en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft,er det svært at forstå logikken, og man må forvente, at Folketinget strammer sig mere an for at sikre virksomhederne arbejdskraften her og nu.
6. april 26 Side Tilbagetrækning Otte bud på prioriteret ældrereform Blandt de førende økonomiske eksperter er der et flertal, som peger på, at reformer af efterlønnen vil have bedst virkning, når det gælder om at holde de ældre på arbejdsmarkedet. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har bedt otte af Danmarks førende eksperter om at prioritere en enkelt reform, der bedst muligt kan sikre, at færre trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Spørgsmålet lyder: Hvis man skulle gennemføre en enkelt ændring, som kunne hæve tilbagetrækningsalderen på det danske arbejdsmarked, hvad burde man så gøre? Christen Sørensen, professor ved Syddansk Universitet: Man bør hæve folkepensionsalderen og efterlønsalderen. Dog ikke for dem, som i dag er over 5 år. Det er vigtigt at tage beslutningen nu og samtidig sørge for mere fleksible tilbagetrækningsmuligheder. Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank: Efterlønsordningen ligger lige til højrebenet. Afskaf den hurtigst muligt, under hensyntagen til dem, der står lige foran at kunne benytte den. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea: Man burde ophæve efterlønsordningen med meget kort varsel. Jo længere man venter, jo mere ligegyldigt vil det være. Og så kan man jo undre sig over, at nogle mener, at folkepensionsalderen kun kan hæves gradvist over adskillige år, når man i 1998 sænkede den med to år øjeblikkeligt. tilbage. Man er nødt til at gøre det attraktivt for dem at arbejde videre, hvis man vil undgå en tidlig tilbagetrækning. Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Århus Universitet og tidl. formand for Velfærdskommissionen: Mit korte bud er en udfasning af efterlønsordningen, og på sigt en sikring af, at aldersgrænserne (for folkepensionen, Red.) følger udviklingen i levetiden. Niels Westergaard Nielsen, professor i økonomi ved Århus Handelshøjskole: Jeg mener, at der er et Columbus-æg. Man burde indføre senioraftaler, hvor ældre kunne få nedsat arbejdstid og nedsat løn. Det ville øge arbejdsudbuddet. Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand: Hvis vi skal tvinges ud i en sådan prioritering, vil vismændene anbefale, at man afskaffer efterlønnen. Nina Smith, professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus og tidl. medlem af regeringens velfærdskommission: Så burde man afskaffe efterlønsordningen gradvist i løbet af de næste 15 år. - mbh Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet: Man burde arbejde for at skabe bedre arbejdsvilkår for de ældre. Fremtidens ældre vil være så velbeslåede med friværdier og kapitalpensioner at de ikke engang behøver efterløn for at trække sig
6. april 26 Side Tilbagetrækning Fakta om ældre og tilbagetrækning Afskediges ældre oftest? Er de utilfredse med deres job? Og er de fleste, som går på efterløn, nedslidte? ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda giver et overblik over fakta. Efter regeringens velfærdsudspil, hvor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kom til at spille en central rolle, giver Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda et overblik over nogle af de væsentligste problemstillinger på området. Ældres risiko for at blive fyret Ældre opsiges sjældnere end yngre. I 23 stod de 3-34-årige for 14,4 procent af alle afskedigelser. Men kun 12,5 procent af alle beskæftigede er 3-34 år. Til sammenligning repræsenterer de beskæftigede 5-54-årige kun 11,8 procent af alle beskæftigede, men kun 1,7 procent af alle afskedigelser i 23 kom fra denne aldersgruppe. Ældres jobtilfredshed De 5-59-årige er generelt mere tilfredse med deres arbejdsvilkår end yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Socialforskningsinstituttet har spurgt en stor gruppe om forhold som løn, jobsikkerhed, selve arbejdet, arbejdstid og arbejdsforhold generelt, og i alle kategorier var de 5-59- årige de mest tilfredse. Internationalt set er danske beskæftigede over 5 år også dem, der sjældnest udsættes for diskrimination på grund af alder, viser et studie fra OECD. Ældres ledighed Ældre har en højere ledighed end yngre, men det skyldes ikke, at flere ældre bliver ledige, men at de ældre ledige er ledige i længere tid. Grupper der er særligt ramt af ledighed I Danmark kan den markant højere samlede ledighed for de ældre isoleres til de 57-59-årige. Den samlede ledighed for 56-årige er således lavere end ledigheden for 3-årige. Ledigheden stiger markant op mod den typiske tilbagetrækningsalder. Det er også tilfældet i andre lande. I Danmark og Finland sker det op mod det 6 ende år, hvor det bliver muligt at trække sig tilbage. I Norge og Sverige stiger ledigheden først op mod 64-65-års alderen, hvor pensionsmuligheden træder ind. Årsager til ældres ledighed Grunden kan være udsigten til efterløn og særlove for ældre, der fritager dem for aktivering og giver mulighed for dagpenge i længere tid end andre. Desuden står mange af de ledige ældre slet ikke til rådighed. Hver tredje af de 55-65-årige, der selv angiver, at de ikke ønsker job eller søger aktivt, siger, at det skyldes, at de venter på at gå på efterløn eller anden pension. Virksomhedernes vilje til at ansætte Når arbejdsformidlingen sender en 55-59-årig til en jobsamtale i en virksomhed, så viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at de får jobbet i samme omfang som yngre, der bliver sendt til jobsamtale. Jobmuligheder hvis efterlønnen fjernes 2/3 af alle efterlønnere kommer i forvejen fra et job. Og stort set hele stigningen i beskæftigelsen siden 1997 skyldes, at flere 5-64-årige er kommet i beskæftigelse. Det gælder især de 55-59-årige. Det er fordi, at overgangsydelsen, som ledige over 5 år kunne få, blev afskaffet i 1996. Men ledigheden steg ikke. Det gjorde beskæftigelsen derimod markant. Efterlønneres sundhedstilstand Næsten 8 procent af dem, der går på efterløn, siger selv, at de går frivilligt, viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Og 2/3 mener selv, at de har et godt helbred. Kun 7 procent mener, at det er dårligt. - dbe
6. april 26 Side Integration Borgmester: Sociale klausuler er ikke kvoter Virksomheder, der vil levere til Københavns Kommune, skal fremover tvinges til at ansætte indvandrere. Kommunens forslag giver dog ikke flere job, erkender integrationsborgmester Jakob Hougaard (S). Københavns Kommune vil indføre sociale klausuler, der blandt andet vil indebære, at private virksomheder tvinges til at ansætte bestemte ledighedsgrupper, hvis de vil i betragtning til en ordre i kommunen. Jakob Hougaard (S), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, afviser, at der er tale om kvoter. Når I vil bestemme, hvem virksomhederne skal ansætte, bør I så ikke retfærdigvis fortælle, hvem de skal afskedige i stedet? Arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt. Det er vigtigt, at alle ledelser sætter den dagsorden. Jeg mener, at det løbende kan indarbejdes, da der løbende er brug for udskiftning af medarbejdere. Hvis det skal ske via nyansættelser, hvem skal virksomhederne så undlade at ansætte - eller ligefrem fravælge - for at leve op til kravene? Det er ikke en kvote. Det er etnisk ligestillingspolitik, og kravet er kun en del af de sociale klausuler, som vi vil indføre. Men der kommer vel ikke flere job som følge af forslaget? Nej, det er klart. I påstår, at der er en besparelse på mindst 6. kroner for hver borger, der kommer i arbejde som følge af de sociale klausuler. Hvordan hænger det regnestykke sammen, når der ikke kommer flere job? Vi har et ønske om at løfte den sociale rummelighed. Københavns Kommune er landets største arbejdsplads, og den store udskiftning af medarbejdere vil kunne sikre større rummelighed. Virksomhederne mangler jo arbejdskraft nu. Hvis vi bliver bedre til at ansætte de socialt svageste, vil vi også udvide antallet, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det er helt klart, at det er dyrest, hvis folk er ledige. Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere i Københavns Kommune er helt uden for arbejdsstyrken og altså ifølge kommunens visitation ikke parate til job. Skal virksomhederne fremover forpligtes til at ansætte personer, der ifølge kommunen ikke har kompetencer til at varetage et almindeligt arbejde? Udgangspunktet er, at man skal have kompetencer. Den enkeltes arbejdsmarkedsparathed er ikke fastlåst. Man kan flytte folk mod arbejdsmarkedet. Virksomhederne vil ansætte dem, som er mest kvalificerede, men de kan sagtens finde kvalificeret arbejdskraft blandt kontanthjælpsmodtagerne. Vi ønsker flere mentorordninger og flere praktikordninger, og vi vil have opgaven løst nu. I har godt 2. kontanthjælpsmodtagere i København, hvoraf mere end halvdelen har været ledige i mere end tre år. Er det fordi virksomhederne ikke har været sociale nok i deres ansættelsespolitik, eller fordi kommunen ikke har været dygtig nok til at gøre modtagerne arbejdsmarkedsparate og stille krav om rådighed? Både og. Mange af virksomhederne er gode til at være rummelige. Og kommunen skal også være bedre til at tage kontakt til kontanthjælpsmodtagerne. Det kan kun lykkes at give dem en ny chance, hvis der er job til dem, siger Jacob Hougaard. - mbh
6. april 26 Side 6 Fleksjob Kommuner kritiserer fleksjobregler Reglerne om arbejdsprøvning for selvstændige, der søger fleksjob, virker dårligt, mener mange kommuner. Kommunen må godt afvige fra reglerne, siger Arbejdsmarkedsstyrelsen. 6 5 4 3 2 1 Over en tredjedel af landets kommuner vurderer, at reglerne om arbejdsprøvning for selvstændige, der søger om fleksjob, fungerer dårligt. Det er én af flere resultater fra en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der har spurgt 227 kommuner om deres erfaringer med fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende. Ifølge reglerne kan ansøgeren til fleksjob først blive godkendt, når alle relevante tilbud er afprøvet, og kommunen har konstateret, at arbejdsevnen reelt er nedsat. Vel at mærke inden for alle erhverv, ikke blot inden for det område, hvor vedkommende tidligere har været ansat. Men undersøgelsen viser, at næsten 8 procent af alle arbejdsprøvninger for selvstændige fleksjobansøgere foregår i deres egen virksomhed. Det skyldes formodentligt, at der for selvstændige gælder den regel, at der under afprøvningen skal tages hensyn til, at ansøgeren fortsat skal kunne drive sin virksomhed. Mere end hver tredje kommune mener Over 1/3 synes reglerne er dårlige Kommunernes vurdering af loven om arbejdsprøvning for selvstændige, pct. Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Kilde: Ankestyrelsen: Fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende, marts 26 227 kommuner har svaret på, hvordan de synes reglerne om arbejdsprøvning for ansøgere til fleksjob, der har selvstændig virksomhed, virker. En tredjedel svarer dårligt eller meget dårligt. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Selvstændige strømmer i fleksjob Fleksjob, 3 kvartal 23 = indeks 1 Selvstændige Alle 3 kvar. 3 kvar. 3 kvar. 3 4 5 Kilde: Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarkedet, 26:2 19. Januar 26 derfor ifølge undersøgelsen, at reglerne fungerer dårligt, fordi det er vanskeligt at få en objektiv vurdering, når arbejdsprøvningen sker i ansøgerens egen virksomhed og skal bygge på hans eller hendes eget udsagn. I Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) medgiver fuldmægtig Ilse Dickmeiss, at reglerne om arbejdsprøvning af selvstændige indeholder det dilemma, at kommunen på den ene side skal tilstræbe en objektiv vurdering af ansøgerens generelle arbejdsevne og på den anden side skal tage hensyn til, at ansøgerens virksomhed ikke går nedenom og hjem. Men der er altså kun tale om en vejledning, og det står derfor kommunen frit for, om den vil afvige fra det hensyn, hvis den vurderer, at der er behov for en arbejdsprøvning et andet sted end i vedkommendes egen virksomhed, siger hun. 2/3 af kommunerne har efter eget udsagn endnu ikke prøvet at give afslag på en ansøgning om fleksjob til selvstændige. Siden 23 er selvstændige erhvervsdrivende da nærmest også strømmet til fleksjobordningen, og antallet er firdoblet på to år. I 3. kvartal 25 var 9 selvstændige godkendt til fleksjob. - dbe/mak