Job- og personprofil Distriktsskoleleder Frederiksborg Byskole Hillerød Kommune Den 26. august 2015 Denne job- og personprofil for distriktsskoleleder, Frederiksborg Byskole, Hillerød Kommune, indeholder: Introduktion Jobbet Personen o Rammer og ansvarsområder o Fokusområder o Baggrund o Kompetencer Rekrutteringsproces Løn- og ansættelsesvilkår
2 Introduktion Med 63 år på bagen er Frederiksborg Byskole herefter Byskolen en moden skole, der i årtier har været omdrejningspunkt for Hillerød-børns læring og trivsel. Skolen emmer af erfaring og virkelyst, og er med vitalitet klar til fortsat at være en attraktiv og velfungerende skole de næste mange år. Byskolen tiltrækker børn fra andre skoledistrikter. Der er aktuelt udarbejdet en helhedsplan for udviklingen af skolens fysiske rammer. Byskolen ligger naturskønt med skoven i baghaven og samtidig kun to minutters gang til stationen. Omgivet af Campus med UCC og gymnasiale uddannelser. Skolen er præget af fagligt ambitiøse dels erfarne, dels yngre lærere og pædagogisk personale med en jævn kønsfordeling, et fokuseret ledelsesteam, en engageret skolebestyrelse og stor forældreopbakning. Skolen har gode faglige resultater, og er bl.a. kendt for positivt fagligt samarbejde. Den hidtidige distriktsskoleleder har søgt internt til en ledelsesopgave på en af kommunens specialskoler. Skolen er derfor parat til at byde en ny distriktsskoleleder velkommen. På http://www.frederiksborgbyskole.skoleporten.dk findes yderligere informationer om skolen. På www.hillerod.dk fås uddybende informationer om kommunen, rammer, politik, organisering m.v. Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skolechef Hanne Frederiksen, Hillerød Kommune på 7232 5400 og rekrutteringskonsulent Søren Thorup, thorups kontor på 21688708.
3 Jobbet Rammer og ansvarsområder Rammerne om Hillerød Kommunes skoler sættes af Hillerød Byråd og af Børne- og Familieudvalget, der varetager opgaver om undervisning, dagtilbud, indsats i relation til børn og unge, folkeskoler, Ungdomsskolen, SSP, PPR, indsats overfor familier i krise m.v. Skolepolitikken og læringsreformen er det politiske grundlag for udviklingen af kommunens skoler. Der er fokus på at skabe inkluderende skoler med høj faglighed og glæde. Det langsigtede mål er at give de unge de bedste muligheder for at komme videre med en ungdomsuddannelse. I Hillerød er vi godt i gang med år to i implementeringen af kommunens ambitiøse plan for folkeskolereformen, som vi kalder læringsreformen. Den administrative organisation ledes af en direktion på fire medlemmer. Én af direktørerne har ansvaret for Børn, Skoler og Familier, hvor skolerne hører under. Skoleafdelingen ledes af skolechefen. Kommunen er inddelt i syv skoledistrikter med ti folkeskoler, heraf to specialskoler. Den røde tråd i kommunens forvaltningsmæssige indsats for børn og unge findes i Fælles børn, fælles ansvar, som giver mål og retning til kommunens forpligtende tværfaglige samspil i forhold til hele 0-18 årsområdet. Styrelsesvedtægten for Hillerød Kommunes Skolevæsen angiver de nærmere rammer for skolernes virksomhed. Frederiksborg Byskole er en skole med elever og værdier i centrum. På skolen arbejder ledere og ansatte for, at værdierne GLÆDE, TRIVSEL, ÅBENHED OG TILLID gennemsyrer læring og trivsel. Skolens kultur er uformel og engageret. Lærere og pædagoger har et godt renommé. Sammenholdet er stærkt og mangfoldigt. Skolen har mange traditioner, hvor kreativitet, kultur, læring og trivsel går op i en højere enhed. Skolen har ca. 850 elever fra 0.-9. klasse i 3-5 spor, fordelt på 37 klasser, herunder Hillerød Kommunes talentidrætsklasse på 7.-9. klassetrin. Endvidere er Stubbevangskolen, som er sygehusundervisning (p.t. seks lærere), en del af Byskolen. Skolens SFO er fordelt på tre afdelinger, hvoraf to ligger på skolens matrikel, mens den tredje ligger nogle hundrede meter væk. Skolen ledes af ledelsesteamet, der ud over distriktsskolelederen består af en viceskoleleder, to afdelingsledere og en SFO-leder. Der er i alt ca. 70 lærere og pædagoger ansat på skolen.
4 Samspillet mellem ledelse og medarbejdere er godt og tillidsfuldt. Skolen drives ud fra grundsætningen om, at "alle og enhver kan og skal lære". Grundsætningen understreger Byskolens inkluderende tankegang, som dagligt omsættes i inkluderende læringsmiljøer som en naturlig del af skolens hverdag. De sidste par år har, som på så mange andre skoler, været præget af et højt aktivitetsniveau med mange nye initiativer og forpligtelser, som har udfordret Byskolens ledere, ansatte, elever og forældre på flere punkter. Nu kigges der fremad. Den nye distriktsskoleleder er et vigtigt aktiv heri. Der består en væsentlig ledelsesopgave i at skabe fornyet balance mellem motivation, resultater og trivsel, bl.a. gennem fokus på: Forudsætningerne for kvalitet i kerneopgaven, herunder fysiske rammer, struktur, faglighed og ressourcestyring Trivsel og arbejdsmiljø Nedbringelse af sygefravær Forældretilfredshed Distriktsskolelederen er en del af kommunens samlede administrative ledelse, og forpligtet til at lede ud fra kommunens værdier, mission, ledelsesgrundlag og fælles mål. Distriktsskolelederen tager aktivt del i det kommunale fællesskab, bidrager til tværgående koordinering og opgaveløsning i samspillet med kommunens øvrige skoler og institutioner, og virker for en helhedsorienteret udvikling af skolevæsenet til gavn for Hillerød Kommunes borgere. Distriktsskolelederen arbejder kontinuerligt for, at lovgivning, politikker og strategier virkeliggøres, bl.a. gennem en målrettet indsats for at opfylde Byrådets og Børne- og Familieudvalgets beslutninger og retningslinjer. Distriktsskolelederen har som den øverste administrative og pædagogiske leder det strategiske og driftsmæssige ansvar for Byskolens drift, udvikling og resultater. Distriktsskolelederen er øverste personale- og økonomiansvarlige, daglig leder af ledelsesteamet, og refererer til skolechefen. Distriktsskolelederen leder ledelsesteamet ud fra faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, og rammesætter ledernes ansvarsområder, opgaver og udvikling. Sammen med teamet og efter samråd med skolechefen - sikrer distriktsskolelederen en hensigtsmæssig og effektiv fordeling og varetagelse af skolens samlede ledelsesopgaver, bl.a. gennem delegering af ledelsesansvar og -opgaver. Distriktsskolelederen sætter
5 strategisk retning, organiserer de pædagogiske og administrative ressourcer, og sikrer pædagogisk vejledning og udvikling i overensstemmelse med lokale, kommunale og nationale målsætninger. Det ledelsesmæssige fokus på kvaliteten af skolens kerneopgaver er lige så ubestrideligt, som en stærk læringsmæssig, social og etnisk inkluderende indsats er tydelig. Distriktsskolelederen har en særlig forpligtelse til at sikre en optimal anvendelse af tildelte ressourcer. Distriktsskolelederen er en synlig rollemodel og katalysator for værdier, målsætninger og resultatskabelse. Sammen med ledelsesteamet kommunikerer distriktsskolelederen retning, mål og resultatkrav, men bidrager også hands on med input til løsninger. Distriktsskolelederen baserer en væsentlig del af sin ledelsesopgave på tillid, motivation og delegering, så både lederkolleger og den enkelte medarbejder får rum til selv at tage ansvar og bruge egen viden og talent. Bl.a. ad denne vej placeres skolen som en attraktiv arbejdsplads med trivsel og et godt arbejdsmiljø. Distriktsskolelederen og ledelsesteamet spiller sammen med en række væsentlige samarbejdspartnere: Medarbejdere, tillidsrepræsentanter, Byråd, Børne- og Familieudvalg, skolebestyrelse, direktion, skolechef og dennes medarbejdere, andre forvaltningsafdelinger, forældre, elever, andre skoler, institutioner, foreninger og erhvervsliv samt andre af lokalsamfundets aktører. Distriktsskolelederen er ofte brobygger mellem aktørerne, og placerer Byskolen som aktiv og spilbar medspiller i og uden for Hillerød Kommune. I samspillet med elever, skolebestyrelse og forældre har distriktsskolelederen et ansvar for at indbyde til aktiv medvirken i skolens hverdag og udvikling. Det er distriktsskolelederens opgave at sikre, at al skolekontakt med forældrene håndteres sikkert, bl.a. ved at der følges op på henvendelser. Distriktsskolelederens ansvar og opgaver kan sammenfattes således: Lede og styre skolen i overensstemmelse med lovgivning, politiske målsætninger, budget og aftaler, sætte retning og dagsorden samt kommunikere mål og midler for skolens fortsatte resultatskabelse med fokus på kerneopgaven Bidrage til et proaktivt samarbejde med kommunens administrative ledelse om strategi, udvikling og udmøntning af politiske beslutninger, herunder i henhold til skolepolitik, folkeskolereform og udviklingsprojekter Lede skolens ledelsesteam og her igennem sikre helhed, effektivitet,
6 sammenhæng, tværgående samarbejde, tværfaglighed og synergi Lede medarbejdere i egen afdeling Vedligeholde og udvikle tillidsfuldt samarbejde med skolebestyrelse, forældre, elever, medarbejdere, kommune, andre skoler og øvrige interessenter Sikre strategisk og pædagogisk udvikling ved at skabe rum for faglig dialog om undervisning og pædagogik, også på tværs af fag og afdelinger Motivere og understøtte medarbejdernes samarbejde og fortsatte faglige og personlige udvikling Sikre, at ressourcer og fysiske rammer anvendes strategisk og optimalt, herunder gennem styring og fortsat digitalisering Understøtte skolens synlighed overfor kommunen, lokalsamfundet, regionalt og nationalt Bilagt denne job- og personprofil findes en samlet oversigt over distriktsskolelederens pædagogiske, strategiske, personalemæssige og administrative ledelsesopgaver. Den hidtidige distriktsskoleleder har tillige været afdelingsleder på Stubbevang. Den fremtidige placering af dette ledelsesansvar bliver revurderet som led i en samlet stillingtagen til opgavefordelingen i ledelsesteamet. Fokusområder Følgende fokusområder forventes fra start at præge distriktsskolelederjobbet på Byskolen: Gøre sig fortrolig med skolen, dens ledelsesteam, ansatte, kultur, miljø og potentialer som afsæt for fortsat udvikling af skolen. Motivationen skal vedligeholdes. Sygefraværet skal nedsættes, jf. Hillerød Kommunes målsætning. Hele skolens kommunikationsrutiner skal sikres. Potentialerne skal udleves Etablere en sikker kontakt med skoleafdeling og rådhus som proaktiv brobygger mellem skole og omgivende samfund, dels ved at følge op på politiske og administrative beslutninger, dels ved at udfordre vante forestillinger Sætte sig for bordenden og skabe en ny start for ledelsesteamet, bl.a. ved at skabe overblik over kompetencer, opgaver og ansvarsfordeling Sikre overblik over resultat i forhold til igangværende projekter og opgaver med
7 henblik på konsoliderede handlingsplaner, også i forhold til det, som bør afsluttes, eller hvor ambitionsniveauet bør højnes eller sættes ned Etablere et tillidsfuldt samvirke med skolebestyrelsen, der bl.a. baserer sig på skolebestyrelsens ressourcer, kompetencer og vilje til aktive medspil Opbygge og videreudvikle et tillidsfuldt samarbejde med forældre og skolens øvrige interessenter, herunder ved bedre kommunikation at øge forældretilfredsheden Sikre resultater som led i fortsat implementering af folkeskolereform, bl.a. med fokus på samspillet mellem Byskolens forskellige afdelinger, målstyret undervisning, synlig læring, pædagogisk udvikling, tværfaglighed, inkluderende læringsmiljøer, elevcentreret undervisning og effekter Opbygge relationer til kommunens øvrige skoleledere, og placere skolen og dens ansatte indenfor Hillerød Kommunes samlede skolevæsen, bl.a. med et vågent øje på potentialerne i Campus-området og Strategisk Uddannelsesforum På den lidt længere bane initiere en proces med afklaring af Byskolens fremtidige profil og særlige kendetegn Personen Baggrund Du er en erfaren og tydelig leder, der kan din kommunikation og som agerer i krydspres med sikker prioritering af relationer og samarbejde. Du har opdateret indsigt i læring, undervisning, pædagogik og inklusion, og solide erfaringer med at drive og styre i en politisk ledet organisation. Du skaber resultater i dialog og samskabelse med skolens mange interessenter. Som person er du strategisk tænkende, målrettet, handlekraftig og tillidsfuld. Du arbejder gerne som forandringsagent, spreder energi, prioriterer og får andre med. Din uddannelse er relevant for jobbet som skoleleder i en større kommune. Der søges en distriktsskoleleder, der ønsker at varetage og udvikle jobbet i mindst 5-6 år.
8 Kompetencer Du besidder en række faglige og ledelsesmæssige kompetencer, der bl.a. afspejler Hillerød Kommunes ledelsesgrundlag og Byskolens værdier: Du har solid og opdateret viden om skolens kerneopgave og aktører Du er en rammesættende, kommunikerende og delegerende leder, der giver rum til andre Du arbejder handlings- og resultatorienteret, kan prioritere, skære igennem og sætte skolens kompetencer og potentialer i spil Du kan din personaleledelse og kan samtidig lede og udvikle andre ledere og lederteams, gerne med viden fra diplom i ledelse e.l. Du har en nærværende, tilgængelig, anerkendende og coachende ledelsesstil Du har overblik, kan planlægge samt styre økonomi og ressourcer, bl.a. ved talstærkt at sammentænke kerneopgave, økonomi og effekt Du har erfaring med forandringsprocesser samt planlægning, styring og afslutning af udviklingsprojekter Du evner at være skolens brobygger til rådhuset og ud i det omgivende samfund Du besidder en række personfaglige kompetencer: Du tænker og handler værdibaseret Du er en motiverende rollemodel med styr på dine egne værdier og ro som en sikker samarbejdsprofil Du tænker strategisk, prioriterer relationer, handler konkret Du er inddragende og dialogorienteret respektfuld, empatisk, lyttende og tillidsfuld kan både udfordre, skære igennem, bakke op og skabe konsensus Du kan håndtere svære samtaler og konflikter og mægle efter behov Du er tydelig og konsekvent i tanke, forventning, tale, beslutning og adfærd, og kan oversætte og formidle det komplekse, så andre kan forstå det Du er visionær, udviklingsorienteret, risikovillig og inspirerende, men har også respekt for dagligdagens stabile rutiner Du tænker inkluderende og arbejder åbent og fordomsfrit Du er analytisk og struktureret Du har humor og bidrager til, at det både er spændende og sjovt at gå på arbejde
9 Rekrutteringsproces Ansøgningsfristen er den 20. september 2015. Ansøgning med relevant dokumentation sker elektronisk via Hillerød Kommunes hjemmeside. Der er nedsat et ansættelsesudvalg med repræsentanter for skolens bestyrelse, ledelse og medarbejdere samt forvaltning. Udvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde, der finder sted den 24. september 2015 i tidsrummet kl. 9.00-15.00. Bliver man indkaldt til denne samtale, får man besked den 23. september efter kl. 10.00. Ansættelsesudvalget udvælger et mindre antal kandidater fra dette felt til 2. samtalerunde, der finder sted den 29. september 2015 i tidsrummet kl. 9.00-12.00. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerfeltet ud fra ledelsesmæssige, faglige og personligfaglige kompetencer og erfaringer, sammenholdt med job- og personprofilen. Konsulenten rådgiver udvalget og forestår interviewet under 1. samtalerunde. Mellem 1. og 2. samtalerunde gennemfører konsulenten et dybdegående fokusinterview med hver af de efter 1. samtalerunde udvalgte kandidater. Fokusinterviewet kommer tæt på kandidatens ledelsessyn, faglige, personfaglige samt ledelsesmæssige kompetencer samt erfaringer fra kandidatens tidligere jobs, herunder stærke sider og udviklingspunkter. Mellem 1. og 2. samtalerunde indhenter konsulenten tre referencer på hver af de udvalgte kandidater. Referencer tages efter aftale, er fortrolige og forelægges ikke kandidaterne og/eller ansættelsesudvalg. Konsulenten udarbejder et kort skriftligt referat til ansættelsesudvalgets fortrolige brug. Mellem 1. og 2. samtalerunde kan de udvalgte ansøgere om ønsket komme i dialog med konsulent, og/eller skolechefen. Ansættelsesudvalgets har efter 2. samtalerunde følgende grundlag for sin vurdering: Ø Ansøgning med bilag Ø Indtryk fra de to samtalerunder
10 Ø Konsulentens skriftlige sammendrag af fokusinterviewet med evt. bemærkninger fra ansøgeren Ø Det skriftlige referat af referencerne på kandidaten Ansættelsesudvalget indstiller på dette grundlag, hvem der er den foretrukne kandidat til ansættelse i stillingen. Den valgte forventes at starte i jobbet som distriktsskoleleder den 1. november 2015. Løn- og ansættelsesvilkår Distriktsskoleledere ansættes i Hillerød Kommune som tjenestemænd og med grundlønsindplacering på løntrin 50. Søren Thorup, thorups kontor, den 26. august 2015
11 Oversigt over distriktsskolelederens pædagogiske, strategiske, personalemæssige og administrative ledelsesopgaver Pædagogisk ledelse Distriktsskolelederen skal sikre at skolens pædagogiske/faglige målsætninger realiseres, og at skolen fastholder et stærkt fokus på udvikling af skolens kerneopgaver. Distriktsskolelederen er ansvarlig for: At skolen arbejder for og har ambitioner for alle elevers faglige udvikling, så de bliver rustede til at gennemføre en uddannelse og deltage aktivt i samfundet At skolen arbejder for at udvikle elevernes respekt og ansvar for sig selv og andre, og at eleverne igennem deres skolegang udvikler evnen til at samarbejde med andre uanset baggrund At skolen arbejder for at fremme trivsel, sundhed og selvværd for alle elever med henblik på at alle elever skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte deres evner bedst muligt Planlægning af skoleårets gang, herunder timefordeling, fagfordeling, holddannelse, særlige forløb mv. Udvikling og valg af metoder i det pædagogiske arbejde, herunder sikre faglig udvikling mv. Opfølgning og evaluering vedr. aktiviteter, kvalitet og resultater i undervisningen Høj kvalitet i samarbejdet med forældre, lærere, pædagoger og samarbejdspartnere om den enkelte elev Strategisk ledelse Distriktsskolelederen er ansvarlig for at skolen udvikler sig strategisk og kvalitativt i forhold til Hillerød Kommunes skolepolitik, folkeskolens udvikling generelt og de krav der stilles til moderne skoler. Distriktsskolelederen skal i samarbejde med skolens ledelsesteam og medarbejdere:
12 Udvikle skolens profil under hensyntagen til Hillerød Kommunes fælles skolepolitik Udarbejde konkrete målsætninger og planer for skolens samlede udvikling. Sikre fælles udvikling af aktiviteter og målsætninger for skole og SFO. Formidle og perspektivere politiske beslutningers betydning for skolens medarbejdere, elever og forældre. Sikre en god intern og ekstern information/kommunikation til ledelsesteam, medarbejdere, forældre, elever, skolebestyrelse mv. Kommunikationen skal skabe et positivt og ambitiøs brand for såvel egen skole som Hillerød Kommunes skolevæsen. Personaleledelse Distriktsskolelederen er den øverste personaleansvarlige leder af skolen og skal gennem god personaleledelse sikre at skolen udvikler sig som en attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Distriktsskolelederen har ansvar for: Ansættelse- og afsked af medarbejdere. Personaleplanlægning, herunder organisering og fordeling af arbejdsopgaver, ressourceplanlægning mv. Kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder udarbejdelse af skolens strategier/planer for kompetenceudvikling. Udvikling af skolens ledelsesteam Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og udarbejdelse af kompetenceudviklingsplaner. Udvikling af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Udvikling og vedligeholdelse af personalepolitikker og interne retningslinjer. Lokal implementering af arbejdstidsregler samt øvrige lovgivningsmæssige og overenskomstmæssige forhold
13 Administrativ ledelse Distriktsskolelederen er ansvarlig for skolens samlede administrative drift og har ansvaret for skolens økonomi, herunder: Økonomistyring Udarbejdelse af skolens budget, budgetopfølgning og regnskab. Foretage økonomiske dispositioner efter Hillerød Kommunes retningslinjer vedrørende økonomisk decentralisering. Dokumentation og rapporteringer til såvel statsligt som kommunalt niveau Indkøb og anskaffelse af materialer, IT mv. Sikre en effektiv daglige administration i forhold til personale, elever og skolens drift i øvrigt. Personaleadministration