Projektbeskrivelse Støtte til vordende forældre og spædbarnsfamilier med psykiske problemer Deltagere: Samarbejde mellem Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og Obstetrisk klinik og Sundhedsplejen i Københavns kommunes Område Nørrebro - Bispebjerg Ledende partnere: Chefpsykolog, klinikchef Svend Aage Madsen, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet, ledende sundhedsplejerske Anne Greiersen Københavns kommunes sundhedspleje Område Nørrebro - Bispebjerg og chefjordemoder Mette Simonsen, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet. I projektet: Sundhedsplejerske Annette Korsgaard og Koordinator i Sundhedshuset, sundhedsplejerske Susanne Uggerly og jordemoder i Rigshospitalets specialteam Michelle Kolls samt projektpsykolog og chefpsykolog Svend Aage Madsen. Projektleder: Chefpsykolog, klinikchef Svend Aage Madsen, Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning 1
Projektets baggrund Blandt vordende forældre og spædbarnsfamilier med sociale, medicinske og psykiske problemer er en af de mest belastende situationer for familien under graviditet, fødsel og spædbarnstid, at enten moderen eller faderen får en fødselsdepression. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2009 Anbefalinger for svangreomsorgen, er forekomsten af fødselsdepressioner efter fødslen ca. 10 % hos mødre og ca. 6% hos fædre. Samtalebehandling kan være den bedste løsning til at fjerne eller mindske symptomerne. Samtalebehandling kan endvidere føre til færre genindlæggelser af mødrene på Obstetrisk Klinik. JMC vurderer, at ca. 50 mødre årligt genindlægges efter fødsel som følge af fødselsdepression. Patientgruppen er tung og er genindlagt ca. én uge. Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og sundhedsplejedistrikterne område Nørrebro Bispebjerg i Københavns kommune har siden 2009 samarbejdet om at opspore vordende og nybagte mødre og fædre med psykiske problemer (primært fødselsdepression). Dette har omfattet at Sundhedsplejen anvender det af Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, udarbejdede Spørgeskema om: Reaktioner på at blive forældre og at Svend Aage Madsen har undervist sundhedsplejerskerne i distrikterne i anvendelsen af spørgeskemaet. Samme screeningsskema benyttes til visitation til psykologbehandling internt på Rigshospitalet. Herved identificeres vordende og nybagte mødre og fædre, der har psykiske problemer. Forskning (Paulson, J., Dauber, S., & Leiferman, J. (2006), Pediatrics og Ramchandani, P., Stein, A., Evans, J., & O Connor, T. (2005), Lancet) viser at ubehandlede fødselsdepressioner har mærkbar negativ indvirkning på barnets udvikling. Cocrane Database of Systematic Reviews 2007, Issue 4. Art. No.: CD006116 kalder psykologisk intervention for:.. effective treatments for postpartum depression. Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning har siden 1996 forsket i området. Klinikken er helt i front når det gælder forskning i mødres og fædres fødselsdepressioner og klinikken har udviklet specifikke behandlingsmetoder i forhold til disse lidelser. Arbejdet hermed er bl.a. beskrevet i (Madsen 1996, 2010).Kommuner fra hele regionen (og en hel del fra andre regioner) efterspørger behandlingstilbud hos denne ekspertise. Sundhedsplejen i Københavns kommunes område Nørrebro Bispebjerg har gennem en årerække arbejdet på at opspore mænd og kvinder med fødselsdepressioner i distriktet, samt at give støttetilbud i forskellige former. Hverken dette eller Rigshospitalets sædvanlige støttetilbud kan opfylde de behov og den efterspørgsel, der er på området. Samtidig har der ikke været ressourcer til et nært samarbejde om visitering og overgang fra hospital til kommune. Derfor trænger vores hjælp til familier, hvor der er fødselsdepression, til et kvalitetsløft. I forhold til Projekt Fair Start på Nørrebro er dette projekt specifikt rettet til de ca. 10 % mødre og ca. 6 % fædre, der får en fødselsdepression, mens Fair Start har modtagere af kontanthjælp, revalidering eller førtidspension, arbejdsløse, uden faglig uddannelse, med skolegang under 10 år, unge mødre, og generelt psykisk sårbare som målgruppe. I de enkelte tilfælde, hvor der kan være familier/forældre, der hører under begge projekter, vil visiteringen foretages af de involverede parter med henblik på at sikre den fagligt bedste henvisning. 2
Projektets formål og mål Formål: Dette projekts formål er på et højt fagligt niveau tidligt at opspore, styrke en fælles visitation mellem hospitalets og kommunens tilbud, samt rekruttere og tilbyde øget specialiseret støtte og behandling fra Rigshospitalet til denne udsatte gruppe. Projektet omfatter psykologtimer, der dels kan medvirke i fællesvisitationen i samarbejde med sundhedsplejen og som sundhedsplejen på grundlag af screenings-skemaet kan henvise borgere med disse problemer til, samt timer til jordemoder, som ud fra papirerne fra egen læge gennemfører tidlige telefoniske visitationssamtaler med gravide, der vurderes at være socialt eller psykisk sårbare. Ved hjælp af sundhedsplejens screening, den fælles visitation og jordemoders visitationssamtale sikres bedre faglig kvalitet i ydelse, bedre kontinuitet da omvisitering undgås, tidlig tværfaglig indsats (regionalt og kommunalt), gode planer for barselophold. Ved hjælp af tilbuddet om højt kvalificeret psykologbehandling af fødselsdepressionerne sikres at familie og barn hurtigt lettes for den psykiske belastning og støttes i udviklingen af gode forældre-barn-relationer. Det vil forebygge udvikling af forstyrrelser i forældre-barn-relationerne og i barnets udvikling, samt kortere indlæggelsestid efter fødslen. Ligesom det vil forebygge parforholdsproblemer/skilsmisse i de nyetablerede familier. Samtidig vil samarbejde om visitation sigte på at sikre opfølgning i overgangen fra hospital til hjem/kommune, hvilket ikke mindst er vigtigt med de korte indlæggelsestider. Hvilket også vil modvirke genindlæggelser. Endelig vil det nære samarbejde medvirke til at udsatte familier, der særligt er fremmede for at modtage denne tyde støtte og behandling, lettere vil tage imod denne, når det kan startes via et samarbejde ude i lokalområdet. Sammenlagt er der således tale om et stort kvalitetsløft i den tværfaglige og tværsektorielle varetagelse af behovene hos gravide og deres familie med psykiske problemer. Mål: På højt kvalificeret niveau årligt at visitere 1100 gravide, modtage henvisninger på og give behandling til ca. 100 vordende og spædbarnsforældre årligt. Dette tal bygger på, at der blandt de 1100 fødsler vil være godt 10 pct. kvinder og 6 pct. mænd med fødselsdepressioner, svarende til ca. 180 patienter. Heraf skønnes det, at sundhedsplejens og Rigshospitalets interne tilbud giver behandling til ca. 80 personer, svarende til ca. 40 pct. af dem, der har behov. Dertil kommer et antal andre typer psykosociale reaktioner på forældreskabet hos de udsatte familier, som også kan kræve støtte og behandling. Tidsplan og milepæle 1/10 2013: Ansættelse af psykolog, jordemoder og sekretær med specifikke kvalifikationer til opgaverne. 1/10-30/11 2013: Intensiv kursusvirksomhed i specialbehandlingen forestået af ph.d., chefpsykolog Svend Aage Madsen, og i Feedback Informed Treatment (FIT). Etablering af samarbejdsfora 3
særligt for visitationssamarbejdet - imellem sundhedspleje, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning og specialteamet i Obstetrisk klinik. Samarbejdsmøder i styre- og projektgrupper. 1/12 2013-30/10 2015: Gennemførelse af projektet med behandling og visitation. Løbende møder i styre- og projektgrupper. 1/12 2014: Midtvejsevaluering af projektet hidtil. 1/9 2015: Planlægning af endelig evaluering. 1/11-31/2 2015: Endelig evaluering af projektet rapport. Der søges sideløbende med projektet etableret forskning i screeningsinstrument, behandlingsmetoder, behandlingseffekter og indflydelse på forældre-barn-relationer. Opgave- og rollefordeling Projektet forløber ved at sundhedsplejen fra Nørrebro-Bispebjerg-området screener familierne for fødselsdepression og den telefon-visiterende jordemoder henviser familier med psykiske problemer til undersøgelse med samme screeningsskema. Via det fælles visitationssamarbejde kvalificeres henvisningerne, dobbeltforløb undgås og særligt udsatte grupper, der ikke normalt for denne hjælp, nås. Projektets organisering Projektet ledes af chefpsykolog Svend Aage Madsen, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning. Styregruppe: Chefpsykolog, klinikchef Svend Aage Madsen, Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning, Rigshospitalet, ledende sundhedsplejerske Anne Greiersen Københavns kommunes sundhedspleje Område Nørrebro - Bispebjerg og chefjordemoder Mette Simonsen, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projektgruppe: Sundhedsplejerske Annette Korsgaard og Koordinator i Sundhedshuset, sundhedsplejerske Susanne Uggerly, jordemoder i Rigshospitalets specialteam Michelle Kolls, projektpsykolog og chefpsykolog Svend Aage Madsen. Denne gruppe har samtidig ansvaret for den fælles visitation. Projektets budget Behandlingspsykolog: Det er beregnet, at blandt de 1100 familier fra Nørrebro-Bispebjergområdet vil godt 10 pct. kvinder og 6 pct. mænd få fødselsdepressioner, svarende til ca. 180 pati- 4
enter. Projektet vil skulle stå for behandlingen af 100 mænd og kvinder heraf tilsammen. En patient skønnes at have behov for gennemsnitligt 7 samtaler, hvilket er 700 ambulante besøg årligt, svarende til ca. 1400 psykologtimer alt i alt inkl. journalskrivning, supervision, projekt- og samarbejdsmøder, uddannelse, forberedelse mv. Ansættelsen omfatter således 27 timers psykolog ugentligt Jordemodervisitation: Skønsmæssigt er der behov for 20 min pr gravid og hendes familie (inkl. administration og genopkald). Med 1100 fødsler årligt fra Nørrebro-Bispebjerg-området svarer dette til ca. 367 timer/år. Vedr. kommunernes finansieringsandel Kommunens sundhedsplejerskers opgaver er at gennemføre screening af alle familierne i område Nørrebro-Bispebjerg med det af Rigshospitalet udarbejdede Spørgeskema om: Reaktioner på at blive forældre med henblik på at opspore vordende og nybagte mødre og fædre med psykiske problemer (primært fødselsdepression). Samt at henvise de ca. 100 patienter årligt, som opfylde screeningskriterierne, og som ikke er omfattet af eksisterende behandlingstilbud. Denne screening og scoring af svarresultater for alle 1100 familier, der er omfattet af projektet, svarer til et forbrug på ca. 1100 sundhedsplejersketimer. Dertil kommer kommunikation vedrørende visitation samt deltagelse i samarbejdsfora (styregruppe og projektgruppe). Dertil kommer af sundhedsplejen i område Nørrebro-Bispebjerg hidtil har deltaget i samarbejdsmøder med Rigshospitalet og undervisning vedrørende benyttelsen af screeningsskemaet, samt indsamlet data mhp. opgørelser af forekomster af psykiske problemer i blandt deres familier. Disse data vil indgår i evaluering af projektet. Endelig har sundhedsplejen en række tilbud i form af grupper og psykologsamtaler på området. Evaluering De mål, der skal evalueres på er projektets formål: At opspore, styrke en fælles visitation mellem hospitalets og kommunens tilbud, samt rekruttere og tilbyde øget specialiseret støtte og behandling fra Rigshospitalet til denne udsatte gruppe. Det søges realiseret igennem: På højt kvalificeret niveau årligt at visitere 1100 gravide, modtage henvisninger på og give behandling til ca. 100 vordende og spædbarnsforældre årligt. Der er således tale om både kvantitative og kvalitative formål, hvorfor evalueringen vil indeholde både kvantitative og kvalitative metoder. De oplagte kvantitative metoder vil måle på antal hvenvisning og samtaler, da der er tale om et skøn over forekomst af personer med de nævnte problemer, som ikke hidtil har fået det tilbud, som det er projektets centrale opgave at tilvejebringe. Den kvalitative evaluering skal vedrøre patienternes udbytte af tilbuddet. Her anvendes de pt. internationalt bedst validerede redskaber til dette formål, nemlig Outcome Rating Scale og Session Rating Scale fra The International Center for Clinical Excellence (ICCE). 5
Indikatorerne for målopfyldelse vil være: A. Kvantitativt: 1. Antal familier, der henvises via visiteringen her er målet at mindst 85 pct. af de potentielle familier henvises. 2. Antal familier, der kommer til samtale her er målet at mindst 95 pct. af familierne får mindst 1 psykologsamtale. Begge disse indikatorer opgøres månedligt gennem sekretær-registreringer. B. Kvalitativt: Kvaliteten af den behandling, der gives vil blive målt med effektmålingsredskaberne Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS) og vil omfatte følgende: 1. Efter hver samtale benyttes SRS, hvormed udbyttet af den enkelte session måles. Her er målet at for 90 pct. af sessionerne skal klienternes vurdering ligge over cutt-off på 36. 2. Før og efter hvert samtaleforløb benyttes ORS og målet er at 85 pct. efter samtaleforløbene skal ligge over det kliniske cut-off med en score på 25. Klienternes score evalueres løbende og der arbejde med kvalitetssikring gennem supervision og undervisning i behandlergruppen. Der laves kvartalsvise opgørelser over de gennemsnitlige SRSog ORS-scores. Der gennemføres tredjedelsvejs -opsamlinger 1/12 2014 og 1/9 2015 med medvirken fra involverede samarbejdspartnere. Ved opsamlingen 1/9 2015 etableres kontakt med ekstern evaluator og den endelige evaluering og rammerne for rapportering udformes og planlægges. Svend Aage Madsen 15. september 2013 6