Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1
Voksende ulighed i middellevetid for 30-årige efter uddannelse. Kvartiler 1987-2011 Mænd Kilde:Brønnum-Hansen & Baadsgaard. BMC Public Health 2012;12:994 Dias 2
Mindre men også voksende ulighed i middellevetid for 30-årige kvinder efter uddannelse. Dias 3
Større ulighed efter indkomst er både årsag til og effekt af sygdom. Mænd Differens 4.-1. kvartil Dias 4
Indkomst kvartiler Dias 5
17 europæiske lande: Indkomstulighed (Gini) og uddannelsesulighed i dødelighed (per 100.000). Overdødeligh ed for lavtuddannede Euro GBD SE Dias 6
De udenlands fødte er ikke en del af forklaringen. Dødelighed 1994-2007. Kilde: Nørredam et al: BMC Publ Health 2012;12:757 Oprindelsesland Mænd Kvinder Asien 0,35* 0,40* Østeuropa 0,47* 0,62 Tidl. Jugoslavien 0,50 0,58 Irak 0,27* 0,45 Mellemøsten 0,45* 0,36* Nordafrika 0,31* 0,30* Sydlige Afrika 1,12 0,83 Alle indvandrere 0,44* 0,43* Dansk født 1 (ref.) 1 (ref.) Dias 7 * P<0,001
Forskel i dødelighed mellem 1. og 4. uddannelseskvartil Danmark 1985-2009 Aldersstandardiserede døde per 100.000. Kilde: K.Juel SIF 2013 Mænd Dias 8
Overdødelighed bland kort uddannede med og uden tobak- & alkoholrelaterede dødsfald 1985-09 Dias 9
De som dør i dag voksede op i et andet Danmark Indkomstfordeling (Gini) Danmark 1920-2005. Kilde Viby-Mogensen 2010 Dias 10
Social ulighed i sundhed to perspektiver 1. En gradient med stigende sygdomsbyrde i takt med faldende uddannelse og indkomst en udfordring for skole, arbejdsmarked, usund levevis mm. 2. Social udsathed som årsag til - og konsekvens af dårligt helbred en udfordring for et sundhedsvæsen som skal være for alle Dias 11
Ulighed i kroniske sygdomme (OR med mellemlang videregående uddannelse=1. Sundhedsprofil 2013. Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 12
Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil 2010. Region Hovedstaden. Dias 13
Department of Public Health Af 1000 unge på 16 år dør 15 inden de bliver 40 år. Af dem som ikke får mere end grundskole dør 25 inden de er 40 Af dem som får en lang videregående uddannelse dør 5 Få dødsfald - men toppen af et meget ulige fordelt isbjerg T2Dialog150914 Dias 14
Department of Public Health Declining effect of class origin on educational attainment in cohorts 1908-1964 Breen et al: Am. J. Sociology 2009;114(5):475-1521 SME120914 Dias 15
Department of Public Health Relativ risiko for at dø for dem som ikke har en ungdomsuddannelse Svag sproglig udvikling i førskolealderen øger risiko for indlæringsvanskeligheder i skolen Det øger risikoen for psykiske symptomer i skolealderen De symptomer øger igen risikoen for vanskeligheder med skolearbejdet Denne onde cirkel øger risikoen for ikke at få en ungdomsuddannelse T2Dialog150914 Dias 16
Relativ overdødelighed (<45 år) for mænd med grundskole sammenlignet med lang videregående uddannelse. Tre kohorter (Søndergaard et al: Am.J.Epid. 2012;176(8):675-83) Dias 17
Effekt af sundhedsplejen: Et naturligt eksperiment: Hjemmebesøg af sundhedsplejerske til spædbørnsfamilier indførtes gradvis kommune for kommune 1937-49. Analyse af dødelighed i alderen 45-57 år viser at de som boede i en kommune med hjemmebesøg har en 5-8 % lavere dødelighed og indlæggelseshyppighed, særlig i kardiovaskulære sygdomme og diabetes. Hjort J et al: SFI/Columbia 2014 Dias 18
Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophober sig hos personer med kort uddannelse og små indkomster. Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor. Dias 19
Department of Public Health Cardiovascular risk factors act multiplicatively Conroy et al: EHJ 2003;24:987 DASAM200314 Dias 20
Department of Public Health Differential susceptibility to cancer effects of smoking (Rod, Andersen, Marott, Diderichsen Epidemiology 2012;23(5):733-37) Lung cancer incidence per 10.000. Age 50+ Daily smoking No smoking Smoking effect (RD) Short Education 42.2 6.2 36.0 Long Education 24.2 6.7 17.5 Differential susceptibility (interaction on an additive scale calculated with an additive hazards model) 18,5 (14.0-23.0) DASAM200314 Dias 21
Et eksempel på ulighed i behandlingens resultat Ulighed mellem kort vs. mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse. 1994-2006. Dalton et al : EuJC 2008;44:2074 5 års overlevelse for kort uddannede Mænd Kvinder Lungekræft -30% -10% Tyktarmskræft -9% -6% Brystkræft -8% Prostatakræft -19% Alle kræftformer -23% -19% Årsagerne kan være mange: Ulighed i tobaksrygning, multisygdom, adgang, ventetid, kvalitet mm Dias 22
Department of Public Health Effekt på andel (%) i beskæftigelse 3 år efter diagnose Brystkræft Kort uddannelse Uden justering -7,8-14,2-3,5 Yderligere effekt af brystkræft for dem med kort uddannelse Justering for Kræft stadie og andre sygdomme -7,8-7,0-4,4 Vanløse091014 Dias 23
Department of Public Health Effekt på andel (%) i beskæftigelse 3 år efter diagnose Depression og angst Kort uddannelse Uden justering -38,1-21,3 3,2 Yderligere effekt af depression for dem med kort uddannelse Justering for andre sygdomme -21,3-9,4 1,3 Vanløse091014 Dias 24
Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen 20-59 år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver en gradvis sygere gruppe absolut og i relation til de beskæftigede
Tak for ordet! Dias 26