Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om



Relaterede dokumenter
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

VAND & KLIMATILPASNING

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Kommunernes klimatilpasning - Erfaringer fra møder med rejseholdet

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

VELKOMMEN

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Politikerseminar om Klimatilpasning på Sjælland. Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21

Retningslinjerevision 2019 Klima

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Samlet beskrivelse af ønsker til kompetenceløftopgaven i KLIKOVAND (Kompetencer, leverance 1)

DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til

Rejseholdets temamøde

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

Klimatilpasning i Københavns Kommune

PLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

SAMMENHÆNG I KLIMATILPASNINGEN

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

En historisk investering

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsstrategi

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klima- og Miljøudvalget

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

Godkendelse af LAR katalog

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Handleplan for klimatilpasning

Klimatilpasning i Odense Kommune

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Rammerne for planlægning af afløbssystemerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

-Vand i byer risikovurderinger

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommunal Vandhandleplan 2015

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7.

Revision af ejerstrategi for Herning Vand DIREKTIONENS STAB. Udbud og Jura Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:

Kommunal klimatilpasning. Naturstyrelsen ved René Paul Friis Hansen

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn

grundvandskort i Kolding

Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel

REGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Katalog over miljømålsaktiviteter

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Transkript:

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8: Samlet beredskabsplan for oversvømmelse Nordsjællands beredskab Samle forsyninger, P&V og miljø (Fredensborg & Helsingør Kommune) Usserød Å 3 kommuner, 3 forsyningsselskaber svært med forsyninger økonomi Håndtering af regnvand på lokalparceller i lokalplaner Kommunalfuldmagten må Fredensborg investere i Hørsholm? Behov for fælles kommunale samarbejder skal udbygges, herunder for forsyninger og beredskaber nedbrydning af sektorgrænser alle skal samarbejde på mere overordnet plan (Afklaring af jura + økonomi) Inddrage personer fra alle afdelinger på tværs - Der er forskellige økonomiske interesser i kommunerne, som kan gøre det svært at få gennemført de forskellige tiltag. Bord X: Spildevandsselskaber Kommuner - Forsyninger udarbejder selv klimatilpasningsplan - Kortlægning af servicemål, fx 2 års eller 10 års hændelser Umiddelbart for lidt styring på nationalt niveau Mangler sammenhæng i byggesager dimensionering, kapacitet (Kommune + Forsyningsselskab) - Problem med selskabsgørelse - mister samarbejde - Vandnetværk + efteruddannelse Klimatilpasning som tema i eksisterende netværk eks. KL, KLIKO, Vandplansstyring Relevante størrelser 6 bysamarbejde = Storbyproblemstillingen -Kliko = Regionen 1

Internt i Kommunen: øget samarbejde om veje, kloak og byggesager Kommuneplan/spildevandsplan - tæt samarbejde Bord 4: Samarbejde på alle niveauer er nødvendigt Der er behov for en statslig ramme, gerne lovkrav, om at kommunerne skal i gang med klimatilpasning, eller lovkrav om at borgerne skal betale for vandafledning Gode konkrete eksempler Svært at integrere konkrete klimatilpasningsforslag og udpegninger i kommuneplanen, det bliver på et overordnet niveau Når der er konkrete oversvømmelser er det muligt at få borgmestre og dermed økonomien med. Bord 15: Kende sine rammer, før man kan klimasikre Samarbejder på tværs af alle sektorer, vej, park, miljø, forsyning, beredskab, region Udstikke overordnede rammer der giver rum til klimatilpasning. Finde de juridiske muligheder Overordnet klimakrav Hvilket scenarie skal låses fast for alle? Bord 5: På tværs af kommunerne i regionen? Konkret problem, fælles for en række kommuner, igangsætter konkret regnvandshåndtering Fast organisering (politisk niveau, embedsmandsniveau) En situationsløsning medfører, at man kontakter i anden forbindelse Rekreative områder på tværs af kommuneskel er en god løftestang På tværs af sektorer? Kommunale sektorer i forhold til: - Forsyningssektoren - Problemer med tolkning af vandsektorlovgivningen På tværs af afdelinger i kommunen? Klimatilpasningplanen binder afdelingerne sammen på områder og initierer samarbejdet. Bud på at klimatilpasningsplanen måske forsvinder igen, for overordnet at indgå i kommuneplan, lokalplan og spildevandsplaner mm. 2

Bord 1: Blå plan eller klimatilpasningsplan vil kunne skabe sammenhæng mellem sektorer og på tværs af afdelinger i kommunerne. Blå plan omfatter dog kun problemstillinger inden for kommunegrænserne Samarbejde på tværs af kommunegrænser fungerer godt i forhold til konkrete projekter, men er præget af brandslukning og de borgere, der råber højest Vi kan ikke se en mere overordnet koordinering på tværs af kommunerne i øjeblikket. Det kræver en overordnet statslig plan, som godt kunne være vandplanerne, men problemet er at planerne ikke omfatter klimatilpasning i denne planperiode, og de tiltag der skal gennemføres i denne planperiode, bliver derfor ikke koordineret. Bord 13: Hydraulik-gruppen forsøg på at løse regnvandsproblematikken uafhængigt af kommunegrænserne Beredskab Sikre mod en 10 års regn / service niveau Kystsikring / afstemme planer Fælles spildevandsplaner Fælles målsætningsniveau / serviceniveau Centralt tildelte servicemål Bedre koordinering internt i projekter Afvejning af miljømål / klimatilpasningsplaner. Bord 10: Politisk forpligtende samarbejde mellem relevante kommuner Planlægning på tværs af kommuner Forsyningssekretariatets nuværende tolkning hindrer innovative og nødvendige løsninger Nødvendigt med fælles forståelse af problemstillingerne Skabe overblik over de gennemførte forsknings- og udviklingsprojekter vedrørende LAR. Der savnes konklusioner og udarbejdelse af SBI-anvisninger på baggrund af de mange projekter, der har været gennemført. Bord 16: 3

Lovgivningen skal sikre, at vandselskaber får større mulighed for at planlægge m. miljø og miljømål. Blå plan i kommunerne Større vandselskaber Vandoplande vs. kommunegrænser Politisk styring passe på mål ikke er for store. Bord 12: Vidensplatform Kommuneplan Klar udmelding fra staten Klimascenarier fra staten Overordnet planlægning Kommuneplan: samarbejde med andre kommuner Blå plan Sammen med forsyningssektor Bord 2: Blå plan By land + vand Politisk paraply Vigtig fælles udfordring Vandløb og forsyning Mulighed for investeringer udenfor byområdet afstem med Miljømål Fælles problemfora Samarbejde mellem nabo kommuner Regnvandsproblemer på tværs af kommunegrænser Afklaring af ansvarsområder Forsyningsvinkel Hvad er udfordringen? Hvem skal gøre hvad? Ny udfordring i dag Prisloft Hvem er aktørerne Kommuner Forsyningssektor Forsikringssektor Generel uklarhed om rollefordelingen 4

Overordnet plan Kort og langsigtet Finansieringsproblem Hvem skal betale (skattevæsen/forsyningssektor?) Lederne (politisk) skal med ikke kun embedsmænd! 5

Gruppediskussion eftermiddag: Hvordan kan kommunerne bruge de præsenterede værktøjer og klimakort? Spørgsmål: 1. Hvilke data og værktøjer i forhold til arbejdet med klimatilpasning har I mest brug for? 2. Hvilke gevinster ser I ved at bruge værktøjerne? 3. Er der behov for nye data og værktøjer i forhold til dem, I har fået præsenteret her? Bord 5: 1) Grundvand prioritering af nedsivning Kystplanlæggeren til initiering af arbejdet Videndeling gennem det dynamiske kort Tvivl om hvilke værktøjer der er kørende 2) Hjælp til at skabe overblik (indledende) Skabe bevidsthed 3) Input af egne rørdata i den eksisterende nedbørsmodel. Bord 6 + 8 + (9): Svært at planlægge, når vi ikke kender tidshorisonten for data præcist Fordel med data der dækker større geografiske områder, men der er stadig behov for mere detaljerede data på kommuneniveau Vigtigt med grundvandsdata for grundvandsstand Efterlysning af data, som kan give svar på, hvor regnvand kan ledes hen i forbindelse med skybrud Generelt behov for mere detaljerede data Stadig behov for at lære data at kende, før vi kan komme med forslag til flere Godt med kombination af havvandsstigninger og regnskyl Vigtigt at data er opdaterede med hensyn til klimaændringer Klarhed om hvilke modeller der skal vælges (f.eks. grundvand). 6

Bord 15: I forhold til planlægning, oversvømmelser Gode som oversigtskort Linke til hjemmeside med hvad borgere selv kan gøre Et rejsehold der kan fungere som sekretariat ville være et godt værktøj Flere lag på GIS-kortet, f.eks. historiske kort. Bord X: Værktøjerne vil formentlig blive brugt af borgere og ejendomsmæglere og kræver derfor en pædagogisk forklaring, også hvad usikkerhed angår Usikkerhederne i kortene (klimaændringer) vurderes ikke at være en hindring for at kunne bruge dem til planlægning. Bord 4: Nogle har fået lavet tilsvarende selv Hvordan kommunikerer vi vores viden med borgerne? Og kombinerer det med borgernes viden om kælderoversvømmelser? Kunne vi få den viden, forsikringsselskaberne har? Hvilket niveau skal vi bruge? Kan staten udmelde dette, så nabo-kommuner bruger samme tal Det er vigtigt med opdateringsmuligheden/redigering i databasen, således at kommunernes tilbagemelding også i fremtiden kan føre til opdatering af kortene Detaljeringsgraden af kortene kan forsat øges! Bord 16: Detaljeringsgraden er for grov til lokalplanlægning Grundlag for dialog og screening GIS på tværs af kommunegrænser Vi har brug for detaljerede data på kommuneniveau Kan rådgiveren fylde modellen ud med detaljer? Bord 12: Godt fælles værktøj for kommunerne 7

Vigtigt at der kan tilføjes ændringer of forbedringer Fejl og mangler Vigtigt med data for vand Mangler historiskedata fra vandløb (historiske kort) Screeningsværktøj der f.eks. kan kobles til kloak til at lave oversvømmelseskort Værktøjerne kan bruges til at vise ting til politikkerne God visuel repræsentation Bord 2 1) Erfaringsdeling om klimatilpasning i kommunerne 2) Grundvand/screening kan give gode indikationer, som sammen med nærmere undersøgelser (f.eks. jordbundsanalyse) vil kunne give rigtig placering af barrierer 3) Modeller Jordbundsdata Vandføring og strømninger Vigtigt at det er korrekt Fællesprojekter vandet kender ikke grænser. 8