UNDERSØGELSE VEDR. SUNDHEDSORDNINGER PÅ DET KOMMUNALE OMRÅDE BILAG



Relaterede dokumenter
UNDERSØGELSE VEDR. SUNDHEDSORDNINGER PÅ DET KOMMUNALE OMRÅDE RAPPORT

ANALYSE AF SUND- HEDSORDNINGER PÅ DET REGIONALE OM- RÅDE

Årets sundeste virksomhed 2009

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Bilag 1 Evalueringens resultater

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er:

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

Sundhedsstyrelsen Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser

Sundhedsstyrelsen Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser December 2002

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Vold og trusler på arbejdspladsen

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET Indledning. 2. Analysedesign

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Finanstilsynet. Tilfredshedsundersøgelse Metoderapport

Sundhedsundersøgelse

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Skænderier og konflikter

Helbred og sygefravær

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. august 2009

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

Inddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Erfaring med selvmordstruede borgere

Dokumentation af opgaver i den offentlige sektor

AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Kommunal træning 2014

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Arbejdstempo, bemanding og stress

Plastikkirurgisk Ambulatorium Z (237 og 239) Aarhus Universitetshospital

Vold og trusler på arbejdspladsen

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Mette Fog Pedersen Svarprocent: 55

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øjenklinikken Nytorv Svarprocent: 83

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Trivselsundersøgelsen 2010

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Vendsyssel Øjenklinik Svarprocent: 71

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

Skoleevaluering af 20 skoler

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Stress og tabu. 5. november 2018

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

Transkript:

1 Til KL, KTO og Sundhedskartellet Dato April, 2010 UNDERSØGELSE VEDR. SUNDHEDSORDNINGER PÅ DET KOMMUNALE OMRÅDE BILAG

2 INDHOLD 1. INTRODUKTION 1 1.1 Om undersøgelsen 1 1.1.1 Fase 1 - Foranalyse 2 1.1.2 Fase 2 - Analyse 3 1.1.3 Kvantitativ survey med institutions- og mellemledere 4 1.1.4 Telefoniske, kvalitative interviews med decentrale ledere 5 1.1.5 Fokusgrupper med medarbejdere 6 1.1.6 Casestudier 6 1.2 Vurdering af de anvendte dataindsamlingsmetoder 7 2. TABELMATERIALE 9 2.1 Tabeller vedrørende survey med institutions- og mellemledere i kommunerne 9 2.1.1 Kryds mellem sektor og kost og ernæring 21 2.1.2 Kryds mellem sektor og motion 24 2.1.3 Kryds mellem sektor og behandling 28 2.2 Tabeller vedrørende survey med HR-Chefer i kommunerne 32

1 1. INTRODUKTION 1.1 Om undersøgelsen I forbindelse med overenskomstforhandlingerne er parterne blevet enige om, at gennemføre en undersøgelse af sundhedsordninger på de kommunale arbejdspladser. Rambøll Management Consulting er blevet bedt om at løse opgaven. Undersøgelsen er besluttet i enighed mellem KL, KTO og Sundhedskartellet, som ligeledes danner undersøgelsens styregruppe. Parterne har behov for et forbedret vidensgrundlag i forhold til hvordan sundhedsordninger bruges i praksis i kommunerne, hvad der efterspørges af medarbejdere og hvilke effekter de enkelte typer initiativer vides at have. Formålet er at: Give parterne et kvalificeret grundlag for stillingtagen til, om og i givet fald hvordan sundhedsordninger kan bidrage til at udvikle trivsel og sundhed og nedbringe sygefraværet. De sundhedsordninger, der indgår i undersøgelsen, er: Ordninger indenfor henholdsvis kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne), forebyggende behandling (eks. massage og fysioterapi). Det centrale element i undersøgelsen er at lave en bred kortlægning af kommunernes eksisterende praksis med hensyn til sundhedsordninger. Undersøgelsens design kan grundlæggende deles op i tre faser, som det fremgår af nedenstående figur. Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR 60997918

2 Figur 1: Undersøgelsens faser (1-3) Fase 1 Foranalyse Fase 2 Analyse Fase 3 Afrapportering Telefoniske interviews med kommunale HR-chefer (83 respondenter) Kvantitativ survey blandt institutions- og mellemledere (753 respondenter) Afrapportering Indhentelse af effektdokumentation og priseksempler Telefoniske, kvalitative interviews med decentrale ledere på arbejdspladser (30 respondenter) Udarbejdelse af rapport Fokusgruppeinterviews med medarbejdere (9 fokusgrupper med 59 deltagere i alt) Casestudier af 3 udvalgte kommuner. 1.1.1 Fase 1 - Foranalyse Det overordnede formål med foranalysen er at tilvejebringe et overblik over, hvilke sundhedsordninger, der udbydes i kommunerne og på hvilket organisatorisk niveau, de iværksættes (cen- tralt/decentralt). ralt). Foranalysen giver herved et billede af hvem, der typisk har ansvaret for sund- hedsordningerne, herunder om der er forskel på de forskellige kategorier af sundhedsordninger. Det bærende metodiske element i foranalysen er telefoniske interviews med kommunale munale HRchefer. Interviewene belyser, hvem der er de relevante informanter i den resterende del af under- søgelsen. Samtidig indsamles oplysninger fra HR-cheferne om organiseringen af de kommunale sundhedsordninger, efterspørgslen efter ordninger, samt oplevede effekter. Dette var nødvendigt for at tilrettelægge det endelig analysedesign, så der gives et dækkende bil- lede af den kommunale praksis og erfaring på området. Eksempelvis er der nogle typer af sund- hedsordninger, der iværksættes centralt, mens andre iværksættes på arbejdspladsen. Der blev i alt gennemført 83 telefoninterviews med HR-chefer i kommunerne. Såfremt der var ud- arbejdet dokumentation for effekterne af konkrete sundhedsordninger, blev HR-cheferne i forbin- delse med interviewene bedt om at fremsende dette til RMC. På denne måde blev der indhentet lokal dokumentation for effekterne af sundhedsordninger i kommunerne. Nedenstående tabel viser et af resultaterne af telefoninterviewene med HR-cheferne. Som tallene indikerer, fastlægges en større del af sundhedsordningerne også decentralt i kommunerne.

3 Tabel 1: Hvilke typer sundhedsordninger tilbyder kommunen til medarbejderne (organisering)? Ja, det fastlægges Ja, det fastlægges decentralt Ja, det fastlægges decentralt Nej Ved ikke centralt af fagchefer i forvaltningen af mellemledere Kost og ernæring fx madordning Procent 39% 29% 40% 22% 5% eller arrangementer om kost Antal 32 24 33 18 4 Motion og fysisk aktivitet fx Procent 82% 16% 19% 7% 0 motionsrum eller aktiviteter i arbejdstiden Antal 68 13 16 6 0 Behandlingsordninger og Procent 64% 19% 28% 16% 4% forsikring fx massage, kiropraktik Antal 53 16 23 13 3 Rygestop fx rygestopkurser Procent 87% 1% 2% 11% 0% Antal 72 1 2 9 0 Alkohol fx rådgivning eller behandling Procent 68% 2% 13% 23% 0% for misbrug Antal 56 2 11 19 0 N=83. Tallene summerer ikke til 100 %, da det har været muligt at sætte flere kryds. Fastlæggelsen af sundhedsordninger kan ikke altid opdeles i kategorisering central/decentral, da flere ordninger overskrider denne opdeling ved at være fastlagt overordnet på centralt niveau og være udfyldes i praksis på lokalt niveau. Dette tjente som et af argumenterne for, at det i undersøgelsen var nødvendigt at gå skridtet dybere ned og gennemføre yderligere dataindsamling på et organisatorisk lavere niveau end HRcheferne. Et andet argument for at bevæge undersøgelsen ned på det decentrale niveau er også, at lederne forventeligt har mere direkte adgang til og større viden om sundhedsordningernes efterspørgsel og effekt. Fase 2 blev derfor struktureret i henhold til disse argumenter. 1.1.2 Fase 2 - Analyse Formålet med fase 2 er at indhente yderligere dokumentation for indholdet i de kommunale sundhedsordninger. Endvidere indsamles oplysninger om organiseringen af sundhedsordninger, efterspørgslen efter ordninger, samt oplevede effekter. På baggrund af foranalysen blev det besluttet af styregruppen at fokusere på ordninger indenfor kost og ernæring, motion og fysisk aktivitet samt behandlingsordninger. Temaerne vedrørende rygning og alkohol belyses således ikke i denne del af undersøgelsen. Dette skyldes primært, at HR-cheferne på tværs af de deltagende kommuner gjorde opmærksom på, at disse områder er veludviklede og må anses som en velintegreret del af den kommunale praksis, og at de i mindre omfang end de øvrige ordninger fastlægges decentralt. Fase 2 består af:

4 Kvantitativ survey med institutions- og mellemledere Kvalitative telefoninterviews med institutions- og mellemledere Fokusgrupper med medarbejdere Casestudier Foranalysen gav et overordnet billede af, hvilke sundhedsordninger, der tilbudtes i kommunerne og deres organisering på baggrund af den viden, som HR-cheferne havde. Derfor fungerede denne del af undersøgelsen primært som en indikativ screening for den videre dataindsamling på decentralt niveau. Undersøgelseselementer i fase 2, analysen, gør det muligt at få omfattende viden om sundhedsordningernes udbredelse, organisering, efterspørgsel og effekt på den enkelte arbejdsplads. Hermed kommer undersøgelsen i fase 2 bredt ud ved at nå mange kommunale arbejdspladser, men samtidig i dybden ved at dataindsamlingen er tættere på medarbejderne. 1.1.3 Kvantitativ survey med institutions- og mellemledere Foranalysen blandt de kommunale HR-chefer viste, at sundhedsordninger i mange kommuner tilrettelægges i samspil med det decentrale ledelsesniveau. Dette er særlig udtalt på området for kost og ernæring, hvor mange kommuner lader det være en decentral beslutning, hvorvidt den enkelte arbejdsplads skal iværksætte særlige tilbud til medarbejderne på dette område. En medvirkende begrundelse for at gennemføre en survey blandt decentrale ledere har desuden været, at dette niveau er tættere på medarbejderne og derfor har bedre forudsætninger for at vurdere efterspørgsel og effekter af konkrete sundhedsfremmende tiltag. På baggrund af survey en er det desuden muligt at identificere eventuelle forskelle imellem sektorområder i forhold til sundhedsordninger. Det bør dog nævnes, at der ikke er tilstræbt repræsentativitet på sektorniveau. Konsekvenserne af dette valg berøres senere i kapitlet (afsnit 1.4.1). Survey en blev gennemført i alle kommuner, der deltog i forundersøgelsen, i alt 83 kommuner. Deltagerne i undersøgelsen er udvalgte institutionsledere på tværs af de kommunale sektorområder og ledere i den kommunale administration. Kontaktoplysningerne på respondenterne blev fundet ved udtræk af kommunale institutioner og ledere i Kommunal Håndbogen, samt via supplerende rundringning til kommunerne. De 1495 udtrukne deltagere modtog en skriftlig invitation til at deltage i undersøgelsen, hvor i de blev opfordret til at udfylde spørgeskemaet på internettet. Herefter gennemførtes en telefonisk rykkerrunde, hvor der i første omgang blev spurgt til, om brevet var modtaget og om modtageren ville have mulighed for at svare inden for svarfristen. I anden omgang fungerede opkaldet som en påmindelse om svarfristen. I begge tilfælde blev respondenten tilbudt at få tilsendt et link til undersøgelsen pr. e-mail. Undersøgelsens endelige svarprocent er på 56 %, hvilket ses af nedenstående tabel. Det fremgår endvidere, at der er variationer i svarprocenten på tværs af sektorområderne. Dette skyldes blandt andet, at den telefoniske opfølgning har fokuseret på at hæve antallet af besvarelser i de små respondent-grupper, for herved at sikre et solidt datagrundlag på alle områder. Tabel 2: Kvantitativ survey med mellem- og institutionsledere. Endelig stikprøvestørrelse og svarprocent opdelt på ledertype. Cen- Dagtil- Folke- Ældre- Sociale Vej og Rengø- Jobcen- Total tralad- bud skoler området institu- park ring/int ter mi- tioner ern ser- nistra- vice tionen Bruttoudtræk 332 264 242 227 217 81 54 78 1495

5 Falder uden for undersøgelsens målgruppe 83 8 19 2 29 0 2 0 143 Dublet 4 0 0 2 1 0 0 0 7 Endelig stikprøve 245 256 223 223 187 81 52 78 1345 Antal gennemførte besvarelser 142 146 109 108 111 54 38 45 753 Renset svarprocent 58,0% 57,0% 48,9% 48,4% 59,4% 66,7% 73,1% 57,7% 56,0% Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. Svarprocenten på 56 % er tilfredsstillende for denne type af internetbaseret survey. Det er ikke muligt at tegne et billede af den del af målgruppen (jf. endelig stikprøve), der ikke har deltaget i undersøgelsen, da vi ikke kender årsagen til frafaldet. Det er dog ikke indtrykket, at der har været modstand mod emnet eller spørgeskemaets længde på baggrund af den kontakt vi har haft med surveyens respondenter. 1.1.4 Telefoniske, kvalitative interviews med decentrale ledere De kvalitative telefoninterviews er indsamlet på arbejdspladsniveau og bruges i rapporten til at nuancere og uddybe data fra de kvantitative kilder. Formålet med disse interview er således at få uddybet en række af temaerne i undersøgelsen. Hvor survey en giver et bredt overblik over sundhedsordningerne i kommunerne, er styrken ved de kvalitative telefoninterviews at kunne afdække mere komplekse sammenhænge og forklaringer i forhold til sundhedsordningerne. Telefoninterview giver mulighed for at deltagerne kvalitativt kan give bud på eventuelle barrierer for sundhedsordningerne, ligesom der skabes mulighed for at sætte ord på, hvad der er potentialerne i sundhedsordningerne. Der blev gennemført 30 semistrukturerede telefoninterviews med institutions- og mellemledere i 14 udvalgte kommuner. Kommunerne blev primært udvalgt efter deres erfaringer med kost-, motions- og behandlingsordninger, baseret på svarene fra foranalysens interviews med kommunale HR-chefer. Ønsket om en geografiske spredning har ligeledes været vægtet i udvælgelsen og de 14 udvalgte kommuner består således af fem jyske, fem sjællandske og fire fynske kommuner. Tabel 3: Telefoniske, kvalitative interviews med decentrale ledere. Antal og fordeling på sektorer. Antal Mellemledere i den centrale administration (rådhuset) 6 Dagtilbudsledere 6 Skoleledere 5 Ledere på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) 7 Ledere af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) 2 Mellemledere i Vej og park 0 Mellemledere i rengøring/intern service 1 Jobcenterchefer 3 I alt 30

6 HR-chefer i de udvalgte kommuner blev kontaktet og bedt om at finde oplysninger på institutionsog mellemledere med relevante erfaringer med kommunens sundhedsordninger. De udvalgte ledere blev efterfølgende kontaktet og opfordret til at deltage i et telefonisk interview. Der blev tilstræbt en lige fordeling på de forskellige sektorer, men da relevante erfaringer med sundhedsordningerne vægtede højest i udvælgelsen af respondenter, forekommer en vis skævhed i fordeling mellem sektorerne. I den efterfølgende behandling af disse data bruges sektor ikke som relevant parameter, idet analysen derimod er tværgående. 1.1.5 Fokusgrupper med medarbejdere Fokusgrupperne kan ligesom de kvalitative interviews - belyse og uddybe spørgsmål, der fremkommer på baggrund af de øvrige datakilder, mens de samtidig har funktion af at repræsentere de kommunale medarbejdere og deres synspunkter i undersøgelsen. Fokusgrupper er en god måde at indsamle informationer om medarbejdernes holdninger til sundhedsordninger, f.eks. hvad en sundhedsordning bør indeholde, eller hvad der er afgørende for om en ordning benyttes eller ej. På baggrund af fokusgrupperne er det således muligt at komme tæt på medarbejdernes holdninger, vurderinger og ønsker i forhold til sundhedsordninger, samtidig med at man indsamler meget data på relativ kort tid. Ni kommuner blev udvalgt til fokusgruppeinterviews med kommunale medarbejdere. Udvælgelsen af kommuner er på samme måde som de kvalitative telefoninterviews primært valgt ud fra kommunernes erfaringer med kost-, motions- og behandlingsordninger, og der blev ligeledes taget hensyn til geografisk spredning. For at forstå konteksten for fokusgrupperne og den videre analyse af data, er det centralt at understrege, at deltagerne i fokusgrupperne generelt har en vis af erfaring med sundhedsordninger og hermed også adgang til dem. Kommunerne fordeler sig med 5 jyske, 3 sjællandske og én fynsk kommune. Der blev således gennemført ni fokusgrupper med i alt 59 deltagere, heraf 7 mandlige og 52 kvindelige deltagere. For at opnå en bred repræsentation i fokusgrupperne er der blevet tilstræbt deltagelse af medarbejdere fra forskellige sektorer i kommunen. De 59 fokusgruppedeltagere fordeler sig således på følgende forvaltningsområder: 19 medarbejdere fra ældreområdet 18 medarbejdere fra den centrale administration, heraf 2 med lederansvar 8 medarbejdere fra diverse dagtilbud 5 ansatte fra vej og park, heraf én med lederansvar 3 folkeskolelærere 3 medarbejdere fra jobcentre 2 fra rengøring/intern service 1 pædagog fra sociale institutioner 1.1.6 Casestudier Udover de kvalitative telefoninterview og fokusgrupper med medarbejdere er der gennemført casestudier i 3 kommuner. Der er udvalgt kommuner, som ifølge HR-chefen har opnået gode resultater mht. deltagelse og vurderede effekt af sundhedsordningerne. I casestudierne afdækkes hvad baggrunden er for de opnåede resultater, således at andre kommuner kan lade sig inspirere af dette.

7 Casestudierne gennemføres ved at interviewe relevante personer, herunder HR-chefer, mellemledere, institutionsledere samt medarbejdere for derved at få et samlet billede af sundhedsordnin- gerne i casekommunerne. Casestudierne vil indgå i rapporten som konkrete eksempler, således at de gode kommunale erfa- ringer fremstår meget konkret og kan virke til inspiration for andre kommuner. 1.2 Vurdering af de anvendte dataindsamlingsmetoder Undersøgelsesdesignet designet er konstrueret således, at der opnås bedst mulig triangulering af de for- skellige indsamlingsmetoder. Dataindsamlingen til undersøgelsen indeholder således både kvantitative og kvalitative metoder målrettet de forskellige målgrupper og undersøgelsesspørgsmål. Samlet set tilvejebringer undersøgelsen herved et solidt grundlag for at belyse de valgte undersøgelsestemaer. Styrken ved de kvantitative elementer er, at de giver et bredt overblik over området, herunder det konkrete indhold i kommunernes sundhedsordninger, samt kommunernes erfaringer og organise- ring på området. Mens foranalysen blandt HR-chefer afdækkede hvad kommunen tilbyder fra cen- tralt niveau, giver surveyen blandt institutions- og mellemledere et samlet billede af hvilke sund- hedsordninger der udbydes. Surveyen blandt institutions- og mellemledere afdækker således hvil- ke tilbud, der findes på en given arbejdsplads, uanset om de konkrete tilbud fastlægges på cen- tralt eller decentralt niveau. For at få en mere nuanceret og dybdegående viden om kommunernes sundhedsordninger, samt hvilke forhold der virker fremmende på fx anvendelse ndelse og udbytte er det nødvendigt at supplere med kvalitative interviews. Dette tillader ledere og medarbejdere at uddybe og forklare sammenhænge mellem fx medarbejdernes udbytte og den praktiske tilrettelæggelse i hverdagen. Nedenstående figur skitserer r anvendelsen af disse principper i dataindsamlingen. Figur 3: Triangulering af data i undersøgelsen Bredde Interview med HRchefer Survey blandt institutions- og mellemledere Dybde Kvalitative interview med ledere Fokusgrupper med medarbejdere Casestudier Den gennemførte survey blandt institutions- og mellemledere er baseret på en række spørgsmål om indhold, organisering, anvendelse og effekt. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at den gennemførte dataindsamling har vist at enkelte spørgsmål fortolkes forskelligt af respondenterne. Det er i forlængelse heraf relevant at nævne begrebet sundhed, som vi har ikke har

8 defineret yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Dette medfører, at vurderingen af, hvorvidt et givent tilbud til de kommunale medarbejdere falder inden for rammerne af sundhedsordninger er op til den enkelte leder, der har medvirket i undersøgelsen. Undersøgelsen tager derfor ikke stilling til kvaliteten af sundhed i de enkelte ordninger. To eksempler på ordninger, der har været forskellige forståelser af er for det første kantine- eller madordninger, som en række respondenter har stillet spørgsmål ved, hvorvidt ordningerne i sig selv kan opfattes som et sundhedstilbud. Det er således tydeligt, at denne kategori indeholder to typer besvarelser henholdsvis respondenter, der inkluderer alle former for kantine- og madordninger, samt respondenter der anvender en mere snæver definition og således kun inkluderer kantine- og madordninger, der har fokus på sund kost og ernæring. For det andet tyder undersøgelsens resultater på, at spørgsmål vedrørende arbejdsgiverbetaling (/brugerbetaling) er blevet fortolket forholdsvist bredt. Kommunalt tilskud til fx motionscenter vil således også kunne indeholde eksempler, hvor der er svaret, at der ydes delvis arbejdsgiverbetaling, hvis kommunen har forhandlet en firmarabat, og således ikke direkte bidrager med kommunal finansiering til tilbuddet.

9 2. TABELMATERIALE 2.1 Tabeller vedrørende survey med institutions- og mellemledere i kommunerne Tabel 4. Tilbydes medarbejderne på din arbejdsplads følgende tilbud vedrørende kost og ernæring? Ja Nej Ved ikke Antal Madordning for de ansatte Procent 43,2% 56,4% 0,4% 100,0% Antal 325 425 3 753 Frugtordning - adgang til Procent 47,8% 51,3% 0,9% 100,0% frugt i løbet af arbejdsdagen Antal 360 386 7 753 Foredrag eller arrangementer Procent 35,1% 59,5% 5,4% 100,0% om mad og sund kost Antal 264 448 41 753 Tilbud om vægttabsgrupper Procent 23,1% 72,0% 4,9% 100,0% Antal 174 542 37 753 Har tilknyttet diætist/vægtkonsulent Procent 12,9% 81,8% 5,3% 100,0% Antal 97 616 40 753 Andet Procent 23,1% 50,6% 26,3% 100,0% Antal 174 381 198 753 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Tabel 5. I hvilken anvender medarbejderne disse tilbud? I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Antal Madordning for de ansatte Procent 25,8% 32,9% 27,1% 11,4% 1,2% 1,5% 100,0% Antal 84 107 88 37 4 5 325 Frugtordning - adgang Procent 49,7% 28,9% 16,1% 3,6% 0,3% 1,4% 100,0% til frugt i løbet af arbejdsdagen Antal 179 104 58 13 1 5 360 Foredrag eller arrangementer Procent 2,7% 11,4% 36,4% 33,0% 5,3% 11,4% 100,0% om mad og sund Antal 7 30 96 87 14 30 264 kost Tilbud om vægttabsgrupper Procent 1,1% 2,3% 18,4% 35,6% 21,3% 21,3% 100,0% Antal 2 4 32 62 37 37 174 Har tilknyttet diætist/vægtkonsulent Procent 1,0% 3,1% 15,5% 37,1% 19,6% 23,7% 100,0% Antal 1 3 15 36 19 23 97 Andet Procent 22,4% 13,2% 33,9% 19,5% 4,0% 6,9% 100,0% Antal 39 23 59 34 7 12 174 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

10 Tabel 6. Hvad er efter din vurdering de væsentligste effekter af tilbuddene vedrørende kost og ernæring? produk- Psykisk ar- Reduceret Rekrutte- Reduceret Ingen ef- Ved Sundhed tivitet Image bejdsmiljø sygefravær ring fastholdelse nedslidning Andet fekt ikke I alt Madordning for de ansatte Frugtordning - adgang til frugt i løbet af arbejdsdagen Foredrag eller arrangementer om mad og sund kost Tilbud om vægttabsgrupper Har tilknyttet diætist/vægtkonsulent Procent 55,1% 20,6% 24,9% 45,5% 8,9% 9,5% 21,5% 1,8% 5,2% 7,4% 6,5% 100% Antal 179 67 81 148 29 31 70 6 17 24 21 325 Procent 75,6% 18,1% 35,8% 46,7% 10,6% 6,1% 13,9% 1,4% 2,2% 1,7% 3,6% 100% Antal 272 65 129 168 38 22 50 5 8 6 13 360 Procent 61,7% 6,1% 21,2% 38,3% 25,8% 5,3% 11,7% 6,8% 1,9% 4,2% 11,7% 100% Antal 163 16 56 101 68 14 31 18 5 11 31 264 Procent 58,6% 8% 11,5% 20,7% 39,1% 2,3% 8% 19% 2,3% 6,9% 15,5% 100% Antal 102 14 20 36 68 4 14 33 4 12 27 174 Procent 58,8% 8,2% 12,4% 18,6% 40,2% 4,1% 10,3% 15,5% 3,1% 2,1% 16,5% 100% Antal 57 8 12 18 39 4 10 15 3 2 16 97 Andet Procent 67,8% 13,8% 18,4% 38,5% 27,6% 5,2% 10,9% 15,5% 6,3% 6,3% 6,3% 100% Antal 118 24 32 67 48 9 19 27 11 11 11 174 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR 60997918

11 Tabel 7. Tilbydes medarbejderne på din arbejdsplads følgende tilbud på motions- og idrætsområdet (hvor kommunen fx giver tilskud, arrangerer, opfordrer/bakker op om deltagelse)? Ja Nej Ved ikke Antal Deltagelse i enkeltstående Procent 75,4% 20,5% 4,1% 100,0% idrætsarrangementer Antal 568 154 31 753 Tilskud til/betaling af medlemskab Procent 65,3% 32,0% 2,7% 100,0% til motionscen- Antal ter/fitnesscenter eller lign. 492 241 20 753 Motionsrum på arbejdspladsen Procent 27,1% 71,6% 1,3% 100,0% (u. instruktør) Antal 204 539 10 753 Motionshold på arbejdspladsen Procent 19,4% 78,6% 2,0% 100,0% m. instruktør Antal 146 592 15 753 Daglig "pausegymnastik" Procent 9,0% 88,8% 2,1% 100,0% Antal 68 669 16 753 Frikort til kommunens Procent 15,0% 78,8% 6,2% 100,0% idrætsfaciliteter Antal 113 593 47 753 Andet Procent 14,5% 51,3% 34,3% 100,0% Antal 109 386 258 753 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Tabel 8. I hvilken anvender medarbejderne disse tilbud? I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Antal Deltagelse i enkeltstående Procent 2,5% 17,4% 37,7% 30,6% 9,3% 2,5% 100,0% idrætsarrange- menter Antal 14 99 214 174 53 14 568 Tilskud til/betaling af Procent 1,0% 8,7% 39,8% 32,1% 7,1% 11,2% 100,0% medlemskab til motionscenter/fitnesscenter Antal 5 43 196 158 35 55 492 eller lign. Motionsrum på arbejdspladsen Procent 1,0% 7,4% 35,8% 43,6% 4,9% 7,4% 100,0% (u. instruktør) Antal 2 15 73 89 10 15 204 Motionshold på arbejdspladsen Procent 1,4% 7,5% 39,0% 30,8% 11,6% 9,6% 100,0% m. instruktør Antal 2 11 57 45 17 14 146 Daglig "pausegymnastik" Procent 0,0% 11,8% 41,2% 32,4% 5,9% 8,8% 100,0% Antal 0 8 28 22 4 6 68 Frikort til kommunens Procent 1,8% 11,5% 42,5% 28,3% 4,4% 11,5% 100,0% idrætsfaciliteter Antal 2 13 48 32 5 13 113 Andet Procent 11,9% 22,0% 39,4% 18,3% 2,8% 5,5% 100,0% Antal 13 24 43 20 3 6 109 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR 60997918

12 Tabel 9. Er deltagelse fri for alle medarbejdere? Ja Nej Ved ikke Antal Deltagelse i enkeltstående Procent 89,3% 7,7% 3,0% 100,0% idrætsarrangementer Antal 507 44 17 568 Tilskud til/betaling af medlemskab Procent 85,6% 10,4% 4,1% 100,0% til motionscen- Antal ter/fitnesscenter eller lign. 421 51 20 492 Motionsrum på arbejdspladsen Procent 90,2% 7,4% 2,5% 100,0% (u. instruktør) Antal 184 15 5 204 Motionshold på arbejdspladsen Procent 83,6% 11,0% 5,5% 100,0% m. instruktør Antal 122 16 8 146 Daglig "pausegymnastik" Procent 92,6% 0,0% 7,4% 100,0% Antal 63 0 5 68 Frikort til kommunens Procent 89,4% 3,5% 7,1% 100,0% idrætsfaciliteter Antal 101 4 8 113 Andet Procent 91,7% 5,5% 2,8% 100,0% Antal 100 6 3 109 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Tabel 10. Er tilbuddene helt eller delvist brugerbetalte? Helt Delvist Nej Ved ikke Antal Deltagelse i enkeltstående Procent 15,5% 30,5% 46,8% 7,2% 100,0% idrætsarrangementer Antal 88 173 266 41 568 Tilskud til/betaling af medlemskab Procent 13,0% 72,2% 11,2% 3,7% 100,0% til motionscen- Antal ter/fitnesscenter eller lign. 64 355 55 18 492 Motionsrum på arbejdspladsen Procent 14,7% 20,1% 64,2% 1,0% 100,0% (u. instruktør) Antal 30 41 131 2 204 Motionshold på arbejdspladsen Procent 19,9% 24,0% 49,3% 6,8% 100,0% m. instruktør Antal 29 35 72 10 146 Daglig "pausegymnastik" Procent 16,2% 1,5% 79,4% 2,9% 100,0% Antal 11 1 54 2 68 Frikort til kommunens Procent 10,6% 27,4% 51,3% 10,6% 100,0% idrætsfaciliteter Antal 12 31 58 12 113 Andet Procent 15,6% 33,9% 49,5% 0,9% 100,0% Antal 17 37 54 1 109 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

13 Tabel 11. Foregår tilbuddene i den betalte arbejdstid? Ja Nej Ved ikke Antal Deltagelse i enkeltstående Procent 5,1% 92,6% 2,3% 100,0% idrætsarrangementer Antal 29 526 13 568 Tilskud til/betaling af medlemskab Procent 3,3% 94,7% 2,0% 100,0% til motionscen- Antal ter/fitnesscenter eller lign. 16 466 10 492 Motionsrum på arbejdspladsen Procent 15,7% 80,9% 3,4% 100,0% (u. instruktør) Antal 32 165 7 204 Motionshold på arbejdspladsen Procent 13,0% 80,8% 6,2% 100,0% m. instruktør Antal 19 118 9 146 Daglig "pausegymnastik" Procent 95,6% 1,5% 2,9% 100,0% Antal 65 1 2 68 Frikort til kommunens Procent 2,7% 93,8% 3,5% 100,0% idrætsfaciliteter Antal 3 106 4 113 Andet Procent 29,4% 66,1% 4,6% 100,0% Antal 32 72 5 109 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

14 Tabel 12. Hvad er efter din vurdering de væsentligste effekter af tilbuddene vedrørende motion? produk- Psykisk ar- Reduceret Rekrutte- Reduceret Ingen ef- Ved Sundhed tivitet Image bejdsmiljø sygefravær ring fastholdelse nedslidning Andet fekt ikke I alt Deltagelse i enkeltstående idrætsarrangementer Tilskud til/betaling af medlemskab til motionscenter/fitnesscenter eller lign. Motionsrum på arbejdspladsen (u. instruktør) Motionshold på arbejdspladsen m. instruktør Procent 68,0% 4,8% 32,2% 61,1% 18,1% 2,5% 16,2% 6,7% 4,9% 3,9% 5,8% 100,0% Antal 386 27 183 347 103 14 92 38 28 22 33 568 Procent 75,0% 4,9% 20,5% 33,7% 39,8% 4,5% 15,9% 18,9% 1,6% 2,2% 9,6% 100,0% Antal 369 24 101 166 196 22 78 93 8 11 47 492 Procent 80,4% 7,4% 23,0% 40,2% 35,3% 4,9% 15,7% 15,7% 1,5% 2,0% 5,9% 100,0% Antal 164 15 47 82 72 10 32 32 3 4 12 204 Procent 82,2% 10,3% 26,0% 34,2% 37,0% 2,1% 17,8% 19,2% 2,7% 0,7% 6,2% 100,0% Antal 120 15 38 50 54 3 26 28 4 1 9 146 Daglig "pausegymnastik" Procent 64,7% 22,1% 8,8% 47,1% 25,0% 1,5% 7,4% 26,5% 1,5% 1,5% 8,8% 100,0% Antal 44 15 6 32 17 1 5 18 1 1 6 68 Frikort til kommunens idrætsfaciliteter Procent 76,1% 5,3% 23,0% 27,4% 28,3% 5,3% 23,9% 13,3% 1,8% 1,8% 11,5% 100,0% Antal 86 6 26 31 32 6 27 15 2 2 13 113 Andet Procent 73,4% 11,0% 14,7% 44,0% 43,1% 2,8% 11,9% 33,9% 3,7% 2,8% 2,8% 100,0% Antal 80 12 16 48 47 3 13 37 4 3 3 109 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Rambøll Management Consulting A/S CVR-NR 60997918

1-15 Tabel 13. Tilbydes medarbejderne på din arbejdsplads følgende tilbud vedrørende behandling? Ja Nej Ved ikke Antal Massage Procent 39,2% 57,9% 2,9% 100,0% Antal 295 436 22 753 Kiropraktik Procent 17,3% 78,4% 4,4% 100,0% Antal 130 590 33 753 Fysioterapi Procent 33,3% 63,9% 2,8% 100,0% Antal 251 481 21 753 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Procent 37,1% 58,2% 4,8% 100,0% Antal 279 438 36 753 Sundhedstjek Procent 28,6% 65,7% 5,7% 100,0% Antal 215 495 43 753 Andet Procent 10,4% 57,6% 32,0% 100,0% Antal 78 434 241 753 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Tabel 14. I hvilken anvender medarbejderne disse tilbud? I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Antal Massage Procent 8,5% 18,3% 41,4% 18,6% 4,1% 9,2% 100,0% Antal 25 54 122 55 12 27 295 Kiropraktik Procent 2,3% 10,0% 39,2% 25,4% 5,4% 17,7% 100,0% Antal 3 13 51 33 7 23 130 Fysioterapi Procent 5,2% 16,3% 43,0% 21,9% 3,6% 10,0% 100,0% Antal 13 41 108 55 9 25 251 Psykologhjælp (Udover Procent 2,2% 10,4% 29,0% 43,7% 6,5% 8,2% 100,0% krisehjælp) Antal 6 29 81 122 18 23 279 Sundhedstjek Procent 7,4% 17,2% 31,2% 26,5% 6,0% 11,6% 100,0% Antal 16 37 67 57 13 25 215 Andet Procent 9,0% 25,6% 33,3% 17,9% 7,7% 6,4% 100,0% Antal 7 20 26 14 6 5 78 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

16 Tabel 15. Er deltagelse fri for alle medarbejdere (visitation eller ej)? Ja Nej Ved ikke Antal Massage Procent 86,1% 12,5% 1,4% 100,0% Antal 254 37 4 295 Kiropraktik Procent 83,1% 15,4% 1,5% 100,0% Antal 108 20 2 130 Fysioterapi Procent 80,5% 17,5% 2,0% 100,0% Antal 202 44 5 251 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Procent 39,4% 59,5% 1,1% 100,0% Antal 110 166 3 279 Sundhedstjek Procent 85,6% 9,3% 5,1% 100,0% Antal 184 20 11 215 Andet Procent 73,1% 24,4% 2,6% 100,0% Antal 57 19 2 78 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Tabel 16. Er behandlingsordningerne helt eller delvist brugerbetalte? Helt Delvist Nej Ved ikke Antal Massage Procent 11,9% 47,5% 38,3% 2,4% 100,0% Antal 35 140 113 7 295 Kiropraktik Procent 7,7% 40,0% 46,2% 6,2% 100,0% Antal 10 52 60 8 130 Fysioterapi Procent 10,0% 37,5% 49,0% 3,6% 100,0% Antal 25 94 123 9 251 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Procent 7,9% 9,0% 80,3% 2,9% 100,0% Antal 22 25 224 8 279 Sundhedstjek Procent 9,8% 7,0% 78,1% 5,1% 100,0% Antal 21 15 168 11 215 Andet Procent 7,7% 17,9% 71,8% 2,6% 100,0% Antal 6 14 56 2 78 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

17 Tabel 17. Foregår tilbuddene i den betalte arbejdstid? Ja Nej Ved ikke Antal Massage Procent 29,2% 65,4% 5,4% 100,0% Antal 86 193 16 295 Kiropraktik Procent 23,8% 69,2% 6,9% 100,0% Antal 31 90 9 130 Fysioterapi Procent 28,3% 64,5% 7,2% 100,0% Antal 71 162 18 251 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Procent 56,6% 33,0% 10,4% 100,0% Antal 158 92 29 279 Sundhedstjek Procent 46,0% 46,0% 7,9% 100,0% Antal 99 99 17 215 Andet Procent 42,3% 52,6% 5,1% 100,0% Antal 33 41 4 78 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere Tabel 18. Foregår tilbuddene på arbejdsstedet eller i umiddelbar tilknytning? Ja Nej Ved ikke Antal Massage Procent 50,5% 46,8% 2,7% 100,0% Antal 149 138 8 295 Kiropraktik Procent 22,3% 74,6% 3,1% 100,0% Antal 29 97 4 130 Fysioterapi Procent 32,3% 64,1% 3,6% 100,0% Antal 81 161 9 251 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Procent 23,3% 71,3% 5,4% 100,0% Antal 65 199 15 279 Sundhedstjek Procent 51,6% 41,9% 6,5% 100,0% Antal 111 90 14 215 Andet Procent 52,6% 43,6% 3,8% 100,0% Antal 41 34 3 78 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

18 Tabel 19. Hvad er efter din vurdering de væsentligste effekter af tilbuddene i behandlingsordningen? produk- Psykisk ar- Reduceret Rekrutte- Reduceret Ingen ef- Ved Sundhed tivitet Image bejdsmiljø sygefravær ring fastholdelse nedslidning Andet fekt ikke I alt Massage Procent 62,7% 10,5% 14,9% 40,0% 58,3% 3,1% 15,3% 34,9% 1,0% 1,7% 4,7% 100,0% Antal 185 31 44 118 172 9 45 103 3 5 14 295 Kiropraktik Procent 58,5% 16,2% 12,3% 24,6% 72,3% 2,3% 13,1% 35,4% 0,0% 0,0% 6,9% 100,0% Antal 76 21 16 32 94 3 17 46 0 0 9 130 Fysioterapi Procent 31,0% 18,6% 11,2% 28,9% 73,1% 2,5% 13,2% 42,6% 0,0% 0,4% 4,1% 100,0% Antal 75 45 27 70 177 6 32 103 0 1 10 242 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Procent 29,4% 7,9% 6,8% 82,1% 64,5% 1,1% 30,5% 16,8% 0,4% 0,4% 5,0% 100,0% Antal 82 22 19 229 180 3 85 47 1 1 14 279 Sundhedstjek Procent 75,8% 7,9% 23,7% 34,4% 45,6% 2,8% 12,1% 20,9% 1,9% 1,4% 9,3% 100,0% Antal 163 17 51 74 98 6 26 45 4 3 20 215 Andet Procent 47,4% 10,3% 7,7% 48,7% 64,1% 5,1% 21,8% 28,2% 1,3% 1,3% 9,0% 100,0% Antal 37 8 6 38 50 4 17 22 1 1 7 78 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

19 Tabel 20. Hvilke ordninger er efter din vurdering mest populære/efterspurgte blandt medarbejderne Tiltag Madordning for de ansatte 339 45,0 Frugtordning - adgang til frugt i løbet af arbejdsdagen 343 45,6 Foredrag eller arrangementer om mad og sund kost 25 3,3 Tilbud om vægttabsgrupper 11 1,5 Har tilknyttet diætist/vægtkonsulent 28 3,7 Deltagelse i enkeltstående idrætsarrangementer 134 17,8 Tilskud til/betaling af medlemskab til motionscenter/fitnesscenter 272 36,1 eller lign. Motionsrum på arbejdspladsen (u. instruktør) 90 12,0 Motionshold på arbejdspladsen m. instruktør 65 8,6 Daglig "pausegymnastik" 9 1,2 Frikort til kommunens idrætsfaciliteter 110 14,6 Massage 366 48,6 Kiropraktik 38 5,0 Fysioterapi 175 23,2 Psykologhjælp (Udover krisehjælp) 112 14,9 Sundhedstjek 50 6,6 Andet - angiv hvad: 16 2,1 I alt 753 100,0 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

20 Tabel 21. Hvilke faktorer kan efter din vurdering øge deltagelsen i sundhedsordningerne? Medarbejderne har indflydelse på ordningen - planlægning, 353 46,9 indhold etc Det er gratis 590 78,4 Der er brugerbetaling 11 1,5 Det er i arbejdstiden 364 48,3 Det er uden for arbejdstid 16 2,1 Tilbuddet er tilgængeligt hele døgnet 126 16,7 Det er på arbejdspladsen 185 24,6 Det er udenfor arbejdspladsen 10 1,3 Ordningen kan bruges sammen med kolleger (kollektive 279 37,1 aktiviteter) Ordningen kan bruges alene (individuelle aktiviteter) 103 13,7 Andet 11 1,5 I alt 753 100,0 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere

21 2.1.1 Kryds mellem sektor og kost og ernæring Tabel 22. Tilbydes medarbejderne på din arbejdsplads følgende tilbud vedrørende kost og ernæring? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) Madordning for de ansatte Frugtordning - adgang til frugt i løbet af arbejdsdagen Foredrag eller arrangementer om mad og sund kost Tilbud om vægttabsgrupper Har tilknyttet diætist/vægtkon sulent Andet Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 80,3% 59,9% 41,5% 26,8% 16,9% 28,9% 142 Dagtilbudsleder 12,3% 30,1% 31,5% 18,5% 8,9% 20,5% 146 Skoleleder 22,9% 39,4% 18,3% 12,8% 0,9% 19,3% 109 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 31,5% 32,4% 50,0% 37,0% 22,2% 27,8% 108 49,5% 64,9% 33,3% 18,0% 13,5% 19,8% 111 31,5% 68,5% 27,8% 14,8% 11,1% 16,7% 54 63,2% 44,7% 34,2% 31,6% 18,4% 18,4% 38 Jobcenterchef 84,4% 60,0% 44,4% 33,3% 15,6% 31,1% 45 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere N = 753. Datagrundlaget for tabellen er således den samlede population fra survey en. Tabel 23. I hvilken anvender medarbejderne madordning for de ansatte? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 29,8% 36,8% 23,7% 8,8% 0,0% 0,9% 114 Dagtilbudsleder 55,6% 27,8% 5,6% 5,6% 0,0% 5,6% 18 Skoleleder 12,0% 16,0% 60,0% 12,0% 0,0% 0,0% 25 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 14,7% 26,5% 29,4% 23,5% 0,0% 5,9% 34 43,6% 32,7% 20,0% 1,8% 0,0% 1,8% 55 5,9% 47,1% 29,4% 11,8% 5,9% 0,0% 17 4,2% 20,8% 41,7% 20,8% 12,5% 0,0% 24 Jobcenterchef 15,8% 42,1% 23,7% 18,4% 0,0% 0,0% 38 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere N = 325.

22 Tabel 24. I hvilken anvender medarbejderne frugtordning adgang til frugt i løbet af arbejdsdagen? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 56,5% 32,9% 8,2% 0,0% 0,0% 2,4% 85 Dagtilbudsleder 34,1% 34,1% 27,3% 4,5% 0,0% 0,0% 44 Skoleleder 55,8% 11,6% 16,3% 9,3% 2,3% 4,7% 43 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 40,0% 34,3% 22,9% 2,9% 0,0% 0,0% 35 38,9% 36,1% 20,8% 4,2% 0,0% 0,0% 72 62,2% 24,3% 8,1% 5,4% 0,0% 0,0% 37 52,9% 17,6% 29,4% 0,0% 0,0% 0,0% 17 Jobcenterchef 66,7% 22,2% 3,7% 3,7% 0,0% 3,7% 27 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere N= 360 Tabel 25. I hvilken anvender medarbejderne foredrag eller arrangementer om mad og sund kost? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 3,4% 10,2% 32,2% 30,5% 1,7% 22,0% 59 Dagtilbudsleder 4,3% 15,2% 28,3% 28,3% 15,2% 8,7% 46 Skoleleder 0,0% 10,0% 35,0% 30,0% 10,0% 15,0% 20 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 0,0% 9,3% 50,0% 37,0% 1,9% 1,9% 54 5,4% 10,8% 37,8% 32,4% 2,7% 10,8% 37 0,0% 6,7% 33,3% 46,7% 6,7% 6,7% 15 7,7% 15,4% 30,8% 30,8% 7,7% 7,7% 13 Jobcenterchef 0,0% 15,0% 35,0% 35,0% 0,0% 15,0% 20 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=264.

23 Tabel 26. I hvilken anvender medarbejderne tilbud om vægttabsgrupper? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 2,6% 18,4% 31,6% 13,2% 34,2% 38 Dagtilbudsleder 0,0% 3,7% 14,8% 25,9% 55,6% 0,0% 27 Skoleleder 7,1% 0,0% 14,3% 28,6% 21,4% 28,6% 14 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 0,0% 0,0% 20,0% 45,0% 15,0% 20,0% 40 0,0% 0,0% 10,0% 45,0% 20,0% 25,0% 20 0,0% 0,0% 25,0% 37,5% 12,5% 25,0% 8 8,3% 0,0% 33,3% 25,0% 16,7% 16,7% 12 Jobcenterchef 0,0% 13,3% 20,0% 40,0% 6,7% 20,0% 15 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=174. Tabel 27. I hvilken anvender medarbejderne den tilknyttede diætist/vægtkonsulent? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 4,2% 20,8% 33,3% 16,7% 25,0% 24 Dagtilbudsleder 0,0% 0,0% 15,4% 7,7% 61,5% 15,4% 13 Skoleleder 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 100,0% 0,0% 1 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 4,2% 0,0% 16,7% 54,2% 8,3% 16,7% 24 0,0% 0,0% 6,7% 53,3% 6,7% 33,3% 15 0,0% 16,7% 33,3% 33,3% 16,7% 0,0% 6 0,0% 0,0% 14,3% 28,6% 28,6% 28,6% 7 Jobcenterchef 0,0% 14,3% 0,0% 28,6% 0,0% 57,1% 7 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=97.

24 Tabel 28. I hvilken anvender medarbejderne andre tilbud vedrørende kost og ernæring? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 17,1% 22,0% 31,7% 14,6% 2,4% 12,2% 41 Dagtilbudsleder 30,0% 16,7% 26,7% 16,7% 10,0% 0,0% 30 Skoleleder 23,8% 0,0% 52,4% 23,8% 0,0% 0,0% 21 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 23,3% 13,3% 30,0% 30,0% 0,0% 3,3% 30 22,7% 13,6% 27,3% 27,3% 4,5% 4,5% 22 22,2% 11,1% 55,6% 0,0% 0,0% 11,1% 9 14,3% 14,3% 28,6% 0,0% 28,6% 14,3% 7 Jobcenterchef 21,4% 0,0% 35,7% 21,4% 0,0% 21,4% 14 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=174. 2.1.2 Kryds mellem sektor og motion Tabel 29. Tilbydes medarbejderne på din arbejdsplads følgende tilbud på motions- og idrætsområdet? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) Deltagelse i enkeltstående idrætsarrangementer Tilskud til/betaling af medlemskab til motionscen ter/fitnessc enter eller lign. Motionsrum på arbejdspladsen (u. instruktør) Motionshold på arbejdspladsen m. instruktør Daglig "pausegymnastik" Frikort til kommunens idrætsfaciliteter Andet Procent Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 87,3% 62,0% 38,0% 29,6% 12,0% 14,1% 14,8% 142 Dagtilbudsleder 63,7% 68,5% 4,1% 8,9% 3,4% 14,4% 13,7% 146 Skoleleder 75,2% 67,9% 15,6% 4,6% 0,0% 13,8% 6,4% 109 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 72,2% 71,3% 47,2% 24,1% 13,9% 16,7% 17,6% 108 71,2% 61,3% 26,1% 14,4% 9,0% 19,8% 21,6% 111 72,2% 57,4% 35,2% 29,6% 24,1% 13,0% 11,1% 54 78,9% 57,9% 31,6% 28,9% 5,3% 7,9% 13,2% 38 Jobcenterchef 95,6% 71,1% 35,6% 37,8% 13,3% 15,6% 15,6% 45 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=753

25 Tabel 30. I hvilken anvender medarbejderne deltagelse i enkeltstående idrætsarrangementer? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 5,6% 30,6% 41,9% 16,9% 2,4% 2,4% 124 Dagtilbudsleder 2,2% 7,5% 32,3% 26,9% 26,9% 4,3% 93 Skoleleder 2,4% 15,9% 43,9% 31,7% 6,1% 0,0% 82 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 1,3% 7,7% 44,9% 37,2% 6,4% 2,6% 78 0,0% 10,1% 29,1% 45,6% 13,9% 1,3% 79 2,6% 25,6% 30,8% 33,3% 5,1% 2,6% 39 0,0% 10,0% 36,7% 40,0% 6,7% 6,7% 30 Jobcenterchef 2,3% 32,6% 34,9% 27,9%,0% 2,3% 43 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=568 Tabel 31. I hvilken anvender medarbejderne tilskud til/betaling af medlemskab til motionscenter/fitnesscenter eller lign.? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 1,1% 11,4% 40,9% 22,7% 3,4% 20,5% 88 Dagtilbudsleder 1,0% 7,0% 34,0% 40,0% 14,0% 4,0% 100 Skoleleder 0,0% 1,4% 44,6% 32,4% 9,5% 12,2% 74 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 2,6% 10,4% 42,9% 27,3% 3,9% 13,0% 77 1,5% 8,8% 36,8% 41,2% 4,4% 7,4% 68 0,0% 12,9% 25,8% 45,2% 9,7% 6,5% 31 0,0% 4,5% 45,5% 31,8% 9,1% 9,1% 22 Jobcenterchef 0,0% 18,8% 53,1% 12,5% 0,0% 15,6% 32 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=492

26 Tabel 32. I hvilken anvender medarbejderne motionsrum på arbejdspladsen (uden instruktør)? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 11,1% 42,6% 31,5% 3,7% 11,1% 54 Dagtilbudsleder 0,0% 16,7% 33,3% 33,3% 16,7% 0,0% 6 Skoleleder 0,0% 0,0% 58,8% 35,3% 5,9% 0,0% 17 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 2,0% 2,0% 29,4% 52,9% 7,8% 5,9% 51 3,4% 6,9% 31,0% 58,6% 0,0% 0,0% 29 0,0% 5,3% 36,8% 47,4% 5,3% 5,3% 19 0,0% 8,3% 41,7% 33,3% 0,0% 16,7% 12 Jobcenterchef 0,0% 18,8% 12,5% 43,8% 6,3% 18,8% 16 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=204 Tabel 33. I hvilken anvender medarbejderne motionshold på arbejdspladsen med instruktør? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 7,1% 54,8% 16,7% 7,1% 14,3% 42 Dagtilbudsleder 0,0% 7,7% 23,1% 23,1% 46,2% 0,0% 13 Skoleleder 0,0%,0% 60,0% 20,0% 0,0% 20,0% 5 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 7,7% 0,0% 34,6% 50,0% 0,0% 7,7% 26 0,0% 6,3% 18,8% 50,0% 18,8% 6,3% 16 0,0% 12,5% 43,8% 25,0% 18,8% 0,0% 16 0,0% 9,1% 36,4% 27,3% 18,2% 9,1% 11 Jobcenterchef 0,0% 17,6% 29,4% 35,3% 0,0% 17,6% 17 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=146

27 Tabel 34. I hvilken anvender medarbejderne daglig pausegymnastik? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 11,8% 41,2% 29,4% 0,0% 17,6% 17 Dagtilbudsleder 0,0% 0,0% 60,0% 20,0% 20,0% 0,0% 5 Skoleleder 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 0,0% 13,3% 53,3% 20,0% 6,7% 6,7% 15 0,0% 30,0% 40,0% 20,0% 10,0% 0,0% 10 0,0% 7,7% 23,1% 53,8% 7,7% 7,7% 13 0,0% 0,0% 50,0% 50,0% 0,0% 0,0% 2 Jobcenterchef 0,0% 0,0% 33,3% 50,0% 0,0% 16,7% 6 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=68 Tabel 35. I hvilken anvender medarbejderne frikort til kommunens idrætsfaciliteter? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 5,0% 15,0% 50,0% 25,0% 0,0% 5,0% 20 Dagtilbudsleder 4,8% 9,5% 38,1% 14,3% 19,0% 14,3% 21 Skoleleder 0,0% 6,7% 60,0% 20,0% 6,7% 6,7% 15 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 0,0% 16,7% 50,0% 11,1% 0,0% 22,2% 18 0,0% 9,1% 27,3% 54,5% 0,0% 9,1% 22 0,0% 0,0% 28,6% 57,1% 0,0% 14,3% 7 0,0% 33,3% 66,7% 0,0% 0,0% 0,0% 3 Jobcenterchef 0,0% 14,3% 28,6% 42,9% 0,0% 14,3% 7 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=113

28 Tabel 36. I hvilken anvender medarbejderne andre motionstilbud tilbud? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 14,3% 42,9% 23,8% 0,0% 19,0% 21 Dagtilbudsleder 20,0% 30,0% 30,0% 20,0% 0,0% 0,0% 20 Skoleleder 0,0% 0,0% 85,7% 14,3% 0,0% 0,0% 7 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 21,1% 21,1% 57,9% 0,0% 0,0% 0,0% 19 16,7% 29,2% 29,2% 20,8% 4,2% 0,0% 24 0,0% 16,7% 33,3% 33,3% 0,0% 16,7% 6 20,0% 20,0% 20,0% 0,0% 40,0% 0,0% 5 Jobcenterchef 0,0% 28,6% 14,3% 42,9% 0,0% 14,3% 7 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=109 2.1.3 Kryds mellem sektor og behandling Tabel 37. Tilbydes medarbejderne på din arbejdsplads følgende tilbud vedrørende behandling? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) Massage Kiropraktik Fysioterapi Psykologhjælp (Udover krisehjælp) Sundhedstjek Andet Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 40,8% 16,9% 31,0% 31,0% 38,0% 10,6% 142 Dagtilbudsleder 31,5% 15,8% 29,5% 36,3% 23,3% 11,6% 146 Skoleleder 25,7% 12,8% 28,4% 35,8% 20,2% 2,8% 109 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) 46,3% 25,9% 44,4% 46,3% 33,3% 14,8% 108 44,1% 16,2% 31,5% 43,2% 18,9% 14,4% 111 Mellemleder i vej og park 35,2% 13,0% 37,0% 35,2% 29,6% 3,7% 54 Mellemleder rengøring/intern service 50,0% 21,1% 42,1% 18,4% 28,9% 13,2% 38 Jobcenterchef 57,8% 17,8% 31,1% 42,2% 46,7% 8,9% 45 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=753

29 Tabel 38. I hvilken anvender medarbejderne massage? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 5,2% 15,5% 50,0% 10,3% 1,7% 17,2% 58 Dagtilbudsleder 4,3% 21,7% 39,1% 17,4% 15,2% 2,2% 46 Skoleleder 0,0% 3,6% 46,4% 32,1% 3,6% 14,3% 28 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 16,0% 20,0% 42,0% 14,0% 2,0% 6,0% 50 8,2% 24,5% 40,8% 14,3% 4,1% 8,2% 49 10,5% 15,8% 31,6% 36,8% 0,0% 5,3% 19 10,5% 15,8% 42,1% 21,1% 0,0% 10,5% 19 Jobcenterchef 15,4% 23,1% 26,9% 26,9% 0,0% 7,7% 26 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=295 Tabel 39. I hvilken anvender medarbejderne kiropraktik? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 0,0% 16,7% 41,7% 4,2% 4,2% 33,3% 24 Dagtilbudsleder 0,0% 13,0% 30,4% 34,8% 8,7% 13,0% 23 Skoleleder 0,0%,0% 0,0% 71,4% 0,0% 28,6% 14 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 7,1% 3,6% 50,0% 25,0% 3,6% 10,7% 28 0,0% 16,7% 44,4% 16,7% 11,1% 11,1% 18 0,0% 14,3% 57,1% 14,3% 0,0% 14,3% 7 0,0% 0,0% 50,0% 25,0% 12,5% 12,5% 8 Jobcenterchef 12,5% 12,5% 50,0% 12,5% 0,0% 12,5% 8 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=130

30 Tabel 40. I hvilken anvender medarbejderne fysioterapi? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 4,5% 11,4% 54,5% 9,1% 0,0% 20,5% 44 Dagtilbudsleder 0,0% 18,6% 37,2% 27,9% 11,6% 4,7% 43 Skoleleder 0,0% 3,2% 38,7% 41,9% 3,2% 12,9% 31 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 12,5% 14,6% 43,8% 20,8% 0,0% 8,3% 48 2,9% 17,1% 45,7% 25,7% 2,9% 5,7% 35 0,0% 30,0% 35,0% 20,0% 5,0% 10,0% 20 12,5% 25,0% 37,5% 12,5% 6,3% 6,3% 16 Jobcenterchef 14,3% 28,6% 42,9% 7,1% 0,0% 7,1% 14 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=251 Tabel 41. I hvilken anvender medarbejderne psykologhjælp (udover krisehjælp)? Type Ledere i den centrale administration (rådhuset) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke relevant Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal 2,3% 4,5% 40,9% 34,1% 4,5% 13,6% 44 Dagtilbudsleder 0,0% 3,8% 20,8% 56,6% 11,3% 7,5% 53 Skoleleder 0,0% 7,7% 25,6% 51,3% 5,1% 10,3% 39 Leder på ældreområdet (både i plejecentre og hjemmeplejen) Leder af sociale institutioner (bo- og dagtilbud) Mellemleder i vej og park Mellemleder rengøring/intern service 2,0% 20,0% 28,0% 42,0% 4,0% 4,0% 50 8,3% 14,6% 33,3% 35,4% 6,3% 2,1% 48 0,0% 15,8% 10,5% 52,6% 15,8% 5,3% 19 0,0% 0,0% 14,3% 57,1% 0,0% 28,6% 7 Jobcenterchef 0,0% 10,5% 47,4% 26,3% 0,0% 15,8% 19 Kilde: Survey med mellem- og institutionsledere. N=279