April 12 Statistisk baggrundsrapport for og Høje Tøpholm/Degnebakken Halsnæs Kommune Udarbejdet af Martin Pallesen 1. kvartal 12
Indholdsfortegnelse Overblik over centrale tal... 3 Boligområderne generelt... 4 Familier, børn og unge... 6 Beskæftigelse og uddannelse... 8 Indkomst... 12 Udsatte grupper... 14 Indvandrere og efterkommere... 18 Bilag... 1
Denne oversigtsrapport har til formål at præsentere statistisk baseret viden, der vurderes relevant for planlægningen af de nye boligsociale helhedsplaners indsatser. Inddragelse af denne viden kan bidrage til, at planlægningen af indsatserne i højere grad kvalificeres og målrettes på en hensigtsmæssig måde. Denne rapport udgør desuden baseline for helhedsplanerne og danner udgangspunkt for senere effektmåling. Det forventes dog også, at der senere kan tilføjes yderligere relevante fokuspunkter til de efterfølgende rapporter, i takt med at helhedsplansarbejdet udvikler sig. Det statistiske materiale i denne rapport dækker primært indsatsområderne Familier, Børn og Unge, Beskæftigelse og Uddannelse samt Udsatte grupper. Derudover sættes der også fokus på andre faktorer, der kan være med til at beskrive boligområdernes generelle beboersammensætning og demografi. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i følgende statistiske materiale: Nøgletal på kommuner (tidligere KÅS) fra Danmarks Statistik Sagslister fra Halsnæs Kommune (KMD-SAG) Adressedata fra KMD Der tages forbehold for, at data fra forskellige kilder, som beskrevet herover, muligvis ikke er direkte sammenlignelige som følge af forskellige opgørelsesmetoder og -tidspunkter. Derfor vil sammenligninger mellem data fra forskellige kilder blive holdt til et minimum i rapporten. Rapporten indeholder ingen persondata og alle data præsenteres anonymiseret. Der bliver i videst mulige omfang altid anvendt de nyeste tal i rapporten, men der skal gøres opmærksom på, at de nyest tilgængelige tal i visse tilfælde kan være op til et par år gamle. Vær desuden opmærksom på, når diagrammerne læses, hvorvidt der er tale om en afbildning af absolutte værdier eller andele (procentdele). Dette fremgår af det enkelte diagram. Såfremt rapporten udskrives bør det ske i farver af hensyn til læsningen af diagrammerne. Bemærk: Som en del af de nye fysiske helhedsplaner er der planlagt nedrivning af flere boligblokke i boligområderne. Efter dataene i denne rapport blev indsamlet, er de nedrivningsplanlagte boligblokke nu blevet tømt. De reelle nuværende befolkningstal mm. afviger derfor fra de i rapporten anførte. 2
Overblik over centrale tal Variabel Høje Tøpholm/ Degnebakken Halsnæs Kommune Andel af personer, der er under 35 år gamle Andel af personer, der er enlige 49 % 47 % 36 % 29 % 31 % - ingen data - Andel af husstande, der består af enlige Andel af børn, der bor hos en enlig forsørger Andel af personer over 15 år, der har grundskolen som højest afsluttede uddannelse Andel af personer over 15 år, der er umiddelbart tilgængelige for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig personlig bruttoindkomst Andel af 16-64- årige på offentlig forsørgelse Andel af 16-64- årige, der modtager førtidspension Andel af befolkning, der udgøres af indvandrere og efterkommere 57 % 53 % 34 % 49 % 63 % 21 % 62 % 65 % 38 % 46 % 38 % 59 % 18.8 kr. 183.3 kr. 257.8 kr. 46 % 61 % 26 % % 24 % 8 % 54 % 25 % 8 % 3
Procent Boligområderne generelt Til at skabe et demografisk overblik over de to boligområder, vil der i dette indledende afsnit blive præsenteret en række generelle data omkring beboerne. De overordnede befolkningstal for områderne ser således ud: Antal personer pr. 22. februar 12 Høje Tøpholm/ Degnebakken Halsnæs Kommune (pr. 1/1 11) 441 578 31.56 Antallet af beboede husstande er, 316 i og 249 i Høje Tøpholm/Degnebakken (HT/DB). Alderssammensætning: Af nedenstående diagram (Figur 1) ses det, at andelen af børn i førskolealderen (-6 år) er en lille smule større i begge boligområder end i resten af kommunen. 25 Aldersfordelinger (11) 15 5 HT/DB Hele kommunen -6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 5-64 år 65 år og ældre Figur 1 En af de mest markante forskelle indenfor aldersfordelingerne, ses omkring de unge voksne i alderen 18-24 år, da har mere end dobbelt så stor en andel af personer i denne aldersgruppe, set i forhold til kommunen generelt. Høje Tøpholm/Degnebakken ligger her en lille smule over kommuneplan. Også ved den næste aldersgruppe (25-34 år) ses det, at de to boligområder har et højere niveau end resten af kommunen. Forskellene er knap så udtalte omkring gruppen med de 35-49årige. Denne aldersgruppe er samtidig den største i begge boligområder. Knap halvdelen af alle beboerne er under 35 år gamle, mens det samme kun er gældende for 36 procent af kommunens borgere i alt. 4
25 2 3 3 4 17 16 12 64 Antal husstande 76 137 17 De sidste to søjlegrupperinger ( 5-64 år samt 65 år og ældre ) viser, at andelen af midaldrende og ældre Se desuden Bilag 1 og Bilag 2, der er større for kommunen generelt og betydeligt viser udviklingen af aldersgrupperne i højere for den ældste gruppe, sammenlignet med de to boligområder over tid. boligområderne. Samlet set betyder det, at begge boligområder har en beboersammensætning, der er yngre end kommunens. Husstandsstørrelse: I diagrammet til højre (Figur 2) illustreres, hvor ofte husstande af forskellige størrelser baseret på antallet af personer i husstanden forekommer i de to boligområder. Særligt interessant er det, at der i 17 husstande i kun bor én (registreret) person. Det samme er gældende for 137 beboere i Høje Tøpholm/ Degnebakken. 18 16 14 1 8 6 Husstande fordelt efter husstandstørrelse (12) HT/DB Det betyder, at ca. hver tredje beboer i de to områder er enlig. En interessant betragtning i forhold til de enlige beboere er, som det ses af Figur 2 og 3 herunder, at ca. 6% af dem er mænd. 4 Figur 2 1 2 3 4 5 6 Antal personer i husstanden Enlige i fordelt efter køn (12) Mænd Kvinder Enlige i HT/DB fordelt efter køn (12) Mænd Kvinder 39% 61% 41% 59% Figur 4 Figur 3 5
Procent 6 15 13 12 13 12 6 9 11 Procent 28 34 53 57 Familier, børn og unge At cirka hver tredje beboer er enlig, betyder samtidigt, at de udgør en stor del af den samlede husstandsmængde (Figur 5): Over halvdelen af alle husstande i de to boligområder består af enlige (uden børn), hvilket er betydeligt højere end niveauet for hele kommunen. Familiekonstellationerne i boligområderne adskiller sig på flere punkter fra, hvordan det ser ud i kommunen generelt. På børne-/familieområdet er især antallet af enlige forsørgere interessant: I begge boligområder er der flere enlige med børn end par med børn. Andelen af husstande, der består af enlige med børn, er ca. dobbelt så stor i de to boligområder set i forhold til kommunen. 6 5 4 3 HT/DB Hele kommunen Figur 5 Fordeling af husstandstyper (11) Generelt bor der forholdsmæssigt langt færre par i hver af de to boligområder end i kommunen som helhed. Tager man udgangspunkt i hvert enkelt barn og ser på, hvor mange af disse, der forsørges af en enlig forælder (Figur 6), ses det tydeligt, at niveauet for begge boligområder og især for Høje Tøpholm/ Degnebakken ligger ganske betydeligt over kommunens, og har gjort det i alle fem opgjorte år. 7 6 5 4 3 Børn med enlige forsørgere (7-11) 63 52 45 49 21 19 7 8 9 11 HT/DB Hele kommunen Figur 6 6
Således lever 2-3 gange flere af børnene i de to boligområder med en enlig forsørger end i kommunen generelt. Desuden ses der en generel stigning i kommunen over de seneste fem år i andelen af børn, der forsørges af en enlig forælder, men denne stigning er endnu mere markant i boligområderne. Når forholdet mellem boligområderne og kommunen i dette diagram viser større forskel end husstandstypen Enlige med børn gjorde i Figur 5, så indikerer det, at de enlige i boligområderne gennemsnitligt har flere børn end de enlige i kommunen generelt har. I forhold til børn generelt, antyder statistikker over visse typer sager i kommunen, at børnene i de to boligområder har det sværere i skolen end børnene i kommunen i øvrigt: Hvad der svarer til 22 procent af børnene i Høje Tøpholm/Degnebakken og 15 procent af s børn er blevet indstillet til specialundervisning/støtteforanstaltninger. Det samme tal for kommunen generelt er til sammenligning 5,2 procent. Støtteforanstaltninger kan i denne sammenhæng f.eks. dække over skolens sager om indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. 3 i bek. om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (Kilde: kle-online.dk). 7
Procent Beskæftigelse og uddannelse Beboerne (over 15 år) i de to boligområder har overordnet set et betydeligt lavere uddannelsesniveau end det generelle i kommunen (Figur 7). 7 6 5 4 3 Personer over 15 år fordelt på uddannelsesniveau () 65 62 42 38 28 26 3 7 5 4 5 15 HT/DB Hele Kommunen Figur 7- Note: Diagrammet viser det højest afsluttede uddannelsesniveau Mens kun 38 procent af borgerne i kommunen udelukkende har afsluttet grundskolen, så er samme tal for de to boligområder over 6 procent. Desuden har andelen af personer, der kun har en grunduddannelse været svagt faldende i kommunen og i perioden 7-, mens den har været stigende i Høje Tøpholm/Degnebakken fra 6,6 % til 65,3 %. (vises ikke i diagram). Dette betyder samtidigt også, at færre beboere i boligområderne har afsluttet enten en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse end det er tilfældet for hele kommunen. Der er mere nøjagtigt tale om, at lidt over 3 procent i boligområderne har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens andelen i kommunen ligger på 58 %. (Erhvervskompetencegivende uddannelse skal her forstås som: erhvervsuddannelse samt kort-, mellemlang og lang videregående uddannelse.) Tendensen over perioden 7- viser, at andelen af borgere med en mellemlang eller lang uddannelse er steget svagt i kommunen (14,5 % til 15,4 %), mens den tydeligt er faldet i Høje Tøpholm/Degnebakken (5,4 % - 3,6 %). For har niveauet ligget forholdsvist stabilt, men dog stadig lavt (omkring 5 %). 8
Procent På beskæftigelsesniveau ses også klare forskelle mellem de to boligområder og resten af Halsnæs Kommune. Første søjleklynge i Figur 8 ( Arbejdsstyrken i alt ) viser, hvor stor en procentdel af personer i det givne område, der enten har, eller potentielt er klar til, at varetage et arbejde (dvs. ledige på dagpenge eller kontanthjælp). 7 6 5 Personer over 15 år fordelt på socioøkonomisk status () 59 4 3 38 46 36 31 31 26 24 HT/DB Hele kommunen Arbejdsstyrken i alt Pensionister, inkl. tilbagetrækning Øvrige udenfor erhverv Figur 8 Udvalgte definitioner: Arbejdsstyrken i alt er summen af beskæftigede og arbejdsløse (og er summen af kategorierne i Figur 9). Øvrige udenfor erhverv omfatter personer på 15 år og derover som er uddannelsessøgende, hjemmegående husmødre/fædre, personer på orlov fra ledighed, personer i integrationsuddannelse, på kontanthjælp, på introduktionsydelse, i aktivering, på barsels- og sygedagpenge, i revalidering eller på ledighedsydelse. Det ses, at begge boligområder procentvis har en markant mindre arbejdsstyrke end overordnet i kommunen. Høje Tøpholm/Degnebakken viser sig desuden at ligge tydeligt lavere end på denne parameter. Som det ses af diagrammet hænger dette blandt andet sammen med den større andel af pensionister og tilbagetrukne fra arbejdsmarkedet i dette område. Slutteligt er det værd at bemærke kategorien Øvrige udenfor erhverv, der viser at: Andelen af personer, der ikke umiddelbart er klar til at kunne varetage et ordinært job, er ca. 2,5 gange større i hvert af de to boligområder set i forhold til kommunen generelt. 9
,4 1, 2,7 1,9 4, 3,2 4,8 4, Procent 9,8 12,8 14,6 17,4 18,3 22,8 25, Kategorien Arbejdsstyrken i alt kan splittes op i en række faktorer, hvilket giver et mere detaljeret indblik i fordelingen af arbejdskraften (Figur 9). Det lave uddannelsesniveau i boligområderne er antageligvis en af hovedårsagerne til de tydelige skel der kan konstateres herunder. 3 Fordelinger i arbejdsstyrken (personer over 15 år) () 25 15 5 HT/DB Hele kommunen De mest markante forskelle ses omkring de selvstændige og lønmodtagere med stillinger på mellem-/højt niveau, hvor boligområderne ligger adskillige gange lavere end kommuneniveau. Borgerne i boligområderne er med andre ord stærk underrepræsenteret i de højere rangerende jobtyper, der typisk også giver en høj løn. I forhold til andelen af registrerede arbejdsløse, ligger dobbelt så højt som det ses i kommunen generelt, mens HT/DB ligger ca. halvanden gang højere. Figur 9 Note: Procentdelene i dette diagram er udregnet på baggrund af alle personer over 15 år i det pågældende område (og henviser ikke kun til andele af arbejdsstyrken). Summen af procenttallene for hvert af de tre områder i diagrammet, er derfor ikke %. Udvalgte definitioner: Lønmodtagere på højt/mellem niveau : Lønmodtagere på højeste niveau omfatter typisk ledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor samt lønmodtagere i arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. Lønmodta gere på mellem niveau omfatter personer som er beskæftiget inden for fx. assistance ved forskning, handel, produktion, transportarbejde, undervisnings- og omsorgsarbejde mv. Lønmodtagere på grundniveau omfatter personer, som arbejder inden for fx. almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde. Øvrige lønmodtagere omfatter andre lønmodtagere, som ikke er dækket ind af de øvrige lønmodtagergrupper, som fx. vagtarbejde og budtjeneste. Arbejdsløse omfatter personer, der var procent ledige ultimo november i tællingsåret.
Tallene for andelen af registrerede arbejdsløse kan samtidigt også sammenholdes med det store antal Øvrige udenfor erhverv (Figur 8) i de to områder, hvilket samlet set betyder, at en stor del af beboerne ikke er i arbejde (uagtet om de er i stand til at varetage et job eller ej). Dette kan samlet set sættes således op: Af alle borgere over 15 år er 64,4 % i Høje Tøpholm/Degnebakken 58,4 % i 43,1 % i kommunen generelt ikke i arbejde, da de er førtidspensionister, folkepensionister, hjemmegående, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, i aktivering, uddannelsessøgende eller andet. Det er antageligvis langt fra alle personer, som indgår i ovenstående opgørelse, der vil være en del af målgruppen for beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, men opgørelsen er med til at tegne et generelt billede af boligområdernes profil, set i forhold til, hvor stor en del af beboerne, der i det daglige varetager et arbejde. Der vil blive set nærmere på fordelingen af borgere udenfor arbejdsmarkedet på side 16. 11
Procent Indkomst Beskæftigelsessituationen afspejles tydeligt i indkomstniveauet i de to boligområderne (Figur ). Gennemsnitsniveauet for indkomst i områderne ligger på 181.712 kr., hvilket er ca. 76. kr. mindre end det gennemsnitlige indkomstniveau i kommunen. 3. 25.. Gennemsnitlig personlig bruttoindkomst for personer på 15 år og derover (9) 257.816 Det betyder, at borgerne i boligområderne har et personligt indkomstniveau, der ligger ca. 3 % under den øvrige kommunes. 15. 183.253 18.171. 5. Høje Tøpholm/Degnebakken Halsnæs Kommune Figur Rettes fokus mod personer med indkomster på over 3. kr. (Figur 11), ses der stadig en vis lighed mellem og Høje Tøpholm/ Degnebakken. Igen må den store forskel mellem boligområderne og kommunen som helhed siges at være iøjefaldende. Mens mere end hver tredje borger i kommunen har et indkomstniveau på 3. kr. eller over, gælder dette kun for ca. hver tiende i boligområderne. Derfor er boligområderne også overrepræsenteret i de lave indkomstniveauer. 4 35 3 25 15 5 Bruttoindkomst på 3. kr. og derover (fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover) () 9,5 11,2 35,9 HT/DB Hele kommunen Figur 11 12
Der henvises desuden til Bilag 3 for et mere detaljeret overblik over indkomstfordelingerne. Heraf kan det blandt andet udledes, at: 7 procent af beboerne i boligområderne lever for en bruttoindkomst på under. kr. Beboernes økonomiske situation kan yderligere belyses ved at rette fokus mod antallet af gældssager i de pågældende boligområder: I hvert af de to områder er der i skrivende stund 5 verserende gældssager, hvilket i Høje Tøpholm/Degnebakken svarer til 24,6 procent af samtlige beboere over 18 år, og 19,3 procent i. 13
Udsatte grupper At borgerne i de to boligområder i højere grad end i kommunen generelt er belastet på det økonomiske plan, kan også tolkes af Tabel 1 herunder, der gør rede for mængden af sager inden for aktivlovens 81 og 82 (se nærmere beskrivelse nedenfor). Tabel 1 Antal bevillinger HT/DB Hele kommunen Samlet andel af kommuneniveau (%) Aktivloven 81 (Enkeltudgifter: huslejerestancer, el, varme mv.) 17 19 174,7 Aktivloven 82 (Sygebehandling, medicin, tandbehandling) 17 17 135 25,2 Jævnfør aktivloven 81 kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses 1. Det ses, at antallet af bevillinger på dette område, for de to boligområder tilsammen, udgør en femtedel (,7 %) af alle bevilliger givet i kommunen. Som også nævnt tidligere skal ses lyset af, at områderne befolkningstalmæssigt kun udgør ca. 4 % af Halsnæs Kommune. Via aktivloven 82 kan kommunen yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis den pågældende ikke har økonomisk mulighed for at dække udgiften, og den ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Hjælpen kan kun ydes, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet 2. Sagerne omkring Aktivloven 82 referer dermed til personer, der både er økonomisk trængte og har behov for forskellige former for sundhedsrelateret behandling. Det ses, at både Høje Tøpholm/Degnebakken og har et højt niveau af bevilligede ydelser, da de tilsammen udgør en fjerdedel (25,2 %) af kommunens samlede sagsbyrde. 1 Kilde: kle-online.dk 2 Kilde: kle-online.dk 14
Procent Uden job: Det er allerede i Figur 8 konstateret, at de to boligområder har en stor andel af beboere, der står udenfor arbejdsstyrken. Dette afspejler sig antageligvis i statistikken over andelen af offentligt forsørgede personer (Figur 12). Det fremgår under alle omstændigheder tydeligt, at: De to boligområder har en markant højere andel af personer på offentlig forsørgelse, hvilket især gælder for Høje Tøpholm/ Degnebakken, der har mere end dobbelt så højt et niveau som kommunen. Det er også interessant, at niveauerne i den opgjorte periode generelt er steget dog mest markant i Høje Tøpholm/ Degnebakken, som har oplevet en stigning på ca. 17 %. 7 6 5 4 3 52 44 46 24 Figur 12 Definition: Udvikling i andelen af 16-64 årige på offentlig forsørgelse 7 8 9 HT/DB Hele kommunen Offentlig forsørgelse omfatter følgende: Registrerede ledige, kontanthjælp mm., støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, barselsdagpenge mv., revalidering og sygedagpenge samt tilbagetrækning. År 61 26 Ser man på en række forskellige indikatorer for personer, der ikke er i arbejde, men i stedet har en anden fuldtidsstatus (Figur 13), ses det også tydeligt, som Figur 12 illustrerede, at mange beboere lever på offentlig forsørgelse. For de viste faktorer gælder det generelt, at boligområderne har et højere niveau end resten af kommunen og i nogle tilfælde, ganske betydeligt samt at Høje Tøpholm/Degnebakken ligger marginalt højere end i alle tilfælde. 15
Ledige Aktiverede samt ledigheds- og revalideringsydelse Passive kontanthjælpsmodtagere Sygedagpenge Førtidspensionister Procent Fuldtidspersoner 16-64 år fordelt på indikatorer (9) 3 25 24 15 5 3 3 1 11 2 6 5 3 1 1 1 8 HT/DB Hele kommunen Den mest iøjnefaldende søjlegruppering er den sidste, som viser, at: 24 % af alle beboere i Høje Tøpholm/Degnebakken mellem 16-64 år har status som førtidspensionister. For er andelen %, og dermed ligger de to boligområder henholdsvis 2,5 og 3 gange højere end kommunen, som i alt har 8 % førtidspensionister. Figur 13 Udvalgte definitioner: Ledige er registrerede ledige - dvs. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge eller kontant hjælp/starthjælp/ introduktionsydelse, der samtidig er vurderet som ledige og som ikke er under aktivering. Vær opmærksom på, at der er tale om en anden indikator end den, der hedder registrerede ledige i Figur 14 og 15. Aktiverede samt personer på ledigheds- og revalideringsydelse : Statsligt og kommunalt aktiverede med arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidender samt personer på ledighedsydelse. Passive kontanthjælpsmodtagere er personer på passiv kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Det er også interessant, at begge boligområder har en stor andel af beboere, der er aktiverede eller på ledigheds- eller revalideringsydelse, hvilket som udgangspunkt kan anses for værende negativt, men som samtidig betyder, at der på nuværende tidspunkt gøres en indsats for denne gruppe af ledighedsramte og udsatte. Denne gruppe har sammen med de registrerede ledige et umiddelbart potentiale i forhold til arbejdsmarkedet i modsætning til de øvrige tre grupper. 16
Tilknyttet støtte/kontaktperson Rådgivning ang. sociale forhold Indgår i sociallægeligt samarbejdearbejde Procent Social støtte: Den sociale belastning i boligområderne fremgår også tydeligt, såfremt man ser på nogle af de hyppigst forekommende kommunale sager på dette område (Figur 14 3 ). 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Sager over udvalgte sociale forhold (personer over 15 år) 8,7 6, 5,6 3,7 3,3 2,7 2,,4 2,9 HT/DB Hele kommunen Figur 14 Diagrammet er udarbejdet med baggrund i Halsnæs Kommunes sagsstatistikker. Note til Rådgivning ang. sociale forhold : Emnet dækker bl.a. sager om rådgivning efter servicelovens, 11 (børn, unge og forældre) og 12 (voksne). Eksempelvis: rådgivning som anonymt og åbent tilbud, konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold eller rådgivning om familieplanlægning. På trods af, at søjlegrupperingen Tilknyttet støtte/kontaktperson umiddelbart kan fremstå uanselig i sammenligning med de to øvrige, så er det her, at boligområderne afviger mest fra det gennemsnitlige kommuneniveau. Tilsammen har de to boligområder 17,7 procent af alle sager af denne type ( Tilknyttet støtte/kontaktperson ) i kommunen, hvilket skal ses i lyset af, at områderne som tidligere nævnt kun udgør ca. 4 procent af kommunens samlede befolkning. For de to øvrige sagstyper udgør boligområderne tilsammen henholdsvis 6,5 procent og 4,9 procent af det samlede antal sager i kommunen. Begge boligområder har i ovenstående diagram højere niveauer end kommunen som helhed, men der ses desuden en anelse større social belastning i Høje Tøpholm/Degnebakken end i. Den negative tendens for Høje Tøpholm/Degnebakken, som de udvalgte sagstyper i dette diagram antyder, ses også i forhold til andre typer sager, som ikke fremgår af diagrammet. Dette gælder bl.a. sager om alkoholbehandling, stofmisbrugere i behandling og misbrugsbehandling efter serviceloven. Når det gælder sager om borgere i terapi, er procentandelen dog større i end i Høje Tøpholm/Degnebakken. Alle disse øvrige sager, som ikke fremgår af Figur 14, forekommer i så lavt et antal (maksimum seks personer i hvert område), at det vurderes uhensigtsmæssigt at bruge dem i en statistisk sammenhæng på dette niveau. 3 Der tages forbehold for unøjagtigheder i dette diagram som følge af uens tidspunkter for opgørelse at data mellem fra boligområderne og den øvrige kommune. 17
Procent Indvandrere og efterkommere I både Høje Tøpholm/Degnebakken og, bor der betydeligt flere indvandrere og efterkommere end i kommunen generelt set i forhold til antallet af beboere. Mest markant i denne sammenhæng er, da over halvdelen af beboerne her ikke er etnisk danske (Figur 15). Det samme gælder for en fjerdel af beboerne i Høje Tøpholm/Degnebakken. 6 5 4 44,5 Procentdel indvandrere og efterkommere 53,7 3 26,3 24,6 8, 8,4 7 8 9 11 HT/DB Hele kommunen Samlet set kan forholdet mellem kommunen som helhed og boligområderne, også illustreres således: Som tidligere nævnt udgør boligområderne ca. fire procent af den samlede befolkning i hele kommunen. Samtidigt huser disse to områder tilsammen procent af kommunens indvandrere og efterkommere. Figur 15 Definitioner: Indvandrere er født i udlandet og ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Af diagrammet ses det derudover, at andelene af indvandrere/efterkommere har forandret sig i perioden 7-11. De tre afbildede områder har dog langt fra oplevet samme udvikling: Over perioden har Høje Tøpholm/Degnebakken haft et fald på 6,9 procent i andelen af indvandrere og efterkommere, mens har oplevet en stigning på,7 procent. Til sammenligning er andelen steget med fem procent i kommunen som helhed. 18
EU-land Øvrig Europa Afrika Nord-, Syd- og Mellemamerika samt Oceanien Asien, statsløse samt uoplyst Procent Betegnelsen indvandrere og efterkommere er et bredt prædikat, der ikke giver noget egentligt indblik i disse borgeres baggrund angående deres oprindelsesland. I Figur 19 illustreres denne fordeling på et meget overordnet niveau. 7 6 5 4 3 Indvandrere/efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper (11) 64 48 24 39 29 24 7 12 2 3 1 1 4 21 21 HT/DB Hele kommunen Figur 16 På trods af, at statistikken i Figur 16 ikke giver et detaljeret indblik i fordelingen af etniciteter, ses det dog blandt andet, at hver fjerde indvandrer/efterkommer i Høje Tøpholm/Degnebakken kommer fra et EU-land, hvilket svarer til kommuneniveauet. Samtidigt har området færre indvandrere fra det øvrige Europa end både og kommunen generelt. Langt størstedelen af indvandrere/efterkommere i klassificeres derimod som til at stamme fra det øvrige Europa. Den sidste gruppering i diagrammet er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er mulighed for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om borgere med asiatisk baggrund, statsløse eller blot personer, hvis baggrund er uoplyst. Der vil derfor ikke blive analyseret yderligere på denne. 19
Antal personer Antal personer Bilag Bilag 1 14 13 1 1 9 8 7 6 5 4 3 Aldersgrupper over tid i Høje Tøpholm/Degnebakken (absolutte tal) -6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 5-64 år 65 år og ældre 7 8 9 11 Note: Det anbefales at læse diagrammet på direkte skærmen, da det kan være vanskeligt at skelne farvekoderne fra hinanden i en printet udgave. Bilag 2 19 18 17 16 15 14 13 1 1 9 8 7 6 5 4 3 Aldersgrupper over tid i (absolutte tal) 7 8 9 11-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 5-64 år 65 år og ældre Note: Det anbefales at læse diagrammet på direkte skærmen, da det kan være vanskeligt at skelne farvekoderne fra hinanden i en printet udgave.
Procent Bilag 3 4 35 3 25 15 5 Fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt på bruttoindkomstintervaller () 13 13 Under. kr. 27 27 24 24 15. - 149.999 kr. 14 15. - 199.999 kr. 23 21 22. - 299.999 kr. 11 36 3. kr. og derover HT/DB Hele kommunen 21