Tilsyn Forsorgshjemmet Saxenhøj

Tilsyn Forsorgshjemmet Saxenhøj Samtale med Forstander Erik Søndergaard. Fra Guldborgsund kommune deltog Tilsynskonsulent Anette Spandet og praktikant Micol Nielsen 28. juli 2011. Besøg på forsorgshjemmet den 28.juli 2011. Tilsynskonsulent Anette Spandet og praktikant Micol Nielsen talte med medarbejdere og borgere. 1

Faktablad: Navn: Forsorgshjemmet Saxenhøj Adresse: Nørrevang 24 4990 Sakskøbing Leder: Erik Søndergaard Godkendelsesparagraffer: Servicelovens 110 Antal godkendte pladser: 65 (fuld tid) Antal medarbejdere: 54 (årsværker) 2

Opfølgningspunkter 1. Værdier og teoretisk referenceramme 1.1 Overordnede værdier Forsorgshjemmet relaterer sig til den svenske psykolog Per Revstedts Motivationsteorier. I henhold til denne rummer alle mennesker en positiv kerne, hvorefter vi har forudsætninger for at være konstruktive, sociale, målrettede og aktive i forhold til vores eget liv. 1.2 De teoretiske referencer Per Revstedts Motivationsteorier og metoder samt en kognitiv tilgang. 1.3 De pædagogiske metoder Metoderne baseres på Revstedts metoder, hvor der arbejdes med relationsarbejde, konfrontation og konkret træning af den enkelte bruger. Der er arbejdet med motivationsteorierne i en længere årrække. Der uddannes fortsat medarbejdere i metoden. Metoden udredning og plan er et arbejdsredskab der er implementeret i hverdagen. Det er et redskab der giver, både brugeren og medarbejderne, mulighed for at lave en realistisk fremtidsplan. Metoden medfører kortere opholds tid på forsorgshjem og forbedrer mulighederne for at fastholde en bolig i fremtiden. På grundlag af denne metode er der indført kontaktpersonssystem, og det er kontaktpersonen, som er ansvarlig for udarbejdelse af udredningen og planen. 1.4 Pædagogisk målsætning Metoderne der benyttes er så velegnet for forsorgshjemmet, at der ikke er behov for ændringer på nuværende tidspunkt. 1.5 Operationelle mål Forsorgshjemmet ønsker at basere arbejdet på statens udmeldte hjemløsestrategi, således at der kan arbejdes med stabilisering og udredning på forsorgshjemmet ( modtagelse og sygeafdeling ) ellers lægges indsatsen i eksterne boliger ( bo træning ). Endvidere bør der fortsat være tilbud om et 3

alternativt bo tilbud til misbrugere med pleje/omsorgsbehov ( Fjordvang ). At der er mulighed for at tilgodese, de brugere der har behov for en særlig boform. Her tænkes der i de skæveboliger, for de brugere der ikke bo andet sted. 1.6 Justering af mål Forsorgshjemmets mål er den politisk besluttede model. Modellen betyder at der bliver en spredning af opgaverne. I den forbindelse er der taget højde for den aktuelle bygningsmæssige situation der eksisterer på nuværende tidspunkt. 1.7 Tilsynets bemærkninger, herunder Bevidst og konstruktivt arbejde i forhold til værdier og metoder. Det er imponerende, at det har været muligt, at fastholde det høje niveau der er på stedet i forhold til de betingelser der er til stede. 2. Driftsaftale 2.1 Opfølgning på driftsaftale - 2.2 Udviklingstendenser Alt arbejde er Per Revstedt baseret. 2.3 Projekter Bo støtte projektet. Der er søgt sats midler, således der kan udvikles bo støtte på grundlag af viden fra hjemløsestrategien. ( projektperiode juni 2010 2012 ) Projektet din egen bolig er godt i gang og det er et rigtigt godt projekt. Der arbejdes på at få det forlænget. Nyt forsorgshjem Der er lagt mange arbejdstimer i projektet og i arbejdsgrupper. Man er godt tilfredse med at der er vedtaget en model der kan skabe nytænkning for forsorgshjemmet fremtid. - Marianelund renoveringsplan. Det trænger fortsat til en kraftig 4

renovering. Det er besluttet at søge satspuljemidler der til gode ser boliger til brugere der har et særligt behov. (skæveboliger hvor der må holdes husdyr.) Det har været nødvendigt at lukket et hus på grund af skimmelsvamp. Forvalterboligen nedlægges og afhændes. Boligen er meget slidt. Bakkehuset og Maribovej fortsætter i samme bolig forhold som hidtil. 2.4 Andet På grund af de 2 brande var det nødvendigt at få gjort noget ved forholdende. Derfor har 2010 været præget af omplaceringer af lokaler, opsigelser af lejemål m.m. for at få så optimale forhold som muligt. 2.5 Tilsynets bemærkninger, herunder Mange spændende udviklings- og projektmål, som løfter arbejdet op i en positiv og udviklende proces. Det er med beklagelse at konstaterer at det er nødvendigt at må lukket et hus på grund af skimmelsvamp. Derfor er behovet for snarligt nye boliger i Marianelund påkrævet. 3. Budget 3.1 Aktuelt forbrug Årsregnskabet for 110 er i balance 2010. Der kommer dog til at mangle penge på indtægtssiden, bl.a. i forhold til dagspris på kosten. Der er en nominering på 65, men grundet bygnings situationen kan der kun modtages 62. 3.2 Aktuelle indtægter 3.3 Indtægtsdækket virksomhed 3.4 Individuelle takster Mellemregningskonto, leje af skurvogne, skal holdes ude af årsregnskabet. Da det gives som tillægsbevilling. 5

3.5 Vikarforbrug Forbruget af vikarere ligger på et acceptabelt niveau. 3.6 Tilsynets bemærkninger, herunder Det er prisværdigt, at de har formået at kunne få tingende til at hænge sammen, under de forhold der har været. Det er godt, at ledelsen har sin opmærksom hed på vikarforbruget. Da det er reduceret til et acceptabelt niveau. 4. Brugerindflydelse 4.1 Børnemøder 4.2 Beboerråd Beboermøderne har været tilbudt en gang om ugen. Der har dog ikke været den store interesse for dette. Der tilbydes derudover et møde en gang om måneden, hvor dem som møder op, er dem der får indflydelse på dagsordnen. 4.3 Bruger / pårørenderåd 4.4 Samarbejde med forældre/ pårørende 4.5 Tilsynets bemærkninger, herunder Brugerdemokratiet har svære kår i en hjemløseboform. Brugergruppen er meget løs i tilknytningen til bostedet, og det er de færreste brugere, som har overskud til at involvere sig i andet end egne problemer. Det karakteristisk for stedet, at brugerne udpeger en talsmand. 5. Behandlings - og Handleplaner 5.1 Har alle en behandlings eller handleplan Der bliver lavet en opholdsplan 141, ved ankomst til matriklen. Metoderne til udfærdigelse af en opholdsplan, fungere fint for brugerne og medarbejderne. 5.2 Behandlings- og handleplansmøder Socialrådgiverne har ansvaret for sagerne i forhold til visitationer. Der er lavet et særligt samarbejde med Randi Haugaard vedr. visitationer til 85. Der omhandler refusionsaftaler i forhold til hjem kommunerne. 5.3 Inddragelse af borgeren Brugerne inddrages i alle møder og planer. 6

5.4 Opbevaring af planerne It-baseret. 5.5 Evaluering og justering af planerne - 5.6 Andet 5.7 Tilsynets bemærkninger, herunder Medarbejderne oplever metoden for at være et godt redskab. Det kunne dog være ønskeligt at der var mere tid til at få udredningen lavet inden for de 6 uger. Handleplansarbejdet giver forventning om et bedre basismateriale for den enkelte bruger, der gerne skulle resultere i en kortere opholds tid. Et godt redskab, men der bruges en del tid for at få indkørt acadra, så samarbejdet bliver nemmere med forvaltningen. 6. Børn, unge eller voksne med anden etnisk oprindelse 6.1 Integration Gruppen af brugere med anden etnisk oprindelse er ikke ret stor; men der er løbende 1 2 brugere. Opholdet bliver ofte brugt som en pause fra storbylivet. De giver ingen problemer. 6.2 Tolkebistand 6.3 Særlige udfordringer 6.4 Andet 6.5 Tilsynets bemærkninger, herunder Det er ikke en brugergruppe, som giver anledning til særlige problemstillinger. 7. Aktiviteter 7.1 Generelt om dagligdagen Dagen er bygget op i forhold til et treholdsskift for medarbejderne. Om morgenen tages der hånd om medicin, status på brugernes aktuelle helbredsproblemer og sikring af brugerne får morgenmad. Ellers er dagen struktureret af middag og aftensmåltiderne, for enkelte brugere af arbejdstiderne, tid hos lægen eller samtaler med socialrådgiver og kontaktperson. Der ydes hjælp til personlig hygiejne og værelsespasning, hvis brugerne ikke selv kan organisere eller gennemføre dette. Medarbejderne holder morgenmøde på alle 7

hverdage klokken 9.00. På mødet orienteres om dagens generelle aktiviteter, eksempelvis planlagte møder eller gæster. Dernæst gennemgår de problematikker for de enkelte grupper. Hvilke opgaver skal løses den pågældende dag, og hvem tager sig af dette. Kontakt person ordningen er meget brugt ved møderne. Om aftenen eller weekenderne arrangeres lidt spontant spil eller fælles tv-aften. Der er åbnet et nyt værested på Saxenhøj, som bliver brugt flittigt. En bruger giver udtryk for, at der er god hjælp og støtte at få, hvis man selv ønsker det og arbejder aktivt med. 7.2 Tilrettelæggelse og formål med aktiviteter 7.3 Interne og eksterne aktivitetstilbud Der er tilbud om aktivering inden for matriklen. Enkelte får også tilbud uden for området; men generelt er aktivitets niveauet meget lavt. Da tilbuddet ikke altid matcher målgruppen på forsorgshjemmet. 7.4 Andet Der vil arbejdes på et mere målrettet aktivitetstilbud til brugerne på forsorgshjemmet. 7.5 Tilsynets bemærkninger, herunder Det er engagerede medarbejdere, og der forsøges at holde fat i de brugere, som motiveres til behandling og forandring af livssituation. Der evt. ønsker et aktivitetstilbud. 8. Administration af beboermidler 8.1 Udbetaling af lomme- og tøjpenge Det er kun meget få brugere, som har lommepengeaftaler. Der tilbydes hjælp til administration, hvis brugeren ønsker dette. Dette benyttes meget og beboerne er tilfredse med det. Der er nu kun åbent i forsorgshjemmets egen kasse 2 timer hver mandag. 8.2 Indgåelse af betalingsaftaler Der indgås betalingsaftaler med langt de fleste brugere. Udgangspunktet er ofte, at kommunerne afregner opholdsbetalingen direkte med forsorgshjemmet, og brugerne 8

får restbeløbet indsat på bankkonto. Der er opbygget et vældig godt samarbejde med betalingsenheden i kommunen. Så derved bliver betalings problematikkerne ikke så store. Til gengæld medfører regningerne til Ydelsesenheden en forsinkelse i forhold til det træk, der skal laves på brugernes udbetaling, og det er skidt for brugerne, at de kommer bagud med opholdsbetalingen. 8.3 Andet 8.4 Tilsynets bemærkninger, herunder I de senere år er økonomien blevet afviklet, så brugerne har næsten 100 % eget ansvar for sin økonomi. Dette er en positiv udvikling; men fritager ikke forsorgshjemmet for at sørge for den fornødne vejledning og rådgivning vedrørende økonomi. 9. Magtanvendelse 9.1 Antal og arten af indberetninger siden sidste tilsyn Der har ingen magtanvendelser indberettet været det sidste års tid. Ledelsen er opmærksom på indberetningsproceduren i kommunen. 9.2 Intern procedure 9.3 Opfølgning på magtanvendelse 9.4 Aktuelle ansøgninger 9.5 Andet Tilsynet og forsorgshjemmene i kommunen har haft en drøftelse om indberetning af magtanvendelser på forsorgshjemmene. Det har tidligere været opfattelsen på forsorgshjemmene, at de ikke var omfattet i af lovgivningen. 9.6 Tilsynets bemærkninger, herunder Der skal laves indberetninger ved magtanvendelse og forsorgshjemmet er omfattet af lovgivningen Der vil ske løbende opfølgning af problematikkerne ved magtanvendelser på forsorgshjemmene. 9

10. Kost 10.1 Kostpolitik Sund mad er spist mad. På forsorgshjemmet drejer sund kost sig hverken om økologi eller grøn kost. Brugergruppen er som hovedregel fejleller underernæret på grund af deres livsform. Det er derfor vigtigt at medarbejderne har øje for, om brugerne overhovedet får mad. 10.2 Tilberedning centralt eller lokalt Maden købes i kantinen på Saxenhøj. Morgen og middagsmad indtages også i kantinen. Der leveres fade med kold mad, som indtages i de enkelte grupper. Der er et økonomisk problem, idet der ikke er sammenhæng imellem den kosttakst, som må opkræves hos brugerne og den faktiske udgift til kost, som afregnes med kantinen. Forsorgshjemmet driver en morgenmadscafe for de eksterne brugere, som afhenter medicin på forsorgshjemmet. Der er op til 30 brugere, som deltager. Der gøres meget ud af at gøre dette måltid så sundt som muligt. Dette måltid har stor betydning for disse brugeres helbred, og det er en meget efterspurgt foranstaltning. Maden har også betydning for, at brugerne kan holde medicinen i sig. Dette tilbud er gratis. Det ses som en forebyggende indsats for en meget belastet brugergruppe. Der er stor succes med denne ordning og for brugergruppen, som benytter denne ordning. Medarbejderne har gennemført hygiejnekursus. 10.3 Borgerens indflydelse og deltagelse De brugere, som bor i husene og afd. Søvang, er på egen kost. De kan vælge at spise i kantinen. 10.4 Spisetider For de brugere der benytter kantinen, fore går det i kantinens åbningstid. 10.5 Tilsynets bemærkninger, herunder Kosten har en væsentlig betydning for brugerne på forsorgshjemmet. Det optimale ville være, at forsorgshjemmet havde eget køkken, så der blev en tættere kontakt mellem brugerne og 10

medarbejderne omkring spisningen, og maden kunne blive et centralt punkt i hverdagen. ( Duften af mad er vigtig for appetitten ) Eget køkken er fravalgt af forsorgshjemmet for flere år siden, da det er en ressourcekrævende post. Men dette er et stort ønske om, at dette kunne genoprettes igen. 11. Seksualitet 11.1 Regler og retningslinier 11.2 Seksualoplysning/undervisning 11.3 Prævention 11.4 Andet 11.5 Tilsynets bemærkninger, herunder 12. Rygning, alkohol, narkotika 12.1 Politikker for områderne Der er rygeforbud på forsorgshjemmet, dvs. brugerne må ryge på eget værelse. 12.2 Information Forsorgshjemmet er belastet af alle former for stoffer og alkohol. Misbruget er ofte stort og medfører mange konflikter. Brugerne er urolige, der opstår uvenskaber på grund af gæld, brugere er så stofpåvirkede, at de bliver en belastning for deres omgivelser. 12.3 Andet Ledelsen har indgået en aftale med politiet i forbindelse med megen handel på stedet. Det vil sige at ledelsen kontakter politiet ved mistanke om megen handel. Der oplyses at dette sker ca. 4-5 gange om året. Hvor politiet kommer og laver en ransagning. 12.4 Tilsynets bemærkninger, herunder Stofproblematikkerne er store på stedet; men det kan ikke undgås, når man tager karakteren af brugernes problemstillinger i 11

betragtning. Forsorgshjemmet har i mange år arbejde ud fra den tilgang, at vi skal være der, hvor ingen andre formår at være. Dette er også den rette tilgang i forhold til den opgave, der ligger i Servicelovens 110, idet forsorgshjemmet er det absolut sidste tilbud til de mennesker, som ikke har eller kan opretholde en bolig. Det er vigtigt, at forsorgshjemmet ikke bare rummer brugerne; men der skal vedvarende arbejdes med motivation, så der kan gives behandlingstilbud, når brugerne er parate til det. 13. Medicin 13.1 Opbevaring af medicin Medicinen opbevares central. I det der kaldes medicinstuen. Det er godt, da det giver en anden ro for de medarbejdere, som skal dosere medicinen. Udlevering af metadon foregår morgen fra lægegangen. 13.2 Dosering Det sundhedsfaglige personale må dosere. De fleste brugere får daglig dosering. Der kan ikke arbejdes med dosisdispensering, da brugernes forbrug er meget variabelt. 13.3 Ansvarlige medarbejdere Boformens somatiske læge og de sundhedsfaglige medarbejdere. Der er en SSAére der har hovedansvaret for medicindoseringen, da denne har fået kompetence kurser. 13.4 Medicinkursus Alle medarbejdere får medicinkursus. Det er vigtigt, at alle medarbejdere har indsigt i medicinens virkning og brug. Ligeledes skal medarbejderne kunne observere brugerne, så der kan reageres på sygdomme og evt. reaktioner på medicineringen. Der tilbydes både interne og eksterne kurser. 12

13.5 Tilsynets bemærkninger, herunder Der arbejdes meget ansvarligt med medicineringen på forsorgshjemmet. Medicin stuen fungerer rigtigt godt for alle på stedet. Det giver ro, færre konflikter og trusler ved udlevering. 14. Hjælpemidler 14.1 Efterspørgsel på nye hjælpemidler Brug af hjælpemidler er som regel en individuel og personlig sag. Der er man opmærksom på, hvilken hjem kommune de kommer fra. 14.2 Vedligeholdelse af hjælpemidler - 14.3 Andet - 14.4 Tilsynets bemærkninger, herunder Ingen problemer. 15. Undervisning, beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud 15.1 Godkendelse af undervisningsplaner 15.2 Årlig opsamling og rapportering 15.3 Samarbejde mellem skole/institution 15.4 Intern/ekstern beskæftigelse En del af de unge vil også gerne benytte ITcafeen på Saxenhøj. Det er meget få brugere, som benytter sig af andre beskæftigelsestilbud, som er på matriklen. 15.5 Samarbejde mellem bolig og beskæftigelse Der arbejdes på et projekt beskæftigelse, bl.a. for at finde løsninger til netop den store misbrugergruppe. 15.6 Andet Forsorgshjemmet deltager i de fælles KRAM-aktiviteter, som findes på matriklen Saxenhøj. Der er en Store rengøringsdag. Det er en årlig tradition, hvor medarbejdere og brugere mødes om formiddagen og ordner alle udenoms arealerne ved forsorgshjemmet. Der luges, rives og fejes med stor energi i et par timer. Dagen 13

afsluttes med fællesspisning. 15.7 Tilsynets bemærkninger, herunder Beskæftigelsen er gennem en årrække blevet et større og større problem for forsorgshjemmet, idet brugernes almentilstand gør det meget vanskeligt at aktivere dem. De traditionelle beskæftigelsestilbud rækker ikke i denne sammenhæng, og der skal tænkes meget mere alternativt for at få brugergruppen i beskæftigelse. 16. Personalepolitik 16.1 Faglig sammensætning af personalet Den faglige sammensætning er meget bred: SSA, SSH, pædagoger, socialrådgivere, værkstedsassistenter, administration, rengøring og ledelse. Rengøringen er nu primært udlagt til rengøringsfirma. Der afventes svar på den udbudsrunde der har været på området. 16.2 Rekruttering af personale Det er meget let at rekruttere medarbejdere. Sidste eksempel er, at der var 50 ansøger til en SSA stilling. 16.3 Brug af vikar Der bruges vikarer. De søger egne vikarer, og de får en 14 dags introduktion. 16.4 Arbejdsplaner Ja. Der er fast nattevagt, og de andre vagter kører på skift. 16.5 Lokalaftaler Der er lokalaftale med FOA vedrørende nattevagtstillingerne. 16.6 Personalemøder Der afholdes fælles personalemøder 6 gange om året. Der lægges bl.a. gruppearbejde ind i møderne for at aktivere deltagerne. Der holdes teammøder hver anden uge. 16.7 MED- udvalg Der er medudvalg, incl. Sikkerhedsrepræsentanterne. Der holdes møde hver anden måned. Sikkerhedsgruppen er et aktivt led i boformens personalepleje. Der afholdes ca. 6 MED-udvalg møder om året. 14

16.8 Andet 16.9 Tilsynets bemærkninger, herunder Personalepleje er en central indsats for ledelsen. Der er mange gode tiltag for at styrke arbejdet. 17. Kompetenceudvikling 17.1 Supervision Der arbejdes aktivt med supervision, både eksterne og interne supervisorer. Når det gælder de enkelte teams, er det ofte organisationspsykolog Susanne Blom, som anvendes. Ved de individuelle forløb, eksempelvis efter konflikter, er det organisationspsykolog Ivan Højte, som anvendes. Der udover har forsorgshjemmet udviklet en ambulanceplan, som tages i brug, hvis personalet har været udsat for noget akut. 17.2 Interne og eksterne kurser Der er et løbende samarbejde om supervision og undervisning v. psykolog Per Revstedt. Der uddannes med arbejderne som superbrugere i motivations-arbejdet. Senest er der igangsat en supervisor uddannelse sammen med Per Revstedt. Endvidere deltager medarbejderne i fagspecifikke kursusforløb. 17.3 Efteruddannelse Hele SSA-faggruppen skal på uddannelse i dobbeltdiagnose problematikker i 2011. Dette er igangværende. Der er søgt om midler til kursus i konflikthåndtering for alle medarbejdere. Sikkerhedsgruppen skal på Frontløberkursus i 2010 ( også rettet mod konflikthåndtering ) Dette er endnu meget nyt, og skal derfor vedligeholdes. To medarbejdere er på pædagoguddannelse, merit. Der er udd. 4 stressvejledere. Uddannelse i at bruge NADA, der anvendes til misbrugere. 15

Der bliver uddannet superbruger, som derefter kan videreuddanne sig til superviser. 17.4 Kompetence og ansvarsfordeling 17.5 Andet Medarbejderne syntes der er et godt og bredt uddannelse niveau. Der er et ønske at det bliver mere overskueligt og kreterne for at få uddannelse mere synligt. Der efterlyses mulighed for at få diplomuddannelser. 17.6 Tilsynets bemærkninger, herunder Der satses på et højt uddannelsesniveau, hvilket er vigtigt set i forhold til den belastede brugergruppe. Under de omstændigheder forsorgshjemmet er i, er det flot at de formår at opretholde gejsten til uddannelse. 18. Sygefraværspolitik 18.1 Opgørelse over sygefravær Sygefraværet er faldet, men der konstateres en skæv balance i sygefraværet, som der konstant arbejdes på at blive bedre. Sygefravær for 2010 var for Intern afd. 13,33% Ekstern afd. 8,42% I tallene er alt inkluderet. Der ses specielt en stor belastning i modtagelsen og de steder med 3 holdsvagt. 18.2 Omsorgssamtaler Forsorgshjemmet følger kommunens sygefraværspolitik; men har i øvrigt haft en plan for indsatsen igennem flere år. Ifølge denne plan kontaktes medarbejderen af afdelingslederen efter 4 dages sygefravær. Der er strammet op på omsorgssamtalerne, således at der udløses ekstra omsorgssamtaler, hvis en medarbejder har mere end 3 % fravær. 18.3 Andet De planlagte uddannelsestiltag skulle gerne reducere sygefraværet. 18.4 Tilsynets bemærkninger, herunder Ledelsen er bevidste om at arbejde med sygefraværet. Det er et arbejde, som kræver en vedvarende indsats. Ledelsen er opmærksom på hvilke områder 16

der er hårdest ramt i sygefravær. Omsorgssamtalerne fungerer rigtig fint, og modellen evalueres en gang om året. 19. Klagesager 19.1 Aktuelle klagesager Der er ca. 2 klagesager om året. Der er sket en opstramning på klagevejledningen. Der gives skriftlige orienteringer på afgørelser, eksempelvis om bortvisning. Brugerne kan få hjælp til at udforme en klage. Klagevejledning forefindes på matriklen. 19.2 Procedure for behandling og opfølgning på klager 19.3 Tilsynets bemærkninger, herunder Fint, hvis brugerne sikres en ordentlig vejledning om klageadgang. Det er en brugergruppe, som normalt har svært ved at begå sig i klagesystemet. 20. APV 20.1 Generelle forhold APV er udført løbende. Forsorgshjemmet har gennemført APV efter kommunens koncept. Forsorgshjemmet er ikke helt tilfreds med konceptet, de føler der mangler noget i forhold til deres arbejdsområde. De gør sig overvejelser om at ændre i konceptet, så det er mere målrettet til forsorgshjemmet. 20.2 Fysisk arbejdsmiljø De fysiske rammer er fortsat belastet, da der ikke er sket nogen renovering af bygningerne. Da er dog sket enkelte forbedringer, da de har formået at omstrukturer i de bygninger der er til rådighed, så de passer bedre til formålene. Der er lavet personale faciliteter med møde lokale, kontor, mindre kontor til modtagelse. Til brugerne er der lavet en varme stue i den gl. køkken afd.(tidligere Pyramiden) De fysiske rammer gør at flugt/sikkerhedsvejene er blevet bedre, 17

men ikke helt optimale. De snævre forhold i barakkerne medfører øget sikkerhedsrisiko, idet det kan være meget svært at slippe ud af bygningen, hvis en bruger går til angreb. 20.3 Psykisk arbejdsmiljø På grund af de fysiske forhold der findes på stedet, er der et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er blevet mindre belastende, efter der er rokeret rundt. Der er kommet mere ro over det, efter de har fået opdelt kontorer og varmestuen. Det er stadig et psykisk belastende arbejdsmiljø, men de har formået at finde mere mod og balance i tingende efter omstændighederne. 20.4 Arbejdsskader Der er anmeldt ca. 50 psykiske arbejdsskader p.t til arbejdsskade styrelsen. 20.5 Andet 20.6 Tilsynets bemærkninger, herunder Det er hårdt arbejde at være medarbejder på forsorgshjemmet, og de to brande, har ikke gjort vilkårene nemmere at navigerer i som medarbejdere. Det er imponerende at det har været muligt, at få en hverdag til at fungere, både for brugerne og personalet, under disse kritiske forhold. 21. De fysiske rammer 21.1 Tilgængelighed Brugere med dårlig motorik er dårligt stillet på grund af trapper og snævre adgangsforhold. Kørestolsbrugere kan kun rummes på særlige værelser. Barakkerne er under al kritik, da man ikke kan færdes med hjælpemidler så som rollator. 21.2 Udendørs fysiske rammer De smukke omgivelser står i skærende kontrast til bygningsmæssige beskaffenhed. 21.3 Indendørs fysiske rammer Alt er præget af midlertidighed: Midlertidige værelser i barakkerne og der er snævre gang arealer. Modtagelsen, varmestuen og personale faciliteterne er ok og fungere for alle. Usikkerhed om at det 18

skal bevares. De nuværende fysiske rammer bevirker, at forsorgshjemmet ikke kan modtage brugere til afrusning. Der er ikke direkte adgang til overvågning af disse syge brugere. Alle bygninger er præget af flere års slid og mangelfuld vedligeholdelse. Barakkerne bærer allerede præg af det hårde miljø og den nedslidning, der sker på den fysiske ramme: huller i vægge og døre. Administrationen er flyttet på lægegangen og er en midlertidigt løsning. 21.4 Udnyttelse af de fysiske rammer Alle de fysiske rammer bliver udnyttet på bedste optimale måde. Man har indrettet sig, så der også kan foregå møder og samtaler, uden at blive forstyrret. Der er samtidig kommet mere ro over det hele. 21.5 Akutberedskab Der findes et akutberedskab, som har fungeret ved brandene og ved krise situationer. Der er installeret alarmsystem i barakkerne, som går direkte til vagtcentral. 21.6 Sikring af flugtveje Der er flugtveje i alle bygninger. I de gamle bygninger er flugtvejene markeret ved skiltning. 21.7 Alarmer Der er brandalarmer over alt. Medarbejderne har fået nyt alarmsystem, som fungerer ved overfald. 21.8 Andet 21.9 Bemærkninger fra arbejdstilsyn 21.10 Tilsynets bemærkninger, herunder Der bør ske noget med den bygningsmæssige ramme snarest muligt. Vilkårene for både brugere og medarbejdere er belastende, og arbejdet på stedet kan lide stor skade, hvis der ikke snarest gives de rette arbejdsvilkår. Der er vedtaget en model, som gør at man for ændret forholdene. Denne model forventes at opstarte i 2012, og forventes at være færdig i 2013. 19

22. Brand og beredskab 22.1 Beredskabsplan Der er en beredskabsplan for hele forsorgshjemmet. 22.2 Evakueringsplan Beredskabsplanen indeholder også evakuering. 22.3 Brandtilsyn Brandtilsynet udføres en gang om året. Der er indført alarmsystem, da de var i høj risiko gruppe for barakbygningerne, de 24 værelse er derfor nu tilknyttet vagtcentralen. 22.4 Brandøvelse Der har ikke været udført nogen brandøvelser. 22.6 Førstehjælp Alle medarbejdere har førstehjælpskursus og der tilbydes genopfriskningskurser med jævne mellemrum. 22.7 Andet 22.8 Bemærkninger fra brandmyndigheder 22.9 Tilsynets bemærkninger, herunder 23. Hygiejne og rengøring 23.1 Standarder for hygiejne Ok 23.2 Standarder for rengøring Rengøringen er ok i fællesrum, kontorer m.m. der gøres det der kan i forhold til at det er gamle bygninger. Brugerne står for egen rengøring af værelserne og det kan ses på værelserne at de bære præg af. 23.3 Standarder for håndtering af smitsomme sygdomme Stor bevidsthed om anvendelse af beskyttelsesmidler. Medarbejderne har lært at agere, som om alle brugere er bærere af smitsomme sygdomme. Der er opsat kanylebokse i alle bygninger. Medarbejderne tilbydes vacciner hvert år for influenza. Der betales for hepatitis vaccine hos egen læge, hvis medarbejderen ønsker der. Der har været opfølgning på et tilfælde af tuberkulose. 20

23.4 Brug af engangsprodukter Der bruges mange former for engangsprodukter. 23.5 Andet 23.6 Tilsynets bemærkninger, herunder Der er stor bevidsthed om nødvendigheden af god hygiejne og rengøring. Værelses hygiejnen mangler noget rengøring, men det er her motivations arbejdet spiller ind. 24. Tilbudsportal 24.1 Status Tilbudsportalen er opdateret. 24.2 Siden sidst 24.3 Andet - 24.4 Tilsynets bemærkninger, herunder Hjemmesiden er under udarbejdelse. Tilsynets afsluttende bemærkninger: Mødet med forsorgshjemmet Saxenhøj er noget af en blandet oplevelse, det kan udtrykkes med: uoptimale forhold, men med positiv energi og forhåbningsfuldhed ved renovering af forsorgshjemmet, som opstarter i 2012. Det er den eneste kommunale institution med så lang en historie bag sig, der løser den samme opgave, som det blev oprette til, at tage mod samfundets hjemløse. Der er ca. 400 ind og udskrivninger om året og det er hjemløse fra hele landet der frekventere Saxenhøj. Det er tilsynets opfattelse at forsorgshjemmet er det sted hvor hjemløse alkohol og stof misbrugere samles. De er den bruger gruppe De andre ikke vil lege med. Da forsorgshjemmet har en god pædagogisk og metode tilgang til denne brugere gruppe, bevirker at de hjemløse føler sig velkommen på Saxenhøj. Det er nogle tanker værd om fremtiden for forsorgshjemmet er til hjemløse alkohol og misbrugere, der nationalt tager sig af denne brugergruppe. Guldborgsundkommune kunne profilere sig i denne type opgave løsninger, vel vidende at det også belaster i lokalområdet. Boformen består af to udbrændte, en nedslidt bo enhed, boligbarakkerne og udslusnings husene, som er af blandet vedligeholdes standard. Toilet og badevogn i gården. Modtagelse og varmestuen, kontor og mødelokaler. Administration og ledelse er placeret på lægegangen. Ekstern afdeling er flyttet til lokaler i byen. De indendørs fysiske rammer er fortsat for nogle dele af bygningsmassen noget trøste løst at opholde sig i. Der er stor nedslidning i barakkerne og adgangsvejene er smalle. Værelserne er meget lytte, så en samtale kan nemt høres af naboværelserne. Dette kan medføre unødig konflikt 21

situationer. Varmestuen og modtagelsen er det lykkes at få så optimalt etableret i den gl. køkken afd. Det fungerer for alle, både bruger og personalet. Arbejdsmiljøet har været noget anstrengt i perioden lige efter brandene. Det er lykkes at komme igennem processen og få skabt et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er imponerende at det har været muligt, at få en hverdag til at fungere, både for brugerne og personalet, under disse kritiske forhold Det er rigtigt godt at ledelsen, har sin opmærksomhed henledt på det psykiske arbejdsmiljø på forsorgshjemmet. Der er ekstra opmærksomhed på modtagelsen, da de er mest belastet. Det er også i modtagelsen at der er det største sygefravær. Viften af samarbejdspartnere er bred for stedet og det kommer den enkelte brugere til gavn i form af den hjælp der så kan tilbydes. Det er rigtigt godt at der er så bredt en platform at trække på, da det er med til at gøre hverdagen nemmere for medarbejderne. Medarbejdergruppen giver udtryk for at det er en god arbejdsplads og mange har været ansat i mange år. Fokus på personalepleje og anerkendelse, arbejdsgrupper og efteruddannelse må til stadighed have ledelsens opmærksomhed. Der er et godt samarbejde med Politiet, og stedet har en politik, at man ikke unødvendigt går i konflikt med brugerne. Det betyder at der ikke bliver brugt magt anvendelser. Der har ikke været indberettet nogen i 2010. Der er uenighed om forsorgshjemmet var omfattet af lovgivningen. Det er et område der skal have mere opmærksomhed. Det er ikke boformen, men handlingen, der gør at man skal anvende magtanvendelsescirkulæret. Brugergruppen er blevet mere rå på den måde at de benytter sig af knive m.m. risikoen for at blive stukket ned ved evt. magtanvendelse er eller kan for stor. Forsorgshjemmet er god til at få søgt de sats eller pulje midler der mulighed for inden for området. Det bevirker at der i gang sættes nye projekter og medarbejderne kan få efteruddannelse. At de kan få tilegnet sig nye kompetencer på området. Det er rigtigt flot at der har været overskud til dette i forhold til den situation stedet befinder sig i. Der er stor opmærksomhed på smitterisici og deraf nødvendigheden af hygiejne og rengøring. Der gøres hvad der kan, men enkelte steder kan det virke nyttesløs i forhold til de fysiske rammer. Der var stor opmærksomhed på, at medicinstuen var så optimalt som mulig, med ordentlighed og rengøring. Forsorgshjemmet har formået at få en hverdag til at fungere. Det er imponerende at man har, kunnet have så højt et niveau, på de vilkår der er til stede. Med den tilgang man har til tingende, så bliver de nye tiltag kun bedre for brugerne, medarbejderne og ledelsen. Med venlig hilsen Dorthe Foersom Teamleder Team for Kvalitetssikring og Udvikling Anette Spandet Tilsynskonsulent Team for Kvalitetssikring og Udvikling Micol Nielsen Praktikant Team for Kvalitetssikring og Udvikling 22