Evidens og kvalitetssikring i pædagogisk arbejde Ungdjurs, Grenå 11. maj. 2012 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1
I de gode gamle dage Man mente, at man havde det bedste for Danmark Der var igen grund til at sammenligne med andre lande de var så forskellige fra os Kvalitet var spørgsmål om input: Antal børn pr. voksen i institutioner Klassestørrelser Udgift pr. barn/elev. 2
I dag er fokus på output Andelen der får en ungdomsuddannelse Andelen der får en videregående uddannelse Indtægt som 35 årig Tilknytning til arbejdsmarkedet Sygelighed Kriminalitet Levealder. 3
Shanghai-Kina Korea Finland Hong Kong-Kina Singapore Canada New Zealand Japan Australien Nederlandene Belgien Norge Estland Schweiz Polen Island USA Liechtenstein Sverige Tyskland Irland Frankrig Kinesisk Taipei Danmark Storbritannien Ungarn Portugal Macao-Kina Italien Letland Slovenien Grækenland Spanien Tjekkiet Slovakiet Kroatien Israel Luxembourg Østrig Litauen Tyrkiet Dubai (UAE) Rusland Chile Serbien Bulgarien Uruguay Mexico Rumænien Thailand Trinidad/Tobago Columbia Brasilien Montenegro Jordan Tunesien Indonesien Argentina Kazakstan Albanien Qatar Panama Peru Azerbajdjan Kirgisistan Hvem er mest parat til uddannelse? 600 500 400 300 200 100 0 4
United States Germany Czech Republic Norway Denmark Canada Slovak Republic Sweden Austria Japan New Zealand Switzerland United Kingdom Finland Netherlands Hungary Luxembourg Iceland France Australia Belgium Poland Ireland Korea Greece Italy Spain Turkey Mexico Portugal 100 90 80 70 Grundkvalifikationer En verden i forandring Tilnærmet % af personer med mere end folkeskole i alderen 55-64, 45-55, 44-45 og 25-34 år 1990's 1980's 1970's 1960's 10 1 60 50 40 30 20 10 5 24 0 5
6
Arbejdsmarkedet (i DK) 1990 der er knap 1 mio. ufaglærte job 2010 der er 625.000 ufaglærte job 1990 der er 485.000 med videregående udd. 2010 der er 840.000 med videregående udd. Gruppen af ufaglærte er faldet med 37 % Gruppen med videregående er steget 42 %.
Situationen i OECD i 2009 35 30 25 20 15 10 5 0 8
Overordnede resultater i PISA: Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. 9
Fem områder: Dagtilbud Drengene Klassernes størrelse Lærernes kompetencer Overgangen til ungdomsuddannelserne. 10
Dagtilbud 11
Forskellige former for småbørnspædagogik Der kan identificeres to hovedtraditioner, en engelskfransk, hvor hovedvægten ligger på tidlig indlæring af akademiske færdigheder, og en nordisk, hvor der lægges mest vægt på at stimulere børnenes udvikling til at blive frie mennesker Begge traditioner har mange gode sider, når de iværksættes på en passende måde i forhold til børnenes udviklingstrin og de bør derfor kombineres, hvad der igen med fordel kan ske i forbindelse med læreplaner, hvor kreativitet, leg og læring udvikles i aktiviteter, som går på sociale kompetencer, sprogstimulering, tidlig bogstav- og taltræning, indføring i naturen og introduktion til den fælles kultur. OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris 12
OECD s undersøgelser OECD (2001): Starting strong Early Childhood Education and Care. OECD, Paris: Førskoletilbud kan bidrage til bedre resultater i skolen OECD (2002): Education Policy Analysis. OECD, Paris: Førskoleområdet er utroligt vigtigt, ikke bare for børnenes sikre pasning, men også for at gøre dem parate til det videre uddannelsesforløb og for at sætte ind over for risikobørn og dermed også den sociale arv OECD (2004): Learning for Tomorrows World. OECD, Paris: Børnehaven bidrager, målt i 15-års alderen, med et læringsudbytte, der svarer til op til godt 1 års skolegang og det er størst i lande, der lægger relativt mest vægt på læring. 13
Dagtilbuddens opgaver At være en hjælp til familierne i deres ansvar for børnenes opdragelse, udvikling og vækst At skulle fremme børns læreprocesser og være underholdende, tryg og lærerig for alle børn At være første og integrerede led i et livslangt læringsforløb bl.a. ved at sikre en god overgang til skolen.
Let overgangen til skole De ældste børn i børnehaven kommer på besøg i skolen Der leges regelmæssigt skole med de ældste børnehavebørn Det sidste halve år arbejdes regelmæssigt med skolerelaterede emner Sjette klasse på skolen er venskabsklasse med yngste klassetrin.
Brugen af fritidsordninger Bør samtænkes med hele skolens virksomhed men der bør stadig være en forskel mellem skole og fritid. Lad pædagoger få mulighed for at støtte elever med særlige behov i skolen Indfør målsætninger for arbejdet Giv lektiehjælp Fritidsordningens leder indgår i skolens ledelsesteam.
Drengene 17
Pige- og drengepædagogik Fra ca. 5.000 f.kr til 1800 tallets start Mænd var jægere, fiskere, landbrugere, håndværkere og krigere/soldater skaffede føden og forsvarede stammen/regionen Kvinderne sørgede for familien tilberedte maden og passede børnene og var evt. medhjælp i landbrug og håndværk Børnene lærte ved deltagelse Gennemsnitslevealderen var ca. 40 år. 18
Pige- og drengepædagogik Kønsforskelle i dag 2/3 af eleverne i specialundervisningen er drenge 6/7 af de mest urolige elever er drenge Hovedparten af senmodne børn er drenge Et stigende antal forældre vælger at udsætte skolestarten, og i de fleste tilfælde drejer det sig om drenge Blandt de 15-årige er pigerne bedst til læsning Blandt de 15-årige er drengene bedst til matematik og naturfag. 19
Pige- og drengepædagogik Kønsforskelle i dag Piger har væsentlig større gymnasiefrekvens en drenge Kvinder udgør en større del af de universitetsstuderende end mænd Kvinder har en relativt større del af stillingerne i de lavere universitetsstillinger end mænd, mens mænd besætter ca. 90% af professoraterne Blandt jurister er der i offentlige stillinger en overvægt af kvinder, mens der er få kvindelige advokater. 20
Pige- og drengepædagogik Aggressivitetens psykobiologi hensigtsmæssig udvælgelse Forøger gruppens og individets muligheder for forsvar og overlevelse Giver mulighed for adgang til værdifulde ressourcer såsom territorium, føde vand og og hunner Bidrager til effektiv udnyttelse af leveområdet ved at fordele de enkelte individer i forhold til tilgængelige ressourcer Bidrager til at afklare stridigheder inden for levegruppen ved etablering af et statushierarki Medfører et forudsigeligt og dermed stabilt socialt miljø Giver gruppen en leder, som er vigtig i farlige situationer Medfører differentiel reproduktion ved at de dominerende hanner får lettere ved at give deres arvemasse videre. 21
Pige- og drengepædagogik Lighed for piger og for drenge Er lighed, at piger og drenge behandles så ensartet som muligt? Eller er lighed for drenge og piger, at de behandles forskelligt? Kan skolen gennem holddannelser med pædagogisk begrundelse i kønsforskelle være med til at befordre lighed? Kan skolen i sine aktiviteter være med til at sikre, at tilsyneladende basale kønsmæssige præferencer tilgodeses mest muligt? 22
Pige- og drengepædagogik Drenges handicap i skolen: Har svært ved at klare de lange skoledage med stillesiddende arbejde, krav om langvarig koncentration om bestemte aktiviteter og relativt korte frikvarterer Skoletiden har ikke tilstrækkeligt med muligheder for fysiske og psykiske udfordringer eller beskæftigelse med praktiske opgaver Heller ikke tiden i SFO en rummer nødvendigvis tilstrækkeligt med udfordringer Vejen hjem fra skole opleves ofte som en frihed, der skal bruges til spænding og udfoldelse Fiaskosyndromet er nærliggende i skolestarten. 23
Pige- og drengepædagogik Lærerens/pædagogens funktion: At være en kompetent lærer og pædagog inden for sit funktionsområde At være et led i den almene udviklings- og identifikationsproces At sikre en alsidig mulighed for at udfolde kønstypiske aktivitets- og interessemønstre At fungere som modeller for direkte oplevet og reel ligestilling mellem kønnene At styrke såvel konkurrenceånden som det sociale fællesskab At søge samarbejde med de øvrige lærere og pædagoger, der har til opgave at udvikle børns og unges øvrige talenter og potentialer. 24
Klassernes størrelse 25
Browning og Heinesen, 2007 Antal undervisningstimer og klassestørrelse påvirker de uddannelsesmæssige præstationer efter folkeskolen om end kun svagt 5% nedsættelse af klassestørrelsen betyder 0,4% større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og den gennemsnitlige længde på videre uddannelse øges med 0,02 år. 26
Hvordan virker klassestørrelsen? Antallet af minutter pr. elev Den samlede mængde af ideer Klassekammerateffekten Det sociale fællesskab Kammeratmuligheder Graden af uro Lærerens arbejdsbyrde. 27
Effektstørrelser Time on Task 0,59 Smågruppeundervisning 0,49 Lærerassistenter 0,41 Undervisningstimetal pr. elev 0,30 Lavere klassekvotient 0,21 Samlet ressourceforbrug pr. elev 0,20 Tolærerordning. 0,19 28
Lærernes kompetencer 29
Michael Barber & Mona Mourshed, 2007 Få de rette mennesker til at blive lærere Udvikle lærerne til at være effektive undervisere Overvåg nøje, om eleverne når læringsmålene. 30
Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? Relationskompetence Evne til klasseledelse Faglig kompetence Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, 2008
Faktorer af betydning for læring i folkeskolen Skoleledelse: Håndtering af HR Skoleledelse: Varetagelse af den pædagogiske ledelse Mulighed for at lære: Læreres og elevers tid brugt på forberedelse og undervisning Disciplinært klima: Skolekultur, hvor skolen har en rolig atmosfære og eleverne føler sig trygge Målorientering: Skolekultur med høje akademiske forventninger til eleverne og et godt læringsmiljø Interrelationelt klima: Skolekultur, hvor der er gode relationer mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og elever Skolekultur: Sociale normer og værdier, der medvirker til et højt lærer- og elevengagement Lærernes tilrettelæggelse af undervisning og brug af undervisningsmetoder Lærerne som aktør i skolens organisation Elevsammensætningen på skolen Skole-hjem-samarbejde (Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 2010)
Overgangen til ungdomsuddannelserne 33
Succesraten 1990 75,2% 1995 81,7% 2000 83,3% 2004 82,0% 2005 81,9% 2006 81,5% 2007 80,6% 2008 80,7%
Status 2008 Piger 83,6% Drenge 77,9% Region Nordjylland 82,9% Region Midtjylland 82,7% Region Syddanmark 80.5% Region Hovedstaden 79,2% Region Sjælland 79,0%.
Fuldførelsesprocenter 2008 Almengymnasiale uddannelser 82% Erhvervsgymnasiale uddannelser 78% Erhvervsfaglige uddannelser 48%.
Årsager til frafald 1. Manglende opbakning fra hjemmet 2. Eleverne har mistet motivation for videre uddannelse 3. Eleverne har ikke tilstrækkelige faglige færdigheder 4. Eleverne har ikke tilstrækkelige sociale kompetencer 5. Psykosociale problemer hos eleverne (Rejseholdets analyser, 2010)
Faglighed og motivation
Lyst til skolen
Trivsel i klassen
Forstyrrer andre elever
Ensomhed i skolen
Arbejdsindsats
Hvad har skolen gjort? Mangel på undervisningsdifferentiering? Mangel på anerkendelse? Mangel på udfordringer? ---------------- Hvor tidligt er det gået galt? Hvor længe har det fået lov at stå på? Hvorfor er der ikke grebet ind eller er der grebet ind?
Specialundervisning
Har vi overhovedet gjort det rigtige?