Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 23. maj 2015 Zynergi-nyt Indhold Markbrug Angreb af stankelbenlarver Ensilering af første slæt skårlægning og fortørring Ensilering af baller Afgræsningsprognosen Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Giftige planter for heste Kom og hør om naturpleje OBS Ansøgningsrunde for græsningsprojekter med randzoner åbner 4. maj 25 meter buffer omkring offentlige vandboringer Det bliver lettere at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab Hus og hobby Kom og hør om naturpleje Vand kan forebygge æbleskurv Frisk pust i maden brug ramsløg Plasten skal måske snart af de nye kartofler Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf. 7320 2864 kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf. 7320 2824 sk@slf.dk Se landboforeningens hjemmeside: www.slf.dk : Tilskud og arrangementer
2
Mark Angreb af stankelbenlarver Der er meldt om angreb af stankelbenlarver i flere forårssåede afgrøder. Majs og ærter er de mest robuste afgrøder mod stankelbenangreb. Der er ingen muligheder for bekæmpelse i foråret. De seneste uger er der meldt om angreb af stankelbenlarver i vårbyg og andre forårssåede afgrøder. Der er ikke længere kemiske løsninger til rådighed til bekæmpelse af stankelben i foråret. Der kan desværre ikke anvises andre alternative metoder med væsentlig effekt. Tromling har en vis effekt, men der er meget blandede tilbagemeldinger fra praksis hermed. Ensilering af første slæt skårlægning og fortørring Det meget tidlige forår betyder, at græsset har været i god vækst gennem hele foråret. De friske græsanalyser, som er udtaget de sidste uger, tyder dog på, at de kolde nætter har forsinket græssets udvikling noget. Der er et øget sukkerindhold, som skyldes de kolde nætter. At der ikke er sket ret meget med græsset, betyder så også, at man skal være klar, når det bliver ensileringsvejr igen. For når varmen kommer, vil fordøjeligheden falde meget hurtigt. Skal man have de gode kvaliteter, som kan bruges til slagtedyr, er det ved at være tiden. Kvaliteten på de typiske afgræsningsblandinger ligger typisk nu med en fordøjelighed på 1,1 kg tørstof pr FE. (ca. 6,5 NEL20) Det er den kvalitet, som vi bruger til slagtekalve, hvor græsensilage skal udgøre en stor del af foderet. Den kvalitet, som skal anvendes til heste, køer og kvier, skal høstes i løbet ca. 10 dage. Det er vigtigt at ramme det rigtige tidspunkt for høst af første slæt, både hvad angår kvalitet og mængde, da første slæt oftest bidrager med mere end 40 procent af det samlede udbytte. Det optimale tidspunkt for slæt vil afhænge af, hvilken fordøjelighed du har behov for i din foderration. Hvis du f.eks. ønsker et fuldfoder til ammekøer, kvier og heste, skal du tilstræbe en kvalitet på omkring 1,35 kg tørstof pr FE (ca. 5,5 NEL20). Hvis græsensilagen bliver for let fordøjelig, vil det resultere i, at dyrene æder alt for meget og dermed bliver for fede. Hvis man alligevel får lavet en lidt for god græsensilage i år, kan det reddes ved at rationere tildelingen og fylde op med halm. Vent ikke alt for længe med at ensilere første slæt. Det ses visse år, at der først ensileres første slæt græs i slutningen af juni. Det sker, for at græsset bliver tilstrækkeligt tungt fordøjeligt og måske endda ekstra tørt. Det får tit det resultat, at ensilagen (wrappen) bliver muggen. Det skyldes, at der på dette tidspunkt er meget lidt sukker tilbage i afgrøden og derfor ikke kan ensilere (konservere). Når det så 3
samtidig er meget tørt, skal der ikke ret meget til, før der opstår mug. Sådan en afgrøde er sundhedsfarlig for dyr! Sidste år var der generelt en fin proteinprocent især i første slæt. Om det samme bliver tilfældet i år, er uvist. De forholdsvis kolde nætter har betydet, at især hvidkløver er blevet hæmmet noget. Det må dog forventes en større kløverandel senere på sæsonen. Det gælder især i afgræsningsblandingerne - blandinger med et nummer i 20erne. Hvis der er meget kløver i marken, stiger kg ts/fe mindre pr. dag end i en ren græsblanding. Hvis du har en græsblanding med et stort indhold af rødkløver, skal du være tidligere på vej, end hvis der er meget hvidkløver. Når græsset er i begyndende skridning, er det tid for første slæt. Der skal nu tages bestik af vejrsituationen, da det er vigtigt at sikre sig minimum to dages tørvejr til skårlægning og vejring. Sammenhold dit ønske om kvalitet med vejrsituationen fremad. Er vejret stabilt over en længere periode, kan du afvente og få de ekstra foderenheder med. Er der udsigt til ustadigt vejr, kan det være nødvendigt at gå lidt på kompromis med udbyttet for at få høstet i godt vejr. Hurtig fortørring af græsset har stor betydning for både kvaliteten og foderoptagelsen. Målet er omkring 35 procent tørstof i ensilagen beregnet til kvæg. Til heste foretrækkes en højere tørstofprocent af nogle. Den tørstofprocent, som man ønsker, skal opnås så hurtig som muligt. Da lyset har stor indflydelse på tørretiden, er det vigtigt, at græsset ligger så spredt som muligt. Men husk: - Skårlæg først, når morgenduggen er væk, så planterne er helt tørre. - Store mængder regn de sidste dage inden slæt forlænger tørretiden. - Overskyet vejr forlænger tørretiden. Den hurtige fortørring bevarer en større mængde sukker og protein i afgrøden. Sukker er næring for mælkesyrebakterier, så ensileringsprocessen kan ske hurtigt og effektivt. En hurtig fortørring betyder også, at en mindre del af proteinerne i afgrøden bliver nedbrudt. Det giver et lavere ammoniaktal, og du øger dyrenes ædelyst til foderet. Når græsset har nået et tørstofindhold på ca. 30 procent tørstof, rives det sammen til et stort skår, så snitteren eller presseren kan udnyttes fuldt ud. Når græsset er samlet i et velformet skår, kan det bedre tåle en eventuel regnbyge, og det bliver heller ikke for tørt, hvis det tørrer meget kraftigt. Sæt en stubhøjde på 5-7 cm. Vælg den laveste stubhøjde, hvis græsset skal afgræsses bagefter, og den højeste til de rene slætblandinger. 4
Høst, inden græsset bliver gult i bunden. Brug crimper eller stængelbryder, så afgrøden ikke ligger fladt henad jorden. Spred græsset samtidig med, at det skårlægges eller hurtigt derefter! Riv ikke i jorden under spredning og samling. Der bør ikke være muldskud i græsmarkerne, men hvis der alligevel er mange muldskud, kan det være nødvendigt at fortørre til 50 procent tørstof. Det gør det lettere at ryste jorden af i forbindelse med sammenrivningen. Derved mindsker man risikoen for sporer og smørsyregæring. Ensilering i baller - Tørstofprocenten skal være 30-35 procent. Vær opmærksom på, at nogle hesteejere foretrækker en tørstofprocent på omkring 50 procent. For at nå dette skal græsset fortørres ca. 1 døgn mere. En tørstofprocent på omkring 40 procent øger indholdet i en balle. - Ballerne skal trykkes ensartet og så fast som muligt. På denne måde opnår man mest mulig indhold i ballerne. - For at kunne trykke ballerne tilstrækkeligt sammen er det en fordel, at græsset bliver snittet let. Det gør det også lettere at udfodre. - Indpakningen skal ske senest 2 timer efter presningen. - Spar ikke på plasten. Hverken på kvaliteten eller mængden. Der bør være mindst 6 lag overalt på græsballer. - Ballerne sættes på 5-10 cm sand. Dels udgår man stød og rivning fra skarpe sten m.v. Desuden bryder rotter og mus sig ikke om løst sand. - Hold også rent omkring stakken af baller. Den bør ikke gro til i ukrudt m.v., da det giver ly til rotter og mus. Stil heller ikke ballerne tættere, end der er plads til katten. - Dæk ballerne med net eller evt. en gammel presenning for at beskytte mod fugle. - Hvis der ensileres i rundballer, så stil ballerne på den flade side. Der er mange flere lag plastik, end der er på den runde side. Hø kan fremstilles af første slæt, men generelt må det frarådes, fordi det er vanskeligt at få helt tørt. Generelt må det anbefales at vente til anden slæt (juni/juli), hvis man ønsker at fremstille hø. Hvis hø ikke er helt tørt, vil det mugne og i værste 5
fald selvantænde. Der kan godt være mugdannelse i hø, uden det umiddelbart kan ses. Det opdages ved, at det støver ubehageligt. Muggent hø må absolut frarådes til heste og kvæg har for den sags skyld heller ikke godt af det! Ansøgningsrunde for græsningsprojekter på bedrifter med randzoner åbner 4. maj Du kan søge om tilskud til græsningsprojekter, hvis du har indberettet randzoner i Fællesskemaet 2015. Der er i 2015 afsat 15 mio. kr. til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner. Tilskudssatsen er 100 procent af de tilskudsberettigede udgifter. Hvis de 15 mio. kr. ikke er tilstrækkelige til at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger, prioriterer NaturErhvervstyrelsen de ansøgte projektområder efter HNV-værdi (high nature value). Det betyder, at en ansøgning med et areal med en højere HNV-værdi går forud for en ansøgning med et areal med en lavere HNVværdi. Tilskud til græsningsprojekter Du kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner. Et projekt skal minimum omfatte hegn eller drikkevandsforsyning. Sådan søger du Tilskud skal søges via Fødevareministeriets Tast selv-service. Når du søger gennem Tast-selv-service, får du hjælp til at få sendt alle relevante dokumenter med. Systemet gør dig også opmærksom på fejl og mangler i ansøgningen. Samtidig med at du laver din ansøgning, kan du indtegne dit projekt i systemet IMK (Internet MarkKort). Se link og yderligere vejledning her: http://naturerhverv.dk/nyheder 6
Kom og hør om naturpleje Læs mere om programmet og datoerne for de enkelte arrangementer: https://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/natur-og-arealforvaltning Tilmeld dig arrangementerne på seges.dk/naturpleje 7
Mark 25 meter buffer omkring offentlige vandboringer Det har siden 1. august 2011 være lovpligtigt at udlægge en 25 meter sprøjtefri beskyttelseszone rundt om alle indvindingsboringer til almene vandværker. Beskyttelseszonen er indført for at beskytte mod forurening. Rundt om en indvindingsboring kan der opstå en såkaldt tragteffekt. Tragteffekten betyder, at stoffer, for eksempel pesticider og gødning, der sprøjtes på jorden lige rundt om en boring, kan blive suget ned mod det grundvand, der pumpes op i boringen. Det skal beskyttelseszonen modvirke. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside Afgræsningsprognosen Prognosen giver et bud på, hvordan vækst og kvalitet udvikler sig i den kommende uge ud fra temperaturforhold og lysindstråling. Den gælder for marker uden tørkestress, da tørke i uvandede marker kan have en væsentlig indflydelse. Prognosen beregner udbytte og kvalitet i fodermiddelvurderingssystemet NorFor. Du kan se prognosen for dit eget område ved at vælge postnr. under figurerne. Du kan også se ændringer i forhold til sidste uge og nederst ses forklaringer til prognosen og figurerne. Se prognosen på nedenstående link. Det kræver adgang til landbrugsinfo. https://www.landbrugsinfo.dk Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Behovet for at bekæmpe ukrudt i græsmarker er som regel størst i de varige græsmarker. Men vær også opmærksom på, at f.eks. skræpper og mælkebøtter ikke breder sig i omdriftsmarkerne. Det er muligt at bekæmpe en række ukrudtsarter som skræppe, stor nælde, tidsler, mælkebøtte, engbrandbæger m.fl., når der er god vækst i ukrudtet og gode temperaturer. Vær også opmærksom på, at for at arealer er støtteberettigede under enkeltbetalingen, skal der på ethvert sted på arealet være mindst 50 % med græs eller andet grøntfoder. Tidsler, brændenælder, siv og stive græsser er blot nogle af de uønskede arter, hvor nogle af dem kan bekæmpes med kemi oftest sammen med en god strategi for slåning. Med hensyn til kemikalier og dosseringer bedes du kontakte din konsulent også i forhold til, hvad der egner sig til de specifikke ukrudtsarter. Tidsel 8
Hvis du ikke ønsker at anvende kemisk bekæmpelse, eller det ikke er muligt, så kan en mekanisk ukrudtsbekæmpelse hæmme en del af rodukrudtet. Dette sker ved at afpudse eller tage slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsningen gentages efter behov. Derudover vil en kombination af afgræsning og slæt give den bedste græsmarksdrift. Siv vil kunne forsvinde ved gentagne afhugninger, og tidsler kan holdes godt nede, men skræpper kan desværre ikke bekæmpes mekanisk. Heste Giftige planter for heste Tigger-Ranunkel (også kaldet smørblomst) Giftig i wrap på grund af den lave PH-værdi. Forekomst: Haver, brakmarker samt sandet og kalkfattig jord. Symptomer: Savlen, diarré og mørk eller blodig urin, hævelse i munden. Almindelig bjørneklo Giftig. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Vabler og eksem, der forværres ved sollys. Eng-brandbæger Meget stærkt giftig, også i hø og wrap. Giften samler sig i kroppen. Forekomst: På marker, i haver og i sandet eller kalkfattig jord. Symptomer: Kolik, forstoppelse eller blodig diarré, gule slimhinder, sløvhed, blindhed, kramper, koma og død som følge af leversvigt. Ved akut forgiftning: Svedudbrud, pusten, rysten og slingren. Sort natskytte Giftig, også i høj og wrap. Forekomst: Kan forekomme overalt på frugtbar jord. Symptomer: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelse og bevidstløshed. 9
Skarntyde Meget giftig, også i hø og wrap. Forekomst: Vejkant, mark, enge, haver, langs søer og vandløb. Symptomer: Manglende appetit, savlen, kramper, hyppig vandladning, åndedrætsbesvær og akut død. Kær-padderok Meget stærkt giftig i større mængder, også i hø og wrap. Forekomst: Sumpede områder, søer og vandløb, på enge, langs veje og i skovkanter. Symptomer: Nervøse forstyrrelser, nedsat appetit, depression, diarré, lammelser og død som følge af udmattelse. Liljekonval Meget stærkt giftig, særligt blomster. Forekomst: Skovbund, parker, bede og haver. Symptomer: Svimmelhed, diarré, besværet åndedræt, forstyrrelser i hjerterytmen, kramper og død som følge af hjertestop. Taks Meget stærkt giftig, især frø og nåle. 100-200 gram kan inden for få minutter føre til død. Forekomst: Skov, park og haver. Symptomer: Kolik, kramper, øget hjertefrekvens, koma og død. Bregne Giftig, også i hø og wrap. Forekomst: Løv- og nåleskov, skovkant, heder og åbne marker. Symptomer: Blodig diarré og urin, kramper og motoriske forstyrrelser, blindhed, svækkelse og eventuelt død. Tuja Meget stærkt giftig, særligt for drægtige hopper. Forekomst: Haver, hække og som dekoration ved stævner. 10
Symptomer: Savlen, kolik, diarré, kramper og død som følge af respirationslammelse. Eg Stærkt giftig heste reagerer på blade, agern og bark, der indeholder garvesyre. Forekomst: I løvskov, hegn og haver. Symptomer: Apati, kolik, først forstoppelse og senere diarré, gule slimhinder og død som følge af nyresvigt. Skærm Vortemælk Stærkt giftig, også i hø. Forekomst: Vejkant, marker, haver og enge. Symptomer: Kolik, blodig diarré, blodig urin, svimmelhed, kramper, forstyrrelser i hjerterytmen, kredsløbskollaps, stærk horn- og bindehindebetændelse i øjne. Andre giftige planter: Vår-brandbæger, guldregn, gul iris, lupin, krokus, buksbom, rododendron, fingerbøl/digitalis og engletrompet. Se mere på: www.landbrugsinfo.dk Kilde: Heste Magasinet Info Det bliver lettere at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab Fra den 16. april 2015 skal du tilmelde dig Register for Gødningsregnskab via NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service. Fremover, når du skal tilmelde en virksomhed til Register for Gødningsregnskab, skal det ske via NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service. Den nye løsning gør det muligt for en virksomhed straks at blive tilmeldt ved et enkelt besøg på Tast selv-service. På den måde sparer virksomheden to postgange samt tid på grund af sagsbehandling og korrespondance mellem virksomhed og konsulent. Hvis du er tilmeldt, skal du ikke tilmelde dig igen! Ved tilmeldingen skal du erklære, at du har en momspligtig omsætning fra salg på mere end 20.000 kr. årligt, der stammer fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller en kombination heraf. Hvis du allerede er tilmeldt, skal du ikke tilmeldes igen. Når du trykker indsend, vil systemet automatisk kontrollere, om du har råderet over jord eller dyr. Nogle virksomheder vil af forskellige grunde ikke kunne godkendes automatisk 11
af systemet, selv om de opfylder de formelle krav. I Tast selv-service fremgår det, hvordan du skal forholde dig i det enkelte tilfælde. Når du er tilmeldt, vil du med det samme modtage et tilmeldingsbevis digitalt fra NaturErhvervstyrelsen. Se vejledning for tilmelding her: www.naturerhverv.dk Mark Vand kan forebygge æbleskurv I ICROFS Nyt nr. 2 2015 refereres der til en undersøgelse udført af Maren Korsgaard, KU. Undersøgelsen viser, at æbleskurv i høj grad kan forhindres ved at vande jorden under træerne med 1 mm vand 2 gange om morgenen med 1 times mellemrum. Der skal vandes i tørre perioder/tørt vejr, og hvor der er udsigt til nedbør. Æbleskurv er en svamp, som danner sporer. Når disse rammes af vand, flyver de op i luften og sætter sig på æblebladene, hvis de er våde. Er de derimod tørre, vil sporerne kun vanskeligt kunne fæstne sig. Derfor er det vigtigt, at det kun er jorden, der rammes med vand og ikke træet! Det er vigtigt, at der vandes med store dråber. Læs mere om undersøgelsen på www.icrofs.dk Hvis du selv vil lave forsøget, skal du bare have et æbletræ, en vejrudsigt og en vandslange. Der laves store dråber ved at holde en finger for slangen. Så spreder man vand på jorden under træet i 5 10 min tidligt om morgenen og gentager det 1 time senere. Dette skal gentages fra træet springer ud og frem til Skt. Hans. Så burde du få fine æbler. Info Frisk pust i maden brug ramsløg Du kan dyrke dem selv, eller du kan finde dem i naturen. Du skal bare være sikker på, at det er ramsløg og ikke en plante, som ligner. Ramsløg kan forveksles med liljekonval og høsttidløs også kaldet nøgen jomfru. Der er rapporter om forvekslinger mellem høsttidløs og ramsløg. Hvis man er i tvivl, lugter ramsløg stærkt af løg/hvidløg. Det gør planter, som ramsløg kan forveksles med, ikke. Normalt er der ikke høsttidløs i skove, men de kan være spredt via haveaffald m.v. Hvis man har mistanke om, at der er høsttidløs og liljekonval samme sted, som man plukker sine ramsløg, skal man dufte til hvert enkelt blad. Hvis man ikke selv dyrker ramsløg, findes den i mange løvskove og ofte kystnært. Planten trives bedst i let skygge. Ramsløg kan brede sig voldsomt. Så man skal overveje, hvor man evt. planter den. Omvendt er det en flot grøn plante med fin blomstersætning. Ramsløg indeholder store mængder C-vitamin og angives at indeholde stoffer, som virker antibiotisk, og stoffer der er med til at styrke immunforsvaret. 12
Mark Plasten skal måske snart af de nye kartofler Kartoffelnyt nr. 9 2015 skriver, at temperaturen ikke må komme over 25 grader under plasttunnelen. Temperaturen måles i skyggen. Hvis temperaturen kommer væsentligt over 25 grader, går det ud over fotosyntesen, og udbyttet falder. Det kan accepteres, at temperaturen kortvarigt kommer op på 30 grader, men det bør undgås. Hvis der er udsigt til nattefrost, skal plasten dog blive på! Evt. kan man i starten lave huller i plastfolien, inden man fjerner den helt. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk Landboforening, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening, DL Sydhavsøerne, Lemvigegnens Landboforening, LandboSyd og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, SEGES P/S, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5229 13