Undersøgelse af Store Match Dag Forår 2013



Relaterede dokumenter
Undersøgelse af Store Matchdag. Forår 2013

Undersøgelse af Store Matchdag Efterår 2012

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Evaluering af Studiepraktik 2013

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Eksempler på alternative leveregler

stud_puls: Udviklingsplan

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden

Den kollegiale omsorgssamtale

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Dokumentation: Arbejdsgivere står fast Her korte uddrag fra Fagbladet/sid.dk's

Undersøgelse af arbejdstid 2015

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen

Thomas Ernst - Skuespiller

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

D. 07/ Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2012

Servicekorpset. Brugertilfredshedsundersøgelse af hovedrengøringen

Transskription af interview Jette

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Aldersfordeling. Indledning. Data

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kommunikation og adfærd

TAP'ers evaluering af fleksordning Dato :20:03

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

Evaluering af Studiepraktik 2014

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Rapport fra udvekslingsophold

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

appendix Hvad er der i kassen?

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Beretning fra turneringsudvalget:

Bilag 1: Interviewguide:

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Referat fra studienævnsmøde mandag den 4. september 2017, kl

Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

Studerendes studie og jobsøgning

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Beboerforeningen Morbærhaven Dagsorden AB møde

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Evaluering af aftenarrangementet

status Lever du livet eller lever livet dig?

Resultat af Undervisningsmiljøundersøgelse

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

NQF Inclusive - Pilot Evaluation MCAST, MT Interview results Examinees

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Skal bleen af så lad den blive på

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Bettina Carlsen April 2011

Banner projekt. 1.semester

Referat DJ Kommunikations generalforsamling 2017

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

, 10:14:53 : Linda Videregående uddannelse , 10:14:54 Vejleder : Velkommen til evejledning , 10:15:31 Vejleder Vibeke:

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Transkript:

Indledning Danske Journaliststuderende (KaJ, KaJO og DJ RUC) har gennemført en rundspørge om hele praktiksøgningsforløbet blandt de praktiksøgende ved den overståede Store Match Dag i april 2013. Der var 268 studerende, der deltog i Store Match Dag, og 174 studerende har deltaget i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 64 %. Denne rapport er delt op i to afsnit således, at første del behandler undersøgelsens resultater, mens anden del er Danske Journaliststuderendes anbefalinger og holdninger til resultaterne. Opsummering Overordnet roses uddannelsesstederne for at give tilstrækkelig information om praktiksøgningsforløbet og tilrettelægge undervisningen således, at der tages højde for praktiksøgningen, om end nogle uddannelsessteder håndterer opgaven bedre end andre. Også digitaliseringen af praktiksøgningen, der er sket med praktikmatch.dk, får overordnet ros, men ifølge de studerende er siden langtfra på et tilstrækkeligt niveau endnu. Heller ikke åbent hus og forsamtaler er tilstrækkelige; de studerende er glade for åbent hus og forsamtaler, men mener, at begge dele bør standardiseres. Praktikstederne kritiseres for at love praktikpladser til studerende på forhånd. Få praktiksteder snyder direkte, mens flere snyder indirekte ved at omgå og bøje reglerne. Derudover er de studerende utilfredse med, at mange praktiksteder beder de studerende om at stille sig foran praktikstedets dør, hvis de vil have en praktikplads, fordi det ikke bør være det, der afgør, hvor de studerende er i praktik. Mange af deltagerne i undersøgelsen ønsker, at Store Match Dag flyttes til Syddansk Universitet i Odense, fordi alle praktiksteder derved kan samles ét sted. Men yderligere mener mange, at hele praktiksøgningssystemet skal ændres og Store Match Dag afskaffes. De studerende giver udtryk for, at systemet er stressende og inhumant, uden mulighed for, at de studerende selv kan tage kontrol, fordi systemet lægger det hele i praktikstedernes hænder. Studerende får de praktikpladser, de søger 84 % af de studerende har fået en praktikplads, de har søgt. Det er en stigning fra sidste Store Match Dag, hvor 74,1 % af de studerende, fik en praktikplads, de havde søgt. Side 1 af 12

Stor ros til studerende Mange nævner sammenholdet praktikansøgerne imellem som et kæmpe plus på Store Match Dag. Sammenholdet kommer blandt andet til udtryk ved, at de studerende er glade på hinandens vegne, når praktikaftalen er underskrevet, anbefaler medstuderende til praktiksteder og hjælper med at skaffe pladser til de sidste ansøgere. Samværet de studerende i mellem var rigtig godt. Folk jublede på hinandens vegne og hjalp, hvis panikken strakte sig længere end de 2 minutter, som alle håber dagen varer. Uddannelsernes rolle i praktiksøgningen De studerende skal følge med i den almindelige undervisning samtidig med, at de søger praktik. Kigger man på det samlede resultat, er de studerende generelt positive omkring uddannelsesstedernes tilrettelæggelse af forløbet. Næsten halvdelen (47,2 %) mener, at tilrettelæggelsen har været særdeles tilstrækkelig eller tilstrækkelig, mens 28,6 % mener, at tilrettelæggelsen har været nogenlunde, og 21,7 % mener, at tilrettelæggelsen har været mangelfuld eller særdeles mangelfuld. Der er dog forskel på tilfredsheden for hvert enkelt uddannelsessteds håndtering af praktiksøgning og undervisning. Langt størstedelen af de studerende, der er særdeles tilfredse med planlægningen af undervisningen i forbindelse med praktiksøgningsforløbet, er fra Syddansk Universitet. De studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener primært, at tilrettelæggelsen har været tilstrækkelig eller nogenlunde, mens flertallet af de studerende fra Roskilde Universitet synes, at tilrettelæggelsen har været mangelfuld. Nedenstående diagram illustrerer, hvordan tilfredsheden med tilrettelæggelsen fordeler sig på de forskellige uddannelsessteder. Side 2 af 12

Også når det gælder information om praktiksøgningsforløbet fra uddannelsesstederne, er de studerende overordnet tilfredse. Hele 77,6 % mener, at informationsniveauet har været særdeles tilstrækkeligt eller tilstrækkeligt, mens kun 5,5 % har svaret, at informationsniveauet har været utilstrækkeligt eller særdeles utilstrækkeligt. Åbent hus og forsamtaler skal bestå, men standardiseres Generelt er de studerende positive over for åbent hus-forløbet og forsamtaler. 62,7 % mener, at disse fungerer godt eller rigtig godt. De studerende får mulighed for at blive afklaret om, hvilke steder, de ønsker at søge praktik. Dog synes mange studerende, at åbent hus-ugen er for presset og ønsker den varede en ekstra uge. En kommentar lyder: Meget pressede dage alt efter, hvilke steder og hvor mange, der skulle besøges. Men en god ordning at se og høre om stedet, og samtidig have mulighed for at give et indtryk. Mange føler, det er et problem, at de store medier holder åbent hus og forsamtaler samtidig, så de studerende bliver nødt til at prioritere. Det giver et indtryk af, at man allerede ved åbent hus-dagene, skal være bevidst om sine fravalg af en eventuel praktikplads. En studerende skriver: Side 3 af 12

Problemet er, at når du skal besøge flere steder, der også tæller DR og TV2, så er det næsten umuligt at nå det hele. Her er problemet også, at forsamtalerne er blevet så vigtige, så du skal helst have en, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at komme i praktik på stedet. De studerende ønsker derfor en klar definition af, hvad forsamtalerne står for, og at de standardiseres, så alle praktiksteder holder åbent hus og forsamtaler. Det understreger følgende kommentar: Forsamtalerne er i sig selv en god ting, men nogle af stederne har for meget fokus på, hvad vi kan bidrage med til mediet. Det skulle i højere grad være en samtale, hvor man kan få afklaret, om man er et godt match. Det ville fremme kvaliteten, da det jo er en realitet, at der ingen samtale er på selve Store Match Dag. Oveni ønsker mange studerende mere og bedre information om, hvornår der holdes samtaler de enkelte steder. Der foreslås fra mange studerende, at medierne næste gang slår sig sammen på messearrangementer. Det foreslår blandt andre denne studerende: Jeg ville gerne have nået at besøge flere steder. Man kunne i fremtiden overveje at invitere alle praktikstederne til en messe én dag, hvor man så kan snakke med dem. Det vil gøre det nemmere at vælge til og fra i åbent hus-ugen. Medierne lover praktikpladser på forhånd 17,8 % (28 studerende) fik det indtryk, at de var blevet lovet en praktikplads inden Store Match Dag. Det er en stigning fra sidste Store Match Dag, hvor 12,8 % (20 studerende) fik samme indtryk. Nogle studerende bliver direkte lovet, at de er sikret en plads, mens andre får positive tilkendegivelser, der implicerer, at de er sikret en plads. Selvom nogle studerende har en mundtlig forhåndsaftale eller har fået positive tilkendegivelser, holder praktikstederne ikke nødvendigvis løftet på Store Match Dag. Medierne omgår reglerne I år bliver der beskrevet episoder, som ikke direkte er snyd, men som er på kanten af reglerne. Reglerne siger, at det er forbudt for medierne at kontakte praktikansøgerne efter aflevering af ansøgninger, og inden hornet lyder på Store Match Dag. Praktikstederne omgår denne regel ved i stedet at ringe ansøgerens netværk op eller kontakte de studerende gennem praktikstedets nuværende praktikant. Folk i mit netværk blev kontaktet af to praktiksteder, der ønskede, at jeg skulle stå foran deres dør. Det var i stedet for at kontakte mig direkte, som jo er imod reglerne. Side 4 af 12

Derudover vidste mange praktikansøgere, at Radio24syv holdt en middag for udvalgte praktikansøgere. Begge episoder er ikke dediceret snyd, men mange studerende giver udtryk for, at det er dårlig stil og øger presset ved Store Match Dag. Snyd Praktiksteder må ikke underskrive kontrakter med studerende eller kontakte praktikansøgere efter aflevering af ansøgninger og inden kl. 9.30 på Store Match Dag. Det er imod reglerne og betegnes som snyd.. Ved denne Store Match Dag har 16,5 % (26 personer) angiveligt oplevet personligt snyd. Med personligt menes der, at personer, som blot har overværet snyd, uden at det har impliceret den studerende selv, ikke medregnes. Tallet viser derfor et tydeligt billede af omfanget af snyd. Et praktiksted, vi ved, har snydt, er Wonderful Copenhagen. Den praktiksøgende har berettet direkte til Danske Journaliststuderende, at Wonderful Copenhagen kontaktede vedkommende før tid. Det er et brud på reglerne. Mange af deltagerne ønsker ikke, at vi offentliggør deres kommentarer om snyd, når de praktiksøgende selv har været direkte berørt af det. Når de praktiksteder, der snyder, ikke rapporteres af en førstehåndskilde, kan vi desværre ikke nævne pågældende praktiksteder ved navn. Men mere generelt skriver mange, at de har oplevet snyd omkring sig: Der var nogle af mine medstuderende, som havde talt med deres medie og aftalt at pladsen var sikret. Et par medstuderende var allerede blevet kontaktet af større medier ( ) De andre studerende, som også søgte disse steder, hørte om det og virkede kede af det og frustrerede over, at der var aftaler inden 9.30 den 23. april. Et praktiksted kontaktede mig efter ansøgningerne var sendt af sted. Jeg blev ringet op fem minutter før hornet lød. Location bør ikke afgøre praktikplads Flere studerende er utilfredse med, at medierne beder de studerende stille sig foran et specifikt medies dør, hvis de vil komme i betragtning til en praktikplads. Ligeledes var det også lidt ubehageligt, at de enkelte steder gik rundt på gangene inden 930, for at tjekke om deres ansøgere nu havde placeret sig ved en konkurrent. For eksempel Jyllands Posten og Ekstra Bladet Side 5 af 12

De studerende kan have flere førsteprioriteter ved Store Match Dag, men som denne studerende understreger, er det fysisk umuligt at være flere steder på én gang: Det er især et problem at samtlige praktiksteder giver udtryk for, at man skal stille sig foran deres dør på Store Match Dag. Det gør dagen meget mere strategisk og besværlig end den burde være. At man ikke står uden for en bestemt dør er ikke et udtryk for, at man ikke vil stedet nok. Men det er et udtryk for, at man har truffet et valg, som man er nødt til at træffe, fordi man ikke kan stå foran fire forskellige døre på én gang. Flere praktiksøgende foreslår, at man kan samle alle i vandrehallen, når hornet lyder, fordi man på den måde kan undgå, at det er stedet, man står, der afgør, hvilken praktikplads man får. Medierne nedstirrer praktikanterne Flere studerende har udtrykt utilfredshed med, at medierne står uden for dørene og kigger på de fremmødte studerende, inden hornet lyder. De praktiksøgende synes især, det er ubehageligt, at DR står oppe og kigger ned på de studerende. Som denne studerende beskriver: Det var forfærdeligt at se dem fra DR stå på balkonen og pege og nedstirre dem, de gerne ville have et godt stykke tid, inden hornet lød. Det var ret meget et kød marked! Derudover finder de studerende det utrolig ubehageligt, at praktiksteder går rundt på gangene før hornet lyder og tjekker praktikanterne ud samt skaber yderligere panik, som denne situation beskriver: Ansættere fra fx JP rendte rundt ovre ved Information for at hive ansøgere over til dem. Der var decideret fysisk kontakt. Det skaber panik og stor forvirring! Flyt Store Match Dag til Syddansk Universitet i Odense Mange studerende er utilfredse med, at ikke alle medierne er samlet på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, men at DR og TV2 holder samtaler i separate bygninger. I forlængelse af indtrykket af, at man ved at placere sig foran en bestemt dør fravælger andre praktikpladser, mener de studerende, det giver ekstra brænde på bålet, at praktikstederne ikke er samlet. Det er meget kritisabelt, at DR og TV2 ikke er på samme område som alle andre. Man kan indføre så mange shuttle-busser og taxaer man vil, men alle minutter er så vigtige den dag. Derfor kan det simpelthen ikke kan passe, at mangel på lokaler skal betyde, at nogle studerende ikke får deres ønskede pladser. Jeg havde en af mine prioriteter på TV2, men den måtte jeg nærmest opgive på forhånd, fordi mine andre prioriteter var på skolen. Side 6 af 12

Samtidig kunne jeg også forestille mig, at mange praktikanter og medier bliver matchet bedre, fordi nogle ikke tager forhastede beslutninger pga. det pres, der bliver lagt på begge parter, når fx en distancen mellem TV2 Østjylland og skolen kommer til at have indflydelse på, hvor hurtigt praktikanten kan være fremme. Utilfredsheden og ønsket om at flytte Store Match Dag blev også pointeret i Danske Journaliststuderendes sidste undersøgelse fra efteråret 2012. Plads til forbedring på praktikmatch.dk I år blev et nyt digitalt system til praktikansøgningen introduceret. Systemet får blandede anmeldelser fra de studerende. Der er ros til, at det går hurtigere at uploade ansøgninger i stedet for fysiske afleveringer, og de studerende er tilfredse med, at man løbende kan se status på, hvor mange, der har sendt ansøgninger til praktikstederne. Det var rigtig godt at man kunne se hvor mange der havde søgt de forskellige steder, så havde man på forhånd en fornemmelse af, hvor man var mere sikker. Dog synes jeg det var ubehageligt, at man ikke kunne se præcis hvilken fil, man havde fået uploadet til det enkelte sted - gud forbyde at man havde sendt den forkerte ansøgning. Der var store problemer med, at hjemmesiden gik ned lige før deadline, fordi systemet blev overbelastet. De studerende efterspørger derfor kvitteringer på afleveringer som sikkerhed og muligheden for at kunne se den fil, man har uploadet. Det gik ned konstant. Og hvis det ellers kun var den digitale aflevering, der gjaldt, så havde det kun resulteret i ekstra stress. Det skal være fuldstændig oppe og køre uden problemer, før det overtager papirafleveringerne. Til selve Store Match Dag var det blandt ansøgerne et problem, at hjemmesiden blev opdateret for langsomt, så de studerende ikke havde overblik over, hvilke praktikpladser der stadig var ledige. Ansøgerne mener dog, at det i høj grad skyldes, at ansøgerne er for langsomme til at aflevere deres kontrakt, så hjemmesiden kan blive opdateret. Drop Store Match Dag og lav ansættelsessamtaler i stedet 51 % af de studerende siger, at de ville fortrække, at Store Match Dag forløb på en anden måde, end den gør i dag. De studerende beskriver, hvor stressende og panisk praktikforløbet føles. En studerende skriver: I skal være bedre til at forklare de studerende, hvor forfærdelig en dag det er. Det ville jeg sgu gerne have vist. Og min panikdag var endda slut 9.32. Den her dag er simpelthen så hårdt for de studerende, og man ender med at begå fejl, fordi man går i panik Side 7 af 12

Mange studerende 1 synes, at systemet skal afspejle en ansættelsesproces svarende til processen i jobsøgning. De føler, at det giver en mindre stresset og mere fair matching af ansøgere og praktiksteder. Jeg vil foretrække, at det hele forløber som et helt normalt ansættelsesforløb ligesom i den virkelig verden, hvor man sender en ansøgning, kommer til samtale og bliver hyret, hvis de vil have en. Helt overordnet set, så synes jeg ikke, at systemet, som det er nu, lægger op til, at praktikken er en del af vores uddannelsesforløb. Det er i høj grad netværk og tilfældigheder, der afgør resultatet. Der burde være bedre tid til at læse ansøgningerne, og der burde ikke være stress under ansættelsen. Danske Journaliststuderendes holdninger og løsningsforslag: Studerende får de praktikpladser, de søger Det er flot, at 84 % af de adspurgte har fået en praktikplads, de har søgt. Det er vi i Danske journaliststuderende tilfredse med. Det er et tegn på, at praktiksøgningen overordnet set lever op til sit formål, nemlig at matche studerende med praktiksteder, der tilbyder de kompetencer, de studerende efterspørger. Stor ros til de studerende I Danske Journaliststuderende er vi rigtig glade for, at de studerende bakker op om hinanden på Store Match Dag. Det er vigtigt, at praktikforløbet ikke bliver de studerende mod hinanden, men at vi står sammen og hjælper hinanden både under forløbet og til selve Store Match Dag. Vi vil gerne opfordre uddannelsesstederne til at gøre de studerende opmærksomme på, hvor vigtigt det er at støtte hinanden. Uddannelsernes rolle i praktiksøgningen I Danske Journaliststuderende er vi glade for, at de studerende generelt synes, at uddannelsesstederne tager højde for praktiksøgningen, når undervisningen planlægges. Da der imidlertid er forskel på tilfredsheden, når man kigger på de forskellige uddannelsessteder hver især, opfordrer vi til, at de uddannelsessteder, hvor de 1 24 af 64 studerende (37,5 %) skriver ved spørgsmålet: Ville du foretrække af Store Match Dag foregik på en anden måde og hvis ja, hvordan, at de ønsker et system, der afspejler almindelig ansættelsesproces. Side 8 af 12

studerende er mindre tilfredse, i endnu højere grad tager højde for, at de studerende har meget ekstraarbejde forbundet med praktiksøgningen, og at uddannelsesstederne tilrettelægger undervisningen herefter. Vi er i Danske journaliststuderende også glade for, at de studerende synes, at de får tilstrækkelig information om praktiksøgningen fra uddannelsesstederne. Åbent hus og forsamtaler skal bestå, men standardiseres I Danske Journaliststuderende er vi meget positive over for både åbent hus og forsamtaler. Vi opfordrer til, at alle praktiksteder holder forsamtaler, da både ansøgere og praktiksteder giver udtryk for, at det gør Store Match Dag lettere. Vi vil i Danske Journaliststuderende gerne have en officiel beskrivelse af åbent hus-ugens formål og forløb. Derudover beder vi medierne om, at information om hvornår de enkelte medier holder forsamtaler, meldes klart ud. Det er ikke optimalt, at praktikansøgere venter i flere timer for at få lov til at komme til samtale. Vi kan dog ikke bakke op om nogle studerendes ønske om at forlænge åbent hus-ugen, da vi mener, at praktiksøgningen allerede fylder meget. Vi synes, at bedre koordination medierne imellem samt praktikarrangementer på uddannelsesstederne er bedre løsninger. Vi opfordrer dermed de store medier til ikke at lægge deres åben hus-dage og forsamtaler oven i hinanden, således at de studerende ikke ser sig nødsaget til meget tidligt at vælge praktiksteder til eller fra. Samtidig opfordrer vi uddannelsesstederne til at afholde praktikcaféer eller messearrangementer, hvor flere praktiksteder er samlet samme sted. Det giver de studerende bedre mulighed for at orientere sig inden åbent hus og Store Match Dag. Medierne lover praktikpladser på forhånd Medierne skal overholde reglerne, og ifølge reglerne må praktikstederne ikke indgå aftaler med de studerende inden hornet lyder på Store Match Dag. Vi synes derfor ikke, det er i orden, at medierne implicerer, at de studerende er mere eller mindre sikret en praktikplads hos pågældende praktiksted. Vi opfordrer medierne til ikke at give de studerende et sådant indtryk. Medierne omgår reglerne Danske Journaliststuderende tager stor afstand til begge former for omgåelse af reglerne. Vi mener, at når medierne kontakter ansøgernes netværk for at love en plads, er det lig et brud på reglerne. Side 9 af 12

Vi synes ligeledes, det er et kæmpe problem, når medierne kontakter praktikansøgere gennem mediets nuværende praktikanter. Det er ikke blot omgåelse af reglerne; medierne sætter samtidig de nuværende praktikanter i et uretfærdigt dilemma, fordi mediet lægger ansvaret fra sig ved at bede praktikanterne om at udføre det beskidte arbejde. Som praktikant kan det være et stort pres, og det kan være svært at sige nej, fordi man som praktikant gerne vil leve op til praktikstedets forventninger. Det synes Danske Journaliststuderende ikke er i orden. Vi tager også stor afstand til Radio24syv's middag for udvalgte praktikansøgere. Det er dårlig stil, da det ikke giver lige og fair forudsætninger for alle ansøgere, hvilket er meningen med forsamtalerne. Snyd I Danske Journaliststuderende mener vi, det bør være en selvfølge, at alle, både praktiksteder og praktikansøgere, overholder reglerne. Der finder alt for meget snyd sted, når 16,5 % af de studerende personligt oplever snyd. Vi er rigtig ærgerlige over, at så mange praktiksteder snyder. Det er kort sagt ikke godt nok. Det går både ud over de studerende, praktikstedets eget ry samt alle andre praktiksteders ry, også de praktiksteder, der ikke snyder. Det er ikke retfærdigt, at få praktiksteder slipper af sted med at ødelægge det for alle andre. Vi beder praktikstederne om at stoppe snyderiet. Det er et udtryk for ligegyldighed over for de studerende, når praktikstederne snyder. Praktikstederne bør have forståelse for, at de studerende er pressede under praktiksøgningsforløbet og Store Match Dag, og at snyd kun forværrer dette pres. Vi opfordrer derfor praktikstederne til at overholde reglerne og derved leve op til det ansvar, de som praktiksteder påtager sig. Vi ser frem til, at Wonderful Copenhagen, som snød ved denne Store Match Dag, vil følge reglerne ved fremtidige Store Match Dage. Vi opfordrer samtidig de studerende til at sige fra over for praktiksteder, der snyder. Derudover håber vi, at de studerende ved næste Store Match Dag vil gå til os, når de oplever personligt snyd. Endelig vil vi i Danske Journaliststuderende gerne rose de praktiksteder, der overholder reglerne uden at gradbøje dem eller direkte snyde. Location bør ikke afgøre praktikplads Danske Journaliststuderende er enige i, at medierne ikke bør opfordre til, at de studerende stiller sig foran deres dør. Vi mener ikke, at det sted, man står, bør afgøre om man får en praktikplads eller ej. Side 10 af 12

Danske Journaliststuderende mener ikke, det er en brugbar løsning, at alle samles i vandrehallen. Vi frygter, at alle vil sætte i løb gennem smalle gange, når hornet lyder, for at nå først frem til praktikstedernes døre. Vi kan ikke se, hvordan vi sikrer sikkerheden. Medierne nedstirrer praktikanterne Danske Journaliststuderende har tidligere gjort DR opmærksom på, at deres måde at afvikle Store Match Dag på ikke er optimal. Det har ikke medført nogen ændringer. De studerendes utilfredshed under denne runde er identisk med frustrationerne for et halvt år siden. Danske Journaliststuderende opfordrer medierne til at blive bag dørene ind til hornet lyder og ikke skabe unødig panik for praktikansøgerne. Plads til forbedring på praktikmatch.dk I Danske Journaliststuderende ser vi det nye digitale system som fremtiden for aflevering af praktikansøgninger. Det er dog kritisabelt, at systemet ikke har kapacitet til, at alle 200 ansøgere afleverer på samme tid, da de fleste afleverer i sidste øjeblik. Derfor vil vi gerne beholde aflevering af fysiske ansøgninger, indtil vi er helt sikre på, at systemet virker. Vi synes, at de studerendes forslag om en e-mail-kvittering på aflevering af ansøgninger, samt mulighed for at se og rette ansøgninger før deadline er gode, og vi opfordrer de ansvarlige til at føre idéerne ud i livet. Hjemmesiden med oversigt over hvilke praktikpladser der stadig er ledige på Store Match Dag er en nem og overskuelig måde, hvorpå man hjælper de ansøgere, der ikke får en praktikplads med det samme. Vi mener dog, det er et stort problem, at siden ikke bliver opdateret hurtigere det skaber forvirring og misforståelser på selve Store Match Dag. I Danske Journaliststuderende opfordrer vi de studerende til at indlevere deres sedler hurtigt, så listen hele tiden er opdateret. Men vi kommer også med det forslag, at det skal være medierne, der afleverer kontrakterne, efter de har ansat praktikanterne. Det kunne nemmest gøres ved, at de på hjemmesiden krydser af, hvem de har valgt at ansætte, og på den måde med det samme offentliggør, hvis alle pladser er taget. Flyt Store Match Dag til Syddansk Universitet i Odense Danske Journaliststuderende mener, at Store Match Dag med fordel kan rykkes til Syddansk Universitet i Odense, fordi der her er faciliteter til, at alle praktiksteder kan samles i én bygning. Side 11 af 12

Lav et nyt praktiksøgningssystem Vi ønsker at ændre praktiksøgningssystemet til et mere humant og mindre stressende system. Vi ser dog en del forhindringer knyttet til idéen om at lave systemet om til ansættelsessamtaler. Vi har i Danske Journalisstuderende valgt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for et nyt system til Store Match Dag. Vi vil finde ud af, om nogle af de studerendes idéer til forbedringer er ansvarlige at føre ud i livet og hvordan vi rent organisatoriske og økonomisk kan skabe en bedre Store Match Dag for fremtidens praktikansøgere. Det er dog vigtigt at pointere, at selvom vi er utilfredse med systemet, som det er nu, er der tydeligt ting, der fungerer. For eksempel at 84 % af de studerende har fået en praktikplads, de har søgt. Det er et flot tal. Kontakt Spørgsmål angående undersøgelsens resultater kontakt: Mette Glud Olsen, metol12@student.sdu.dk, tlf.: 27 51 12 90 Rebecca Eva Bodnia, rebod12@student.sdu.dk, tlf.: 61 18 75 67 Spørgsmål angående Danske Journaliststuderendes holdninger til undersøgelsen kontakt: Magnus Boye, magn.boye@gmail.com, tlf.: 26 67 49 40 Side 12 af 12