Strategi for varme- og energiplanlægning i Roskilde Kommune

Strategi for varme- og energiplanlægning i Roskilde Kommune Udarbejdet af Roskilde Kommune i samarbejde med Roskilde Forsyning A/S. Sagsnr. 8489 Roskilde Kommune Køgevej 8 4 Roskilde Peter Krarup Plan- og Byggesagsafdelingen Telefon 4631 3548 Udvalgsbehandlet i TMU 1. vedtagelse: 12.8.21 Offentlighedsperiode Borgermøde Udvalgsbehandlet Byrådets 2. vedtagelse Dato 21-6-28

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Resumé 2 3. Mål og indsatser 4 3.1 Indsatsområder 4 3.2 Perspektiver 215-22 7 4. Varmeforsyningens udviklingsmuligheder i Roskilde Kommune 8 4.1 Fjernvarme 4.1.1 Konvertering fra naturgas til fjernvarme 8 8 4.1.2 Restpotentiale i fjernvarmeområder 13 4.2 Udvikling af fjernvarmeforsyningen 14 4.2.1 Sænket returtemperatur på fjernvarmen 4.2.2 Reduktion af fremløbstemperaturen 14 15 4.2.3 Fjernvarmetariffer ved lavenergibyggeri 15 4.3 Vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen 16 4.3.1 Varmelevering fra VEKS 4.3.2 Solvarme 16 17 4.3.3 Geotermisk anlæg 17 4.3.4 Fjernkøling 18 4.3.5 Kold fjernvarme 19 4.4 Områder uden fjernvarme 19 4.4.1 Varmepumper 2 4.4.2 Biomasse 21 4.4.3 solvarme 21 4.4.4 Biogas 21 4.5 VE-el til opvarmning 21 4.5.1 Vindmølle-el til opvarmning 22 4.5.2 El fra solceller til opvarmning 23 4.6 Samarbejde med nabo kommuner 23 4.7 Roskilde Kommunes boligudbygningsplan 29 24 4.8 Samfundsøkonomiske prioriteringer 26 4.9 Scenarier 28 5. Status for varmeforsyningen i Roskilde Kommune 34 5.1 Varmeplanlægning i oprindelige kommuner 34 5.2 Gældende bestemmelser 36 5.2.1 Fjernvarmeområder (Roskilde og Svogerslev) 36 5.2.2 Naturgasområderne 37 5.2.3 Individuelt forsynede områder 37 5.3 Kortlægning af varmeforbrug i Roskilde Kommune 37 5.3.1 Bygningsmassen og nettovarmebehov 38 5.3.2 Varmeforsyningsformer og CO 2 -emissioner 39 5.3.3 Fordeling på geografiske områder i Roskilde Kommune 41 6. Grundlaget for den kommunale varmeplanlægning 44 6.1 Danmarks klimaforpligtigelser 44 6.1.1 Internationale klimaaftaler 44 6.1.2 Miljø- og energipolitik i EU 44 6.1.3 Danmarks miljø- og energipolitik 46 6.2 Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet 47 Bilag 1 Folketingets aftale om den fremtidige energispareindsats 48 Bilag 2 Dansk lovgivning på varmeforsyningsområdet 5 Bilag 3 Gældende bestemmelser for varmeforsyningen i Roskilde Kommune 56 Bilag 4 Roskilde Kommunes boligudbygningsplan 29 1 Roskilde Kommune Varmeforsyningsplan 21-215

1. Indledning Det er kommunens opgave at gennemføre en varme- og energiforsyningsplanlægning for at sikre forbrugerne en velfungerende, omkostningseffektiv og miljøvenlig varmeforsyning. Udarbejdelsen af nærværende Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde Kommune er et led i arbejdet med at reducere CO 2 - emissionen fra varme- og energiproduktion og -forbrug. Opgaven løses i sammenhæng med kommunens indsatser i forbindelse med klimapolitikken og skal endvidere udføres i samarbejde med involverede aktører som borgere, forbrugere samt varme- og energileverandører. Det er Roskilde Kommunes mål at bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling i kommunen. Derfor har Roskilde Kommune tilsluttet sig Danmark Naturfredningsforenings aftale som klimakommune, der forpligter kommunen som virksomhed til at reducere CO 2 -emissionen med 2% om året frem til 225. Samtidig har Roskilde Kommune underskrevet den Europæiske Borgmesterpagt om energi og klima, der forpligter kommunen til at reducere CO 2 -emissionen fra kommunen som geografisk område med minimum 2% inden 22. Roskilde Kommune indgår endvidere i Region Sjælland i et klimanetværk med Lolland og Kalundborg kommuner for at udvikle og udbrede bæredygtige og fremtidsrettede varme- og energiløsninger i hele regionen, herunder reducere afhængigheden af fossile brændstoffer som olie og naturgas til varme- og energiproduktion. Denne strategi indeholder følgende afsnit: Kapitel 3 Mål og indsatser: Målsætninger og indsatsområder for at fremme en forsyning, der tager fat på at begrænse miljøpåvirkningerne er præsenteret som resultat af indholdet i de efterfølgende 3 emner. Kapitel 4 Udviklingsmuligheder: Her beskrives mulige scenarier for varme- og energiforsyningen som følge af udbygningen i kommunen og bestræbelser på at begrænse energiforbruget. Kapitel 5 Status: Statusdelen indeholder en redegørelse for de aktuelle forhold for varme- og energiforsyning og forbrug i Roskilde Kommune efter sammenlægningen i 27. Kapitel 6 Grundlaget: Den juridiske og aftalemæssige baggrund for behovet for den kommunale varmeplanlægning beskrives, herunder gældende love og bekendtgørelser inden for varmeforsyningsområdet. Strategien er disponeret ud fra en hensigt om at gøre det muligt for menigmand at sætte sig ind i materialet ved blot at læse den første del mens fagfolk med større behov for at forstå grundlaget kan dykke ned i de andre dele ud fra konkrete behov. Det er på denne baggrund kommunens ønske at udbrede strategien til kommunens indbyggere og fagfolk dels for at få gode ideer til indholdet dels for at udbrede kendskabet til behovet for at agere på dette område. Endelig ønsker kommunen at drøfte strategien med nabokommuner og forsyningsselskaber med henblik på et konstruktivt samarbejde om den fremtidige varme- og energiforsyning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/58

2. Resumé Roskilde Kommune består efter kommunesammenlægningen d. 1. januar 27, af de tidligere Roskilde, Gundsø og Ramsø Kommuner. Hver af disse kommuner havde deres varmeplanlægning og der er i forbindelse med globale og nationale initiativer til at begrænse CO2-emissionen, behov for en samlet varme- og energiplanlægning i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune er den største kommune i Region Sjælland og har ca. 8. indbyggere. Roskilde har følgende nabokommuner Lejre, Køge, Solrød, Greve, Høje-Taastrup, Egedal og Frederikssund. I Roskilde Kommune anvendes hovedsagelig kollektiv fjernvarme, der, på baggrund af affaldsforbrænding og kraft/varmeproduktion, forsyner ca. halvdelen af Roskildes bygninger. Herudover sker varmeforsyningen ved oliefyr, gasfyr, jordvarmeanlæg og elvarme. Tabel 2-1 viser en status over leveret varme og CO2-emission i Roskilde Kommune, herunder en faktor for forsyningsformens andel af CO2-emissionen. Forsyningsform Etageareal 1 m² Nettovarme GWh/år CO 2 -emission Tons/år Faktor %/% Fjernvarme 3.459 425 48.3 53/3 = 1,8 Naturgas 1.595 23 47.9 25/3 =,8 Oliefyr 745 17 34.5 13/22 =,6 Elvarme 386 49 24. 6/15 =,4 Varmepumpe 48 7 1.1 1/1 = 1 Andet 17 15 3.5 2/2 = 1 Total 6.339 87 159.3 1/1 Tabel 2-1: Status over varmeforsyning og CO2-emission i Roskilde Kommune (29). Den viste faktor, illustrerer eksempelvis, at fjernvarmen står for 53% af opvarmningen men kun bidrager med 3% af CO2-belastningen; altså en faktor 1,8. Denne opvarmningsform er derfor en mere miljøvenlig end de øvrige opvarmningsformer der har en dårligere faktor i forholdet mellem varme og emission. Der er derfor sund fornuft i at udvikle fjernvarmeløsningerne hvor det er muligt og uden for fjernvarmeområderne søge at erstatte gas og olie med mere vedvarende energiformer. Figur 1 viser forsyningssituationen i Roskilde. Det er strategiens mål at begrænse antallet af gule, blå og røde prikker til fordel for grønne og orange. Denne strategi indeholder derfor indsatser inden for følgende områder: Fjernvarmeforsyningen o Optimering af fjernvarmenettene gennem sænkning af først returtemperatur og derefter fremløbstemperatur o Udbygning af de eksisterende fjernvarmenet ved at konvertere naturgasområder o Undersøgelse af muligheder for mere vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen (geotermi, solvarme og varmepumper) o Fjernkøling Naturgasforsyningen o Konvertering af naturgas, oliefyr og elvarme til vedvarende energiformer (f.eks. varmepumper i kombination med solvarme) o Undersøge biogaspotentialet med henblik på at erstatte naturgas o Undersøge mulighederne for at udnytte af vindkraft til opvarmning (varmepumper) o Undersøge mulighederne for at udnytte biomasse til opvarmning Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 2/58

Øvrige indsatsområder o Undersøge mulighederne for at begrænse emissionen af skadelige stoffer fra brændeovne o Forbedrede administrative redskaber og procedurer vedr. forsyningskort og forsyningspligt. Figur 1: Forsyningssituationen i Roskilde Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 3/58

3. Mål og indsatser Kommunen har som led i indgåede aftaler vedr. Klimakommune og Borgmesterpagten forpligtet sig til som virksomhed til at reducere CO 2 -emissionen med 2% om året frem til 225 samt at reducere CO 2 -emissionen fra kommunen som geografisk område med minimum 2% inden 22. Dette giver som anført i forrige afsnit anledning til at planlægge for en fremtidig varme- og energiforsyning ud fra følgende målsætninger: Målsætninger: 1. CO2-belastningen i kommunen skal reduceres i overensstemmelse med de indgåede aftaler i Klimakommuneaftalen og Borgmesterpagten 2. Olie, gas og el til opvarmning skal begrænses mhp. udfasning af fossile brændsler til opvarmning 3. Udbygningen af fjernvarmeområderne skal fremmes, hvor det er en samfundsøkonomisk fordel 4. Anvendelsen af vedvarende energikilder som solenergi, biomasse, vindkraft og geotermi skal fremmes 3.1 Indsatsområder På baggrund af ovenstående målsætninger og de skitserede scenarier i kapitel 4, er det kommunens vurdering, at der skal arbejdes videre med følgende indsatsområder og opgaver: Fjernvarme Udvidde fjernvarmenettet ved at konvertere naturgas til fjernvarme. Ved at konvertere de naturgasområder, hvor det er samfunds- og selskabsøkonomisk mere fordelagtigt med fjernvarme, vil der være både en økonomisk og en miljømæssig gevinst for samfundet. I første omgang arbejdes der med at konvertere Risø og dele af Himmelev til fjernvarme. Senere kan det blive aktuelt med andre områder bl.a. område ved Køgevej lige syd for motorvejen. Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning fremme konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme i de områder, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det mest sandsynlige er, at det i første omgang drejer sig om Risø, større blokbebyggelser og ejendomme i Himmelev, rækkehusbebyggelser i Himmelev tæt på de store ejendomme, parcelhuse i Himmelev tæt på eksisterende fjernvarmenet samt erhvervsområde ved Køgevej syd for motorvejen. Roskilde Forsyning opfordres til at udarbejde relevante projektforslag. Som udgangspunkt ønsker kommunen, at konverteringerne sker ad frivillighedens vej ved, at det er økonomisk fordelagtigt for ejendommene at konvertere til fjernvarme. Roskilde Kommune vil dog tage brugen af tilslutningspligt ved konvertering fra naturgas til fjernvarme op til overvejelse som et muligt styringsmiddel for at sikre konverteringerne. Både af hensyn til miljøet og fordi en større varmetæthed vil sikre lavere varmepriser for fjernvarmekunderne. Optimere fjernvarmenettet Optimering af temperaturer ved sænkning af først returtemperatur og derefter fremløbstemperatur. Returtemperaturen sænkes gennem optimering af forbrugerinstallationerne. Incitamentet for forbrugerne til at optimere deres varmeinstallationer sker gennem fjernvarmeselskabernes incitamentstariffer vedrørende afkøling samt gennem fjernvarmens serviceordning. Basere fjernvarmeproduktionen på mere vedvarende energi Fjernvarmsystemerne i Svogerslev og Roskilde er koblet til det storkøbenhavnske transmissionsnet. Derfor har tiltag på produktionsenhederne i andre kommuner ligeså positiv indvirkning på CO 2 - emisisonen fra varmeforbruget i Roskilde Kommune, som hvis tiltagene var foretaget i forbindelse med produktionsenheder i Roskilde Kommune. På de store kraftvarmeværker i hovedstadsområdet Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 4/58

arbejdes der i øjeblikket med at bringe mere biomasse ind i kraftvarmeproduktionen. Der arbejdes ligeledes på at finde den mest optimale placering af det næste geotermiske anlæg i hovedstadsområdet, hvor en placering i Roskilde Kommune er en blandt flere mulige placeringer. Tilsvarende undersøges mulighederne for at integrere store centrale solvarmeanlæg i fjernvarmeproduktion. Store varmepumper til fjernvarmeproduktion i perioder med meget vindmøllestrøm er en mulighed, som Roskilde Forsyning i samarbejde med VEKS vil afdække mulighederne for. Fastsætte konkurrencedygtige tariffer til lavenergihuse Fjernvarmeselskaberne bør se på muligheden for at tilbyde lavenergihuse specielle priser på investeringsbidrag og fast afgift. De specielle priser skal gøre det mere attraktivt for bygherrerne at vælge fjernvarme frem for alternativer, da fjernvarmen ved marginale udbygninger er samfundsøkonomisk og miljømæssigt mere fordelagtige end alternativerne. De specielle priser skal fastsættes, så lavenergihusene stadigvæk har et incitament at bidrage til fællesskabet. Anvende fjernvarmenettet til fjernkøling Roskilde Forsyning bør afdække potentialet for at etablere fjernkøling i midtbyen i Roskilde samt ved en eventuelt fremtidig etablering af Røde Port. Samtidig bør der i samarbejde med VEKS arbejdes på en speciel sommertarif til fjernkølingskunder, da varmen om sommeren er relativ billig affaldskraftvarme. Ligeledes hvis Projekt Røde Port etableres opfordres Roskilde Forsyning til at undersøge muligheden for at etablere fjernkøling til bygningerne, og Roskilde Kommune vil gå i dialog med bygherrer om at tænke fjernkøling ind i projektet. Roskilde Kommune vil i samarbejde med VEKS undersøge, hvorvidt en mere favorabel fleksibel prissætning af rigelig fjernvarme om sommeren, hvor kølebehovet er størst, kan opnås til gavn for rentabiliteten i fjernkølingsprojekter. Supplere fjernvarmeproduktionen med varmepunper Roskilde Kommune vil i samarbejde med VEKS og Roskilde Forsyning undersøge de økonomiske muligheder for etablering af varmepumper på fjernvarmen. Som forudsætning herfor vil Roskilde Kommune undersøge den miljø- og klimamæssige effekt at installation af varmepumpe, samt den tilknyttede økonomi, såfremt varmepumpen både skal anvendes til normalt drift, når der er vindstrøm i elnettet, anvendes som afbrydelig produktion, når der ingen vindstrøm er, og anvendes som regulerkraft i forbindelse med balancering af el-systemet i minuttet og sekundet via et samarbejde med de forsyningspligtansvarlige. Konvertere oliefyr og elvarme til fjernvarme Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme arbejde for at fremme konvertering af de ejendomme, der fortsat bruger oliefyr og elvarme i eksisterende fjernvarmeområder til fjernvarme. Naturgas Etablere en frikøbsaftale fra gas til anden opvarmning Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning, VEKS og Dansk Fjernvarme arbejde for at få fastlagt en rimelig "frikøbspris" for nuværende gasforsynede kunder, således at rentabilitet m.v. for konvertering til fjernvarme eller anden opvarmning kan beregnes og annonceres. Alternative opvarmningsformer Biomasse Roskilde Kommune ønsker udenfor fjernvarmeområderne at fremme omstilling fra naturgas, oliefyr og elvarme til vedvarende energi som solvarme og varmepumper eller biomassebaserede løsninger (træpillekedler, finsk masseovn eller gårdbiogasanlæg). Anlæggene kan etableres som individuelle løsninger på den enkelte ejendom eller etableres i fællesskab med eksempelvis naboer som mindre blokvarmeanlæg. De fælles anlæg kan ofte etableres med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 5/58

Vindmøller Den foreløbige vurdering af kommunens vindmølle potentiale skal vurderes nærmere, og på baggrund af denne vurdering kan der udarbejdes en plan for placering af vindmøller inden for Roskilde Kommune. Roskilde Kommune vil undersøge muligheder for og økonomi i at etablere et kommunalt ejet aktieselskab under Roskilde Forsyning med det formål at opføre vindmøller på de udpegede områder eller give private mulighed for f.eks. via borgernes dannelse af private vindmøller/-laug. Solvarme og solceller Det skal undersøges om kommunen med fornuft kan medvirke til at fremme anlæg og anvendelse af individuelle eller fælles solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Geotermi Roskilde Kommune vil i samarbejde med Roskilde Forsyning, VEKS, Dong Energy og HGS arbejde for etableringen af et geotermisk anlæg til fjernvarmeproduktion i Roskilde Kommune, såfremt dette findes optimalt i forhold til placering andetsteds på det samlede fjernvarmesystem i VEKS. Samarbejdet vil indbefatte en afdækning af, hvornår et sådant anlæg skal etableres under hensyn til evt. kommende reduktion af varmeoverskuddet i VEKS-området, samt hvordan etableringen af et geotermisk anlæg vil give anledning til mindst mulig substitution af affaldskraftvarme i VEKS-området. Biogas På baggrund af gylleproduktionen i Roskilde Kommune er der ikke umiddelbart på nuværende tidspunkt grundlag for at etablere større biogasanlæg i Roskilde Kommune. Det er dog en situation som kan se væsentlig anderledes ud, hvis der indledes samarbejde med nabokommunerne, eller der i Roskilde Kommune findes væsentlige mængder af andet organisk materiale (affald, spildevandsslam eller lign.), der kan anvendes til produktion af biogas. For at vurdere potentialet på området er der behov for at indgå samarbejde med nabokommunerne for at afklare, om der i en bredere sammenhæng skulle opstå en gunstig mulighed for at etablere biogasanlæg. Øvrige initiativer Skrotning af oliefyr: For at fremme skrotningen af gamle oliefyr vil Roskilde Kommune på sin hjemmeside informere om skrotningsordningen af gamle oliefyr, som der i finansloven for 21 er afsat 4 mio. kr. til. Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme opfordres til at iværksætte en kampagne med information om skrotningsordningen i 21 overfor ejendomme i deres forsyningsområde med oliefyr. Evt. kan der afholdes et fælles informationsmøde. El-biler med styret opladning: Roskilde Kommune vil endelig undersøge, hvordan samspillet mellem anvendelsen af el til varmeformål med klimamæssig fordel kan kobles til en udbredelse af el-biler med styret opladning. Indsats over for brændeovne Roskilde kommune vil vurdere mulighederne for at emissionen fra brændeovne begrænses ved at brændeovne enten skal være certificerede eller brugen begrænses fx i byområder. Administrative opgaver: a) Udvikle et digitalt, interaktivt kort over forsyningsselskabernes forsyningsområder til brug for den fysiske planlægning. b) Udarbejde en oversigt over gældende bestemmelser for varmeforsyning i kommunen med henblik på at forenkle sagsbehandlingen i sager om varmeforsyning. c) Udvikle kompetence vedrørende varmeplanlægning gennem netværk, dialogfora og samarbejdsprojekter med henblik på at styrke den generelle strategiske planlægning mellem relevante kommuner og forsyningsselskaber. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 6/58

Samarbejde med nabokommuner mv Fjernvarmetransmissionsledning til Frederikssund. Samarbejde med Frederikssund Kommune, Egedal Kommune og VEKS for at afdække muligheden for at etablere en fjernvarmetransmissionsledning fra Roskilde (Risø) og til Frederikssund med mulighed for at forsyne Jyllinge, Gundsømagle og blokbebyggelser i Ølstykke. Fjernvarmetransmissionsledning fra Havdrup til Viby Sjælland og Gadstrup. Samarbejde med Solrød Kommune og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Havdrup til Viby Sjælland og Gadstrup, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra VEKS-systemet til Havdrup. Fjernvarmetransmissionsledning fra Tune til Tune Lufthavn. Samarbejde med Greve Kommune og VEKS omkring at afdække muligheden for at etablere en VEKS fjernvarmetransmissionsledning fra Tune til Tune Lufthavn, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra VEKS-systemet til Tune. Fjernvarmetransmissionsledning fra Roskilde til Kalundborg. Kara/Noveren har via deres ejerkommuner i Holbæk og Kalundborg startet første sonderinger op omkring tilslutning af disse to byer til en eventuel forlængelse at VEKS's transmissionsledning fra Svogerslev og vest på. Handlingsplan Indsatserne vil blive udmøntet i en administrativ handlingsplan, der skal præcisere opgaverne og de deltagende aktører såvel som tidsplanen for opgavens gennemførelse. Evaluering af strategien Roskilde Kommune vil i løbet af perioden 21-215 evaluere resultaterne af de ovenstående indsatsområder. Dette vil sandsynligvis afstedkomme revisioner og nyformuleringer af både mål, indsatsområder og handlingsplan. 3.2 Perspektiver 215-22 I det lidt mere langsigtede perspektiv vil miljøvenlig varmeproduktion blive endnu mere centralt sammen med fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Der hersker usikkerhed om hvor længe Danmark er selvforsynende med naturgas. 216 er blevet nævnt. I den seneste opgørelse fra Energistyrelsen er forventningen, at vi er selvforsynende med naturgas frem til 22. Herefter er vi afhængig af import fra udlandet. Det er en af grundene til, at der i perioden 215-22 kan blive igangsat konvertering fra naturgas til fjernvarme blandt parcelhuse. Dette er dog afhængigt af udviklingen i energipriser og eventuelle statslige tiltag, f.eks. i forbindelse med regeringens kommende klimastrategi for perioden 213-22. Det er derfor forventningen, at der i 215-22 bliver sat yderligere skub i udfasningen af naturgas, olie og elvarme i Roskilde Kommune, samtidig med at fjernvarmen bliver mere miljøvenlig end den allerede er i dag. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 7/58

4. Varmeforsyningens udviklingsmuligheder i Roskilde Kommune Dette kapitel udgør baggrundsmaterialet og en uddybning af emnerne i kap. 1-3. Kapitlet behandler de muligheder for udvikling af varmeforsyningen der findes med den nuværende kendte og afprøvede teknologi. Udviklingsmulighedernes potentiale for reduktion af CO 2 -emissionen vurderes og på den baggrund er der opstillet 6 scenarier for udviklingen af varmeforsyningen. I scenarierne indgår det totale varmebehov, varmebehov fordelt på forsyningsform samt CO 2 -emission. Kapitlet indeholder til slut nogle samfundsøkonomiske nøgletal til hjælp til prioritering af den fremtidige indsats. Beskrivelsen af udviklingsmulighederne er delt op, så der er en beskrivelse for fjernvarmeområderne (inkl. udvidelse af fjernvarmeområderne) og en beskrivelse af områderne udenfor fjernvarmeområderne. 4.1 Fjernvarme 4.1.1 Konvertering fra naturgas til fjernvarme Et centralt emne i denne varmeplan er konvertering fra naturgas til fjernvarme. Klima- og energiministeren har skrevet til samtlige kommunalbestyrelser i Danmark og bedt dem om at se på mulighederne for at konvertere naturgasområder til fjernvarme. Samtidig fik Dansk Fjernvarme i 28 udarbejdet rapporten Varmeplan Danmark, hvori det blev konkluderet, at hvis bygningstætheden er tilstrækkelig stor eller hvis bygningerne ligger tæt på eksisterende fjernvarmenet, så er der store samfundsøkonomiske fordele med at konvertere naturgasområder til fjernvarme. Derudover er udledningen af drivhusgasser ved anvendelse af naturgas på individuelle anlæg ikke omfattet af kvotedirektivet omkring CO 2 udledninger. Udledningerne tæller således med i de ikke kvoteomfattede sektorer, hvor Staten fra 213 har reduktionsforpligtelsen. CO 2 -besparelser uden for EU s kvotesystem er derfor ganske interessante ud fra et nationalt synspunkt. Klima- og energiministeren har således også fremhævet at sådanne besparelser skal prioriteres. I det følgende gennemgås en række potentielle naturgasforsynede områder. Efter beskrivelsen af områderne vises en oversigt over områderne med etageareal, varmebehov og CO 2 -emission og CO 2 -besparelse ved fjernvarmeforsyning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 8/58

4.1.1.1 Frikøb fra naturgasforpligtelsen Da naturgassen blev udrullet over landet fulgte der en række investeringer i infrastruktur med. Disse investeringer er stort set tilbagebetalt i hovedstadsområdet. For at kunne lave selskabsøkonomiske beregning for forsyningsselskaberne og foretage en faktisk gennemførelse af konverteringerne, er det nødvendigt at kende en frikøbspris og at lave aftaler om en fast pris til endelig slutafdrag af investeringen i gasnettet for den enkelte konvertering. Således at udtrædelse kan ske og tilslutningen til fjernvarme kan gennemføres. Der pågår aktuelt drøftelser mellem Brancheforeningen Dansk Fjernvarme og naturgasselskaberne om at finde frem til en aftale. 4.1.1.2 Himmelev, Risø og Veddelev Naturgasområdet i Himmelev grænser op til Roskilde Forsynings fjernvarmeområde. Forskningscenter Risø har et betydeligt varmebehov og er i dag varmeforsynet via en gasmotor, der producerer både el og varme samt naturgasdrevne kedler. Mellem Himmelev og Risø ligger Veddelev, der er et naturgasbaseret parcelhusområde. Roskilde Forsyning har udarbejdet et foreløbigt projektforslag for fjernvarmeforsyning af Himmelev, Risø og Veddelev. I projektforslaget er området inddelt i 4 prioriterede områder: Område 1 omfatter Risø og større blokbebyggelser i Himmelev samt Himmelev Gymnasium og Himmelev Hallen Område 2 omfatter boliger mest tæt-lav i Himmelev, der er beliggende tæt på område 1 Område 3 omfatter resten af Himmelev, der ikke er fjernvarmeforsynet i forvejen. Består hovedsagelig af parcelhuse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 9/58

Område 4 omfatter Veddelev, som er bestående af hovedsagelig parcelhuse. Det foreløbige projektforslag viser, at der er stor samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af område 1, mens det samfunds- og selskabsøkonomiske overskud reduceres hvis område 2, 3 og 4 også fjernvarmeforsynes. Fjernvarmeforsyning kan ske ved at etablere end ny fjernvarmeledning fra KARA/NOVOREN og op til de områder, der skal fjernvarmeforsynes. 4.1.1.3 Jyllinge I Jyllinge er den sydlige del af byen naturgasforsynet, mens den nordlige del - Jyllinge Nordmark er individuelt forsynet. Den sydlige del af Jyllinge består af mange parcelhuse og rækkehuse med individuel naturgas. Derudover er der et par større forbrugere som bl.a. Jyllinge Skole, Baunehøjskolen, Jyllinge Svømmehal, Baunehøjparken og Jyllingecentret (dog delvist elopvarmet). Jyllinge Nordmark består af en blanding af parcelhuse og sommerhuse. Der er foretaget en opdeling, hvor Jyllinge er delt i 3 områder: Område 1 omfatter potentielle storforbrugere i Jyllinge Centrum Område 2 omfatter øvrige ejendomme i den sydlige del af Jyllinge (dvs. den del der er naturgasforsynet) Område 3 omfatter Jyllinge Nordmark Der er foretaget en samfunds- og selskabsøkonomisk vurdering af fjernvarmeforsyning af de potentielle store forbrugere i den centrale del af Jyllinge, og denne analyse viser, at der ikke er samfunds- og selskabsøkonomisk basis for at føre en eventuel fjernvarmeledning til Risø videre op til Jyllinge. Det er derfor ikke aktuelt at fjernvarmeforsyne Jyllinge, da varmetætheden er for lav. Fjernvarmeforsyning af Jyllinge kan i fremtiden muligvis komme på tale, hvis der etableres en fjernvarmetransmissionsledning fra Risø og til Frederikssund. 4.1.1.4 Gundsømagle Gundsømagle er naturgasforsynet. Udover Margretheskolen og Gundsø Rådhus er der primært enfamilieshuse samt lidt erhvervsejendomme. Varmetætheden i Gundsømagle er lav, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt samfunds- og selskabsøkonomisk basis for at etablere fjernvarme. Fjernvarmeforsyning af Gundsømagle vil ligesom Jyllinge kun komme på tale, hvis der etableres en transmissionsledning fra Risø til Frederikssund. Der er ca. 84 opvarmede ejendomme i Gundsømagle. 4.1.1.5 Ågerup og Store Valby Ågerup og Store Valby er naturgasforsynet. Udover omsorgscentret og nogle erhvervsejendomme er der primært enfamilieshuse. Varmetætheden i Ågerup og Store Valby er lav, og dermed er der ikke på nuværende tidspunkt samfunds- og selskabsøkonomisk basis for at etablere fjernvarme. Fjernvarmeforsyning af Ågerup og Store Valby vil ligesom Gundsømagle og Jyllinge kun komme på tale, hvis der etableres en transmissionsledning fra Risø til Frederikssund. Der er ca. 6 opvarmede ejendomme i Ågerup og Store Valby. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/58

4.1.1.6 Sydlig del af Roskilde På Maglelunden i den sydlige del af Roskilde er der 4 parcelhuse, der i dag er naturgasforsynet. Disse 4 ligger meget tæt på Roskilde Forsynings fjernvarmeledninger, og ejendommene vil kunne forsynes ved at forlænge eksisterende ledning i Maglelunden. Syd for Maglelunden og syd for Holbækmotorvejen er der et naturgasforsynet område, som ligger op af Roskilde Forsynings fjernvarmeområde dog adskilt af Holbækmtorvejen. Området syd for Holbækmotorvejen består af blandet bolig og erhvervsområde. Det drejer sig om første del af Køgevej syd for motorvejen samt Søndermarksvej, del af Darupvej, Kamtrupsti og Rønøs Allé. Denne del vil kunne forsynes ved at forlænge Roskilde Forsynings fjernvarmeledning ledningen i Køgevej nord for motorvejen. Muligvis er det nødvendig med opdimensionering af en del af ledningen i Køgevej oppe fra Sdr. Ringvej. Der er ikke foretaget deciderede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger, men på baggrund af konklusionerne fra Varmeplan Danmark er det sandsynligt, at der er en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af dette område. Der er knap 5 opvarmede ejendomme i naturgasområdet i den sydlige del af Roskilde. 4.1.1.7 Vor Frue 1,5 km længere mod syd ad Køgevej ligger Vor Frue, som er naturgasforsynet. Vor Frue består hovedsagelig af enfamilieshuse samt lidt erhvervsejendomme. Der er ca. 27 opvarmede ejendomme i Vor Frue. Vor Frue ville kunne fjernvarmeforsynes ved at etablere en forlængelse af Roskilde Forsynings fjernvarmeledning i Køgevej. Der er ikke foretaget deciderede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger på fjernvarmeforsyning af Vor Frue. Da Vor Frue primært består af enfamilieshuse, og der er en vis afstand til det eksisterende fjernvarmenet i Roskilde, vurderes det på baggrund af konklusionerne fra Varmeplan Danmark og Varmeplan Hovedstaden, at der på nuværende tidspunkt umiddelbart ikke er en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af dette område. 4.1.1.8 Vindinge 2 km sydøst for Roskilde ligger Vindinge, som er naturgasforsynet. Vindinge består hovedsagelig af enfamilieshuse samt lidt erhvervsejendomme. Der er knap 7 opvarmede ejendomme i Vindinge. Vindinge ville kunne fjernvarmeforsynes ved at etablere en fjernvarmledning i Vindingevej fra Roskilde Forsynings fjernvarmeledning i Østre Ringvej og ud til Vindinge via Tingvej. Der er ikke foretaget deciderede samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger på fjernvarmeforsyning af Vindinge. Da Vindinge primært består af enfamilieshuse, og der er en vis afstand til det eksisterende fjernvarmenet i Roskilde, vurderes det på baggrund af konklusionerne fra Varmeplan Danmark og Varmeplan Hovedstaden, at der på nuværende tidspunkt umiddelbart ikke er en samfunds- og selskabsøkonomisk gevinst ved fjernvarmeforsyning af dette område. 4.1.1.9 Viby Sjælland og Gadstrup forsyning fra Solrød Kommune (VEKS) I den sydlige del af Roskilde Kommune ligger de to naturgasforsynede byer Viby Sjælland og Gadstrup. Begge byer består hovedsagelig af enfamilieshuse, men der er også potentielt større kunder som skoler og erhvervskunder. I Viby er der knap 16 ejendomme, mens der i Gadstrup er knap 8 ejendomme. Begge byer ligger for langt fra Roskilde til at det er aktuelt at etablere end transmissionsledning med forsyning fra Roskilde Forsyning. Der er imidlertid mulighed for at fjernvarmen kan komme fra Solrød Kommune enten via Solrød Fjernvarme eller VEKS. Solrød Fjernvarme og VEKS er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at koble Havdrup, der i dag har fjernvarme baseret på decentral naturgaskraftvarme, på VEKS transmissionsnet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 11/58

Solrød Fjernvarme og VEKS undersøger samtidig muligheden for at fortsætte transmissionsledningen forbi Havdrup i videre ind i Roskilde Kommune for at kunne forsyne Gadstrup og Viby Sjælland. Gadstrup ligger ca. 5 km nordvest for Havdrup, mens Viby Sjælland ligger yderligere ca. 5 km sydvest for Gadstrup og ca. 9 km vest for Havdrup. Et par kilometer nordøst for Gadstrup ligger Tune Lufthavn, som er en naturgasfyret blokvarmecentral. Transmissionsledningen fra Solrød Fjernvarme/VEKS kunne også føres til Tune Lufthavn. I Tune Lufthavn er der ca. 4 opvarmede bygninger. Alternativt kunne Tune Lufthavn fjernvarmeforsynes via Greve Kommune, hvis der i fremtiden etableres en VEKS transmissionsledning til Tune. 4.1.1.1 Potentialer for konvertering af naturgasfyrede områder Tabel 4-1 og Tabel 4-2 viser en oversigt over etageareal, varmebehov og CO 2 -emission for område 1til 4 i Himmelev, Risø og Veddelev. Samtidig er besparelsen i CO 2 -emissionen ved fjernvarmeforsyning af områderne angivet. Varmebehov, CO 2 -emission og CO 2 -besparelse er vist både totalt for alle ejendomme i områderne og for de ejendomme, der i dag har naturgas eller oliefyr. Dette er gjort, da der er størst sandsynlighed for at konvertere naturgas- og oliefyrede ejendomme til fjernvarme. Ejendomme med elvarme kræver en noget større investering, da disse ejendomme ikke har et vandbåret varmesystem det samme gælder for nogle varmepumpeanlæg. Derfor er det mindre sandsynligt at disse ejendomme vil konvertere. Det fremgår, at hvis de naturgas- og oliefyrede ejendomme i de undersøgte områder fjernvarmeforsynes vil CO 2 -emissionen for varmeforsyningen af disse ejendomme reduceres med ca. 55%. Himmelev, Risø, Veddelev Antal ejendomme Etageareal m² Varmebehov total MWh Varmebehov naturgas/olie MWh Område 1 16 116. 27.1 27.1 Område 2 47 48. 5.2 5.2 Område 3 1.1 223. 37.6 36. Område 4 39 76. 13.1 11.2 Total Himmelev m.m. 1.98 463. 83. 79.5 Jyllinge Jyllinge centrum 45 121. 12. 11.3 Jyllinge Syd 18 263. 37. 31.3 Jyllinge Nordmark 17 194. 22. 5.6 Total Jyllinge 395 758. 71. 48.2 Gundsømagle 84 145. 18.8 16.4 Ågerup og Store Valby 6 111. 13.6 12.2 Sydlig del af Roskilde 5 17. 2.5 2.2 Vor Frue 27 41. 6.7 6.4 Vindinge 7 117. 15.9 14. Viby, Gadstrup, Tune Lufthavn Viby Sjælland 1.6 328. 42. 38.1 Gadstrup 8 21. 25.9 24.2 Tune Lufthavn 4 25. 2.2 1.7 Total Viby m.m. 2.44 554. 7.1 64. Total 1.93 2.26. 281.6 242.9 Tabel 4-1: Etageareal og varmebehov for potentielle naturgasfyrede områder. Varmebehovet er angivet både totalt med alle ejendomme og så for de ejendomme, der er naturgas- eller olieopvarmede. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 12/58

CO 2- emission Total Tons/år Nuværende CO 2- emission Naturgas/olie Tons/år Ved fjernvarmeforsyning CO 2- besparelse Total Tons/år CO 2- besparelse Naturgas/olie Tons/år Himmelev, Risø, Veddelev Område 1 6.4 6.4 3.3 3.3 Område 2 1.2 1.2 7 7 Område 3 9.6 8.9 5.4 4.9 Område 4 3.6 2.8 2.1 1.6 Total Himmelev m.m. 2.8 19.3 11.5 1.5 Jyllinge Jyllinge centrum 3.1 2.8 1.7 1.5 Jyllinge Syd 1.4 7.9 6.2 4.4 Jyllinge Nordmark 8.9 1.8 6.5 1.2 Total Jyllinge 22.4 12.5 14.4 7.1 Gundsømagle 5.2 4.1 3. 2.3 Ågerup og Store Valby 3.6 3. 2. 1.7 Sydlig del af Roskilde 7 6 4 3 Vor Frue 1.7 1.6 1. 9 Vindinge 4.3 3.5 2.5 1.9 Viby, Gadstrup, Tune Lufthavn Viby Sjælland 11.3 9.5 6.5 5.2 Gadstrup 6.8 6.1 3.8 3.3 Tune Lufthavn 7 4 4 3 Total Viby m.m. 18.8 16. 1.7 8.8 Total 77.5 6.6 45.5 33.5 Tabel 4-2: Nuværende CO2-emission og CO2-besparelse ved fjernvarmeforsyning af de potentielle naturgasfyrede områder. Tallene er angivet både total med alle ejendomme samt med de ejendomme der er naturgas- eller olieopvarmede. 4.1.2 Restpotentiale i fjernvarmeområder Som det senere beskrives i afsnit 5.2.1 blev der i 1993 gennemført et projekt med tilslutningspligt til fjernvarmenettene i Svogerslev og Roskilde. Dette projekt gør, at der i dag er en meget høj tilslutningsgrad til fjernvarmenettene. Ifølge BBR-registret er der imidlertid stadig knap 5 ejendomme i Svogerslev og 18 ejendomme i Roskilde, der er oliefyrede og dermed ikke tilsluttet fjernvarmenettet. Svogerslev Fjernvarme og Roskilde Forsyning bør arbejde hen imod at få disse ejendomme tilsluttet fjernvarmenettene, hvis oplysningerne i BBR er korrekte. Svogerslev Fjernvarme har i 29 fået godkendt et projektforslag for tilslutning af ejendommene Svogerslev Hovedgade 2-34 til fjernvarmenettet. I blandt disse ejendomme er der 11, der er oliefyret. Tabel 4-3 viser det opgjorte potentiale ved at konvertere de oliefyrede ejendomme i fjernvarmeområderne til fjernvarme. Varmebehov MWh CO 2 -emission Tons/år CO 2 -besparelse Tons/år Roskilde Forsyning 13. 4.2 2.7 Svogerslev Fjernvarme 2.1 7 25 Total 15.1 4.9 2.95 Tabel 4-3: Restpotentiale af oliefyrede ejendomme i fjernvarmeområder. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 13/58

4.2 Udvikling af fjernvarmeforsyningen 4.2.1 Sænket returtemperatur på fjernvarmen Alle fremtidens energieffektive energikilder til opvarmning bliver mere energieffektive, når returtemperaturen sænkes, og derudover reduceres udgifter til ledningsnet og varmetab. Kraftvarmeværkerne i hovedstadsområdet vil også blive mere energieffektive ved lavere fjernvarmereturtemperaturer. Tabel 4-4 viser hvor meget varmetabet vil reduceres, for hver 1 ºC returtemperaturen sænkes i Roskilde Forsynings og Svogerslev Fjernvarmes fjernvarmenet. Samtidig er reduktionen af CO 2 -emissionen som følge af det mindre varmetab angivet. Fjernvarmenet Reduktion af varmetab MWh/år/ºC Reduktion af CO 2 -emission Tons/år/ºC Roskilde Forsyning 849 96 Svogerslev Fjernvarme 85 1 Tabel 4-4: Reduktion i varmetab og CO 2-emission for hver grad returtemperaturen sænkes i fjernvarmenettet. Figur 4-1 illustrerer reduktionen i varmetab og CO 2 -emission som funktion af hvor mange grader returtemperaturen sænkes. Fjernvarmenettet i Roskilde er væsentlig større end fjernvarmenettet i Svogerslev, derfor giver reduktion af returtemperaturen en væsentlig større besparelse end i Svogerslev. Samtidig er returtemperaturen i Svogerslev på 38 ºC allerede relativ lav. I Roskilde ligger returtemperaturen på ca. 49º C. Returtemperaturen i Svogerslev er den laveste i hele Storkøbenhavn. Der er derfor mest perspektiv i at sænke returtemperaturen i Roskilde Forsynings fjernvarmenet. 45 9 Reduktion af Varmetab [MWh/år] 4 35 3 25 2 15 1 5 Roskilde - varmetab Svogerslev - varmetab Roskilde - CO2 Svogerslev - CO2 8 7 6 5 4 3 2 1 Reduktion af CO2-emission [tons/år] 1 2 3 4 5 Sænkning af returtemperatur [ºC] Figur 4-1: Reduktion af varmetab og CO 2-emissoin som funktion af sænkning af returtemperaturen. Roskilde Forsyning indførte i 23 en afkølingstarif for at øge fjernvarmekundernes incitament til at forbedre afkølingen og derved sænke returtemperaturen. Afkølingstariffen har imidlertid givet nogle problemer, da der er stor forskel på den fremløbstemperatur, som fjernvarmeforbrugerne modtager, og dermed har fjernvarmekunderne ikke lige mulighed for at opnå den krævede afkøling. Specielt har villakunder beliggende yderst i fjernvarmenettet haft svært ved at opnå afkølingskravet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 14/58

Derfor har Roskilde Forsyning pr. 1. januar 21 ændret incitamentstariffen, således at kravet til den maksimale returtemperatur fra den enkelte fjernvarmekunde afhænger af den fremløbstemperatur, som den enkelte fjernvarmekunde modtager. Det vil som udgangspunkt gøre incitamentstariffen mere fair. Der i dag en lang række kunder, som modtager en høj fremløbstemperatur, og som ikke afkøler fjernvarmevandet ret meget, og derved leverer en høj returtemperatur. Med den nye incitamentstarif vil incitamentet for disse fjernvarmekunder til at sænke deres returtemperatur øges væsentligt. Samtidig tilbyder Roskilde Forsyning i forbindelse med ændringen af incitamentstariffen servicepakker til fjernvarmekunderne. Servicepakkerne indeholder blandt andet indeholde af varmeanlæg af VVSinstallatører. Med indførslen af den nye incitamentstarif og tilbud om servicepakker har Roskilde Forsyning sat et fokus på at få sænket returtemperaturen. 4.2.2 Reduktion af fremløbstemperaturen Roskilde Forsyning har i en årrække arbejdet målrettet med at sænke fremløbstemperaturen på fjernvarmen, hvilket har medført store besparelser på varmetabet. Sænkning af fremløbstemperaturen medfører udover et reduceret varmetab imidlertid også at der er mindre kapacitet i rørene, hvorved det er nødvendigt med større fjernvarmerør, som er dyrere og som har et større varmetab. Derfor er det en forudsætning, at returtemperaturen sænkes, før der foretages yderligere optimeringer af niveauet for fremløbstemperaturen. I fremtiden forventes det, at de eksisterende fjernvarmeforsynede boliger vil blive efterisoleret. Dette vil medvirke til at øge kapaciteten i de eksisterende ledninger og kan medføre fornyede muligheder for at reducere fremløbstemperaturen yderligere. Ved fjernvarmeforsyning af nye lavenergiboligområder er der muligheder for at forsyne dem med lavtemperatur fjernvarme. Ved fjernvarmeforsyning af nye lavenergibygninger inde i det eksisterende fjernvarmenet kan der arbejdes med at forsyne disse via fjernvarmens returledning. 4.2.3 Fjernvarmetariffer ved lavenergibyggeri Kommunen har pligt til at give dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme til bygninger, der opføres som lavenergibygninger. Dette gælder for bygninger med en varmekapacitet under 25 kw. Bygninger med en varmekapacitet over 25 kw er omfattet af projektbekendtgørelsen, og varmeforsyningen skal godkendes ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Det betyder, at en ejendom beliggende i fjernvarmeområde og med en varmekapacitet over 25 kw ikke kan få godkendt et andet produktionsanlæg, hvis det er mindre samfundsøkonomisk fordelagtigt end fjernvarme. I mange tilfælde er det også samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, hvis lavenergibygningerne med varmekapacitet under 25 kw tilsluttes fjernvarme. Derfor er det væsentligt at fjernvarmeselskaberne udvider deres tariffer med en tarif for lavenergibyggeri, så det bliver mere attraktivt for bygherren at vælge fjernvarme, der er mere miljøvenligt end alternativerne. Lavenergibyggeri bruger både mindre energi pr. m2 og har et lavere effektbehov pr. m2, og derfor er det rimeligt, hvis fjernvarmeselskaberne giver en rabat til lavenergibyggeri på investeringsbidrag og fast afgift. Rabatten kan udformes på flere måder, men et simpelt forslag kunne være, at der i forhold til det normale takstblad gives en rabat på 25% til lavenergiklasse 2 bygninger og 5% til lavenergiklasse 1 bygninger. Energitilsynet har i en afgørelse fra 27 fastslået, at fjernvarmeselskaberne ikke umiddelbart kan lave en differentiering i den variable varmepris til lavenergibyggeri. Hvis det bliver aktuelt at forsyne et helt område med "lavenergifjernvarme" med f.eks. meget lavere fremløbstemperatur og supplerende energi til fremstilling af varmt brugsvand i de enkelte bygninger, er der tale om et andet produkt. Dette produkt kan godt sælges til en lavere variabel varmepris. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 15/58

Tilsvarende, hvis det bliver aktuelt at forsyne nogle lavenergibygninger fra returledningen, er der tale om et andet produkt, der kan sælges til en lavere variabel varmepris. Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme opfordres til at overveje mulighederne for lavere tariffer til lavenergibyggeri, således at fjernvarmen bliver økonomisk mere attraktiv fra bygherren. Det skal dog sikres, at sådanne initiativer ikke skaber uhensigtsmæssige selskabs- og samfundsøkonomiske effekter. 4.3 Vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen 4.3.1 Varmelevering fra VEKS Både Roskilde Forsyning og Svogerslev Fjernvarme får varmen leveret fra VEKS. Roskilde Kommune og fjernvarmeselskaberne i Roskilde og Svogerslev har dermed ikke direkte indflydelse på hvorledes fjernvarmen produceres. Som det fremgår af Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er fjernvarmen herfra som udgangspunkt miljøvenlig. VEKS har sammen med CTR og Københavns Energi i sensommeren 29 offentliggjort Varmeplan Hovedstaden med en analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet. I Varmeplan Hovedstaden er der udarbejdet en række scenarier for bl.a. hvorledes fjernvarmeproduktionen vil udvikle sig frem mod 225. I grundscenariet i Varmeplan Hovedstaden er forventningen at der allerede i 21 vil ske et betydeligt skift fra fossile brændsler til biomasse som følge af ombygningen af Amagerværkets blok 1, så den også kan fyre med biomasse. Herefter er forventningen at alle blokke på Amagerværket og Avedøreværket frem mod 215 ombygges til at kunne anvende 1% biomasse. Forventningen er, at det er pris- og afgiftsforhold, der gør det økonomisk fordelagtigt at ombygge Avedøreværket og Amagerværket til at kunne anvende biomasse primært i form af træpiller. Den forventede øgede mængde biomasse i fjernvarmeproduktionen på Amagerværket og Avedøreværket gør, at det forventes at CO 2 -emissionen ved fjernvarmeforsyning falder mærkbart i de kommende år. Således at den miljøvenlige fjernvarme bliver endnu mere miljøvenlig. Det gør, at fordelene ved konvertering til fjernvarme giver endnu større reduktioner i CO 2 -emissionen end angivet i de foregående afsnit. Figur 4-2 viser den forventede CO 2 -emission an fjernvarmeforbruger i Roskilde/Svogerslev baseret på forventningen i grundscenariet i Varmeplan Hovedstaden og medtaget varmetab fra transmissionsnet og distributionsnet i Roskilde og Svogerslev. CO2-emission an fjernvarmeforbruger [kg/mwh] 12 1 8 6 4 2 28 21 215 22 225 Figur 4-2: Forventet CO 2-emission an fjernvarmeforbruger i Roskilde/Svogerslev baseret på grundscenarie i Varmeplan Hovedstaden. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 16/58

4.3.2 Solvarme Solvarme har stor politisk og folkelig bevågenhed, og der generelt en stor interesse for at indpasse det miljøvenlige og brændselsbesparende solvarme i den danske varmeforsyning. Investeringen i de store solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion er typisk ca. halvdelen af investeringen i anlæg til etageejendomme og ca. ¼ af investeringen i anlæg til enfamiliehuse. Problemet ved at investere i et centralt solvarmeanlæg og koble det på VEKS-nettet eller investere i solvarmeanlæg på ejendomme tilsluttet fjernvarmen er, at solvarmeanlæggene primært producerer varme om sommeren, hvor størstedelen af fjernvarmeproduktionen er baseret på miljøvenlig affaldskraftvarme. Dansk Fjernvarme har netop udgivet en F&U rapport med titlen Energibesparelser baseret på solvarme og bedre afkøling af fjernvarmevandet. I denne rapport det vist hvilken varmeproduktion som et givent solvarmeanlæg vil fortrænge i VEKS-CTR-nettet, hvilket er vist i Figur 4-3. 8 7 Damp Kraftvarme Affald 6 kwh/m2 solfangerareal 5 4 3 2 1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 4-3: Solvarmens umiddelbare fortrængning af anden varmeproduktion i VEKS-CTR systemet (fra rapporten Energibesparelser baseret på solvarme og bedre afkøling af fjernvarmevandet, Dansk Fjernvarmes F&U konto, 29). Det ses, at solvarmen hovedsagelig vil fortrænge affaldskraftvarme, hvorved solvarmeanlæg i VEKS-CTRnettet (hverken individuelle eller store) er hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt. I fremtiden, når der er større erfaring med sæsonlagring af varme, og hvis det bliver muligt at lagre affaldet til afbrænding om vinteren, eller affaldet bliver kildesorteret i en sådan grad, at mængden af affald til forbrænding reduceres væsentligt, kan centrale solvarmeanlæg i VEKS-CTR-nettet blive aktuelt. Hvis der på et tidspunkt ikke længere er overskud af affaldskraftvarme om sommeren bl.a. som følge af udbygning af fjernvarmenettene, vil solvarme også være relevant. 4.3.3 Geotermisk anlæg I Roskilde Kommune er der et ønske om at der på sigt etableres et geotermisk anlæg til fjernvarmeproduktion. Et geotermisk anlæg udnytter varmen fra jordklodens indre og omsætter det til forureningsfri fjernvarme. Et geotermisk anlæg i Danmark består af en boring, der går mellem 1 og 2½ km ned i jorden. I det geotermisk anlæg udvinder man varmen fra det oppumpede vand ved hjælp af varmepumper og varmevekslere. Varmen sendes derefter over i fjernvarmenettet. Når varmen fra det oppumpede vand er overført til fjernvarmesystemet, sendes det afkølede vand tilbage til sandstenslaget gennem en anden boring. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde (HGS) har tilladelse til at efterforske og indvinde geotermisk energi i hovedstadsområdet (herunder Roskilde). HGS består af DONG Energy, VEKS, CTR og Københavns Energi. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 17/58

HGS har etableret et geotermisk anlæg på Amager i nærheden af Amagerværket. Anlægget blev sat i drift i august 25. Den årlige produktion på det geotermiske anlæg er omkring 3 TJ. HGS har i 29 foretaget en reserveopgørelse for hovedstadsområdet, der viste at de forventede reserver i hovedstadsområdet ved en varmeproduktionspris på 1 kr./gj udgør ca. 6. PJ. Heraf skønnes ca. 6. PJ at ligge i Roskilde Kommune. Ved en varmeproduktionspris på 75 kr./gj er de forventede reserver i hovedstadsområdet på 23. PJ, hvoraf ca. 275 PJ skønnes at ligge i Roskilde Kommune. Etablering af et geotermisk anlæg er forbundet med store omkostninger, og derfor skal et geotermisk anlæg helst placeres i nærheden af et fjernvarmenet af en vis størrelse. Hvis et geotermisk anlæg skal etableres i Roskilde Kommune skal det i så fald placeres med forsyning til Roskilde Forsynings fjernvarmenet. Geotermiske anlæg i Danmark etableres sammen med varmepumper for at udnytte så meget af varmen fra jorden som muligt. Til at drive disse varmepumper anvendes drivvarme, som f.eks. kan komme fra kraftvarmeproduktion eller fjernvarmekedler. Dette gør, at den mest fordelagtige placering af et evt. geotermisk anlæg i Roskilde Kommune sandsynligvis vil være ved KARA/NOVOREN. I Varmeplan Hovedstaden er KA- RA/NOVOREN også nævnt som en mulig placering af et fremtidigt geotermisk anlæg. KARA/NOVOREN er imidlertid placeret tæt på en forkastning, der reducerer det geotermiske potentiale. DONG Energy har foretaget en foreløbig vurdering, hvori det anslås, at der kan hentes varmt vand op fra undergrunden, der har en temperatur på ca. 55ºC. Varmeproduktionsprisen fra et geotermisk anlæg ved KARA/NOVOREN vurderes at ligge på 75-1 kr./gj, og varmen vil sandsynligvis dække 3-5% af produktionsbehovet på ca. 4 GWh til Roskilde Forsynings net. Første skridt i en eventuel etablering af et geotermisk anlæg ved Roskilde vil være, at der foretages nogle seismiske forundersøgelser før der foretages egentlige boringer. DONG Energy vurderer, at disse seismiske forundersøgelser vil koste omkring 8 mio. kr. Etablering af et geotermisk anlæg vil samlet koste mere end 2 mio. kr. Et geotermisk anlæg ved KARA/NOVOREN vil ligesom solvarmeanlægget fortrænge affaldsvarme om sommeren. I modsætning til solvarmeanlægget så producerer det geotermiske anlæg varme hele året, og om vinteren er det så kraftvarme, der fortrænges. Forkastningen i nærheden af KARA/NOVOREN gør, at der sandsynligvis er andre steder i hovedstadsområdet, hvor etablering af et geotermisk anlæg vil være mere fordelagtig. Reduktionen i CO2-emisisonen for Roskilde Kommune vil imidlertid være den samme uanset om et fremtidigt geotermisk anlæg placeres i Roskilde eller et andet sted i VEKS-CTR systemet, da det er et sammenhængende fjernvarmenet. 4.3.4 Fjernkøling I Danmark er der generelt en stigende interesse for at etablere fjernkøleanlæg og herunder at benytte fjernvarmen som energikilde til køling. Fjernkøling bliver herved et miljøvenligt alternativ til el-drevet køling. Der er flere muligheder for, at fjernvarmeselskabet kan levere energi til køling: Et sorbtionskøleanlæg i kundens ventilationsanlæg, som drives med fjernvarme i en befugtningsproces uden brug af køletårne, eksempelvis som det anlæg, Dansk Fjernvarme tester i eget kontorhus. Et absorbtionskøleanlæg hos en kunde (evt. i kombination med et traditionelt kompressor køleanlæg), som bruger fjernvarmeenergi som drivmiddel, eksempelvis som det anlæg Nordforbrænding har etableret hos en større kunde. Et absorbtionskøleanlæg og fjernkølenet, som Hjørring Fjernvarme har etableret, med henblik på at udnytte overskydende sommervarme fra affaldsvarme. Et større centralt anlæg for fjernkøling i en bydel, som forsynes med en kombination af fri køling, absorbtionskøling fra fjernvarmenettet og kompressorkøling, eksempelvis som det anlæg Københavns Energi påtænker at etablere ved Kgs. Nytorv. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 18/58