SSP-status Skoleåret 2010/2011
Indledning Denne rapport beskriver, hvilke arbejdsopgaver SSP-medarbejderne har beskæftiget sig med i skoleåret 2010/2011, og hvordan SSP-arbejdet i kommunen er forløbet. Det har (igen) været et spændende og udfordrende år, hvor især etableringen af de nye skolemøder og undervisningen på skolerne har været i fokus. Vi har opdateret SSP-vejledningen og begyndt at udvikle en ny arbejdsmetode, hvor flertalsmisforståelser og social pejling er centrale begreber. Rusmiddelseminarer har tidligere været afholdt på enkelte skoler, og vi vil fremover tilbyde konceptet til hele kommunen. Samspillet med vores samarbejdspartnere både interne og eksterne har høj prioritet. SSP-arbejde skal være et samarbejde for at fungere. Internt er Ungdomsklubberne tætte partnere og eksternt er både BUR og Politiet meget effektive medspillere. SSP deltager også i LP-arbejdet i Ungdomsskolen. Det er et projekt, som vi har meget store forventninger til. Indhold Med venlig hilsen Rikke Laustsen, Bill Mould, Thomas Flindt og Karl Top Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Indledning, Indhold Arbejdsmetode, SSP-struktur, Generel forebyggende indsats, SSP-vejledningen Berøringsflade, Klasseundervisning, Sparring af lærere, Rusmiddelseminar Skoleintra, Forældremøder, Arbejdet på skolen LP-arbejde, Samarbejde med klubber, BUR, politilærere og produktionsskolen, Sommerrock, Open air, SSP-samråd, kurser Bilag 1. LP i Ungdomsskolen Bilag 2. Oplæg til SSP-skolemøder og områdemøder Bilag 3. SSP-vejledning 2
Arbejdsmetode SSP-arbejde og forebyggende arbejde generelt ændrer sig i disse år, og SSP i Faaborg-Midtfyn er med helt fremme. I mange år har forebyggelse stort set bestået af to elementer: skræmmekampagner og oplysning. Vi har alle haft en tro på, at det nok virkede, men vi har faktisk ikke vidst det. Det er ikke undersøgt særligt grundigt, og kun i ganske få tilfælde er der foretaget egentlig forskning på området. Vi har bare en forestilling om, at oplysning må være godt, og hvis det ikke virker, så må vi fremvise det dårlige eksempel til skræk og advarsel. Professor Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg har arbejdet med forebyggelse i en årrække og er kommet frem til at både skræmmekampagner og ikke målrettet oplysning i bedste fald er værdiløse og endda kan have den modsatte effekt af det ønskede. Vi har valgt at ændre vores arbejdsmetoder ud fra, hvad der forskningsmæssigt er belæg for, virker. Deres forskningsresultater viser, at man skal ud på skolerne så tidligt som muligt for at lave den brede generelle forebyggelse. Man skal forebygge mere generelt og mindre individorienteret Og man skal arbejde med flertalsmisforståelser, sociale overdrivelser og social pejling. Social pejling vil sige, at: vi handler og gør de ting, som vi tror, folk forventer af os. vi gør ting, fordi vi tror, alle andre gør det. vi gør ting, som vi tror, er normen Det er egentlig positive egenskaber, fordi det holder samfundet sammen, men kan også have negative konsekvenser fordi det specielt blandt unge kan medføre, at de kaster sig ud i ting, de ellers ikke ville gøre blot fordi de tror, alle andre gør det, eller fordi de tror, andre forventer det af dem. Vi arbejder med social pejling for at forebygge disse misforståelser og hindre risikoadfærden. Dvs. vi undersøger i klassen, hvad eleverne tror, og bagefter viser vi dem, hvordan virkeligheden ser ud. Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig Børn og unge ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig opførsel. Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror for eksempel, at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. Generelt tror unge, at risikoadfærd som mobning, narkotikamisbrug, kriminalitet osv. er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er. De forkerte antagelser betyder, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd i et forsøg på at passe ind. De glemmer viden og værdier i deres forsøg på at være som de andre. Ideen bag social pejling er, at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden. På den måde kan social pejling bruges til at forebygge risikoadfærd. F.eks. Hvis nu det viser sig, at 77 % af klassen synes, det er fedt at gå i skole? Så vil den naturlige reaktion være: Hvis der er så mange, der kan lide at gå i skole, så vil jeg også være en af dem. Evaluering af dette social-pejling-koncept har vist, at metoden kan være meget effektiv. Der kan påvises ændringer i de unges handlemønster på 20-40 % på alle områder. Så nu kan vi faktisk sige, at det er videnskabeligt påvist, at den rigtige forebyggelse virker, og at det altså har en effekt at bruge ressourcer på området. Der bliver nedenfor i afsnittet om arbejdet på skolen fortalt mere om, hvordan vi arbejder med det i praksis. 3
SSP struktur Politiets lokalråd Ungdomsskolen SSP-koordinator SSP-medarbejdere Faaborg områdegruppe syd Broby/Årslev områdegruppe nord Ringe/Gislev områdegruppe midt Sundskolen Sydskolerne Tre Ege Skolen Toftegård Carl Nielsen Tingager Brahetrolleborg Broskolen Nordager Svanninge Horne Dette er strukturen, som den så ud indtil sommerferien. Næste skoleår vil der pga. den nye skolestruktur være nogle ændringer. Generel forebyggende indsats. I 2010/2011 har en meget væsentlig del af SSP-arbejdet været udført på kommunens i alt 34 folke- og friskoler. Her møder vi de unge i deres hverdag, og det er her, vi har mulighed for se dem i samspil med andre, ligesom det bl.a. er her, vi har mulighed for at have samtaler med de unge som en del af vores anonyme rådgivning. Besøg på skolerne tager udgangspunkt i oplysning og forebyggelse, Vores opgave på skolerne er bl.a: At samle viden om børn og unges adfærd At samle viden om børn og unges kriminalitet At afdække generelle og lokale årsager til denne kriminalitet. At beskrive lokale muligheder for at arbejde kriminalpræventivt. At udvikle ideer og forslag til kriminalpræventive indsatser. At koordinere de vedtagne indsatsområder. At motivere og inspirere skoler og professionelle til at arbejde forebyggende. SSP-vejledningen: SSP-medarbejderne har i 2009 udarbejdet en SSP-vejledning, som har til formål at strukturere og give en hurtig og overskuelig metode til at arbejde med forebyggelse på 6-10. klassetrin i folkeskolen. I 2011 har vi lavet en ændring af vores SSP-vejledning, så den for det første er up to date med nye ndervisningsmaterialer, men også så den er tilpasset ny viden og forskning på området. Hele tiden for at sikre at den bedste metode til forebyggelse bliver anvendt. Formålet med alt forebyggende arbejde i folkeskolen er, at eleverne tilegner sig indsigt i og en accept af forskellige livsvilkår og værdier. 4
Dette skal give en forståelse for, hvilke faktorer der kan medvirke til, at nogle bliver kriminelle, mens andre børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge det gode liv. Der er vigtigt, at folkeskolen arbejder forebyggende, og SSP-vejledningen viser på en nem og overskuelig måde, hvilke forebyggende emner man kan arbejde med på de forskellige klassetrin, ligesom der er ideer til, hvordan man i skolen kan tage emner op. Der er også henvisninger til brugbart materiale til hvert klassetrin og dermed til hvert emne. Derudover er der på alle folkeskoler en SSP-kasser, som indeholder materialer til hvert klassetrin. Disse kasser er sammen med SSPvejledningen også ført up to date. Indholdet stemmer overens med materialehenvisningen i SSP-vejledningen. Hensigten er, at læreren tager kasserne med ud i klassen og underviser dem i stoffet, inden SSP-konsuleneten besøger klassen. SSP-vejledningen kommer også med bud på, hvilke forældremøder skolerne bør indkalde til sammen med SSPmedarbejderen. Læs mere under forældremøder. SSP-vejledningen se bilag 3. SSP-medarbejderens berøringsflade Det er vores ambition, at konsulenterne er på alle skoler og i alle klasser fra 6. 8. årgang og på forældremøder i samme klasser. Desuden deltager vi ofte på pr-møder for at implementere SSP-vejledningen. SSP-medarbejderne har i dette skoleår været på besøg i 78 klasser og har undervist i forhold til SSP- vejledningen. Med et gennemsnit på 19 elever pr. klasse, vil det sige, at: SSP har været i kontakt med ca. 1482 elever 5
SSP-medarbejderne har deltaget i 61 forældremøder Hvis vi igen går ud fra et elevtal på 19, og at alle elever er repræsenteret af en forældre, giver det en berøringsflade på ca. 1159 forældre. Herudover har SSP været på produktionsskolerne for at undervise og vejlede underviserne. Vi har også været i de yngre klassetrin, og dette er heller ikke talt med. Klasseundervisning: Ifølge SSP-vejledningen tilbyder SSP oplæg og undervisning til alle kommunens skoler fra 6. 10. klasse. Vi underviser ud fra de emner, der er beskrevet i SSP-vejledningen. SSP kommer også gerne ud i klasserne og taler om emner, der netop nu er relevante for de unge, for læreren eller for forældrene. Når SSP kommer på besøg i klassen, er der en forventning om, at skolen/læreren har talt med og undervist eleverne i det ønskede emne. Sparring af lærere: Når vi er på skolerne er en del af vores rolle, at være sparringspartnere for lærere og skoleledelse. Vi er i dialog med lærerne om de truede børn og unge. Det indebærer, at vi har fokus på lærernes håndtering af eleven eller gruppen, samt om problemerne er faglige, personlige eller en kobling af de to. Opgaven er: at formidle viden og ideer at være igangsættende at koordinere at rådgive, at opsamle erfaring og viden om det konkrete forebyggende arbejde at evaluere Rusmiddelseminar: SSP Faaborg-Midtfyn tilbyder alle elever på 8. årgang et rusmiddelseminar. Eleverne skal i 3 dage arbejde gruppevis. De skal lave en forebyggende kampagne om rusmidler, målrettet dem selv. Derudover skal eleverne lave en brochure til forældrene med relevant viden, såsom virkning, behandling, lovgivning osv. Den forebyggende kampagne, eleverne laver, kan være en film, en power point, et skuespil, et eventyr osv. Eleverne skal vise deres kampagne, samt deres brochure ved et forældrearrangement den sidste aften af seminaret. Seminaret afvikles i et tæt samarbejde mellem SSP-medarbejderen, SSP-læreren på skolen, klasselæreren og en medarbejder fra politiet. 6
I 2010 2011 har der som prøve været afviklet 3 rusmiddel-seminarer. Alle 3 har været meget lærerige og af meget stor faglighed og kreativitet. Eleverne har været meget engagerede og vist interesse og vilje til at lave en god kampagne. Alle 3 gange har forældreopbakningen været rigtig god, og fremvisningen for forældrene har været meget lærerig for eleverne. SSP og skoleintra: SSP har i foråret 2011 - som forsøg - fået direkte adgang til forældre, elever og lærere via Skoleintra på skolerne i Fåborg. Vi har her igennem meddelt forældre og elever, at vi har været på besøg i klassen, eller har fokus på heldige/uheldige tendenser. Vi har f.eks. haft succes med at få bragt uheldige besøg på en skole efter skoletid til ophør. Vi har brugt mediet til at øge synligheden omkring samarbejdet med klubberne ved fælles indlæg etc. Der evalueres på forsøget i skrivende stund. Forældremøder: Der er vigtigt at få forældrene på banen tidligt i skoleforløbet. Det gode forældresamarbejde begynder ikke først i 7-8 klasse, når problemerne opstår. Det er vigtigt at få forældrene engageret inden problemerne opstår. Det er SSP-medarbejdernes mål og ønske at komme ud til så mange forældremøder i løbet af skoleåret som overhovedet muligt. Faaborg-Midtfyns SSP-medarbejderne tilbyder foredrag og undervisning til forældre og børn fra 6 til 10 klasse. Nogle af de temaer, vi blandt andet taler om, er: Fra barn til ung med fokus på mobil- og netetik. Alkohol Rusmidler Forebyggelse af kriminalitet Flertalsmisforståelser / Social pejling Undervisningen/foredraget sker i klassesammenhæng og til forældremøder. Det kan eksempelvis omhandle temaer som vold, tyveri, mobning, net-etik, alkohol og rusmidler. På forældremødet klæder SSP forældrene på, så de får en større viden om ovenstående, samt hvad der rør sig specifikt i deres barns klasse. Det er vores mål at gøre oplægget så nærværende som muligt for forældrene. Hvad sker der i dit område, på dit barns skole, i dit barns klasse osv? Du kan som forældre booke en SSP-medarbejder til forældremøde i samarbejde med klasselæreren, eller du kan sammen med andre forældre booke en SSP-medarbejder privat. Ovenstående er et tilbud for at sikre at forældre og elever kommer omkring væsentlige kriminalpræventive diskussioner og at vidensgrundlaget er i top, således at risikoadfærd mindskes. Konsulenterne kommer også ud i de mindre klasser eller på produktionsskolen, når der er et aktuelt behov for det. Arbejdet på skolen Nyt tiltag i forebyggelsesarbejdet i skolerne er vores indkøbte klikker system. Dette system er et teknologisk IT-baseret pejlingsystem, der vil blive brugt til klasseundervisningen og forældremøderne. Klikker -systemet bruges i den såkaldte sociale pejling, hvor flertalsmisforståelser synliggøres. Eks. 7. klasse tror, at 12 ud af 20 har været fulde på et givent tidspunkt. Adspurgt med klikker - systemet, der behandler alt anonymt, viser det sig, at det kun er 2 ud af 20, der har prøvet at været fulde. En social misforståelse (overdrivelse) er herved synlig, og man kan overfor elever og forældre danne troværdighed omkring, at det ikke er normalen, og man kan som elev tage det roligt, man har ikke travlt for at få sin første brandert, og man kan som forældre roligt sætte sig tilbage og holde på sit forbud med en god fornemmelse. Klikker systemet har følgende fordele i forebyggelsesarbejdet: 7
- Systemet bygger på evidensbaseret forskning - Det behandler elevernes svar anonymt, og man får derved relevante besvarelser. - Elevernes svar og flertalsmisforståelsen kommer på storskærm lige efter, der er afgivet svar. - Arbejdet og svar fra klassen tages med til det videre arbejde med forældrene. Troværdigheden omkring forebyggelsen øges, når der kan fremvises relevante besvarelser direkte på en storskærm. Endvidere kan det her sammenholdes med andre besvarelser, anbefalinger fra div. instanser etc. - Elev og forældresamarbejdet har et evidensbaseret fundament at bygge videre på. - Systemet kan hele tiden formes i den retning, vi ønsker forebyggelsen skal bevæge sig, hvilket gør, at vi kan være brede og nationale, men også helt lokale i vores forebyggelsesarbejde på skolerne. - Systemet kan sammenholde og rapportere stort set alt relevant, hvis det ønskes. Eks. hvilken vej går besvarelserne år for år eller fra skole til skole. Klikker -systemet er efter endt kursus i foråret blevet fremvist for interesserede grupper og ledelse, samt prøvet af på skoler i Fåborg. Vi forventer, at det er i brug på alle skoler i kommunen i skoleåret 2011 2012. Vores kilde til dette arbejde er Lovlydig Ungdom af professor Flemming Balvig. LP-arbejde Faaborg-Midtfyn Kommune afsætter i disse år mange resurser i at opkvalificere det pædagogiske personale til at performe bedst muligt i overensstemmelse med hvad der er evidens for, virker. I Ungdomsskolens LP-arbejde deltager også personalegrupper, som ikke har med undervisning at gøre - klubledere, klubpersonale og SSP-medarbejdere. Det er helt unikt, at vi som Ungdomsskole søger at opgradere alt vores personale til at tale samme sprog til at have samme platform i arbejdet med de unge. Læs mere om LP i bilag 1. Øget samarbejde med ungdomsklubberne. SSP-medarbejderne har igen i år haft fokus på øget samarbejde med ungdomsklubberne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dette samarbejde er vigtigt, fordi klubberne oplever og ser de unge i en anden sammenhæng end skole og forældre, og fordi de har en stor viden og et stort kendskab til de unge i områderne. Der har været et udvidet samarbejde med klublederne og ansatte i klubberne under Open Air og Fåborg Sommerrock. Det er SSP-medarbejderens rolle at være superviserende og støttende i aktuelle sager, samt at være bindeled mellem klubben og andre samarbejdspartnere. Ligeledes er det SSP-medarbejderens opgave at sørge for, at klubpersonalet orienteres om ny viden inden for det kriminalpræventive område. Klublederne deltager i alle SSP-møder Øget samarbejde med BUR Vi er i løbende dialog med BUR om enkelte unge, der har risikoadfærd og dermed er kriminalitets-truede. Vi deltager gerne efter invitation på gruppemøder i BUR, hvor vi kan koordinere informationer og observationer om unge eller grupper af unge, ligesom vi også taler om tendenser og nye tiltag. BUR er også repræsenteret i alle SSP-møder på alle niveauer. Et godt samarbejde med BUR har meget høj prioritet. Samarbejdet med BURs sagsbehandlere er blevet væsentligt styrket med den nye SSP struktur. Som beskrevet ovenfor afholdes der årligt 4 møder på 12 skoler + 6 områdemøder. Dvs. at sagsbehandlere mødes med SSP-medarbejderere 54 gange om året. Samarbejde med politiet SSP-konsulenterne deltager som den kommunale repræsentant i alle afhøringer af børn og unge under 18 år. Samarbejdet med politiet fører også i nogle tilfælde til et fælles hjemmebesøg, hvor der afholdes en bekymringssamtale. Hjemmebesøg kan også blive foretaget selvom den unge ikke har været i politiets søgelys, men måske har været til stede sammen med andre, som har været i kontakt med politiet. Vi har løbende udveksling af informationer med politiet vedr. unge og grupper der kan have en bekymrende adfærd i forhold til f.eks. stoffer, hærværk, trusler. Samarbejde med politiet kan også dreje sig om kriminalpræventiv undervisning. 8
Samarbejde med skolepædagoger SSP- og AKT-lærere: SSP er heldige, at der på nogle skoler er en meget aktiv skolepædagog eller AKT-lærer. Dette samarbejde bruges ofte til sparring om bekymrende unge eller grupper på skolerne. Der er også en fordel i, at de unge har flere personer, de kan henvende sig til i skoletiden, hvis de har ting, der fylder. AKT-lærere og skolepædagoger deltager i nogle sammenhænge i hjemmebesøg sammen med SSP. De har også en fast plads ved bordet ved SSP-skolemøder. Samarbejde med produktionsskolen: SSP har et indgående samarbejde med produktionsskolerne i både Ringe og Fåborg. Det indbefatter deltagelse i produktionsskolens møder en gang i kvartalet. Her bliver snakket om tendenser og bekymringer fra begge sider. Der er også en løbende dialog om bekymringselever, som nogle gange afføder et besøg på skolen fra SSP. Besøget kan være en afklarende personlig samtale eller et møde med kontakt-læreren og familien. SSP fungerer ofte som et superviserende og vejledende organ for produktionsskolen. Sommerrock, Open Air i Ringe Klubledere og SSP har hvert år en bod ved disse arrangementer, hvor de unge kan henvende sig, hvis der opstår situationer, de ikke selv er i stand til at tackle. Det drejer sig ofte om gode råd, en voksensnak og noget vand til klare hovedet. Vi deltager også som observerende og nærværende voksne i forbindelse med Open By Night arrangementer. Her har vi ofte dialog og samarbejde med natteravne, politiet og de forretningsdrivende. SSP-Samrådet. SSP-samrådet er en landsdækkende organisation, som er uafhængig af faglige organisationer og politiske partier. SSP i Faaborg-Midtfyn er et aktivt medlem af samrådet. Samrådets opgaver er bl.a. at: være kontaktorgan mellem medlemmerne at holde medlemmerne ajourført indenfor området at formidle ideer, forslag og erfaringer videre til relevante samarbejdsparter Vi mødes 4 gange om året i fyns-afdelingen og deltager i Samrådets kurser og årsmøder. Til møderne udveksles erfaringer, organiseres tværkommunalt samarbejde, desuden opsøges nye visioner og strategier igennem debat og dialog. Kurser: Vi har i dette år deltaget i flg. kurser og arrangementer SSP-samrådets årsmøde. Mødet varer tre dage, og der deltager alle med tilknytning til forebyggende arbejde i Danmark. Det Kriminalpræventive Råds årsmøde. Ungdomsringens temadag om Unge og Alkohol. Temadag om cooperative learning. Temadag om hash og centralstimulerende stoffer v. Jan, misbrugsbehandler. LP temadage. Grundkursus for opsøgende medarbejdere med bl.a. kommunikation. Kursus med Merete Gade om arbejdet i team og om samarbejdsrelationer. Introkursus vedr. brug af nyt klikkersystem. 9
Bilag: Bilag 1. LP-arbejde LP-modellen = Læringsmiljø og pædagogisk analyse Store resurser satses i disse år af Faaborg-Midtfyn Kommune i at opkvalificere det pædagogiske personale til at performe bedst muligt i overensstemmelse med hvad der er evidens for, virker. Det specielle I vores sammenhæng er, at personalegrupper, som ikke har med undervisning at gøre også er inddragede og oplæres i modellen. Både klubledere, klubpersonale og SSP-medarbejdere deltager. Det er helt unikt, at vi som Ungdomsskole søger at opgradere alt vores personale til at tale samme sprog til at have samme platform i arbejdet med de unge. Hele personalegruppen er i det treårige indkøringsforløb inddelt i små (4-7 personer) LP-grupper. Disse er dannede på tværs af sædvanlige faggrænser og delinstitutioner, hvilket skal fremme det forstyrrende element = den forstyrrende/nye tankevinkel Vanetænkning og plejer skal elimineres. LP-modellen, der er udviklet af professor Thomas Nordahl, bygger på Systemisk teori. Systemteori er et samlebegreb på flere teorier som lægger vægt på, at det enkelte individ er i interaktion med forskellige sociale systemer, som man deltager i via kommunikation. Modellen bygger ligeledes på, at det er via de gode relationer mellem mennesker, at unge kan påvirkes. Modellen giver muligheder for at forstå en ungs adfærd og læringsstrategier på en mere kompleks måde og systematisk anvendelsen af modellen øger sandsynligheden for at reducere problemadfærd i skole og ungegrupper. Endelig øger systematisk anvendelse af modellen også elevers/unges faglige præstationer og sociale læring. I stedet for at se en ung som et problem skal vi vænne os til at se en ung i problemer. Vi skal have fokus på helheden, bestående af: Menneske, miljø, læring og kommunikation. Vi går fra en lineær tænkning til en cirkulær tænkning. Vi skal være stringente og systematiske, når et problemfelt om en ung skal analyseres. Feltet skal vurderes ud fra tre perspektiver: Individperspektiv, aktørperspektiv og kontekstperspektiv. Vi skal finde de faktorer, der er opretholdende i forhold til en problematisk situation og afgøre hvilke af disse vi kan gøre noget ved og hvilke ikke. Dernæst besluttes det, hvilke vi vil/kan arbejde videre med. Vi skal gøre mere af det, som forskningen har vist, virker vi skal arbejde med unge ud fra et vidensgrundlag. Vi skal opholde os længere ved konkret vidensindsamling i forhold til en problematik og opholde os længere ved analysedelen. Til gengæld kan vi også forvente at se hurtigere resultater. Hidtil har det været praksis i pædagogiske kredse at gøre sådan: Med LP-modellen vil praksis blive: Vi ser, og vi handler Vi ser, vi forudser, vi analyserer, vi bruger vores viden og vi handler. 10
Der foretages i det treårige oplæringsforløb to meget grundige kortlægningsundersøgelser af undervisningsmiljøet både som det opleves af hver enkelt elev, af hver enkelt lærer og af lærergruppen som helhed. 1. kortlægningsundersøgelse, hvis formål er at kortlægge en startstatus blev foretaget i november 2010. Denne undersøgelses resultater vil være en vejledning for det videre arbejde hvilke ting i arbejdet med de unge og undervisningsmiljøet gøres godt, og hvilke kan vi med fordel søge at bedre. Kortlægningsundersøgelse nr. 2 foretages i efteråret 2012. Alt arbejdet med LP-modellen er stadig genstand for forskning, som foretages både i Norge og på University College Nordjylland. Bilag 2. Oplæg til SSP-skolemøder og områdemøder For at sikre det rette fokus, bør der snakkes om adfærd, tendenser, grupperinger og tilholdssteder. Møderne skal være handlingsorienterede. Undgå at sagsbehandle på møderne. Aftal hvor ansvaret og handlemulighederne ligger, og hvem der handler på sagen. Det skal fremgå af referatet, hvem der har ansvaret for at udføre de aftalte beslutninger. Brug gerne tid på at snakke om tidligere erfaringer og hvilke tiltag der har haft positiv effekt. Lav eventuel en erfaringsbank, som alle kan hæve fra, en mappe med tidligere referater kan være en brugbar idé. Muligheder for tiltag er op til de enkelte ansvarlige at træffe beslutninger om. Der kan dog nævnes følgende tiltag som eksempler på givtige løsningsmodeller. Skole: Tilrettelæggelse af forebyggende undervisning på skolen, samtalegrupper, bekymringssamtaler, observationer, forældremøder, samarbejde med eksterne konsulenter SSP-kontaktlærer: Forbyggende undervisning, samtaleforløb, danne samtalegrupper, formidle viden til kolleger UU-vejleder: kontakt til tidligere skole for unge der er droppet ud, dialog med SSP konsulent, BUR, FagU, familie/netværksresurser BUR: tiltag i overensstemmelse med serviceloven, fælles indsats med skole, politi, SSP konsulent, klubber, foreningslivet, praktikforløb Klubleder: Kontakte forældre, arbejdsgiver eller træner, skrive underretning, fortælle om andre ungdomsskoletilbud end klub Politi: bekymringssamtaler, hjemmebesøg, undervisning, tilstedeværelse ved events SSP konsulent: hjemmebesøg, underretning, bekymringssamtaler, individuelle samtaler, netværkskontakt, formidle muligheder for øvrig hjælp/ tiltag Uddrag fra Retsplejeloven om videregivelser af personoplysninger: 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. 11
Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3. Dagsordenskabelon til SSP-skolemøde: Skolemøde Område: Afbud: Dato: Tid: Sted: Referent: 1. Sager akutte, aktuelle og fremtidige Snak på tværs, om tendenser placeret individuelt, gruppering, lokalt, regionalt og landsdækkende, internationalt(nettet). Er det en hastesag, eller kan vi forberede os på kommende events? 2. Udnyttelse af relationer Søg samarbejdet som 1. prioritet blandt de fremmødte eller eksterne relevante personer/interessenter for individet eller gruppen. Nedsæt evt. en arbejdsgruppe. 3. Engagement og udvikling gennem tiltag Hvem gør hvad. Aftal eventuelt opfølgning på et bestemt tidspunkt fra en bestemt ansvarshavende. Udveksling af info; mailliste, telefonnumre, adresser, mødested, tidsfrist. Ansvar og rollefordeling, samt datoer kan fastsættes. Tiltag er ikke en mulighed at diskutere, gode pointer giver fremdrift. Det er en god idé at være ydmyg over for de ansvarlige, forandring tager tid. 4. Opfølgning og analyse, tænk før der handles Hvor og for hvem skal der sættes ind? Vi skaber udvikling og åbenhed ved at gennemgå tidligere beslutninger og tiltag, også dem der ikke virkede. Skal der forsøges med andre tiltag? Hvilke? Bilag 3 SSP-vejledning (Vedlagt) 12