Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden.

Sundhedsprofil for indskolingselever i fem kommuner i Region Hovedstaden. Kommunallæge Jo Coolidge Herlev Kommune 31-3-

Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Metode... 6 Deltagende kommuner... 6 Socialgruppeinddeling af kommuner... 6 Baggrundsdata... 7 Resultater... 9 Rygning... 9 Figur 3. Børn som bor i rygerhjem... 9 Overvægt... 13 Fysisk aktivitet... 18 Symptomer og lidelser... 21 Herlev... 22 Baggrundsdata... 22 Tendenser i forekomst af overvægt blandt ind- og udskolingselever i Herlev... 24 Konklusion og perspektiver... 26 2

Resumé En børnesundhedsprofil er en indsamling af viden om sundhedstilstand og sundhedsadfærd hos en gruppe børn. Profilen kan blandt andet anvendes til at Overvåge børnesundheden på Skoleniveau Kommunalt Regionalt Samt landsdækkende Som redskab i den politiske beslutningsproces og til evaluering af iværksatte sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Der er flere muligheder for at udarbejde en børnesundhedsprofil fx Ved befolkningsundersøgelser som ofte er stikprøver, hvor problemet er, at svarprocenten ofte er lav Ved spørgeskemaundersøgelse på en samlet population selvrapporterede data Ved dataindsamling i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser (skolen) mulighed for objektive mål Kommunallæger fra 5 kommuner i Region Hovedstaden har valgt den sidste metode. I skoleårene 8-9 har man samarbejdet om at skabe et fælles overblik over helbredstilstand og sundhedsadfærd blandt indskolingseleverne. I forbindelse med indskolingsundersøgelserne er anvendt et fælles spørgeskema. Der indgår i sundhedsprofilen svar fra i alt 1657 elever. Deltagelsesprocenten var 89. Svarprocenten var 97 eller derover i 3 af kommunerne og noget lavere i 2 af kommunerne. Sammenlagt opnåedes en høj deltagelsesprocent, som udgør en styrke i undersøgelsen, især når forholdene for de socialt svageste skal belyses, herunder børn fra ikke etnisk danske familier, som normalt er underrepræsenteret i sundhedsprofiler. Kommunallægerne har særlig gode muligheder for at udarbejde sundhedsprofiler i forbindelse med børneundersøgelserne, fordi de foregår på skolerne, hvor børnene er samlet, hvilket gør det nemt at være opsøgende og dermed opnå høje deltagelsesprocenter. Det er en fordel at kunne kombinere de selvrapportede data med objektive fund, fordi man ud over belysning af børnenes livsstil opnår en objektiv vurdering af børns helbred herunder deres BMI. I det følgende er der især fokuseret på børnenes overvægt og forældrenes rygning. 3

I rapporten præsenteres resultaterne fra de fem kommuner samlet. Kommunerne er anonymiserede. Herlev kommune er i rapporten kodet som nr. 3. Sidst i rapporten er særlige forhold for Herlev kommune belyst, herunder tendenser i børns overvægt for perioden 4-9. Resultater Sundhedsprofilen illustrerer den sociale ulighed i sundhed. Andelen af børn, som bor i rygerhjem og som er overvægtige, er hyppigere i de socialt dårligst stillede kommuner, i familier, hvor forældrene ingen uddannelse, har samt i familier, som er indvandret hertil fra ikke vestlige kulturer. Den enkeltfaktor, som ser ud til at være mest dominerende, er uddannelse. Der er meget stor forskel på forekomsten af overvægt og rygerhjem blandt børn af forældre, som ikke har erhvervsuddannelse, i forhold til de, der har selv kortere erhvervsuddannelser. Sundhedsprofilen er en tværsnitsundersøgelse og man kan derfor ikke udtale sig om årsagssammenhænge. I den socialt bedst stillede kommune boede en femtedel af børnene i rygerhjem, mens op mod halvdelen af børn i de socialt dårligst stillede kommuner boede i rygerhjem (44 5%). Der var en omvendt relation mellem andelen af børn, som bor i rygerhjem i forhold til både mors og fars erhvervsuddannelse. Jo mere uddannelse, desto lavere rygefrekvens hos forældrene. Det er velkendt, at børn som bor i rygerhjem, selv har større risiko for at blive rygere. Der var flere børn med astma i de socialt dårligst stillede kommuner. Udsættelse for passiv rygning er en kendt provokerende faktor ved luftvejslidelser herunder astma. Der fandtes en øget forekomst af børn med astma i rygerhjem. Der var dobbelt så mange børn med kendt astma i hjem, hvor begge forældre røg, i forhold til ikke rygerhjem. Såvel hyppigheden af overvægt som sværhedsgraden er højere i de socialt dårligst stillede kommuner. Helt tilsvarende med rygning er der en flerdobling af overvægt hos børnene i familier, hvor forældrene ingen uddannelse har. Der er en særlig høj forekomst af overvægt hos børn, som er efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande. Men når man kontrollerer for uddannelse, er forskellen ikke så stor. Det er således interessant, at børnenes overvægt er betydeligt mindre hyppig i familier med selv korte uddannelser. Sundhedsprofilen viser, at sundhedsadfærd er forbundet med sociale forhold og levevilkår. Derfor sker positive ændringer i sundhedsadfærden kun, hvis strukturen i samfundet understøtter en sådan adfærd. 4

Baggrund Der er i disse år stort behov for systematisk viden om unges sundhedsvaner og helbredsforhold. Traditionelt indhentes denne viden i større landsdækkende spørgeskemaundersøgelser 1, 2 baseret på større eller mindre stikprøver. På trods af ihærdige forsøg på at få de inviterede til at svare på spørgeskemaer, er det sjældent muligt ved denne metode at opnå en deltagelsesprocent på over 5 %, hvilket vil sige, at der er et stort frafald. Det er velkendt, at der ved stort frafald, er en stor risiko for, at særlige grupper med større sandsynlighed end andre undlader at deltage i undersøgelsen, hvorfor det kan være vanskeligt at generalisere ud fra de indhentede informationer. Socialt belastede familier vil med større sandsynlighed end andre undlade at deltage. Det er efterhånden velunderbygget, at der er en stor social ulighed i sundhed. Derfor vil der ved denne traditionelle dataindsamlingsmetode være endog stor risiko for at opnå en systematisk skævhed i undersøgelsens resultater. Ved selvrapporterede undersøgelser er der en velkendt tendens til at vægten undervurderes (især hos piger) og at højden overvurderes (især hos drenge) hvorfor man kan få et skævt indtryk af fedmeproblemet i Danmark. Kommunallæger har mulighed for at skabe et mere fuldstændigt billede af børns sundhedsadfærd og helbredstilstand. Kommunallæger foretager helbredsundersøgelser af kommunernes indskolingselever i børnehaveklassen eller 1. klasse. I flere kommuner ser kommunallægerne stort set alle elever, hvorfor det er muligt at opnå en langt højere deltagelsesprocent end i andre undersøgelser. Endvidere er der ved denne direkte kontakt med eleverne mulighed for at indhente objektive data fra undersøgelserne i form af målte værdier for f.eks. højde og vægt, ligesom det er muligt at indsamle oplysninger om aktuelle diagnoser og andre objektiviserbare helbredsmæssige forhold. En af kommunallægernes opgaver er at skabe sig overblik over sundhedstilstanden hos børn og unge i kommunen og således bidrage til, at det i kommunen er muligt at iværksætte systematiske sundhedsfremmende og forebyggende initiativer for gruppen af børn og unge baseret på viden om aktuelle behov. I 6 besluttede en gruppe kommunallæger i Region Hovedstaden at samordne denne indsats ved at anvende et fælles udgangspunkt for ind- og udskolingsundersøgelserne og således få mulighed for at skabe et større overblik over børns sundhedsadfærd og helbredstilstand i Region Hovedstaden. Det er intentionen, at metoden udbredes til flere kommuner, således at det fremover bliver muligt at skabe et endnu bredere billede af sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt børn i Danmark. 1 Unges livsstil og dagligdag 4. MULD-rapport nr. 5. Lene Winther Ringgaard og Gert Allan Nielsen. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 5 2 Skolebørnsundersøgelsen 2 (HBSC undersøgelsen). Pernille Due, Bjørn E. Holstein. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 3. 5

Metode Deltagende kommuner I skoleåret 8/9 deltog følgende 5 kommuner: Albertslund, Frederikssund, Ishøj, Herlev og Lyngby-Taarbæk I forbindelse med indskolingsundersøgelserne anvendtes i alle deltagende kommuner et fælles spørgeskema som udgangspunkt for undersøgelserne. Spørgeskemaet er udarbejdet af en gruppe af de deltagende kommunallæger med henblik på at belyse centrale sundhedsmæssige forhold hos børn og anvendes som en del af lægernes journal ved børneundersøgelserne. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er herefter suppleret med aktuelle (målte) data for højde og vægt samt objektivt identificerede diagnoser. Data fra spørgeskemaerne er herefter samlet i et simpelt databasemodul, hvorfra der til nærværende rapport er udtrukket frekvenstabeller over besvarelserne af de enkelte spørgsmål. Fra er databasen blevet webbaseret, således at spørgsmålene kan besvares ved direkte indtastning. Skemaet kan downloades fra www.skolesundhed.dk. Undersøgelsen foregik i 4 af kommunerne i 1. klasse. I den kommune som er betegnet 4b blev indskolingsundersøgelsen foretaget i. klasse. I forbindelse med opgørelsen af overvægtsfrekvenser er der anvendt almindeligt anerkendte cut-off værdier for overvægt hos børn og unge. På baggrund af højde og vægt er Body Mass Index (BMI) beregnet for hver enkelt elev (BMI = vægt (kg)/højde x højde (meter i anden)). BMI-kurven for børn og unge kan hentes fra Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside 3. Overvægt er defineret som BMI over 9 % for alderen, svær overvægt som BMI over 97 % for alderen og fedme er defineret som BMI over 99 % for alderen. Denne inddeling er anvendt fordi man i praksis henviser børn med BMI over 9 percentilen til forebyggelsestiltag med henblik på at tage overvægten i opløbet. Overvægt målt som BMI varierer hos børn med alder og køn, hvorfor BMI ikke umiddelbart kan sammenlignes med voksen BMI. Betegnelsen: moderat overvægt, dvs overvægt over 9 %, svarer nogenlunde til voksen BMI på over 25. Betegnelsen: svær overvægt, dvs overvægt over 97 %,svarer til en voksen BMI på over 3 og betegnelsen: fedme svarer omtrent til en voksen BMI på over 35. Socialgruppeinddeling af kommuner For at illustrere den sociale ulighed i sundhed har man inddelt kommunerne i socialgrupper. Der er anvendt den socialgruppeinddeling, som Forskningscenter for forebyggelse og sundhed i Glostrup anvendte i forbindelse med en sundhedsprofil i Region Hovedstaden. Denne inddeling af kommuner i socialgrupper er baseret på kommunernes gennemsnitlige husstandsindkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet samt uddannelsesniveau. Derudover er der hos hvert enkelt barn i 4 af kommunerne indhentet oplysninger om forældrenes erhvervsuddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Den kommune, som er betegnet 4b, indgik ikke i denne analyse. 3 De officielt anerkendte BMI kurver kan downloades fra www.paediatri.dk 6

procent Kommunerne er betegnet 1 4 hvor 1 er den socialt bedst stillede kommune og 4a og b de socialt dårligst stillede kommuner. Baggrundsdata I indskolingsårgangen 8/9 var ca.49 % piger og 51 % drenge. Figur 1. Fordeling af børn fra familier, der taler andre sprog i hjemmet end dansk, på de 5 medvirkende kommuner i 8-9 9 8 7 6 5 4 3 1 2 3 4a 4b kommune ikke vestligt andet vestligt Kun dansk Kun dansk refererer til familier som kun taler dansk i hjemmet. Kategorien Andet vestligt refererer til de familier som taler et andet vestligt sprog +/- dansk og kategorien: ikke vestligt refererer til familier hvor der tales et ikke vestligt sprog +/- dansk. Der er betydeligt større andel af familier som taler ikke vestlige sprog i hjemmet i de dårligst socialt stillede kommuner. 7

Figur 2a. Fars erhvervsuddannelse og kommunernes socialgruppe inddeling % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 1 2 3 4a Lang 5 elle mere Mellem (3-4) Kort (1-3)år Ingen Figur 2b. Mors erhvervsuddannelse og kommunernes socialgruppe inddeling % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 1 2 3 4a Lang 5 elle mere Mellem (3-4) Kort (1-3)år Ingen Figurerne 2a og b viser fordelingen af hhv. fars og mors erhvervsuddannelse på 4 af de 5 medvirkende kommuner. Som det fremgår, stiger andelen af forældre uden uddannelse i kommuner med faldende socialgruppeinddeling. 8

Procent rygere Resultater Rygning Figur 3. Børn som bor i rygerhjem Rygerhjem indskoling 8-9 6 5 4 3 Samlet 1 2 3 4a 4b Kommune/socialgruppe Gennemsnitlig en trediedel af børnene bor i rygerhjem i de 5 kommuner. Det skal bemærkes, at der blev spurgt, om barnet bor sammen med en ryger, uanset om der blev røget inde eller ude. Der er betydelig forskel kommunerne imellem. I den kommune, som er socialt bedst stillet, bor % af børnene i rygerhjem, mens op mod halvdelen af børn bor i rygerhjem i de socialt dårligst stillede kommuner. 9

Procent rygere Figur 4a. Børn som bor i rygerhjem og fars erhvervsuddannelse 7 6 5 4 3 Begge forældre ryger Andre ryger/ikke oplyst Mor Ryger Far ryger Ingen Kort Mellemlang Lang Fars uddannelse Figuren viser hvor stor en procentvis andel af børn, der bor i rygerhjem i forhold til fars erhvervsuddannelsesniveau. Ingen = ingen erhvervsuddannelse. Kort = uddannelse på 1 2 år. Mellemlang uddannelse = erhvervsuddannelse på 3 4 år og Lang uddannelse = erhvervsuddannelse på over 4 år. De forskellige farver indikerer hvem i familien, som ryger. Begge = begge forældre ryger og andre = andre bofæller, typisk søskende. Det fremgår af kurven, at der er en omvendt relation mellem fars uddannelse, og om barnet bor i rygerhjem. Der er ligeledes en omvendt relation mellem fars uddannelse, og om far ryger. Tilsvarende, mellem fars uddannelse og om begge forældre ryger. I alle tre tilfælde er der en dosis-respons sammenhæng jo mere uddannelse desto lavere rygefrekvens. Og jo længere fars uddannelse er, desto mindre er sandsynligheden for, at hverken mor eller far ryger. Børn, der bor i rygerhjem, er blevet et fænomen, som er nært forbundet med uddannelse.

Procent rygere Figur 4b. Børn som bor i rygerhjem og mors erhvervsuddannelse 7 6 5 4 3 Begge forældre ryger Andre ryger/ikke oplyst Mor Ryger Far ryger Ingen Kort Mellemlang Lang Mors uddannelse Der ses samme relation mellem mors uddannelsesniveau og om barnet bor i rygerhjem som beskrevet ovenfor. 11

Procent Figur 5. Astma hos barnet og forældrenes rygestatus 25 15 5 måske har haft ja Ikke ryger Far ryger Mor ryger Begge ryger Der ses en øget forekomst af børn med astma i rygerhjem. Der er således dobbelt så mange børn, som har astma, i hjem hvor begge forældre ryger end i ikke ryger hjem. Der var en mindre kategori med andre i husstanden som røg, som ikke er medtaget her. 12

Procent Overvægt Figur 6. overvægt blandt børn i 1 klasse fordelt på sværhedsgrad af overvægten i de 5 kommuner. 25 15 5 Fedme Svær Overvægt Overvægt Samlet 1 2 3 4a 4b Kommune/socialgruppe Figuren viser sværhedsgraden af overvægt fordelt på kommuner. Den katagori som er betegnet overvægt i figuren refererer til moderat overvægt, hvilket i store træk svarer til en voksen BMI på over 25, den svære overvægt svarer til en voksen BMI på over 3 og fedme til en voksen BMI på over 35- Der ses en stigning i hyppigheden af overvægt og i sværhedsgraden af overvægt blandt børn ved skolestart fra socialgruppe 1 til 4 kommunerne. Der er en klar sammenhæng mellem høj socialgruppe og lav forekomst af overvægt hos børnene. Ligesom graden af overvægt er mindre udtalt i den mest velstillede kommune. 13

Procent Figur 7a. Fars uddannelse og barnets overvægt 35 3 25 15 fedme svær overvægt moderat overvægt 5 Ingen Kort Mellemlang Lang Fars uddannelse Figur 7b. Mors uddannelse og barnets overvægt 14

Procent 35 3 25 15 fedme svær overvægt moderat overvægt 5 Ingen Kort Mellemlang Lang Mors uddanelse Figur 7a og b viser sammenhængen mellem forældrenes uddannelse og forekomst af overvægt hos børnene. Der ses markant omvendt sammenhæng mellem forældrenes erhvervsuddannelse og børnenes overvægt. Der er en flerdobling af overvægt hos børn hvor forældrene ingen erhvervsuddannelse har i forhold til tiltagende lang erhvervsuddannelsesniveau. Forskellen ses både for mors og fars erhvervsuddannelsesniveau. 15

Procent Figur 8a. Børns overvægt og fars uddannelse hos etnisk danske og efterkommere indvandret fra ikke vestlige lande 45 4 35 3 25 15 fedme svær overvægt moderat overvægt 5 dansk ikke vestlig dansk ikke vestlig Ingen Fars uddannelse Kort-Lang Figuren viser, at overvægt hos børnene er fordoblet og tredoblet i familier, hvor far ingen uddannelse har. Overhyppigheden af overvægt hos familier indvandret til Danmark fra ikke vestlige lande forsvinder, når man kontrollerer for uddannelse. I familier med kort, mellemlang eller lang uddannelse er der ikke flere overvægtige børn hos etnisk danske end to sprogede familier. 16

Procent Figur 8b. Børns overvægt og mors uddannelse hos etnisk danske og efterkommere indvandret fra ikke vestlige lande 4 35 3 25 15 fedme svær overvægt moderat overvægt 5 dansk ikke vestlig dansk ikke vestlig Ingen Mors uddannelse Kort-Lang Der ses samme tendens som omtalt i Fig 8a. Det er især hos familier, hvor mor ikke har uddannelse, at børnene er overvægtige. Hvis mor har en uddannelse, hvad enten den er kort, mellemlang eller lang, er forekomsten af overvægt mere end halveret. Både etnicitet og uddannelse har betydning for børns overvægt. I familier, hvor forældrene har uddannelse, er det væsentligt færre børn med overvægt hvad enten familierne er etnisk danskere eller indvandret fra ikke vestlige lande. Der er tale om tværsnitsdata, dvs. et øjebliksbillede. Undersøgelsen kan således ikke bruges til at belyse årsagssammenhænge. Sundhedsprofilen viser imidlertid store sociale forskelle i sundhed både med hensyn til børn som bor i rygerhjem og som er overvægtige.som det ses af figurerne 12 og 13 ovenfor, var der stor forskel mellem de enkelte deltagende kommuners forekomst af overvægt i udskolingsårgangen. Kommunerne er anonymiserede i denne rapport, men de enkelte kommuner har kendskab til egen kode, således at kommunerne har mulighed for at vurdere, hvor de ligger i forhold til andre kommuner. Generelt var det således, at forekomsten af overvægt i udskolingsårgangene var højere i kommuner med lav gennemsnitlig bruttoindkomst, mange borgere med kort uddannelse og mange borgere udenfor arbejdsmarkedet end i kommuner med høj gennemsnitlig bruttoindkomst, mange borgere med længerevarende uddannelse og få borgere udenfor arbejdsmarkedet, og forskellen er 17

konsistent over de to årgange. Det ser således også i resultaterne fra udskolingsundersøgelserne ud til, at der er stor social ulighed i sundhed også hvad angår forekomst af overvægt i børnepopulationen. Fysisk aktivitet Figur 9a. Børns skærmtid og kommunefordeling % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % tv spil tv spil tv spil tv spil 1 2 3 4a > 4 timer 2-4 timer 1-2 timer < 1 time Flere forældre oplyste, at deres barn sad foran en skærm i længere tid i de socialt dårligst stillede kommuner. Det gælder for både tv og pc. 18

Figur 9b. Børns skærmtid i forhold til fars erhvervsuddannelse % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % tv spil tv spil tv spil tv spil ingen kort mellemlang lang > 4 timer 2-4 timer 1-2 timer < 1 time Ved højere uddannelse oplyste forældrene at børn sad i kortere tid foran tv, mens der ikke var forskel på hvor lang tid børnene sad foran pc i forhold til om far havde en kort eller lang uddannelse uddannelse Figur. Børns transport til skole i 5 kommuner i Region Hovedstaden 8-9 % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 1 2 3 4a BilBus Cykelr Går Børns transport til skole var ulige fordelt kommunerne i mellem. I kommune 4a hvor der er et udbredt stisystem og sikre skoleveje er der mange børn som cykler til skole. Figuren for transport fra skole er helt tilsvarende og derfor ikke vist her. 19

Figur 11. Afstand mellem hjem og skole i km. i de 5 kommuner % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 1 2 3 4a over 3 2 til 3 1 til 2 til 1 Der er ikke store forskelle i, hvor langt børnene bor fra skolerne i de 5 kommuner. Den forskel, som ses ovenfor, mellem egen transport til skole i de forskellige kommuner kan således ikke forklares ud fra nærhedskriteriet De danske anbefalinger på området er, at børn og unge bør bevæge sig 6 minutter om dagen og træner med høj intensitet mindst to gange om ugen af -3 minutters varighed 4. En forholdsvist stor andel af både drenge og piger dyrkede motion i fritiden en gang om ugen eller sjældnere. 4 http://www.sst.dk/sundhed%og%forebyggelse/fysisk%aktivitet/anbefaling_boern_og_unge.aspx

Symptomer og lidelser Figur 12. Børneeksem og kommuner 25 15 ved ikke ja 5 1 2 3 4a Der var i begge årgange forholdsvis høj forekomst af selvrapporterede atopiske lidelser. Atopi er en samlet betegnelse for de relaterede lidelser allergi, høfeber, astma og eksem. Drengene rapporterede lidt hørere frekvens af astma. Således oplevede ca. 18,5 % af drengene at have eller have haft astma, mens hhv. 14,7 % (7/8) og 16 % (8/9) af pigerne oplevede at have eller have haft astma. Stort set lige mange piger og drenge (knapt 3 %) havde eller havde haft høfeber. Rigtigt mange elever havde eller havde haft udslæt/eksem gennem deres opvækst. Her var der stor forskel mellem kønnene, idet knapt 4 % af alle piger og ca. 25 % af alle drenge havde eller havde haft udslæt/eksem. 21

Figur 13. Forekomst af astma hos indskolingsbørn i 5 kommuner 8/9 25 15 måske har haft ja 5 1 2 3 4a Der er flere børn med astma i de socialt dårligst stillede kommuner. Sammenhængen kan skyldes, at forekomsten af rygning er højere i de socialt dårligst stillede kommuner. Udsættelse for passiv rygning er en kendt provokerende faktor ved luftvejslidelser herunder astma. Herlev Herlev figurerer, som anført, som kommune nr. 3 i de foregående afsnit. Det vil sige, at den udfra socialgruppeinddeling baseret på husstandsindtægt, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er kategoriseret som 3 på en skala fra 1 4, hvor 1 er den bedst socialstillede kommune og 4 den dårligst stillede. Baggrundsdata Næsten 18 % af forældrene til børn i Herlev har ingen erhvervsuddannelse (se figur 14 a og b). Blandt forældrene til børn i 1. klasse oplyste 88 % af fædrene og 78 % af mødre at de var i erhverv. 22

Figur 14a. Uddannelsesniveauet blandt fædre til børn i 1. klasse i Herlev kommune, foråret 9 4 35 3 25 15 5 Ingen Kort (1-3)år Mellem (3-4) Lang (> 4) Figur 14b. Erhvervsuddannelsesniveauet blandt mødre til børn i 1. klasse i Herlev, foråret 9 35 3 25 15 5 Ingen Kort (1-3)år Mellem (3-4) Lang (> 4) 23

Tendenser i forekomst af overvægt blandt ind- og udskolingselever i Herlev Figur 15.Tendenser i overvægt blandt børn ved skolestart i Herlev kommune i en femårig periode 4 9 25% % 15% % moderat overvægt svær overvægt samlet overvægt 5% % 4 5 7 9 Den samlede overvægt i kommunen holder sig nogenlunde konstant. Omkring 1/5 af børnene i Herlev er ved skolestart overvægtige. Alle årgange er ikke afbildet her, men i perioden frem til 5 udgjorde svær overvægt kun få procent. Fra 5 og til 9 skete der en stigning i den svære overvægt fra 3 til %. Figur 16. Tendenser i overvægt blandt børn i 9. klasse i Herlev for perioden 4 9 4% 35% 3% 25% % 15% % moderat overvægt svær overvægt samlet overvægt 5% % 4/5 6/7 7/8 8/9 24

I årgangen 6/7 var en trediedel af de unge i Herlev overvægtige. Året efter var kun 26 % overvægtige. I alle årgange er der i 9. klasse betydelig flere overvægtige drenge end piger, hvilket også er tilfældet i de andre kommuner som har indsamlet data efter samme metode. I modsætning hertil var der i 9 ingen kønsforskel i andelen af overvægt i Herlev blandt børnene i 1. klasse. I nogle af de tidligere årgange har der været en beskeden hyppigere forekomst af overvægt blandt piger end drenge ved skolestart. Forekomsten af overvægt i børnepopulationen har været genstand for stor diskussion gennem de senere år. Der har været enighed om, at der har været en foruroligende udvikling i forekomsten af overvægt i befolkningen gennem de seneste årtier. Derimod har der været nogen uenighed om, hvorvidt udviklingen på det allerseneste er stagneret. Hverken data fra Herlev eller fra en rapport om udskolingsundersøgelserne fra flere kommuner tyder desværre på, at udviklingen i børneovervægt ikke er stagneret endnu. Kost og motionsvaner i Herlev Det daglige anbefalede indtag af frugt og grønt for børn under år er 4 stykker, svarende til 4 gram. Ca. 4 % af børnene i Herlev får under det anbefalede indtag. Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt hos børnene blev oplyst til ca. 3,5 styk dagligt. Figur 17. Anslået sodavandsforbrug blandt børn i 1. klasse i Herlev 5% Forældrenes oplysning om børnenes ugentlige sodavandsforbrug 1. klasse 4% 3% % % % <½ liter ½ til 1 l 1 til 2 l > 2 liter Sodavandsforbruget blandt de yngste skoleelever fremgår af figuren. Der er et potentiale i at nedbringe forbruget. Et stort sodavandsforbrug øger risikoen for overvægt. 25

I Herlev dyrkede 63 % af børnene i 1. klasse sport mindst én gang om ugen. 56 % af børnene cyklede eller gik i skole. Langt størstedelen af familierne boede tæt ved skolen. Der er således et stort potentiale i at regulere trafikken omkring skolerne for at gøre det trygt for de små skolebørn til at gå eller cykle i skole Konklusion og perspektiver En af de store sundhedsmæssige udfordringer i Danmark er den høje forekomst af overvægt hos både børn og voksne. Desværre kan man på baggrund af data fra denne opgørelse bekræfte, at udviklingen i overvægt hos børn fortsat er et stort problem. Næsten hver femte af eleverne i 1. klasse i de deltagende kommuner var overvægtige. I Herlev er der i en 5 årig periode sket en markant stigning i andelen af svær overvægt. Der er således grund til fortsat at tage problemet meget alvorligt, idet det er velkendt, at overvægtige børn også har stor risiko for at blive overvægtige voksne. Den store forskel mellem de enkelte kommuners overvægtsfrekvenser bekræfter den velkendte sociale ulighed i sundhed. Samtidig sås en tendens til, at mange unge bevæger sig for lidt i fritiden. Der er altså store udfordringer i forhold til at forebygge overvægt blandt børn og unge og i forhold til at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt ungdomsårgangene. Det er i den forbindelse oplagt at se på de umiddelbart tilgængelige løsninger som at regulere de trafikale forhold omkring skolerne så selv de yngste elever kan færdes trygt til og fra skole. Hvis man fjerner sød- og letmælk fra skolemælkssortimentet, får børnene på årsbasis betydelig mindre mængder fedt. Ligesom man sender et klart signal til familierne om, at man prioriterer sund kost. Det vil næppe løse overvægtsproblemet, men flere mindre initiativer er nødvendige for at forebygge overvægt og følgelidelserne som har stor sundhedsmæssig betydning for den enkelte og enorme samfundsøkonomiske konsekvenser. Et andet sundhedsmæssigt problem er børn, som bor i rygerhjem. Børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, fordi deres kroppe er under udvikling. Passiv rygning er skadeligt for alle organsystemer. Ud over den øgede forekomst af luftvejslidelser, herunder astma, øges forekomsten af hjertekarlidelser, kræftlidelser, ligesom flere undersøgelser tyder på, at den intellektuelle formåen påvirkes i negativ retning. Desuden er der betydelig flere unge, som selv bliver rygere, når de vokser op med forældre som ryger. Der er altså fortsat store sundhedsmæssige udfordringer blandt børn og unge. Det er planen også i årene fremover at følge udviklingen i sundhedsadfærd og helbredstilstand blandt ind og udskolingseleverne og således bidrage med et redskab, som sammen med anden viden vil kunne anvendes i kommunernes planlægning af den fremtidige sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til børn og unge. Der er udtalt social skævhed både når det gælder børns overvægt og udsættelse for passiv rygning. Man kan problematisere, om livsstil reelt er et frit valg, når det gælder børn. Børn har ikke mulighed for at vælge, hvad de spiser, hvor meget de bevæger sig, og om de bliver udsat for passiv rygning etc. Resultaterne i denne rapport viser, at det er i barndommen rygevaner og overvægt grundlægges. Bevægelse har man gennem de sidste mange år minimeret. Overvægt er nu så udbredt et fænomen, at det ikke er noget, vi kan behandle os ud af. Det er efterhånden så 26

stor en andel af børnene, som er overvægtige, at vi må fokusere mere bredt på forebyggelsen. Vi må gøre en indsats for at vende udviklingen. Nedenstående er eksempler på forebyggelsesområder, som kommune og stat kan indføre Gøre det svært for børn ikke at røre sig Kost Regulere biltransport når børnene møder Indføre længere frikvarter Integrere fysisk aktivitet i skoletiden Droppe letmælk og sødmælk i skolemælksordningens sortiment Sund mad i skolen Stramning af rygeloven Håndhæve forbud mod salg af tobak til mindreårige, indføre højere afgifter samt lovgivning mod tilsætning af smagsstoffer til tobak som øger børns rygning osv. 27