Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.



Relaterede dokumenter
Kostpolitik Børnehuset Petra

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Sundhedspolitik for Regnbuen

Kostpolitik for Børnehuset Mejemarken. Af: Børnehuset Mejemarken. Dato: 2012.

Børnehuset kost og motionspolitik

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Hjertinggårdens kostpolitik.

Boeslunde Børnehus Hovstien Boeslunde

Kostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Kostpolitik for Børnehuset Katamaranen

Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Holdning til allergi/vegetarbørn og børn fra andre kulturer:

MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Kostpolitik i Dagmargården

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Mad- og måltidspolitik

Imidlertid ved vi også, at vi kan forebygge eller begrænse en del af disse livsstilssygdomme ved at have sunde spisevaner. Måltiderne rummer altså

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

5. december (3-4år) Opgaven til 5. december.

Frederikssund Klubbernes sundheds- og bevægelsespolitik

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Spørgeskema til SFO/Fritidshjem vedr. Børn, Mad og Bevægelse. - med svarfordeling

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Integreret Institution Tangebo

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl eftermiddagsmad ca. kl Basisvarer er økologiske

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Årsplan for SFO Ahi International school

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Åbningstiden er hver dag fra kl til kl (mandag åbner vi kl , da 2. klasserne har fri kl ). Fredag lukker kl

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Kost, Sundhed og Trivsel

Troldeklubben Fællesskab JA Tak. De ansatte har lavet nedenstående tegning / fotografi, der illustrerer hvad børnene får ud af at gå i Klubben.

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Mad og måltidspolitik

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Gode råd til en sundere hverdag

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Analyse af spørgeskemaundersøgelse Mariager juniorklub

Kostpolitik for Dagtilbud Hinnerup Nord/Øst

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Vanebrydernes anbefalinger

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Marts 2014

Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

INVITATION TIL NLD-LEJR oktober 2015

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Kostpolitik i Valhalla.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.

Transkript:

Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes kost politik. Politikken er delt op i 4 hoved overskrifter: Grundsyn. Kost. Aktiviteter. Samarbejde. Grundsyn. Vi arbejder med sundhed ud fra et helhedsorienteret synspunkt. Det centrale element i dette arbejde er at opbygge barnets selvværd. Selvværd er vejen til at kunne træffe nuancerede, velovervejede valg for sit eget liv, også (og måske især) hvad kost og sundhed angår. Et barns selvværd er påvirkelig fra mange sider, men det handler grundlæggende om at barnet oplever at dets behov bliver tilgodeset og at barnet føler sig set, hørt og bliver taget alvorligt. Nøgleord i den sammenhæng er referenceramme, relation, dialog og indsats. Det indebærer at vi via samtaler, spørgeskemaer, observationer, m.m. løbende arbejder på at danne os et nuanceret helhedsbillede af det enkelte barns livs situation. Ud fra dette billede vil vi tilrettelægge vores klubs virksomhed, og i denne sammenhæng vores sundhedsindsats. Da det er med barnet og ikke klubben i centrum, vil dette ikke kun gælde kosten men hele sundhedsperspektivet i hele klubbens virksomhed. I klubben har vi taget udgangspunkt i, at børn og unge, sammen med deres forældre er kompetente og i denne forbindelse, i stand til at administrere begreber som sund og usund. Derfor vil vores indsats ske i samarbejde med forældrene, både på det generelle plan og i det mere individuelle plan.

Det handler om at gøre det sunde valg til det lette valg og det indebærer implicit er der er en ret til at træffe et usundt valg. Blandt andet derfor har vi valgt fortsat at have relativt usunde tilbud som slik, sodavand, o lign. i vores sortiment. Der foregår en værdiafvejninger om sundhed, konsekvens, i alt hvad vi laver, også når vi laver noget der ikke umiddelbart er direkte sundhedsfremmende (motion, kost). Det er ikke altid der er de dybe tanker bag den konkrete idé, men der foregår altid en konkret afvejning af hvad det kan være godt for og hvad det evt. ikke er så godt for, og så tager vi stilling ud fra det. Kost. I Sønderrisklubben har vi en frugt ordning. Hver dag fra kl. 14.45 serveres der frugt, som tilberedes af personalet i samarbejde med interesserede medlemmer. Vi tilstræber at servere et sundt mellemmåltid hver dag, men der er dog plads til en kage eller andet usundt en gang imellem (1 til 3 gange pr. måned). Frugten er fremme indtil kl. 16.00. Det sunde er blandt andet: grovboller /rugbrød med pålæg, grønsagstærter, forskellige supper og yoghurt med drys eller cornflakes. Der serveres frugt og/eller grønt mindst 2 dage om ugen. I vores valg af produkter og varer tager vi udgangspunkt i kostkompasset. I klubben bestræber vi os på at lave en sund og afvekslende mad/frugt ordning, hvor vi opfordrer børnene til at smage/prøve det der bliver serveret. Børnene har naturligvis adgang til frisk, kølet vand hele dagen. Klubben er ikke tilmeldt fødevarekontrolordningen (smiley ordningen) og udvalget af retter er derfor begrænset. Salg af mad og drikke. Mellem kl. 12 og 12.30 kan der købes forskellige sunde småretter. Der kan ligeledes købes juice og kakao (portions brik, ca. 250 ml.). Hver dag fra kl. 15.00 til kl. 15.30 (efter frugt) er der igen åben i vores bar, hvor der som ved ovenstående kan købes mad og drikkevarer. Fredage efter frugt og de torsdage hvor der er Filmklub kan der endvidere købes slik, sodavand og chips i klubben.

Et evt. overskud fra sliksalget bliver naturligvis kanaliseret tilbage til medlemmerne, modsat en almindelig kiosk som jo bl.a. lever af at tjene penge på børn. Vi har valgt ikke at fjerne usunde varer men i stedet at motivere medlemmerne og deres forældre til at vælge de sunde varer frem for de usunde. Dette gør vi her i klubben via priserne. Vi har sat prisen på de relativt usunde madvarer som vi sælger, til væsentligt over klubbens kostpris. Denne merpris giver så et tilskud til de relativt sunde produkter, rugbrød, juice, yoghurt, hjemmebag, som vi så kan sælge til under kostpris. På den måde kan både medlemmer og forældre se konsekvensen af hvad de vælger. Vi er sunde, men vi er ikke kun sunde. Vores motiver for overhovedet at have mad og slik salg er mange. Grundlæggende tror vi ikke på at man kan forbyde sig ud af problematikkerne omkring bl.a. overvægt, fejlernæring, slikmisbrug. Her er virkemidlet helhedssyn, refleksion og dialog. Det er klart nemmest og mest effektivt at få denne dialog i en aktuel situation (f.eks. når man står og køber slik), frem for ved en hypotetisk diskussion/illustration. Ligeledes er det nødvendig at se på hele barnets hverdag, for at vurdere om barnet overhovedet er i en risiko gruppe. Vi tilbyder endvidere et Cafékort. Dette fungerer som penge i banken. Forældrene kan indbetale 50,- eller 100,- på et personligt cafékort. Disse penge kan kun bruges til relativt sunde mad og drikkevarer, altså ikke slik, sodavand, chips eller popcorn. Medlemmet kan så altid have lidt stående på kortet som han/hun kan bruge, hvis han/hun en dag er sulten. På denne måde får forældrene mulighed for at have en ekstra sikkerhed for at barnet ikke går sultent rundt, og samtidig endnu et parameter at måle deres barns forbrug på. Forsvinder cafékortet for hurtigt var det måske en anledning til at justere på madpakken eller ta en snak om hvad barnet bruger cafékortet på. En god anledning til en dialog derhjemme. Salg af slik, sodavand, chips. o. lign. Nedenfor er nogle af de pædagogiske tanker vi har med i vores slikbod. Slik har en social funktion. Børn bruger slik som gaver til bl.a. at vedligeholde venskaber, købe sig lidt goodwill ved et af de større medlemmer, osv. En på mange måder harmløs efterligning af de voksnes måder at gøre tingene på. (Værtindegave, kage til kaffen, 2 flasker rødvin, osv.)

Er der f.eks. forældre som oplever at der forsvinder penge derhjemme, kan de kontakte klubben og lave en forespørgsel på hvordan deres barn bruger penge i klubben. Dette ville ikke kunne lade sig gøre hvis medlemmet var henvist til at handle i en alm. kiosk/købmand. Denne mulighed for kontrol er ligeledes generel tilgængelig for forældrene i klubben. De kan altid kontakte os og få en melding på hvordan deres barn bruger sine penge. Går en gruppe børn eller unge til den lokale nærbutik for at snolde, og det kun er nogen af dem der har penge, kan der være en stor risiko for at der forsvinder noget ned i lommerne. Det vil ikke foregå i klubben. Det er betydelig lettere for os som medarbejder at få øje på en problematisk adfærd og derefter at søge at afhjælpe den i vores egen klub, end det ville være ude i byen, det være sig hjemme i familien, på pizzeriaet eller i kiosken. Hos den allerstørste del af vores medlemmer er der ikke nogen form for problemer i deres forhold til slik, madvarer, osv. De har en god forståelse for, at det er de sunde mad og drikkevarer som de skal leve af, og at det er ok at snolde en gang i mellem. Endvidere er det tydeligt at deres forældre er bevidste om, at lære deres børn at leve generelt sundt med god mad og masser af motion. Vi tjener ikke på et salg fra baren, modsat kiosken/købmanden. Klubbens medarbejdere får ikke mere i løn af at lave et overskud i baren. Pengene bliver i klubben og kommer medlemmerne selv til gode. Vi sælger ikke slik for bare at tjene penge, og hvis der på noget tidspunkt viser sig vægtige argumenter imod at vi sælger slik, stopper vi øjeblikkeligt, men indtil da, er vi i stand til at opnå bedre pædagogiske resultater med en slikbod end uden. Vi har en fortløbende dialog med forældrene omkring bl.a. vores slikbar, og vi har til dato ikke fået nogen negativ respons. Der bliver stillet spørgsmål til den, men efter at forældrene får indblik i hvorfor, har de fuld forståelse for værdien af ordningen. De kender rammerne og deres muligheder. I ungdomsklubben (7. klasse til 18. år) har vi baren (med alle mad & drikkevarer, slik, sodavand, osv.) åben efter behov, som regel en 3-4 gange pr. aften. Derudover arrangerer vi ca. 4 gange årligt madaftener/fællesspisning for U.K. medlemmer. Her er der tale om almindelig, relativt sundt mad. Vi oplever ikke at der er et behov for et indgreb overfor ungdomsklub medlemmernes forbrugt af slik. Der er en daglig handel i baren, men der er ikke tale om et overforbrug. Nogle medlemmer har daglig lidt penge med, andre handler sjældnere og bruger så lidt flere penge ad gangen.

Fysisk udfoldelse. Aktiviteter. Vi har et bredt tilbud af sunde aktiviteter som appellerer bredt til klubbens medlemmer. Her tænkes ikke kun på sportsligt sunde aktiviteter, men også på personligt udviklende/styrkende tiltag. Vi har Sønderrishallen 2 gange om ugen (afhængig af om vi kan booke den ved K&F). Her laver vi forskellige klub lege, spiller bold eller andet uforpligtende sjov. Vi spiller bordtennis hver dag. Rundt om bordet er en yndet aktivitet som tiltrækker især drengene. Vi har lavet et fælles rygestop kursus for både medarbejder og medlemmer i ungdomsklubben. Det var et pionér projekt, som bl.a. involverede Sundheds coachene fra Din Sundhed, og vores nabo Sønderris Sportsklub. Et projekt som vi har fået meget positiv respons på fra alle sider. Vi har lavet spinning, Zumba, Ninja games og mange andre sjove, anderledes, mærkelige former for bevægelse og motion. Et eksempel kunne også være en turnering i Playstation spillet FIFA. Ikke i sig selv en særligt motions fremmende aktivitet, men hvis man bruger turneringen til at tale om hvad sportsfolk spiser, hvor meget træning det kræver og hvor sjovt det er at spille topfodbold som dem i spillet, kan man bruge en sådan passiv aktivitet til at påvirke mange holdninger. Samtidig kan nogle af de medlemmer som måske ikke er specielt gode til fodbold i den virkelige verden opleve en succes, som de/vi efter flg. kan bygge videre på. Det giver mod at opleve succes. VI har som tidligere skrevet øje for medlemmernes helhedsudvikling. Det betyder ikke bare kost og motion, men nok så væsentligt deres forventninger og tillid til fremtiden, uddannelse, venskaber, kærester, osv. Vi har oplevet medlemmer på 15-17 år, der allerede havde stress, da de følte at de skulle passe både skole, kæreste, fritidsjob, familie og holde sig i gang med motion og at passe deres krop med træning af forskellig art. Alt sammen gode og vigtige ting, som alle sikkert vil mene er vigtige. Her gjorde vi det til vores opgave at gå ind i medlemmernes virkelighed, hjælpe dem med at forstår hvad der var ved at ske, og hjælpe dem med at prioritere og vælge fra, så deres liv kom i en bedre balance.

Vi tilrettelægger om nødvendigt en pædagogisk handleplan som skal hjælpe barnet til bl.a. at få et større selvværd og dermed kunne tage stilling til eget liv og livskvalitet, og dette kan også indebære at barnet tager stilling til hvad det vælger at spise. Det er svært at opretholde en konstruktiv dialog, hvis det man reelt gør, er at administrere et forbud. Samarbejde. Vi rækker ud med vores viden og holdninger. Vi deltager i det generelt forebyggende samarbejde i Esbjerg og især i Sønderris. Her har der f.eks. sidste år været en arbejdsoverskrift i den lokale SSP gruppe, som har heddet: Det skal være godt at være barn i Sønderris. En meget rummelig dagsorden, men den har i stor udstrækning drejet sig om sundhed i form af anderledes motion, bedre samvær børn imellem, debat oplæg om mobning, bekæmpelse at misbrug og andre gode initiativer. Denne politik er sidst gennemgået og godkendt Nov. 2011.