HR Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 Fax: 46 32 04 83 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Sygefraværsstatistik 2. kvartal 2017
Resume: Den gennemsnitlige sygefraværsprocent i Roskilde Kommune er i 2. kvartal 2017 på 4,8%. Det betyder, at sygefraværet er faldet med 0,1 procentpoint i forhold til 2. kvartal 2016. Fraværsstatistikken for 2. kvartal 2017 foreligger her. Statistikken opgøres kvartalsvis for at følge udviklingen i sygefraværet henover året. Vær opmærksom på, at i denne statistik indgår 56-sygefravær og ansatte i fleksjob ikke længere i opgørelsen af sygefraværet. Ændringen er også rettet i de historiske tal. Sygefraværsprocenten er beregnet som forholdet mellem sygefraværstimer og normerede timer. Sygefravær defineres som almindelig sygdom, delvis syg, sygdom pga. arbejdsskade samt nedsat tjeneste (sygdom, hvor der foreligger en aftale om, at medarbejderen i en periode er sygemeldt en del af arbejdstiden). Fravær på grund af graviditetsgener, barsel, adoption og barns 1. og 2. sygedag indgår ikke i sygefraværet. I statistikken indgår ikke timelønnede, personer i løntilskud og fleksjob samt medarbejdere ansat i seniorjob. I tal over sygefravær opgjort i periodelængde indgår nedsat tjeneste ikke, da nedsat tjeneste ofte er indberettet i systemet som enkeltvise sygefraværsdage, men reelt dækker nedsat tjeneste ofte over en længere og sammenhængende periode. Tal over sygefraværet fra tidligere år er korrigeret i forhold til nuværende organisationsstruktur i kommunen. Sygefraværsprocenten i Roskilde Kommune i 2. kvartal 2017 er på 4,8%. Dette er 0,1 procentpoint mindre i forhold til 2. kvartal 2016. Se figur 1. Et sygefravær på 4,8% i 2. kvartal 2017 betyder, at 285 fuldtidsansatte har været syge i 2. kvartal 2017. Side2/5
Figur 1. Udviklingen i sygefraværsprocenten pr. kvartal i 2015, 2016 og 2017. 6,4% 6,5% 6,2% 6,2% 5,8% 5,4% 5,3% 4,9% 4,8% 4,1% 4,2% 2015 2016 2017 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Årligt Kilde: KMD Opus Sygefraværet pr. område varierer fra 0,8% til 6,1% i 2. kvartal 2017 jf. figur 2. Lidt over halvdelen af områderne har haft et stigende sygefravær fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Følgende områder har haft et fald i sygefraværet fra 2015 til 2017: Børn 0-6 års området, Madservice, Rengøring, Skole, SFO og klub, Social og omsorg, Sundhed og hjælpemiddel. Figur 2. Sygefraværsprocenten fordelt på områder for 2. kvartal 2015, 2016 og 2017. 2. kv. 2015 2. kv. 2016 2. kv. 2017 Figur 3 viser sygefraværsprocenten fordelt på direktørområder for 2. kvartal i 2015, 2016 og 2017. Tal over sygefraværet er korrigeret i forhold til nuværende organisationsstruktur i kommunen. Af figuren fremgår, at alle direktørområder har haft en stigning i sygefraværet i 2. kvartal fra 2015 til 2017 bortset fra Skole og Børn, hvor sygefraværet er faldet 0,6 procentpoint. Til gengæld har alle direktørområder haft et fald fra 2016 til 2017. Side3/5
Figur 3. Sygefraværsprocent fordelt på direktørområder for 2. kvartal 2015, 2016 og 2017 5,5% 4,9% 5,2% 5,1% 4,6% 4,6% 4,4% 4,9% 4,8% 3,6% 2,4% 2,3% 2. kv. 2015 2. kv. 2016 2. kv. 2017 By, Kultur og Miljø Kommunaldirektøren Skole og Børn Social, Job og Sundhed Vicekommunaldirektøren I alt Sygefraværet for de største stillingskategorier, som fremgår af figur 4, viser store forskelle i sygefraværet mellem de forskellige stillingskategorier. Det er specielt indenfor de fysisk belastede fag, hvor der har været et stort sygefravær, hvilket også afspejler sig i sygefraværet fordelt på områder i figur 2. Lidt over halvdelen af de største stillingskategorier har i 2. kvartal 2017 haft et højere sygefravær i forhold til 2. kvartal 2016. Det drejer sig om følgende stillingskategorier: akademiker, dagplejer, pædagogiske ledere, social- og sundhedspersonale, socialrådgivere/-formidlere, specialarbejdere, sygeplejersker og teknisk servicemedarbejdere. Figur 4. Sygefraværsprocenten fordelt på de største stillingskategorier i 2. kvartal 2015, 2016 og 2017. 8,0% 2. kvartal 2015 2. kvartal 2016 2. kvartal 2017 Gennemsnit 2. kvartal 2017 Kilde: KMD opus Side4/5
Figur 5 viser sygefraværet for henholdsvis 2. kvartal 2016 og 2. kvartal 2017 opgjort i kalenderdage og fordelt på periodelængde. En fraværsperiode på 8 kalenderdage tæller med som 8 kalenderdage i fraværsperioden 7-14 dage. Vær opmærksom på at det kun er de fraværsdage, som ligger i 2. kvartal 2016 og 2017, som tæller med i opgørelsen. Det betyder, at en fraværsperiode fra 1. december 2015 til 5. januar 2016, tæller med som 5 kalenderdage i opgørelsen for 2016. Den enkelte medarbejder kan maksimalt have 182 sygefraværskalenderdage i opgørelsen for henholdsvis 1 halvår 2016 og 2017. I alt har der været 55.285 sygefraværskalenderdage i 1. halvår 2017. Ifølge figur 5 udgør sygefraværsperioder med en varighed på over 15 dage 54,8% af det samlede antal sygefraværskalenderdage, hvilket er højere end 1. halvår 2016, hvor andelen udgjorde 51,1%. Figur 5. Andelen af sygefraværskalenderdage i 1. halvår 2016 og 2017 fordelt på periodelængde ekskl. nedsat tjeneste 5 4 4 42,8% 46,7% 3 3 2 2 1. halvår 2016 1. halvår 2017 1 1 9,8% 9,4% 8,5% 8,5% 7,3% 7,3% 12,2% 11,8% 10,3% 9,1% 8,3% 8,1% Kilde: KMD opus Side5/5