Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk]



Relaterede dokumenter
Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Kategoriseringsmodel

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Bygaden Linjevalg 2018/19

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

PROCESFACILITATOR VELKOMMEN TIL PROCESUDDANNELSEN I DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER, EFTERÅRET 2012

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

Strategi og FN s 17 verdensmål

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Innovationspædagogik og kreativitet

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Corporate Communication

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune


Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Systemisk projektlederuddannelse

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Professionel faglighed

Ledelsesroller i Byens TMF

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Transkript:

Velkommen

Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions [www.cdist.dk] Kompleksiteten og udfordringerne i bæredygtig omstilling og udvikling kalder på ny forståelse af samfundets socio-tekniske og økonomiske dynamikker og på mere eksperimentering med alternative udviklingsveje. Behovet for nye kompetencer: Urban Planning and Management, Sustainable Cities Techno-antroplogy, Sustainable Design

Speed dating Fortæl mig om en ting, du oplevede denne morgen på vej til Middelfart? Fortæl mig om en rigtig god kollega? Fortæl mig en gang, hvor du arbejdede innovativt? Fortæl mig om din motivation til at deltage I kurset? UDTU Module 2 February 2011 4

Innovation i netværk - fra funktion til sted - fra plan til eksperiment Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas

Hvordan kan vi med afsæt i klimatilpasning udvikle konkrete visionære projekter i byen? Hvordan kan vi drive de innovative ideer frem til realisering? Hvordan kan jeg arbejde mere innovativt med mit fag?

Introduktion Innovation og omstilling Byernes rolle Innovation i netværk Eksempler på innovativ praksis Navigationskompetencer

Hvad er innovation? En hel ny dims En forbedring En ny måde Et nyt samarbejde Innovation defineres som en nyskabelse, der frembringer (økonomisk) værdi. Joseph Schumpeter (1934).

Innovation åhh og et gennemgribende mantra, der indebærer at alt og alle skal forny sig Stort pres på kommunerne for at løfte grøn vækst visionerne på trods af silotækning, nulfejlskultur, kvalitetsmålinger, prisloft Og desuden: Længe leve hverdagen og driften! Når det er sagt

Muligheder for at styrke bæredygtig udvikling skabe bedre byer, udvikle sine ideer, sin faglighed, sit netværk, sin arbejdsplads

Transition governance? Cities matters! (foto: Henrik Montgomery/SCANPIX)

Innovation og omstilling Private Offentlige Brugere / borgere Kloakbaserede byer Teknologi Økonomi Produktion Regulering Bruger-praksisser Kompetencer Kultur Vidensinst. Udfordringer, behov Kreativitet, design, test, Netværk, vidensledelse Business-development, finansiering Patent, rettigheder Klimarobuste, bæredygtige byer Visioner Netværk Lobby Marked Læreprocesser Innovationskultur Bygger på Geels (2002)

et langt sejt træk At arbejde innovativt Kræver at vi er kreative At vi kan udvikle og implementere alternativer Og at vi samtidig udfordrer eksisterende praksis: fysisk, viden, regulering, praksisser Og os selv

Kreativt arbejde kræver Divergent tænkning Åben tænkning Visionært Forestillingsevne Udforskning af mange muligheder Kreativ og nysgerrig Udfordring af antagelser Konvergent tænkning Lukket tænkning Realisme Konstruktiv kritik Definition af løsning Evaluerende og målrettet Etablering af regler [ Guilfords (1850): Creativity]

180 sec Diskuter med sidemanden Hvor i jeres praksis arbejder I : Konvergent? Divergent?

Netværksdreven innovation i byer Innovation i byer er en vigtig del af den globale omstilling til robuste, liv-rige og bæredygtige samfund Innovation af stedet involverer flere komplekse sociotekniske netværk og processer Der er mange forskellige visioner og fortællinger om byen, der skal sættes i spil (agonisme) Innovation kræver at man arbejder åbent og udforskende med viden - og ikke viden (divergens) Det er afgørende, at professionelle perespektiver kolbes med borgeres og brugeres Planer kan ikke stå alene der skal gennemføres konkrete forandringer i praksis - gennem eksperimenter og læring Der skal fokus på løbende at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere de komplekse, mangfoldige og innovative processer Vand som mediator

Vi har jo faktisk været innovative Der har været omstillinger

Urban water transitions Water supply city Sewered city Denmark Drained city Water ways city Water cycle city Water sensitive city Sustainable, liveable city Water technology society Brown, Keath and Wong (2009). Water Science & Technology 59 (5), 847-855

Er vi på vej mod bæredygtige, live-rige byer med vand?

Klimatilpasning er på dagsordenen blandt vand professionelle Nye netværk og kurser Status Et stigende antal projekter: Separat kloakering Lokal håndtering af regnvand Forgrønning og elementer med synligt vand Urban skala Ørestad, Skt. Kjelds, Greve, Middelfart Kommunerne har lavet klimatilpasningsplaner med risiko kort Planer og visoner er under udvikling

De næste trin De store blå-grønne strukturer på tværs af land og by Vand som ressource Faglig integration Fra projekter til praksis Mere fokus på innovation af stedet

innovation af funktion Over 150 år med kloakerede byer Udvikling af viden og uddannelser og organisationer Mange innovationer fx renseteknologi Innovationsfokus: at optimere og styrke effektivitet af vandinfrastrukturen modeller, målinger, styring, økonomi osv. [Klimakogebogen, Danva]

innovation af sted /byen Udvikling af det konkrete sted hvor mange systemer mødes og møder hverdagslivet Flere aktører Øget kompleksitet Innovationsfokus: byens kvaliteter og bæredygtighed derfra udvikle systemerne og deres funktioner

X-faktor myten Den lineære model Forskning Ide prototype Produkt Den geniale opfinder Det perfekte produkt Markedsføring Efterspørgsel Hvad er det der egentlig sker når innovationer realiseres?

Stenløse Syd Nybyggeri Personlig drive over lang tid Projektgruppe udenfor de traditionelle veje Opmærksomme på at motivere empatisk: Bygger de stærk alliance på rådhuset Gennemføre i dialog med bygherrer og entreprenører Normalt i planlægningen afdeling vi ville lave en lokalplan, der viser, hvor og hvordan vi ville bygge. Vi vil derefter sende den til tekniske afdeling, og de ville sige: dette område bør have denne form for energi, og denne form for vandsystem. Så ville vi ikke gøre mere ved det, vi ville bare skrive det i planen... I stedet for business as usual med byggemodning osv. lavede vi en projektgruppe. Dette var en integreret måde at arbejde på et nyt perspektiv - ikke fra den tekniske afdeling, og heller ikke fra planafdelingen, og heller ikke fra chefen. Hvad er nødvendigt, når vi ser på det? Vi havde nogle særlige ideer og vi vidste at det ville skabe problemer. (Jan Poulsen)

Hammerby Sjöstad Byomdannelse i den centrale by En tværfaglig projektgruppe Bygge netværk og samarbejde med bygherrer, entreprenører En lang sej proces: 1. 2. 3. 4. Opstart at vinde gehør Tage vare på det udvikle teknologi og ideer Bevare og udvikle - overfor nye tider Efterhånden inddrog vi flere folk grundejere og bygherrer og entreprenører, der fik deres ideer og viden integreret - vi kunne jo heller ikke selv klare det hele. De påvirkede også de fortalte om deres ideer og erfaringer vi kan prøve dette i mindre skala først Der skulle jo være konsensus - Vi skulle have dem til at ville. Det var en lang rejse med mange lange diskussioner men da så løsningerne fungerede der var stor efterspørgsel det blev faktisk attraktivt så løsnede det det var meget positivt. (Susanne Bäckman)

skab din by Et eksperiment Talte ind i en stærkt dagsorden om innovation Stærke alliancer og forankring Gav rum for læring - eksperimenter - usability studier - interventioner - co-creation det er en anderledes vej end vi havde tænkt os men vi forventer at der kommer ting frem som vi ellers aldrig havde fået at vide (Ulla Dan, sekretariatschef)

Navigationskompetencer Åbenhed Arbejde strategisk og stædigt Se muligheder - koble til andres aktiviteter Eksperimentere øve sig på fremtiden og lære Udvikle visioner der mobiliserer og giver plads til andre Mobilisere nye netværk og skabe alliancer! Nytænke forretning og økonomi Bevidst undvige det, vi plejer Holde fast i energien Proces

Arbejder med netværk Model

Og i stedet som et møde mellem mange netværk Som hele tiden mødes Påvirker og påvirkes Sundhed Trafik Oplevelse Det grå guld Byhaver Energiforbrug [Daniel Ibañez, www.gsd.harvard.edu]

I skal bygge nye netværk Vand på overfalden / landskabsbaseret håndtering af vand involverer nye netværk: Tværfaglige netværk planlæggere, spildevandsfolk, kulturforvaltning, erhvervsafdelingen, sundhed og bevægelse Aktører politikere, borgere, virksomheder, NGO Aktanter vand, natur, regler, forretningsmodeller

Kursets metode og forløb Rum til innovation Inspiration, udfordring, refleksion og eksperimenterer Integrativt perspektiv projektgrupper på tværs af forvaltninger 1: visioner og værdier visioner og viden 2: viden faglig inspiration, feedback og læring netværk 3: brugere og navigation, økonomi og jura eksperiment er 4: mobilisiering