-og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller

Relaterede dokumenter
Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

- men er det farligt for mennesker?

Vurdering af risici for utilsigtede persisterende forureninger

Sundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering)

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Brug af analyser i tilsynet - Er det umagen værd?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 545 Offentligt

Afsnit E1 Konfidensinterval for middelværdi i normalfordeling med kendt standardafvigelse

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

artus EBV QS-RGQ-kit Ydelsesegenskaber Maj 2012 Sample & Assay Technologies Analysefølsomhed plasma artus EBV QS-RGQ-kit, Version 1,

ACTUM Project: Joint Activities and Travel of Household Members

Den menneskelige faktor Sorte svaner og perfekte storme

Analyse af binære responsvariable

Vurdering af om animalske produkter fra husdyr, der har indtaget vand forurenet med chlorthalonil-amidsulfonsyre kan spises

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Usability-arbejde i virksomheder

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Kvalitetssikring af stamceller på Rigshospitalet

Bariatriske siddestillingsproblematikker

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER

Varighed af non monogame forhold

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet

Sundhedseffekter af PCB og planer for kommende epidemiologisk forskning

Online kursus: Certified Information Security Manager (CISM)

Bakterier Venner eller fjender?

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

Hvad skal der til for at dømme et kemikalie som EDC?

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

Starter kræft i fosterlivet?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Vurdering af indholdet af polyaromatiske hydrocarboner (PAH er) i kokosolie

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer

Measuring Evolution of Populations

ASTRAZENECA ONCOLOGY EDUCATION. Invitation Nordic - Baltic Masterclass. BRCA tumor testing

Bayesiansk statistik. Tom Engsted. DSS Aarhus, 28 november 2017

Guidelines to tenderer. Appendix 2.m contains copies of letters to 15 year olds, one for each region.

Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University

Behandlingsfremskridt inden for kræft

Er medarbejdere og forbrugere tilstrækkeligt sikret? Steffen Foss Hansen November, 2012

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Kost, livsstil og tarmkræft

Undervisningsbeskrivelse

Maja Tarp AARHUS UNIVERSITET

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

SIKKERHED VED BRUG AF NANOPARTIKLER!

3R-aktiviteter i forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi ved DTU Fødevareinstituttet

Brugerdreven innova-on

Challenges in Soil Remediation

Etiske og praktiske overvejelser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Studieplan Biostatistik Semester 3

Risikovurdering. Hvad er grundlaget. Dream Theater : A Dramatic Turn of Events

Oversigt. Course 02402/02323 Introducerende Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Per Bruun Brockhoff

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH

In the reference list for your publication, please cite both the original version of the CSI and the Danish translation using the following format:

Coordinator: Dr. Hsien-Ming Lee Coach Professor: Dr. Joseph J.-T. Huang Sit-in Professor: Dr. Su-Chang Lin. Presenter: Bagher Golzarroshan

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

Program. Modelkontrol og prædiktion. Multiple sammenligninger. Opgave 5.2: fosforkoncentration

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Betinget fordeling Uafhængighed. Beregning af forventet tabel Chi-kvadrat teststatistik Chi-kvadrat test. Chi-kvadratfordelingen Agresti - Summary

En intro til radiologisk statistik

Kost og kræft - sandheder og myter

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer

Høreapparater fysiologisk behov eller socialt behov

Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Transkript:

Hvordan forudsiger vi, om noget er kræftfremkaldende, -og hvordan beregner vi risikoen? Teorier for kræftudviklingsprocesser og risikovurderingsmodeller Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand. brom. hbb@dhigroup.com September 2009 Forudsigelse af kræftrisiko 1. Nuværende metoder og deres betydning for risikovurdering 2. Udfordring af den fremherskende hypotese 3. Er genotoksikologiske undersøgelser spild af tid? 1

Teori for kræftudviklingsprocesser Hvordan virker et kræftfremkaldende stof? Initiator : carcinogen Promotor: carcinogenet selv eller andet stof eller faktor, f.eks. Fedtsyrer, phenobarbital, fedme etc. Spredning: Statistiske modeller til kvantificering af risikoen Mekanistiske (stokastiske) One Hit Multi Hit Armitage Doll Linearised Multi Stage Multiplicative Two Stage Model with Clonal Expansion Tolerance distribution (empiriske) Weibull Logit Log Probit Mechanistic Tolerance Distribution Time-to- Tumour (stochastic) Log Normal Distribution Weibull Distribution Hartly-Seilken MultiStage (adapted) 2

Samme datasæt udsat for forskellige modeller EFSA s seneste metode Bench Mark Dose fremgangsmåden: Margen of exposure: skal være mindst 10.000 og gerne højere 3

EFSAs alternative metode T25: den dosis, der giver 25% ekstra af dyrene tumorer (sammenlignet med kontrollen) Bruges hvis data ikke muliggør beregning af BMDL10. T25 er mindre konservativ end BMDL of Margen of Exposure (MoE) bør derfor også være større. Størrelsesordenen af MoE er i princippet et politisk anliggende. Tests for genotoxicitet (eksempler) Bacterial gene mutation test (Ames test) (OECD guideline 471) Mouse lymphoma assay (viser både genmutationer og chromosomaberrationer) (OECD guideline 476) in vitro micronucleus assay (OECD guideline 487) In vitro chromosomal aberration test (OECD guideline 473) 4

Eurotox konference Rhodos 2008 James E. Trosko Professor, Michigan State University Genotoxicity testing is a waste of time and misleading Trosko JE: Review Paper: Cancer stem cells and cancer nonstem cells: From adult stem cells or from reprogramming of differentiated somatic cells. Vet. Pathol. 46, 176-193 (2009). Trosko JE and Upham BL. Commentary: The emperor wears no clothes in the field of carcinogen risk assessment: ignored concepts in cancer risk assessment. Mutagenesis, 20, 2, 81-92 (2005). 5

Cancer-stamcelleteorien Cancer-stamcellers oprindelse er stamceller og ikke reprogrammerede somatiske differentierede celler. Kræftfremkaldende stoffer virker ved at fremselektere eksisterende celler med mutationer (snarere end at inducere oncomutationer) Kræftudviklingens kompleksitet Alle væv indeholder tre slags celler: Nogle få voksne stamceller Finite-limited progenitor cells Endeligt differentierede celler Hypotesen: det er de få voksne stamceller der er målceller for kræftudviklingen. Selekterende faktorer: Epigenetiske effekter på allerede muterede celler, som derved bliver initierede (undvigelse af tumor-suppressor gen) Hæmning af celle-til-cellekommunikation (Gap junctionional intercellular communication) Vedvarende eksponering med non-genotoksiske stoffer over en vis tærskelværdi Fravær af antitumor promotere Arts-, køns- og udviklingstrins-specificitet 6

Hvordan kan så teste risikoen? Troskos svar: Det bedste vi kan stille op: In vitro tests på organkulturer, der indeholder alle tre celletyper. Enten på connexin32-knock-out muselevere eller på organkulturer, der er initieret v.h.a. ioniserende bestråling, eller UV-bestråling for hudkulturer. Opsummering Forståelsen af mekanismerne bag kræftudvikling er under udfordring og dette vil have betydning for hvordan vi udfører fare- og risikovurderinger i fremtiden. - Det vil også have betydning for hvordan vi forebygger kræft. - Vi bliver nødt til at udvikle nye testmetoder, for at kunne foretage en mere realistisk risikovurdering. 7