Dialogisk læsning for børn på Lysholm 2013 Bøger taler og børn svarer igen. Nærvær, glæde og motivation. Det er skønt at læse historier for og med børn. Der er mulighed for at være nærværende i øjeblikket sammen, og børn er generelt er fyldt af dejlig nysgerrig forventning, der smitter af på oplæseren. Og omvendt er det jo oplæseren der skal gøre fortællingen levende spændende så fortællingen pirrer og taler til fantasien, glæden og skabelse af den indre film der opstår når vi fortæller eller laver oplæsning. Alt er muligt. Alt er tilladt. Alt er nyt. Det er bare med at gribe øjeblikket, for børns dør står åben for alverdens mest utrolige eventyr og fantastiske fortællinger. Nærvær og læse-fortællestund hører sammen i mit univers. Det mentale nærvær i øjenhøjde giver mulighed for ro og for koncentration om noget fælles og for at have en hyggelig stund. Det narrative hænger i den grad også sammen med identitet, fællesskab og følelser at få fortalt historier er med til at bidrage til - eller rokke ved børnenes forståelse af sig selv og af den komplekse verden de er en del af. Det har børnene ret til og brug for, når vi som pædagoger arbejder med børn med specielle behov som har deres dagligdag på Lysholm skole og SFO. Litteraturlæsning kan godt sammenlignes med at stå i sit eget rum og kikke på verden udenfor, fordi vi igennem tekster læser om menneskers liv deres måde at gribe og begribe verden på. Litteraturen er en af de mange måder, hvorpå vi kan forsøge at forstå vores verden på (Sørensen, p. 7). Valg af tekster/fortællinger. Der er rig mulighed for at vælge illustrerede bøger, rim og remser, non-sense-fortællinger og eventyr som måske kan virke fremmede og mystiske. Det er sproget der bestemmer, at det er nitten nøgne nudister der laver rav i den for Medister-minister Fister (Strid, p. 4-5). I nonsensdigtningen forstyrres sprogets referentielle side. Det er ikke betydningen af et ord der er det væsentlig, men selve ordets lyd og udseende, dets form. Dette gør sig gældende hos Strid; ved at udnytte allitterationer og rim gør han opmærksom på sproget, og på måden sproget er struktureret på. Her kan der hentes inspiration til at eksperimentere med sprogets grænser. Det bærende element i oplæsning med børn hænger sammen med, at vi voksne inddrager børnene i en dialog om historien, hvor billederne studeres i fællesskab og 1
børnene peger på billederne/ord og kommenterer hvad de ser, og der stilles spørgsmål til sproglige vendinger. Oplæsning er således en proces der indeholder både det at lytte og det at tale. Det handler om sprog. Smage på ord, se ord og mærke ord. Det handler om at sanse. Det drejer sig også om at den voksne stiller åbne spørgsmål til teksten og til børnene, som kan være med til at inspirere og motivere børnene yderligere i deres åbenhed både overfor det sproglige univers og overfor magien og fantasien som kommer til syne i fortællingerne, med respekt for de spørgsmål og svar børnene bringer med til fortællingen. Rytmer frembringes med instrumenter eller med kropslig aktivitet og understøttes med tegn-til-tale. Eller eventyr laves til kropslige-musiske drama stykker for og med børn som aktive medspillere. Dialogisk læsning og æstetisk erkendelse. Æstetik er en kognitiv form, som kan nås gennem det fysiske legemlige sanseapparat. Gennem hørelsen, synet, smagen, lugten, følelsen. Æstetik (gr. aisthesis: sanselig erkendelse) er kropsligt funderet. Det der er i fokus er at sanse, om at lytte til ord, lege med ord, se ord, smage på ord. Det vigtigste er netop at give børnene mulighed for at eksperimentere med sproget. Handlingen er grundlag for tænkningen, og visdommen sidder i kroppen. Det er kun for så vidt, at vi er kropsligt og sansende tilstede, at der er en verden for os. Vi skal ikke opfatte sansning og intellekt som modsætninger, men som hinandens forudsætninger. Det er derfor vigtigt at vi som pædagoger og lærere er opmærksomme på, at der er mange måder at lære på, og at det medtænkes at børnenes kreative sider udvikles; De musiske, kreative og praktiske aktiviteter medvirker til, at børnene får mulig for at udvikle flest mulige sider af sig selv. Her hører den dialogisk læsning til. Dialogisk læsning. Bøger taler og børn svarer igen! Med fokus på sprogets rytme rim/remser, sprogglæde/leg og kropslig-bevægelse som er bud på konkrete idéer til sprogstimulering og bud på hvordan man i pædagogisk regi kan være med til at styrke børns sprog - og sproglig opmærksomhed. Dialog som begreb er ikke nyt, men strækker sig tilbage til filosoffen Platons tid (en grundlæggende metode til at finde ind til sandheden). Dialog er græsk; og dia betyder igennem og logos betyder ord ; som betyder samtale. 2
Dialogisk læsnings hoved-ærinde er, for mig at se, at inddrage børnene aktivt i fortællingen/læsningen. Med dialogen spundet ind i fortællingen får børnene på en legende måde mulighed for at opleve sprog-glæde. Ved at skabe et sprogligt samspil med børnene ved oplæsning af bøger - og endvidere at sætte fokus på at udtale nye ord og danne en forståelse af dem, selv formulere sætninger. Det der er fokus på er, at børnene gør sig forskellige sproglige overvejelser og udfordre sig selv og hinanden - i et trygt fællesskab. Børnene er aktive hvordan? Metoden med at inddrage børn aktivt i oplæsning kan bruges i alle eventyr og historier. Det kan være bevægelses-leg fx: i en historie, hvor bestemte figurer optræder gentagne gange, kan børnene sige et ord eller en remse, klappe, heppe, eller trampe, når figuren nævnes i historien. Efter endt oplæsning skabes der plads til børns spørgsmål til teksten eller det kan være at oplæseren stiller åbne nysgerrige spørgsmål som grobund for dialog. Langsom-læsning og tydelig udtale er et must for oplæseren, og at gøre pauserne lange så børnene kan være med i deres tempo. Dertil kan jeg understrege, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i det barn/ de børn som deltager i den dialogiske læsning; som alt andet i dagligdagens aktiviteter tager jeg hensyn til barnets nuværende niveau. Det vil sige at kunne møde barnet åbent og med overskuelige udfordringer for barnet, som egner sig til barnets kompetencer og interesser. Det er vigtigt at vælge aktiviteter og tekster/bøger der er afstemt efter barnets kognitive niveau. Derefter reflektere over praksis, derefter kan disse refleksioner ligge til grund for at gøre ting anderledes ved næste læsning, hvis det er nødvendigt. Den voksnes rolle hvordan? Som oplæser med børn som aktive medspillere i historiefortælling er at jeg kan være med til at sætte sprog-glæden og børnenes kommunikative kompetencer i spil. at være med til at fremme produktivt talesprog hos børnene (ordforråd, ords endelser, sætningsopbygning, kunne fortælle historier): at lave dialogisk læsning med børn, at sætte fokus på børnenes egne fortællinger, at genfortælle bøger egen yndlingsbog, linke samtaler til børnenes hverdag/verden, inddrage forældrene og at være igangsætter med idéer til at fremme receptivt talesprog. (forståelse af talesprog, samme ords forskellige betydninger i forskellige sammenhænge: fx frø; dyr, og frø; en spire/ eller et lille menneske). Jeg sørger for at børnene møder mange forskellige historier/verdener, lader børnene sanse/tegne/dramatisere ord så de 3
forstås og huskes bedre, bruge spil/billedlotteri/rim remser til samtale omkring ord og billeder. Være med til at fremme lydlig opmærksomhed kendskab til bogstavernes lyde, rim mm; bruge rim og remser: lade børnene gætte med på rim-ord, finde ord der rimer eller finde ord med udvalgt bogstav/lyd. Sætte rytme, sang og bevægelse på remserne for at understøtte sprogets rytme. Være tæt på hinanden, se ansigtsudtryk, høre ordlyde tydeligt. Være med til at fremme kommunikative kompetencer (kunne bruge sproget, overholde turtagning, fastholde et emne): Møde banet på barnets niveau, med overskuelige udfordringer der egner sig til barnets kompetencer og interesser, kropssprog- fremme den kommunikative forståelse via mimik/ttt/ fagter. Desuden skabe plads for bevægelse og leg, medtænke sig selv som rollemodel. Dialogisk læsning i praksis. Den voksne skal være lydhør overfor børnenes bud på - og leg med sproget kan gøres ved at skabe forforståelse (ind i teksten)i leg og oplæsning, som skaber en forudsigelighed som børnene har brug for. I procesorienteret litteraturpædagogik (Hansen, p. 7) opdeles litteraturarbejdet, dvs. når den dialogiske læsning praktiseres, i følgende faser: Ind i teksten Inde i teksten Ud af teksten Den forforståelse kan være: at medtænke børnenes viden om teksten, det kan være bestemte ord eller billeder. Der kan med fordel tales - og visuelt vises (en konkret ting der har central betydning for historien): forskellige fokus-ord og emner inden læseaktiviteten går i gang (ind i teksten), og ved at finde sproglige brændpunkter, der kan lokke børnene med på at snakke med og selv fortælle. At stille spørgsmål til bogen, inden læsning: hvem er forfatter, forsideillustration, visuel udformning og lytte til børnene ang. deres bud på, hvad det kan være for en bog, som vi nu skal i gang med. Desuden er det vigtigt at gribe børnenes nysgerrighed for historier ved at vælge forskelligt litteratur, sådan at børnene præsenteres for mange forskellige historier/rim-remser, sådan at de udfordres både personligt og sprogligt. Der kan inddrages Ipats, tablets, smart- board, hvor bøger kan læses alene af barnet eller i gruppe børn med en voksen. Under læsningen (inde i teksten), da inddrages børnene som aktive deltagere; åbne for at inddrage børnene som medfortæller. 4
Ud af teksten, er det niveau efter læsning, hvor børnene kan opfordres til at huske forskellige elementer fra historien og fortælle om dem. De gøres i samspil med den voksne og i gruppen af børn. Børnenes førstehåndsindtryk af bogen tages op igen: handlede historien om det vi troede efter gæt ind i teksten? Det kan også være at dramatisere, lege-skrive, synge eller male forskellige indtryk fra historien. Forældrenes rolle. Det er en god idé, at inddrage forældrene i hvad børnene har været med til i den dags dialogiske læsning. Det kan være at give titel - eller kopi af teksten på eventyret/ rimet/dramaet, der har været aktiviteten den dag, med hjem i kontaktbogen. Dette skaber en kontinuitet og mening for barnet og for forældrene. Forældrene kan have mulighed for at læse sammen med barnet, når de er hjemme. Forældrene kan da have andel i den dialogiske læsning for barnet, som foregår i skolen og SFO og støtte op om sproglig opmærksomhed derhjemme. Inspiration til dialogisk læsning med børn: Den mobile Ord-Kuffert (lilla), den er placeret i pædagogisk værksted, og er tilgængelig for alle. Gratis download til I-pad, tablet og pc: se www.lottesalling.dk Skønlitteratur til inspiration: Eken, Cecilie, Mørkebarnet, Sesam, 2007 Hansen, Marianne Iben, Axel elsker biler, Gyldendal, 2007 Hartmann, Nils, Alle børns citroner, Gyldendal, 2008 Jensen, Louis, 100 firkantede historier, Gyldendal, 2002 Kirkegaard, Ole Lund, Tippe Tophat og andre fortællinger, Kirkegaard, Ole Lund, Lille Virgil, Gyldendal 1967 Rasmussen, Halfdan, Halfdans ABC, Carlsen 1967 Salling, Lotte, Spring sproget frem med rim og remser og musik, Dafolo, 2009 m. musik-cd Salling, Lotte, Leg sproget frem med rim og remser og bevægelse, Dafolo, 2008 Salling, Lotte, Aktive fortællinger, rim og remser dialogisk læsning med børn, Dafolo, 2011 Skyggebjerg, Anna Karlskov, Trappen der gik ovenpå, dansklærerforeningens forlag, 2007 5
Strid, Jacob Martin, Lille Frø, Borgen, Borgen, 2010 med cd. Strid, Jacob Martin, Min mormors gebis, Borgen, 2006 Teoretisk litteratur: Christensen, Nina, Bodil Kampp, Anna Karlskov Skyggebjerg, Mod forventning. Analyser af nyere børne og ungdomslitteratur, L&R Uddannelse 2004 Hansen, Thomas Illum, Procesorienteret litteraturpædagogik, 2004 Kjørup, Søren, Baumgarten og den sensitive erkendelse i Jørgen Holmgaard(red.): Æstetik og logik. Medusa, 1999 Keinicke, Marianne og Jonna Byskov Nielsen, Læs bøger med hoved, hænder og hjerte. 1994 Sørensen, Birte, At gribe og begribe verden, Kbh., 2002 Salling, Lotte, Dialogisk læsning hvordan? Dafolo, 2009 6