Kommunikation med patienter og kolleger



Relaterede dokumenter
Kommunikationskursus

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Patienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Hvordan bidrager lydoptagelse af patientsamtaler til bedre patientkommunikation?

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Oversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre

Patienternes oplevelse af kvalitet afhænger af, hvornår r de besvarer spørgeskemaet

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

HVORDAN UNDERVISER MAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE I KOMMUNIKATION?

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Elektronisk 360 s feedback

National klinisk retningslinje

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Aktiv anvendelse af PRO data ved udredning af patienter med lænderygsmerter

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Kompetenceprofil for fremtidens lægesekretær

Børneafdelingen (241 i Herning) Hospitalsenheden Vest

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk Afdeling Z (231 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital

595forskningspublikationer198ansatte

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex

Kommunikationi sundhedsvæsenet

Klar tale med patienterne

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Personlig uddannelsesplan

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Organkirurgisk afdeling (urologi), Viborg Regionshospitalet Viborg, Skive

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Institut for Regional Sundhedsforskning. Sundhedsfaglig Forskning og Uddannelse i Region Syddanmark NØGLETAL

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Reumatologisk Ambulatorium (Hjørring) Sygehus Vendsyssel

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

En kvantitativ undersøgelse Udarbejdet af Helle Willemoes Knøsgaard og Tobias Dam Christensen

Trivsel på regionernes arbejdspladser

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

IRS Universitetsklinikker. 23. August 2016

360 feedback - hvorfor

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Neurologisk Afdeling (35A, 35D og 35F i Holstebro) Hospitalsenheden Vest

Video som beslutningsstøtte

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Rollen som akademiker

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Individuel studieplan

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

Kommunikativ omsorgsetik

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Aalborg Kommune. Klimamåling Rapportspecifikationer. Aalborg Kommune Total Gennemførte Inviterede Svarprocent 84%

Fagfestival d. 23.marts 2012

Transkript:

Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus Lillebælt, Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Kommunikation med patienter og kolleger Baggrund kommunikation i ortopædkirurgien Formål Materiale og metode Resultater Styrker og svagheder Konklusion Perspektiver

Kommunikation i ortopædkirurgien Baggrund Traditionelt mere sygdomsorienteret end andre specialer Tror mere på erfaring og observation af andre end på kurser Vægter patientbehandling og medicinsk kundskab højere end kommunikative kompetencer og problembaseret læring Læger er fødte kommunikatorer Ikke særlig grundigt undersøgt Bernat et al. (2006) Fossum et al. (2004) Lundine et al. (2008)

Baggrund Centrale professionelle kommunikative kompetencer forbedres ikke trods mere end 10 års klinisk arbejde Aspegren et al. (2005) Fellowes et al. (2004)

Formål At undersøge: 1. Effekten af et kommunikationskursus på sundhedspersonalets selfefficacy i kommunikation med patienter og kolleger 2. Effekten af et kommunikationskursus på sundhedspersonalets vurdering af interkollegial kommunikation monofagligt og tværfagligt 3. Sundhedspersonalets oplevelse af at deltage i et kommunikationskursus Med henblik på at forbedre: 4. Den ortopædkirurgiske patients vurdering af kommunikation (information, kontinuitet og omsorg)

Self-efficacy / definition Et psykologisk begreb, der udtrykker en persons tillid til egne evner i forhold til en given opgave Hvor sikker er du på, at du med succes kan I forhold til kommunikation kan det formuleres som: Albert Bandura - videregive dårlige nyheder til patienter? - sige til kolleger, hvis du vurderer, at de ikke løser deres opgaver kompetent? Scores på en skala fra 1 til 10 og scoren bliver interessevariabel

Metode og materiale Interventionsstudie med før- og eftermålinger Kommunikationskursus Spørgeskemaundersøgelse - personale: papir-skemaer / før, efter og 6 måneder efter kurset - patienter: touch-screen spørgeskema umiddelbart før udskrivelse Fokusgruppeinterviews

Metode og materiale Kommunikationskursus Kontekstrelevant Små, tværfaglige hold med deltagere fra forskellige afsnit i afdelingen Interaktive undervisningsmetoder Redskabskassen Non-verbal kommunikation Opmærksom lytning Empati Pause Samtaleteknikker Psykosociale aspekter Hints Fælles dagsorden Opsummering(er) Screening Samtalens anatomi Indlede samtalen Indhente information Formidle information Afslutte samtalen

Resultater Formål 1 At undersøge sundhedspersonalets self-efficacy i kommunikation med patienter og kolleger efter et kommunikationskursus Spørgeskema umiddelbart før kursus Kommunikationskursus Spørgeskema umiddelbart efter kursus Spørgeskema 6 måneder efter kursus

Resultater 190 af 191 mulige (99,5 %) gennemførte kurset 181 blev inkluderet i studiet I alt Kvinder Mænd Læger 21 1 20 Sygeplejersker 103 102 1 Social-og sundhedsassistenter 25 24 1 Lægesekretærer 18 18 0 Andre 8 7 1 Ikke besvaret 4 3 1 Ikke angivet 2 86 % kvinder / 14 % mænd

Resultater Svarprocent: Før: 97,8 % (177/181) Efter: 97,6 % (165/169) 6 måneder efter: 98 % (150/153) 148 svarede på alle tre skemaer

Resultater self-efficacy i kommunikation med patienter Hvor sikker er du på, at du med succes kan udføre følgende opgaver? Svarskala: 1-10

Resultater - self-efficacy i kommunikation med patienter

Resultater - self-efficacy i kommunikation med patienter Ændring fra før til efter kurset Ændring fra før til 6 mdr. efter kurset n Før Efter Forskel p n Før 6 mdr. efter Forskel p Alle 161 6.68 7.88 1.21 0.0001 147 6.66 7.78 1.12 0.0001 Læger 21 7.54 8.25 0.72 0.01 18 7.61 7.97 0.35 0.4273 Sygeplejersker 96 6.82 7.94 1.12 0.0001 88 6.85 7.89 1.04 0.0001 Social- og sundhedsassistenter 22 6.04 7.89 1.85 0.0001 19 5.91 7.75 1.84 0.0001 Lægesekretærer 14 5.35 7.16 1.81 0.0124 14 5.35 6.85 1.5 0.0402

Resultater self-efficacy i kommunikation med kolleger Hvor sikker er du på, at du med succes kan udføre følgende opgaver? Svarskala: 1-10

Resultater self-efficacy i kommunikation med kolleger

Resultater self-efficacy i kommunikation med kolleger Ændring fra før til efter kurset Ændring fra før til 6 mdr. efter kurset n Før Efter Forskel p n Før 6 mdr. efter Forskel Alle 159 6.85 7.84 0.99 0.001 146 6.89 7.83 0.94 0.0001 Læger 20 6.93 7.61 0.67 0.0190 17 7.03 7.53 0.50 0.1190 Sygeplejersker 93 6.82 7.83 1.01 0.001 86 6.85 7.89 1.04 0.0001 Social-og sundhedsassistenter 21 7.25 8.25 1.00 0.001 19 7.27 8.08 0.81 0.0007 Lægesekretærer 17 6.70 7.69 0.98 0.0057 17 6.70 7.40 0.70 0.0145 p

Resultater Formål 2 At undersøge sundhedspersonalets vurdering af interkollegial kommunikation monofagligt og tværfagligt Spørgeskema umiddelbart før kursus Kommunikationskursus Spørgeskema umiddelbart efter kursus Spørgeskema 6 måneder efter kursus

Resultater monofaglig kommunikation Svarmuligheder: I høj grad / I nogen grad / I mindre grad / Slet ikke

Resultater tværfaglig kommunikation Svarmuligheder: I høj grad / I nogen grad / I mindre grad / Slet ikke

Resultater interkollegial kommunikation Ændring fra før til efter kurset Ændring fra før til 6 mdr. efter kurset n Før Efter Forskel p n Før 6 mdr. efter Forskel Alle 165 2.94 3.02 0.08 0.0021 150 2.94 3.96 0.12 0.0001 p Ingen signifikant forskel mellem aldersgrupper, køn eller profession.

Resultater interkollegial kommunikation Ændring fra før til efter kurset Ændring fra før til 6 mdr. efter kurset MONOFAGLIGT p n p n Vi taler respektfuldt til hinanden 0.3428 157 0.0152 144 Vi taler respektfuldt om hinanden 0.4927 156 0.0741 144 Vi har tillid til hinanden 0.9820 155 0.6840 143 Vi er åbne og imødekommende overfor hinanden 0.0088 154 0.0442 144 Vi giver løbende feedback til hinanden 0.7705 154 0.1754 144 Vi griber ind, hvis vi oplever drillerier og krænkelser af 0.9480 148 0.2916 133 andre kolleger TVÆRFAGLIGT p n p n Vi taler respektfuldt til hinanden 0.0031 158 0.0007 145 Vi taler respektfuldt om hinanden 0.0076 156 0.0001 144 Vi har tillid til hinanden 0.0037 158 0.0030 144 Vi er åbne og imødekommende overfor hinanden 0.0019 156 0.0162 143 Vi giver løbende feedback til hinanden 0.0747 157 0.1120 144 Vi griber ind, hvis vi oplever drillerier og krænkelser af andre kolleger 0.3614 147 0.0060 133 Interessevariabel : I høj grad

Resultater Formål 3 At undersøge sundhedspersonalets oplevelse af at deltage i et kommunikationskursus Fokusgruppeinterviews

Studie 3 Fokusgruppeinterviews 5 grupper: Læger - 7 Sygeplejersker - 6 Social- og sundhedassistenter - 6 Lægesekretærer - 5 Ledere - 8

Resultater Interviewspørgsmål Hvordan oplevede du at deltage i kommunikationskurset? Hvad gjorde størst indtryk i forbindelse med kurset? Hvad var særligt godt i forbindelse med kurset? Hvad var særligt vanskeligt i forbindelse med kurset? Hvordan oplever du, kurset har påvirket din kommunikation med patienter og kolleger?

Resultater personale oplevelse af at deltage i et kommunikationskursus det er s gu da noget, vi altid har det var forstyrrende gjort.. tror ikke, det har påvirket mig et sekund, det det har ikke der... givet mig en brik i nogen retning man kan godt føle det som et overgreb alt det der med empati og sådan noget det bruger vi jo ikke

Resultater personale oplevelse af at deltage i et kommunikationskursus så giver det sådan et fælles sprog fået struktur på fra starten.. at få parkeret tingene hos rette vedkommende... er nok blevet bedre til at styre samtalerne er nok blevet mere patientrettet har fået lidt redskaber til bedre kan sige til en kollega, ved du hvad, det var altså ikke godt, det der

Resultater Lægesekretærer: rollespil og videooptagelser, tværfaglige hold, fælles dagsorden, pausen, bedre håndtering af vrede patienter Social- og sundhedsassistenter: tværfaglige hold, videooptagelser og rollespil, pausen, opmærksomhed på patienternes behov Sygeplejersker: små hold, feedback, øget patientcentrering, bedre håndtering af vrede patienter Læger: obligatorisk kursus, fælles dagsorden, opsummering Ledere: fælles værdier i afdelingen, redskaberne, bedre håndtering af vrede patienter og konflikter i personalegruppen

Resultater Formål 4 At undersøge den ortopædkirurgiske patients vurdering af kommunikation (information, kontinuitet og omsorg) Spørgeskema før udskrivelse Svarmuligheder: I høj grad / I nogen grad / I mindre grad / Slet ikke / Ikke relevant (Interessevariabel: I høj grad )

Resultater Svarprocent: Førmålingsperiode: 67,8 % (n = 1279) Eftermålingsperiode: 77,6 % (n = 1854) I alt 3133 patienter blev inkluderet i studiet

Resultater

Styrker og svagheder Styrker Populationens størrelse Svarprocent personale Effectiveness-studie Svagheder Signifikans og relevans Svarprocent patienter, bortfaldsanalyse Organisatoriske forandringer Spørgeskemaer kontekstrelevans Spørgeskemaer - reliabilitet Stringens i kursusafvikling Tværfagligt design - alt personale skulle deltage Deltagerbias Fagpræferencer Patienter er spurgt ved udskrivelse Patienter er spurgt ved udskrivelse

Konklusion Øget self-efficacy i kommunikation med patienter Øget self-efficacy i kommunikation med kolleger Forbedret vurdering af interkollegial kommunikation - især den tværfaglige kommunikation Kurset har givet en oplevelse af at have fået anvendelige redskaber og fokus på patientcenteret kommunikation, hvilket har bidraget til øget kontrol i samtalen især over for vrede patienter og i konflikter med kolleger denne oplevelse er delvist professionsafhængig Øget andel af patienter, der svarer I høj grad efter kurset

Perspektiver Anbefalinger: Kommunikationskurser Kurserne bør have fokus på kommunikation med både patienter og kolleger Kurserne bør være tværfaglige Det kan være nødvendigt med særlig motivation af lægerne Undervisningsmetoderne rollespil og videooptagelser har vist sig at være effektive

Ph.d.-studie: kommunikation med patienter og kolleger Projektet er støttet af: Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus Sygehus Lillebælt Syddansk Universitet Forskningsfonden, Fredericia og Kolding Sygehuse Gudrun Krauses Mindefond M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond