1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse Det personlige lederskab Kommunikation og spørgeteknik Projekt i egen organisation Handlingsplan Metoder og værktøjer
KURSUS I PROCESLEDELSE 2013 Mange ledere må dagligt navigere i tværfaglige teams, sammensatte projekter og komplekse forandringsprocesser. Ikke sjældent mødes lederen med processer, der ikke fungerer. Det kan dreje sig om interne eller eksterne processer i virksomheden; processer, der lider under uklar kommunikation, manglende forventningsafklaring, umotiverede teams, stressede medarbejdere, uprofessionel planlægning og mangel på de rette kompetencer. Kursus i procesledelse klæder lederen eller medarbejderen på til at håndtere disse udfordringer gennem undervisning og træning i en lang række discipliner, der knytter sig til faget procesledelse. En god procesleder har kompetencer til at optimere og stimulere sit teams indsats og skabe handlelyst, samklang og udvikling hen mod et fælles defineret mål. 2 UDBYTTE AF KURSET Kursus i procesledelse er for den leder eller medarbejder, der mangler viden, forståelse og værktøjer til at designe og lede interne processer, projekter eller møder i sin organisation, eller med samarbejdspartnere og kunder. Deltagerne på kurset vil få: nye ideer og redskaber til at skabe solide resultater i praksis et teoretisk og erfaringsbaseret fundament, han/hun kan reflektere og praktisere ud fra under arbejdet med især teambaserede forandringsprocesser læring gennem træning og afprøvning med et team i egen organisation konkrete værktøjer og modeller foruden udarbejdelse af drejebøger til forskellige typer processer løbende feedback fra undervisere og holdets andre deltagere
3 KURSETS INDHOLD Systemisk forståelse På kurset vil deltagerne blive undervist og trænet i forståelse af, hvordan systemer fungerer og kan påvirkes på tre niveauer: 1. person og team, 2. organisationen og 3. systemet omkring organisationen. Procesdesign Når målet og formålet for et konkret projekt eller proces er klar, designes den optimale proces og nedfældes i en drejebog. De forskellige faser i processen belyses og diskuteres. Dette indbefatter alt fra afklaring af behov, definering af problem, ønsket udbytte, ressourcer og rolle- og ansvarsafklaring. Det personlige lederskab Det personlige lederskab handler om autenticitet, at træde i karakter, at tage ansvar, at tage initiativ og handle, at have selverkendelse og udvikle konstruktive vaner. Den enkelte deltagers personlige lederskab vil på kurset blive sat under lup for at belyse og aktivere udviklings- og lederpotentialer. En del af kurset i procesledelse består i at udarbejde en proaktiv handlingsplan for et konkret projekt styret af det personlige lederskab. Procesledelse/teamledelse Opgaven for proceslederen er mangfoldig og skal ofte afbalanceres mellem flere behov og løbende ændringer i et givent projekt. Det er proceslederens rolle at definere spillebanen og spillereglerne og konstant genforhandle interpersonelle kontrakter og indsatser. Den gode procesleder forstår, at han/hun må kunne lytte aktivt og empatisk og stille tilpas usædvanlige og kraftfulde spørgsmål, der fører til nye forståelser og erkendelser. Han/hun vil også kunne navigere på flere planer samtidig i en slags metaperspektivering. Disse kompetencer vil der blive arbejdet med på kurset foruden intuition, motivationsteknikker, anerkendende retorik og adfærd, gennemsigtighed, bevidsthed om påvirkningskraft, nysgerrighed, inkludering, sprogets forandringskraft og et vist beredskab til håndtering af modstand og konflikthåndtering. Træning i egen organisation Et konkret projekt eller workshop i egen organisation vil udgøre træningsbanen for deltagerne i perioderne mellem de to kursusmoduler.
4 ARBEJDSFORM Kurset er tilrettelagt med udgangspunkt i en undervisningsmetodik, der kombinerer teori, praktiske øvelser og refleksion med individuelt arbejde, dialog, deltagerpræsentationer og feedback. METODE OG TEORI Kurset baserer sig på konsulentens erfaring med ledertræning, iværksættertræning og træning og undervisning i procesledelse gennem 12 år. Tilgangen indebærer aspekter af iværksætteri, eksperimenter og afprøvning i undervisningen. Såvel systemisk tænkning, appreciative inquiry, værdsættende spørgeteknik og en række elementer fra designmetode vil indgå i undervisningen. Relevant litteratur: Covey, Stephen, R. (2002): 7 gode vaner. Personlig udvikling og livskvalitet. J.H. Schultz Information A/S. Haslebo, Gitte; Nielsen, Kit Sanne (2004): Konsultation i organisationer. 2. udgave, Dansk psykologisk Forlag (primær bog). Høier, Mille Obel (red.) (2011): Kreativ procesledelse Nye veje til bedre praksis. Dansk Psykologisk forlag. Haslebo, Gitte (2004): Relationer i organisationer - en verden til forskel. 1. udgave, 2. oplag. Psykologisk Forlag A/S. DATOER FOR KURSET Kurset falder i to moduler af 2 dage i september og oktober 2013. Hver af de 4 kursusdage starter kl. 9 og slutter kl. 16. Kurset foregår i København. Modul 1: 5. og 6. september 2013 Modul 2: 1. og 2. oktober 2013 TILMELDING, PRIS OG BETALING Tilmelding sker til kursusleder Per Krull på krull@kaospilot.dk. Kurset gennemføres med minimum 6 og maksimum 24 deltagere. Prisen for kurset er 12.000 kr. + moms; i alt 15.000 kr. pr. deltager, og inkluderer frokost og drikkevarer under kursets fire dage. Prisen er eksklusiv udgifter til bøger, transport og logi. Deltagerbetaling faktureres af Krull&co den 23. august 2013 til betaling senest den 4. september 2013.
5 DETALJERET PROGRAM Tid Dag 1 Dag 2 09-12 Introduktion Personlige præsentationer Det personlige lederskab - Ansvar, proaktivitet og ledelse Procesledelse Systemisk tænkning i praksis Faser i proceskonsultation 13-16 Træning i egen organisation Værktøjer og øvelser Proaktiv handlingsplan I Det reflekterende team Proaktiv handlingsplan II Kommunikation /øvelser Tid Dag 3 Dag 4 09-12 Design af processer - Tre typer processer - Casegennemgang - Gruppearbejde Individuelle præsentationer - med feedbackpanel 13-16 Designmetode i praksis Værktøjer og øvelser Individuelle præsentationer - med feedbackpanel Nye mål og afslutning med kursusbevis
BILLEDER FRA KURSUS I PROCESLEDELSE, 2012 Præsentation af individuel handlingsplan Præsentation af individuel handlingsplan Udvikling af et procesdesign
SAGT OM KURSET Emnet, personligt lederskab var bare rigtig spændende og relevant. Dejligt at have tid til at fokusere på min egen forretningsudvikling/karriereudvikling, lave strategi og handlingsplaner og i det hele taget få tid og fokus til at tænke længere ud end den daglige nære horisont - og Per Krull var en inspirerende rollemodel. Cand.mag. i dramaturgi og kultur&formidling, facilitator, oplægsholder, playmaker, Midtjylland, 2012 Folk var opmærksomme og deltagende, tidsplanen blev overholdt, det lod til at alle folk gik hjem med en hel del at tænke over, og flere fik undervejs langt bedre fat i, hvordan de kunne bruge de præsenterede redskaber. Industriel designer, København, 2012 Jeg vil beskrive ledelsen af kurset som vældig god. Per sørgede for en lys og tryg stemning for alle os deltagere, netop derfor var vi meget motiverede og åbne, tror jeg. Han var autentisk og god til at drive processen fremad. Meget fint tilrettelagt og en skøn oplevelse. Design Manager, Kgs. Lyngby, 2012 Øvelserne i forhold til én selv og ens projekt/proces var rigtig gode de tvinger én til at være konkret og få fokus på det vigtigste Specialkonsulent, Roskilde Universitet, 2012 Enormt spændende kursusforløb. Kurset har givet en god del selvindsigt. Ungdoms- og sognepræst, Vestjylland, 2012 Et rigtig fint og udbytterigt forløb, hvor deltagerne får lejlighed til læring, samtale og refleksion over egen praksis Cand.jur., Business Change Manager, Skat.dk, Århus, 2012 Tankevækkende øvelser. Cool sted at holde kurset. Cand.mag., kommunikationsrådgiver, København, 2012