Velkommen. Vejle 19. marts 2013



Relaterede dokumenter
Lokalsamfundsarbejde i en nøddeskal

Bibliotekerne og det boligsociale arbejde

ABCD og relaterede boligsociale tilgange, 29. oktober Mikkel Pedersen, 47 år Boligsocial konsulent i BSN / BL Danmarks almene boliger

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder

Sundhedsudfordringer og muligheder i udsatte boligområder. v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

Fokus på frivillighed og helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder. Dansk Folkehjælp frivillighedskonference, 22.

Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet?

Den almene sektor, beboerdemokratiet og

Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Narrativ gruppecoaching En hermeneutisk-fænomenologisk undersøgelse af unge eliteudøveres oplevelse - et halvt år efter interventionen

Halvdagsseminar om inddragelse

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe

Sundhedskultur i Urbanplanen. Pernille Mahon Hansen, projektleder for sundhedsindsatsen Mikkel Pedersen, sekretariatetsleder i Partnerskabet

Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

lokale kontekster Center for Sundhedsfremmeforskning - Charlotte Bech Lau, ph.d-studerende August 2011

Velkommen til Ghetto Bingo!

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Empowerment behandling og frivillighed. Vingsted 6. Maj 2015

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

At bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber. Friluftsrådet, Projekt sund i naturen

Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter

Frivillighedspolitik

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

Process Mapping Tool

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Frivillighedspolitik UDKAST

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

BEBOERHØJSKOLEN DECEMBER - KURSER I KØBENHAVN - ODENSE - AARHUS

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

I 30. MAJ 2018 I ALMENNET NETVÆRKSMØDE I

- Projektbeskrivelse

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16

SAMSPIL MELLEM TEORI OG PRAKSIS. VIADEM frivilligt socialt arbejde Socialfaglig innovation Samarbejdet med studerende

BO-VESTs Frivillighedspolitik

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Frivillighedspolitik. Bo42

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Når borgerne bliver deltagere

NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE

Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. 4 konkrete indgange til samarbejdet

11. februar Resiliensbegrebet som strategisk værktøj.

Indsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden. Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

Frivillighed i Randers Nordby - kortlægning af de frivilliges samarbejde med den boligsociale indsats

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Plejeboliger og naboskaber. Om lokalsamfund, ressourcer og aktive borgere

ARRANGÉR JERES EGNE FYRAFTENSKURSER

Delaftale for indsatsområdet tryghed og trivsel

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Erfaringsgruppe 4. Videre forløb

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Socialt udsatte boligområder

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

Borgerinddragelsen øges

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Syddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Medborgerskab En tværgående politik 2015

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet

Godmorgen. nu skal I med på en rejse!

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER. (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI

DET BOLIGSOCIALE BIDRAG

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

Transkript:

Velkommen Mikkel Pedersen, 45 år 15 år i boligbevægelsen som projektkoordinator, projektleder, evaluator, udviklingskonsulent Sekretariatsleder for helhedsplanen i Urbanplanen og ansat Fællesadministrationen 3B Min udgangspunkt: - Alle beboere har resurser de kan tilbyde fællesskabet - Alle beboere kan motiveres til deltagelse i eget liv - Dialog og kendskab giver tryghed

Dagens orden: Lidt om Urbanplanen Diskutere nye og gode gamle vinkler på udfordringerne som boligsociale medarbejdere i helhedsplanerne Vi sætter fokus på teorierne bag community-work eller på dansk boligsocialt arbejde og et fokus på resurser og arbejdsmetoder i arbejdet Der er plads til masser af eksempler undervejs mine og jeres

Nogle vigtige begreber og metoder indenfor boligsocialt arbejde som introduceres undervejs: Begreber der leverer ind til en forståelseramme (hvad drejer det sig om): - Community Capacity Building - Social Kapital - Asset-based community development (ABCD) Arbejdsmetoder og tilgange: - Empowerment - Self efficacy - Styrkelse af medborgerskabet - Socialt iværksætteri - KÅS tal og undersøgelse af beboerne og deres holdninger (Behov og ønsker) - Facilitering / netværksarbejde

Kort om Urbanplanen: Stort boligområde på amager med 5200 beboere fordelt på c. 2400 lejemål Bygget i slut- 60erne. Typisk monofunktionelt montagebyggeri 5 afdelinger med forskellige traditioner og beboersammensætning

Urbanplanens særlige udfordringer (KÅS-tal): Ledighed på 28-50% i alle afdelinger Mange førtidspensionister Arbejdsstyrken i kommunen 64%, i Urbanplanen udgør arbejdsstyrken under 50%

Urbanplanens særlige udfordringer: Unge udgør en stor udfordring - Lav uddannelsesgrad - Høj ledighed - Hærværk, ballade og konflikter Beboerundersøgelse 2010: 89 % af beboerne er tilfredse med boligområdet Over 50% tror at omverdenen dømmer UP negativt (image) 35% af respondenterne oplever sig utrygge i dagligdagen

Forskellen mellem Socialt arbejde og Boligsocialt arbejde: Boligsocialt arbejde er det kommunen ikke gør men måske burde.. eller hvad? Den enkle er socialt arbejde styrker individet boligsocialt arbejde styrker netværk og lokalsamfund Den måske mere korrekte er - socialt arbejde handler om styrke den enkelte borgers resurser i relation til især stat/marked Boligsocialt arbejder styrker også den enkeltes resurser, men især med fokus på også at styrke civilsamfund og lokalområde Begrebet medborgerskab er her centralt som en pejling af i hvilken retning den individ-orienterede indsats i det boligsociale arbejde går dvs. fx viden, kompetencer, demokratisk deltagelse Boligsocialt arbejde styrker den sociale kapital i boligområdet

Hvad er Social Kapital som begreb? Deff.: Individets eller boligområdets sociale kapital? Social capital is defined as the advantage created by a person's location in a structure of relationships. It explains how some people gain more success in a particular setting through their superior connections to other people "the aggregate of the actual or potential resources which are linked to possession of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutual acquaintance and recognition (Pierre Bourdieu) refers to the collective value of all social networks and the inclinations that arise from these networks to do things for each other (Robert Puttnam)

Social Kapital i boligområder: Det vanskelige arbejde med udviklingen af et værktøj til at måle det umålelige Målsætningerne udviklede sig undervejs : 1. Forskningsmæssigt: Et værktøj til at måle og sammenligne afgrænsede boligområders sociale sammenhængskraft, fx diskussionen om ejer kontra lejebolig områder 2. Ghettopolitisk: Et barometer til måling af belastede boligområder som supplement til de hårde data (KÅS tal) 3. Internt i sektoren: Kvalitetssikring, fornyelse af beboerdemokratiet, kundeorienteret administration, udgangspunkt for lokale handlingsplaner 4. og beboerne selv skal kunne håndtere det!

Rammen for den boligsociale indsats er kapacitetsopbygning af lokalsamfundet (Community Capacity building), i familie m Social Kapital i Putnams forståelse af begrebet: measures that strengthen the collective ability of a community Development work that strengthens the ability of community organisations and groups to build their structures, systems, people and skills so they are better able to define and achieve their objectives and engage in consultation and planning, manage community projects and take part in partnerships and community enterprises. It includes aspects of training, organisational and personal development and resource building, organised and planned in a self-conscious manner, reflecting the principles of empowerment and equality. Grand theory Tönnies Gemeinshaft, og Doreen Massay s Sence of Place

Empowerment som begreb og metodisk tilgang Betyder egentlig ordret: at give mere magt til individet: Myndiggørelse af den enkelte beboer øge individets medborgerskab Socialt udsatte skal sættes ud over en afhængighed af andre (psykiatrien) At gøre den enkelte: I stand til at tage vare på sig selv Give den enkelte redskaber til at forbedre sin egen situation Forbedring af den enkeltes selvopfattelse, bevidsthed og handlingskapacitet

Empowerment i relation til begrebet self-efficacy Det er afgørende at den indsats vi laver derude arbejder med at forbedre individets egen tro på at kunne lykkes med ting dvs. at kunne forandre eget og andres vilkår. Self-efficacy er en kognitiv teori

Lille øvelse: Vend jer om til sidemanden og overvej / diskutér hvilke projekter eller aktiviteter fra jeres egne helhedsplaner som BÅDE styrker den enkelte deltager men også boligområdet som helhed Fremlæg for os andre, hvorfor netop disse initiativer er valgt

Som arbejdsmetode arbejdes derfor bevidst på at finde og udvikle beboernes og de lokalt ansattes egne resurser i alle projektforløb. Der skal ske en reel kompetenceudvikling, hvor beboerne selv i høj grad indgår som organisatorer, instruktører og frivillige i de forskellige aktiviteter og processer. Helhedsplanen konstant skal kunne være på udkig efter resurser hos beboere, organisationer, institutioner og forvaltninger. + ledige resurser - Kontrol

Nye metoder og samarbejdspartnere: Fra mere aktivitetsbaseret til netværksarbejde og facilitering - flere aktører og resurser til Urbanplanen Kompetenceudvikling: Beboerne, de frivillige, og de professionelle i Urbanplanen og lokalområdet Selvorganisering og styring af sociale og kulturelle projekter Boligområdet i samspil m det omgivende samfund

Helhedsplanens rolle i boligområdet Gode idéer og innovation i boligarbejde: I vores boligsociale arbejder forsøger vi altid at lave så lidt at det konkrete arbejder som muligt det har vi ildsjæle og eksterne organisationer til I skal i boligarbejdet finde dem der brænder for deres idéer og understøtte at de får succes (facilitering) I skal styre så meget at det giver mening men så lidt at de frivillige opretholder ejerskabet til idéerne I skal så vidt muligt bruge tiden på at støtte andre til aktivitet og skabe liv og ikke selv både finde på idéerne og derefter udføre dem Prisen? afkald på fuld kontrol og måske problemer m. konsulenterne i LBF

Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development kortlægning af de institutionelle og organisationsmæssige resurser, værdier og udviklingsplaner - Kortlægning af forenings- og kulturresurser - Opbyggelse af netværk på tværs af offentligt og privat - Fokus på ressourcer fremfor problemer AI - Appreaciative inquiry.

Helhedsplanens rolle i boligområdet Beboernes resurser: - Spørgeskemaundersøgelser smart til både bestyrelserne og kommunen - Mobilt byrum godt til Unge! - Den ultimative kortlægning housecalls - Sneboldsmetoden - Ambassadør-modellen - Find nogle frivillige udefra - Find nogle arbejdsløse akademikere - Faciliteter tiltrækker frivillige

Beboerdemokratiet skal også facilitere! Vi skal udvikle uddannelser af beboere til frivilligkoordinatorer Event-force i boligområdet Frivillighedscirklen Boligkontoret Danmark Den kernefrivillige Tovholderen Deltageren Specialisten

Urbanplanen har været drivkraft i udviklingen af et RAP miljø, Ghetto Gourmet - unge får undervisning og muligheder for at optræde med egne kompositioner. Grupperne har udgivet flere CD er og bliver på den måde rollemodeller for de yngre

G For Gentleman er nogle unge-drenge mellem 14-16 år, der er gået sammen i en gruppe for at skabe et nyt tøjmærke og starte vores egen virksomhed. På gaden står G for gangster. Vi var selv drenge, der gik væk fra gaden til at blive såkaldte Gentlemen. Derfor besluttede vi, at tøjmærket skulle hedde G For Gentleman.

Historien om Healthy Girls på Amager Healthy Girls er en forening, der tilbyder gode aktive fællesskaber for både piger og kvinder på Amager. Vi har forskellige motionshold såsom svømning, zumba, aerobics og snart også yoga. - Helhedsplanen har forankret sundhedsindsatsen i foreningen - Fra 40 til 250 medlemmer - Vi satser på at oprette et O.P.P. (offentlig privat partnerskab)

Samarbejde med DR og et produktionsselskab om programmet Stemmer fra Opgangen - Koret fra Urbanplanen! - Selvudviklende - Grænseløst anerkendende - Fokus på resurser - Super-branding af området

Urbanfestivalen 2012 da et loppemarked kom ud af kontrol

Billeder fra Urban Farming i UP: Billige sunde grøntsager Socialt netværk Ejerskab til de grønne arealer Aktivitet på tværs af kultur og alder

Honning af Urbanplanens egen produktion: 23 frivillige biavlere 10 bistader 500.000 bier Over 300 kg. honning 40.000,- fra honningsalg i 2012

Den lækre mangfoldige honning! Urbanplanens biavlere er nu en forening!

Information, rekruttering image: Afdelingernes egen hjemmeside eller en fælles på tværs af afdelinger? - http://urbanplanen.net/default.a spx Facebookside til afdelingerne! Beboerblad, opslag i opgangene Beboerjournalister er et genialt initiativ uddannelse, image, ejerskab!