Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1

Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel 3 - Hvilke erhverv bidrager til produktivitetsstigninger i byggeriet?...13 Kapitel 4 - Udgør importen en stigende del af det danske færdige byggeri?...22 Kapitel 5 Hvad eller hvem bidrager til pris-stigningerne i byggeriet?...30 Teknisk appendiks...34 2

Forord Rapporten sigter på at fremme en diskussion af relevante økonomiske forhold og fakta vedrørende bygge- og anlægssektoren blandt fagfolk. Rapporten består alene af beskrivende statistik, men skal alligevel ses i relation til Erhvervs- og Byggestyrelsens overordnede målsætning om at bidrage til bedre og billigere byggeri. Rapporten er opbygget så de enkelte kapitler kan læses i sammenhæng eller hver for sig. De umiddelbare fortolkninger af resultaterne af beregningerne og analyserne i rapporten kan ikke nødvendigvis tages som udtryk for Erhvervs- og Byggestyrelsens endelige holdning. 1 I rapporten foretages en række beregninger og analyser på baggrund af input-outputtabeller. Vareog pengestrømme mellem forskellige erhverv, mellem erhverv og forskellige former for endelig anvendelse, og mellem indland og udland, kan beskrives ved såkaldte input-outputtabeller. Tabellerne har i sig selv interesse, men er i rapporten med visse antagelser anvendt til at foretage en række supplerende beregninger og undersøgelser af økonomiske forhold inden for det danske byggeri. Rapporten er udarbejdet af fuldmægtig Martin Rasmussen, fuldmægtig Kristian Henriksen og studentermedhjælper Rasmus Lundorff. 1 Bemærkninger kan gives til Martin Rasmussen (e-mail: mra@ebst.dk, tlf.: 35 46 60 52). 3

Resumé Rapporten er delt op i 5 kapitler. Indledningsvis i kapitel 1 beskrives, hvordan input-outputtabeller overordnet kan forklare det økonomiske kredsløb. Det fremgår, at byggeriets samlede årlige produktionsværdi er 176 mia. kr. Heraf hidrører 83 mia. kr. varer og tjenesteydelser fra andre danske erhverv, og 21 mia. kr. hidrører fra importerede varer og tjenesteydelser. Beregningen sker ud fra en enkel input-outputtabel med kun to erhverv byggeri henholdsvis ikke-byggeri (resten af økonomien). I kapitel 2 undersøges, hvilke erhverv der leverer varer og tjenesteydelser til det færdige byggeri. De udførende byggeerhverv - murere, tømrer, elektrikere m.fl. leverer umiddelbart produktet byggeri. Alle erhverv er imidlertid indirekte med i processen, fordi byggeerhvervet er afhængigt af leverancer fra stort set alle andre erhverv. En af konklusionerne i kapitel 2 er, at 81 procent af alle leverancer til et nybygget hus i Danmark stammer fra Danmark. Heraf er 44 procent produceret i de egentlige byggeerhverv, mens de resterende 37 procent er produceret i andre erhverv. 19 procent af alle leverancer til et nybygget hus i Danmark er importeret. I kapitel 3 undersøges, hvilke erhverv inden for byggeriet der bidrager til produktiviteten inden for byggeriet. For nybyggeri er den samlede arbejdsproduktivitet steget med 16 procent i perioden 1994-2004. For nybyggeri er arbejdsproduktiviteten i de egentlige byggeerhverv steget med 28,4 procent. Det er væsentligt mere end i den samlede byggeproces. I kapitel 4 undersøges, om importen er en stigende del af det danske færdige byggeri. Det er relevant at undersøge, fordi åbne danske markeder kan bidrage til et effektivt og billigt byggeri. Det skyldes, at forskellige aktører i byggeriet kan vælge mellem flere leverandører og selv er udsat for større konkurrence. Importen udgjorde en stigende andel af værdien af det færdige arbejde inden for alle dele af byggeriet i perioden 1994-2004. Import af visse serviceydelser fx transport og finansiering steg meget, og importen af traditionelle (industri-)byggevarer steg ligeledes. I kapitel 5 undersøges prisudviklingen i byggeerhvervene og leverancerne til byggeerhvervene for perioden 1994-2004 herunder prisforskellen mellem danske og udenlandske leverancer. Importen af udenlandske hjælpematerialer til byggeriet bidrager til at holde stigningen i byggepriserne nede. Leverancer af ydelser fra fx rådgivende ingeniører og arkitekter presser byggepriserne væsentligt op, mens leverancer af fx træindustri bidrager til at dæmpe byggeprisstigningerne. Inden for nybyggeri har prisudviklingen været nogenlunde lig forbrugerprisudviklingen. Forbrugerpriserne steg med 24 procent i perioden 1994-2004 og for nybyggeri var prisstigningen 23 procent. Prisstigningen inden for renovering og anlægsbyggeri var på 36 henholdsvis 42 procent. For gørdet-selv-materialer har prisstigningen 14 procent. 4

Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb Det fremgår af beregningerne, at: byggeriet særligt er afhængigt af varer og tjenesteydelser 2 fra andre erhverv. Det fremgår, at af byggeriets samlede årlige produktionsværdi på 176 mia. kr. 3, hidrører 83 mia. kr. fra varer og tjenesteydelser fra andre danske erhverv, og 21 mia. kr. hidrører fra importerede varer og tjenesteydelser. 4 byggeriets produkter nybyggeri, renovering 5 samt anlægsbyggeri 6 betragtes og anvendes som investeringer i andre erhverv eller af forbrugerne. Beskrivelse af input-outputtabel byggeri og ikke-byggeri I følgende analyse tages der udgangspunkt i en simpel situation for på en enkel måde at kunne beskrive økonomiske sammenhænge i byggeriet. Eksemplet er simpelt, fordi der kun analyseres på to erhverv byggeri og ikke-byggeri. Ikke-byggeri betragtes således til analysens formål som ét samlet erhverv. Byggeriet er defineret som de udførende eller egentlige byggeerhverv, det vil sige, murere, tømrer, blikkenslagere, totalentreprenører m.fl. Byggeriet omfatter ikke byggematerialevirksomheder som fx vinduesproducenter, teglværker og mineraluldsproducenter eller grossister/gør-det-selv-markeder. I beregningen er der foretaget en række aggregeringer i forhold til de mest detaljerede input-outputtabeller, som Danmarks Statistik udarbejder, jf. tabel 1. Tabel 1. Byggeriet i det økonomiske kredsløb - simpel input-outputtabel, 2004, mia. kr. løbende priser og mio. arbejdstimer Danske erhverv Anvendelse Produktionsværdi Byggeri Forbrug Investeringer Eksport I alt og lager Ikkebyggeri Danske erhverv Ikke-byggeri 685 83 883 86 547 1.515 2.283 Byggeri 47 1 11 114 0 125 173 Import 312 21 76 51 135 Værditilvækst inkl. visse skatter 1.238 68 126 34-3 I alt, produktionsværdi 2.283 173 Beskæftigelse 3.977 284 Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Løbende priser er anvendt. Rækkerne ikke-byggeri henholdsvis byggeri angiver, hvad produktionen i erhvervet ikkebyggeri henholdsvis byggeri anvendes til. Ikke-byggeri leverer for 685 mia. kr. hvert år til 'sig selv' 2 Begrebne varer og tjenesteydelser, input, hjælpematerialer, og leverancer anvendes som synonymer i nærværende rapport. 3 Alle beløb er ekskl. moms. 4 Tal fra 2004. 5 Renovering og reparation anvendes som synonymer i rapporten. Reparationer og renovering kunne fx være, at der lægges et nyt tag på en ejendom. 6 Anlægsbyggeri er fx opførelse broer, anlæggelse af veje mv. 5

og for 83 mia. kr. til byggeriet, jf. tabel 1. Det drejer sig om leverancer eller hjælpematerialer, der anvendes i de to erhverv. Ikke-byggeri leverer for 883 mia. kr. varer til dansk forbrug. I alt producerer ikke-byggeri varer og tjenester for 2.283 mia. kr., hvoraf 1.515 mia. kr. leveres til endelig anvendelse. Endelig anvendelse er fx forbrug, der direkte skaber værdi (nytte) for borgerne i Danmark. De interne leverancer af hjælpematerialer erhvervene imellem er kun et middel på vejen til at skabe en værdi for borgerne i den sidste ende. Det fremgår endvidere af tabel 1, hvordan den samlede anvendelse af det danske erhvervs produktion (1.515+125=1.640) enten hidrører fra værditilvækst i de danske erhverv eller fra import af hjælpematerialer (1.238+68+312+21=1.640). Det betyder fx, at når en vare købes af danske forbrugere fra et dansk erhverv, så er en del af varen (svarende til værditilvæksten) skabt hos danske producenter og en anden del (svarende til importen af hjælpematerialer) skabt hos udenlandske producenter. Byggeriet leverer den største del af sin produktion som investeringer. 7 Kontorbyggerier, der leveres (produceres) af byggeriet, men som tages i brug og anvendes i andre erhverv, betragtes som en investering. Det samme gælder for boligbyggeri, anlægsbyggeri etc. Kolonnerne ikke-byggeri henholdsvis byggeri beskriver, hvorfra input til ikke-byggeri henholdsvis byggeri stammer. Ikke-byggeri producerer for 2.187 mia. kr. Ikke-byggeri anvender for 685 mia. kr. input (hjælpematerialer) i form af varer og tjenesteydelser fra ikke-byggeri og for 47 mia. kr. fra byggeri. Derudover anvender ikke-byggeri for 312 mia. kr. importleverancer. Disse input bearbejdes i ikke-byggeri. Ikke-byggeri udbetaler løn til ansatte og skal forrente den indskudte kapital. Løn og forrentning udgør bruttoværditilvæksten. 8 Mange importvarer indgår ikke i produktionen i byggeri eller ikke-byggeri. Disse varer og tjenesteydelser leveres direkte til forbrug i Danmark. Det drejer sig om 76 mia. kr. Tabel 1 beskriver således et økonomisk kredsløb, fordi tabellen beskriver, hvorfra et erhvervs produktionsværdi stammer (de to første kolonner med tal), og hvad erhvervets produktion bruges til (de to første rækker med tal). Nederste række i tabellen angiver indsatsen af arbejdskraften i de to erhverv. Beregninger på baggrund af input-outputtabeller Input-outputtabeller anvendes ofte til forskellige økonomiske beregninger. For eksempel kan man benytte tabellerne til at beregne, hvor meget produktionen, værditilvæksten og beskæftigelsen stiger i de forskellige erhverv, hvis der skal produceres en enhed mere af en vare eller tjenesteydelse. Dette kunne fx være et hus svarende til ca. 2 mio. kr. flere boliginvesteringer. For at byggeriet skal kunne levere produktionen, kræves input fra ikke-byggeri. For hver mio. kr. byggeriet skal levere, kræves input for 83/173 = 0,48 mio. kr. fra ikke-byggeri. Der skabes for 68/173 = 0,39 mio. kr. større værditilvækst i byggeriet, og beskæftigelsen stiger med 1000*(284/173) = 1.637 arbejdstimer pr. mio. kr. byggeri. 7 Investeringer er defineret som varer med en vis holdbarhed. 8 For simpelhed skyld er visse skatter også talt med i rækken for værditilvækst. Fx indeholder de 126 mia. kr. i kolonnen forbrugsmoms og punktafgifter på indenlandsk forbrug. 6

Hvis ikke-byggeri skal levere 0,48 mio. kr. input til byggeriet, kræver ikke-byggeri større input og højere beskæftigelse. Dette kræver igen leverancer fra de forskellige erhverv. På denne måde beregnes vare- og tjenesteydelsesstrømmene i hele økonomien, når et erhverv skal levere mere output. 7

Kapitel 2 - Hvem bygger? I dette kapitel undersøges, hvem der leverer til byggeriet. De udførende byggeerhverv murere, tømrer, elektrikere m.fl. leverer umiddelbart produktet byggeri. Indirekte er alle erhverv imidlertid med i processen, fordi byggeerhvervet er afhængigt af leverancer fra alle andre erhverv. Det kan være leverancer af egentlige byggematerialer som tømmer, halvfabrikata som vinduer, rådgivning fra ingeniører, eller generelle serviceydelser. En del af et byggeri består af importerede leverancer, fordi byggeerhvervene anvender importerede hjælpematerialer. Ud af 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser er der tre egentlige byggeerhverv. Det drejer sig om nybyggeri, reparationer samt anlæg. Desuden er der et konstrueret byggeerhverv, som indeholder indkøb af byggevarer til 'gør-det-selv-byggeri' 9. Det beregnes, hvor meget økonomisk aktivitet der skabes, hvis hvert byggeerhverv leverer for 1 mia. kr. ekstra investeringer. Det fremgår af beregningerne, at: 81 procent af alle leverancer til et nybygget hus i Danmark stammer fra Danmark. Heraf er 44 procent produceret i de egentlige byggeerhverv, mens de resterende 37 procent er produceret i andre erhverv. 19 procent af alle input til et nybygget hus i Danmark er importeret. Traditionelle byggevarer fra industrien udgør en stor del af leverancerne til byggeri. Byggeriet er imidlertid afhængigt af næsten alle erhverv i større eller mindre omfang. Anlægsvirksomhed er mere importtungt end nybyggeri, og anlægsvirksomhed er generelt meget afhængig af leverancer fra andre erhverv. Reparationsvirksomhed 10 er mere hjemmemarkedsorienteret og beskæftigelsestungt end nybyggeri og anlægsvirksomhed. En forholdsvis stor andel af værdien af reparationsvirksomhed stammer fra byggeerhvervet selv. Resultater Nærværende eksempler tager udgangspunkt i effekten af mere byggeri for 1 mia. kr. inden for nybyggeri, reparationsvirksomhed, anlægsvirksomhed, og gør-det-selv-byggeri. For så vidt angår nybyggeri er det således, at ud af en mia. kr. er 811 mio. kr. fremkommet ved ekstra værditilvækst i samtlige danske erhverv inkl. byggeerhvervene. Lidt over 81 procent af de nye bygningers værdi er derfor skabt i Danmark, mens lidt under 19 procent (189 mio. kr.) er importeret, jf. tabel 2 nedenfor. Ud af de 811 mio. kr. skabt i Danmark, er lidt over halvdelen (434 mio. kr.), skabt i det egentlige (udførende) nybyggerierhverv. Rådgivende ingeniører og arkitekter leverer værditilvækst for 76 mio. kr. 9 Se definition af erhverv i Danmarks Statistik Nationalregnskab Kilder og metoder, http://www.dst.dk/vejviser/portal/nationalregnskab/kildeogmetode.aspx. 10 Reparationsvirksomhed dækker blandt andet over renovering af enfamiliehuse, større ejendomme mv. 8

Ca. halvdelen af de importerede varer består af varer fra træindustrien og forskellige erhverv i metalindustrien. Byggeri for 1 mia. medfører, at der anvendes 3,17 mio. kr. arbejdstimer. Over halvdelen af timerne skabes i nybyggeriet, jf. tabel 2. Tabel 2. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra nybyggeri, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kroner Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv. 6 1 22 0,007 1 Fødevareindustri 8 10 9 0,003 2 Anden metalindustri 31 75 117 0,037 Træindustri 13 20 50 0,016 Beton, cement, asfalt 31 8 99 0,031 Byggematerialer af metal 17 7 82 0,026 3 Anden industri 7 19 24 0,008 4 Forsyning 4 0 5 0,001 Nybyggeri 434 0 1.795 0,567 Reparation 3 0 14 0,004 Anlægsvirksomhed 1 0 4 0,001 Materialer til gør-det-selv 0 0 0 0,000 5 Anden handel 10 0 70 0,022 Engroshandel, undtagen biler 39 4 136 0,043 6 Transport, post og tele 35 20 95 0,030 Post og telekommunikation 19 3 44 0,014 7 Finansiering 49 11 151 0,048 Rådgivende ingeniører, arkitekter 76 5 312 0,099 Anden forretningsservice 17 5 93 0,029 8 Offentlige og personlige tjenester 2 0 10 0,003 9 Renovation, foreninger o.l. 8 0 35 0,011 I alt 811 189 3.166 1,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Sammenlignet med nybyggeri kræver reparationsvirksomhed forholdsvis mange arbejdstimer, og mange af disse foregår i selve byggeerhvervet, jf. tabel 3 og 4. Det fremgår af tabellerne, hvad effekten er af større reparationsaktivitet henholdsvis anlægsaktivitet for en mia. kr. Reparationsvirksomhed kræver også en vis import. Således er 171 mio. kr. ud af 1 mia. kr. reparationer skabt gennem import, jf. tabel 3. 9

Tabel 3. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra reparationer, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kr. Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv. 3 1 14 0,003 1 Fødevareindustri 7 9 6 0,001 2 Anden metalindustri 15 22 59 0,015 Træindustri 28 74 110 0,027 Beton, cement, asfalt 13 7 42 0,011 Byggematerialer af metal 10 5 49 0,012 3 Anden industri 6 17 22 0,005 4 Forsyning 3 0 3 0,001 Nybyggeri 0 0 0 0,000 Reparation 572 0 3.077 0,770 Anlægsvirksomhed 1 0 3 0,001 Materialer til gør-det-selv 0 0 0 0,000 5 Anden handel 10 0 65 0,016 Engroshandel, undtagen biler 41 4 141 0,035 6 Transport, post og tele 29 17 80 0,020 Post og telekommunikation 13 2 29 0,007 7 Finansiering 30 7 87 0,022 Rådgivende ingeniører, arkitekter 33 3 134 0,034 Anden forretningsservice 9 3 50 0,012 8 Offentlige og personlige tjenester 1 0 5 0,001 9 Renovation, foreninger o.l. 5 0 21 0,005 I alt 829 171 3.995 1,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Anlægsvirksomhed er importtungt og kræver få arbejdstimer i Danmark sammenlignet med nybyggeri og med reparationer. Ser man alene på aktiviteten, der skabes i Danmark, foregår under halvdelen i selve anlægserhvervet (231 mio. kr. ud af 660 mio. kr. målt ved værditilvækst), jf. tabel 4. 10

Tabel 4. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra anlægsbyggeri, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kroner Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv. 11 1 42 0,016 1 Fødevareindustri 13 14 18 0,007 2 Anden metalindustri 36 88 134 0,051 Træindustri 2 7 7 0,003 Beton, cement, asfalt 34 7 108 0,041 Byggematerialer af metal 31 19 146 0,056 3 Anden industri 13 116 44 0,017 4 Forsyning 4 0 4 0,002 Nybyggeri 0 0 0 0,000 Reparation 4 0 19 0,007 Anlægsvirksomhed 231 26 1.060 0,408 Materialer til gør-det-selv 0 0 0 0,000 5 Anden handel 11 0 76 0,029 Engroshandel, undtagen biler 37 4 128 0,049 6 Transport, post og tele 39 31 109 0,042 Post og telekommunikation 21 3 47 0,018 7 Finansiering 71 12 203 0,078 Rådgivende ingeniører, arkitekter 67 6 273 0,105 Anden forretningsservice 21 6 113 0,043 8 Offentlige og personlige tjenester 6 0 31 0,012 9 Renovation, foreninger o.l. 8 0 36 0,014 I alt 660 340 2.598 1,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Effekten på den økonomiske aktivitet af, at der købes for 1 mia. kr. flere varer ind til gør-det-selvbyggeri fremgår af tabel 5. Hvor det af de andre tabeller fremgår, hvad effekten er ved at købe fx et færdigt hus, viser tabel 5, hvad effekten er af at købe dele til huset. Materialeindkøbene hidrører for 60 procents vedkommende fra danske producenter og skaber 2.282.000 arbejdstimer. Arbejdstimerne skabes navnlig inden for handel og visse industrivirksomheder. 11

Tabel 5. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra gør-det-selv, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kroner Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv. 2 2 7 0,003 1 Fødevareindustri 11 17 21 0,009 2 Anden metalindustri 70 178 269 0,118 Træindustri 48 90 188 0,082 Beton, cement, asfalt 41 18 131 0,057 Byggematerialer af metal 8 3 35 0,016 3 Anden industri 13 42 45 0,020 4 Forsyning 7 0 7 0,003 Nybyggeri 0 0 0 0,000 Reparation 4 0 20 0,009 Anlægsvirksomhed 1 0 4 0,002 Materialer til gør-det-selv 2 0 0 0,000 5 Anden handel 94 1 585 0,256 Engroshandel, undtagen biler 169 13 588 0,258 6 Transport, post og tele 44 30 134 0,059 Post og telekommunikation 12 2 28 0,012 7 Finansiering 46 7 117 0,051 Rådgivende ingeniører, arkitekter 4 0 15 0,007 Anden forretningsservice 10 2 52 0,023 8 Offentlige og personlige tjenester 1 0 4 0,002 9 Renovation, foreninger o.l. 8 0 32 0,014 I alt 594 406 2.282 1,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. 12

Kapitel 3 - Hvilke erhverv bidrager til produktivitetsstigninger i byggeriet? I dette kapitel undersøges, hvilke erhverv og i hvilket omfang der bidrager til produktiviteten 11 inden for byggeriet. Der undersøges fire erhverv nybyggeri, reparationer, anlægsvirksomhed, og gør-det-selv-byggeri. Produktivitet er i undersøgelsen defineret som arbejdsproduktivitet, det vil sige, værditilvæksten sat i forhold til beskæftigelsen. Mere konkret beregnes antallet af timer, der kræves for at udføre en bestemt mængde byggeri i to år 1994 og 2004. 12 Beregningerne foretages dels for byggeerhvervet og dels for alle andre erhverv under ét. Hvis arbejdsproduktiviteten stiger, vil den krævede mængde arbejdskraft pr. ekstra produceret leverance falde. Beskæftigelsesændringen pr. produceret leverance beregnes for på den ene side nybyggeri, reparation, anlægsbyggeri og gør det selv-erhvervet og på den anden side for andre erhverv. Derved belyses, om produktivitetsstigninger stammer fra byggeerhvervene eller fra de andre erhverv, der leverer til byggeriet. En del tidligere produktivitetsanalyser 13 har alene fokuseret på de udførende byggeerhverv. I mange sammenhænge vil det imidlertid være relevant at undersøge produktiviteten i hele 'værdikæden', der ligger til grund for det færdige byggeri. Det er netop alle ressourcerne - såvel fra de udførende som fra de øvrige erhverv - der er bestemmende for byggeriets pris. Dette er navnlig interessant ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Input-output beregninger er hensigtsmæssige, når man vil undersøge produktiviteten i byggeerhvervet. Det er relevant at undersøge produktiviteten i alle erhverv, når man vil undersøge produktivitetsændringen i byggeriet som følge af industrialisering af byggeprocesserne. Industrialiseringen må forventes at medføre, at en stadig større del af byggeriet sker i industrivirksomheder. Det er formentlig i de industrialiserede arbejdsprocesser, at der sker en produktivitetsvækst. Det kan således tænkes, at en industrialisering af byggeprocesserne vil give udslag i en faldende målt produktivitet for de tilbageværende processer i byggeriet i de udførende byggeerhverv. Dette gælder også selv om de tilbageværende arbejdsprocesser hver for sig ikke bliver mindre effektive. Man kan således opstille en industrialiseringshypotese : En øget industrialisering i byggeriet vil medføre, at en stadig større del af det færdige byggeri foregår i erhverv, der leverer hjælpematerialer til de egentlige byggeerhverv, og produktiviteten vokser hurtigere for den samlede byggeproces end i de egentlige byggeerhverv. Det fremgår af beregningerne, at: 11 Produktivitet og arbejdsproduktivitet anvendes i nærværende rapport som synonymer. 12 Gældende for alle beregninger i dette kapitel er, at idet beregningerne tager udgangspunkt i data for to enkeltstående år - 1994 og 2004 - kan væsentlige ændringer eventuelt skyldes et særligt højt eller lavt tal i det pågældende år. 13 For eksempel Økonomi- og Erhvervsministeriet Bedre og billigere byggeri - Maj 2007, http://www.ebst.dk/byggepolitik. 13

Resultater For nybyggeri er den samlede arbejdsproduktivitet steget, således at der kræves 16 procent mindre arbejdskraft for en given mængde byggeri i 2004 i forhold til 1994. For nybyggeri er produktiviteten i de egentlige byggeerhverv steget, så arbejdskraftbehovet til et gennemsnitligt byggeri er reduceret med 28,4 procent i perioden 1994-2004. Det er væsentligt mere end i den samlede byggeproces. De egentlige byggeerhverv leverer desuden en større del af det færdige byggeri. Industrialiseringshypotesen ovenfor er således ikke bekræftet i nybyggeriet. For reparations- og anlægsvirksomhed er industrialiseringshypotesen ikke afkræftet, idet begge erhverv producerer en faldende del af den samlede værdi af reparationsvirksomhed henholdsvis anlægsvirksomhed. Produktiviteten falder væsentligt i reparations- og anlægserhvervene. I reparations- og anlægserhvervet under ét er produktiviteten stort se uændret i perioden 1994-2004. Nybyggeri Af tabel 6 fremgår beskæftigelsen og værditilvæksten for andre erhverv og byggeerhverv i 1994 og 2004, når nybyggeriet skal levere for 1 mia. kr. ekstra. Værditilvæksten og beskæftigelsen er fordelt på byggeerhvervene henholdsvis andre erhverv. 14 14 Over erhvervene skal værditilvæksten summere til den ene milliard, som byggeriet skal levere mere. Når der mangler ca. en procent, skyldes det, at en del af værdien af nybyggeriet stammer fra import, der ikke kan erhvervsfordeles, jf. den tekniske forklaring i tabelnoten og i sidste afsnit om tekniske detaljer. 14

Tabel 6. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra nybyggeri på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År 2004 550 438 988 1 År 1994 570 420 990 1 Beskæftigelse (1000 timer) År 2004 1941 1819 3760 År 1994 2041 2436 4477 Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt -100-616 -717 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2 66-692 -627 Ændret erhvervssammensætning 2-166 76-90 Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt -0,049-0,253-0,160 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2 0,032-0,284-0,140 Ændret erhvervssammensætning 2-0,081 0,031-0,020 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til 1.000 mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Ændringen i beskæftigelsen skyldes to forhold. En del af beskæftigelsesændringen skyldes, at hvert erhverv bliver mere effektivt for en given produktion. En anden del af beskæftigelsesændringen skyldes ændret erhvervssammensætning, jf. tabel 6. 15 Byggeerhvervet anvendte 616.000 færre arbejdstimer i 2004 i forhold til 1994. Det svarer til et fald på 25,3 procent. Det faldende arbejdskraftbehov skyldes, at byggeerhvervene er blevet mere effektive samtidig med, at byggeerhvervet har leveret en større del af byggeriets værdi. Der er tale om en stigning fra ca. 42,0 procent i 1994 til ca. 43,8 procent i 2004. Beskæftigelsesbehovet faldt med 28,4 procent på ti år. Det skete som følge af stigende arbejdsproduktivitet. Heraf kan man ikke udlede, at arbejdsproduktiviteten er steget med 28,4 procent. Det skyldes, at her måles beskæftigelse pr. mia. kr. værditilvækst. 16 Hertil skal bemærkes, at som følge af større produktion i byggeerhvervet har byggeerhvervet beskæftiget 3,1 procent flere. I erhvervene, der leverer til byggeerhvervet, steg beskæftigelsesbehovet 3,2 procent i perioden 1994-2004. Disse erhverv har imidlertid samlet set beskæftiget færre personer, fordi disse erhverv har leveret en mindre del af værdien af det færdige byggeri. 15 Sondringen er lavet ved en almindelig standardberegning. 16 Arbejdsproduktiviteten er defineret reciprokt. Stigningen i arbejdsproduktiviteten er således 1/0,716=1,40 eller ca. 40 procent. 15

For erhvervene i alt faldt beskæftigelsesbehovet 16 procent. Heraf skyldes de 14 procent større produktivitet i de enkelte erhverv og 2 procent en ændring i erhvervssammensætningen. Reparationer Samme type beregninger er foretaget for erhvervet reparationsvirksomhed, jf. tabel 7. Det samlede beskæftigelsesbehov er steget med 4,4 procent i perioden 1994-2004. Arbejdsproduktiviteten er faldet i den samlede udførelse af reparationsvirksomhed. Beskæftigelsesbehovet steg med 12,6 procent i reparationserhvervet for en given produktionsmængde. I de andre erhverv (leverende erhverv 17 ) steg beskæftigelsesbehovet med 2,1 procent. En stigende del af værdien af reparationsaktiviteten er blevet skabt i de andre erhverv. Den ændrede arbejdsdeling har betydet et samlet fald i beskæftigelsesbehovet på 3,5 procent det vil sige, at den ændrede arbejdsdeling øgede produktiviteten. Tabel 7. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra reparation på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År 2004 417 574 991 1 År 1994 374 619 993 1 Beskæftigelse (1000 timer) År 2004 1452 3086 4538 År 1994 1392 2955 4347 Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt 59 131 190 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2-29 374 345 Ændret erhvervssammensætning 2 88-243 -154 Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt 0,043 0,044 0,044 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2-0,021 0,126 0,079 Ændret erhvervssammensætning 2 0,063-0,082-0,035 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til 1.000 mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. 17 De leverende erhverv er erhverv som leverer til et andet erhverv. Det kunne fx være en murstensfabrikant, der leverer mursten til en murer (den udførende). 16

Anlægsvirksomhed For så vidt angår anlægsvirksomhed steg det samlede beskæftigelsesbehov med 4,9 procent i perioden 1994-2004, jf. tabel 8. Det skete som følge af faldende arbejdsproduktivitet. Arbejdsproduktiviteten faldt kraftigt i anlægserhvervet. Beskæftigelsesbehovet er steget med 37,7 procent for en given produktionsmængde. Det bemærkes, at faldet kan skyldes ændringer i den type anlæg, der er blevet produceret, jf. fodnote 12. Fx kan enkelte meget store anlægsprojekter, der er kapitalintensive, bevirke at produktiviteten er høj henholdsvis beskæftigelsesbehovet er lav i et givet år. Tabel 8. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra anlægsbyggeri på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År 2004 715 237 952 1 År 1994 670 294 964 1 Beskæftigelse (1000 timer) År 2004 2480 1090 3570 År 1994 2420 983 3402 Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt 61 107 168 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2 41 371 412 Ændret erhvervssammensætning 2 19-263 -244 Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt 0,025 0,109 0,049 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2 0,017 0,377 0,121 Ændret erhvervssammensætning 2 0,008-0,268-0,072 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til 1.000 mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Beskæftigelsesbehovet i de andre erhverv steg med 1,7 procent for en given produktionsmængde. En større del af værdien af anlægsaktiviteten skabtes i de andre erhverv. Den ændrede arbejdsdeling betød en stigning i arbejdsproduktiviteten, således at beskæftigelsesbehovet faldt 7,2 procent. 17

Indkøb til gør-det-selv-byggeri De egentlige byggeerhverv spiller ingen væsentlig rolle i beregningerne. For så vidt angår indkøb til gør-det-selv-byggeri faldt det samlede beskæftigelsesbehov med 11,6 procent i perioden 1994-2004, jf. tabel 9. Stigningen skyldes dels produktivitetsfremgang inden for hvert af erhvervene, der producerer varer og tjenesteydelser til gør-det-selv-byggeri, dels forskydninger mellem erhverv. Således leverede erhverv med høj arbejdsproduktivitet en større andel til forbrugerne. Tabel 9. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra gør-det-selv på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År 2004 968 9 977 1 År 1994 982 10 993 1 Beskæftigelse (1000 timer) År 2004 3578 38 3616 År 1994 4052 38 4090 Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt -475 0-475 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2-342 6-335 Ændret erhvervssammensætning 2-133 -6-139 Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt -0,117 0,007-0,116 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2-0,084 0,166-0,082 Ændret erhvervssammensætning 2-0,033-0,159-0,034 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til 1.000 mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. 18

Resultater for andre perioder Resultaterne af produktivitetsberegningerne for perioden 1994-2004 er forskellige fra andre perioder, jf. figur 1. Figuren viser udviklingen i arbejdsproduktiviteten (værditilvækst pr. arbejdstime) for de tre udførende byggeerhverv. Figur 1. Arbejdsproduktiviteten 1 for byggeerhverv, 1966-2004, indeks 2000=1 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Nybyggeri Reparation Anlægsvirksomhed Note 1: Bruttoværditilvækst i 2000-priser pr. arbejdstime. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel nat07 og nat18, egne beregninger. Produktiviteten i byggeerhvervene har ikke udviklet sig jævnt henover perioden. I perioden 1994-2004 har produktivitetsstigningerne for navnlig nybyggeri været høje, mens produktiviteten for anlægsbyggeri har været negativ. Produktiviteten reparationer har været nogenlunde konstant. 18 Der er udarbejdet tilsvarende beregninger for perioden 1984-1994. Arbejdsproduktiviteten i de tre udførende byggeerhverv er for perioden 1984-1994 lavere for nybyggeri og højere for reparationer og anlægsbyggeri. Nedenfor er anført resultaterne for perioden 1984-1994, der er væsentligt forskellige fra resultaterne for perioden 1994-2004. 18 Hvorfor produktivitetsstigningerne afhænger af, hvilken perioden man undersøger, er ikke et emne i denne sammenhæng. Det kan dog nævnes, at for nybyggeri kan der spores en tendens til, at produktiviteten stiger i perioder med højkonjunktur og falder/stagnerer i lavkonjunktur. Det er givetvis i høj grad udtryk for 'labour hoarding' altså det fænomen, at virksomhederne ikke skiller sig af med ansatte, før de er sikre på, at en lavkonjunktur er indtrådt og omvendt ved højkonjunktur. 19

Nybyggeri: Andre erhverv (leverende erhverv) havde en væsentlig produktivitetsstigning i perioden 1984-1994, således at der for det samlede byggeri (hele værdikæden) var samme produktivitetsgevinst som for perioden 1994-2004. Det bemærkes, at fremgangen skete i de andre erhverv frem for i de udførende erhverv. Reparationer: Arbejdsproduktiviteten steg væsentligt både for de udførende erhverv og for de andre erhverv i perioden 1984-1994. De udførende leverede den største del af værditilvæksten. Anlægsbyggeri: Arbejdsproduktiviteten steg både for de udførende erhverv og for de leverende erhverv i perioden 1984-1994. Denne periodeafhængighed gør det således vanskeligere at drage konklusioner om produktiviteten. Det er forventeligt, at produktiviteten for de udførende erhverv svinger med konjunkturerne. Produktiviteten i de andre erhverv svinger også, om end ikke i samme 'fase', jf. beregningerne for nybyggeri. Overordnet kan det imidlertid konstateres, at både udførende og andre erhverv er med til at sikre produktivitetsgevinster. Der er ikke målbare tegn på, at industrialiseringshypotesen holder de udførende erhvervs andel af det samlede byggeri falder ikke generelt, og produktivitetsgevinsterne forekommer ikke udelukkende i de leverende erhverv. 19 19 Denne konklusion kan naturligvis ikke betragtes som et udsagn om, at det ikke kan betale sig at forsøge at udnytte industrielle metoder i konkrete byggerier blot at det ikke hidtil er gjort i stor skala. 20

Tekniske noter Måling af produktivitet I rapporten er produktivitet defineret som arbejdsproduktivitet det vil sige værditilvæksten sat i forhold til beskæftigelsen. Arbejdsproduktiviteten kan stige af flere grunde. Den kan fx stige ved bedre uddannelse, flere maskiner og mere teknisk udstyr til rådighed for hver beskæftiget eller ved bedre organisering af arbejdet. To forskellige erhverv kan af disse grunde ligeledes have forskellig målt arbejdsproduktivitet. Man skal således være opmærksom på, at erhverv med høj kapitalintensitet naturligt har en høj arbejdsproduktivitet. Det gælder også selv om beskæftigede i disse erhverv ikke nødvendigvis i sig selv er specielt produktive. Der findes andre måder at måle produktivitet på, der ikke blot fordeler al produktion på de beskæftigede. Det har ikke været formålet med dette kapitel at redegøre for disse metoder. Det har blot været meningen at måle produktiviteten i byggeriet ved hjælp af input-outputtabeller. Korrektion for ændrede importkvoter En del af værdien af det færdige byggeri hidrører fra import. Hvis importen udgør en større værdi af byggeriet i 2004 end 1994, er det en naturlig årsag til, at beskæftigelsen i danske erhverv falder. I beregningerne nedenfor er effekten fra importen på beskæftigelsesbehovet ved byggeri i Danmark 'renset ud'. Det er i beregningerne antaget, at de materialer, der rent faktisk blev importeret, alternativt er produceret i Danmark. Det er således en antagelse, at de importerede varer kan produceres med samme teknologi som danskproducerede varer fra samme erhverv. Sådanne beregninger kan udarbejdes, fordi importen kan fordeles på erhverv. En lille del af importen kan dog ikke erhvervsfordeles. Som det fremgår ovenfor, er andelen så lille, at det ikke har praktisk betydning for resultaterne. Konsekvensen af denne antagelse er, at det beregnede niveau for beskæftigelsen i Danmark er højere end det faktiske beskæftigelsesniveau. Beregningerne viser, hvor stor beskæftigelsen ville være, hvis der ikke kunne importeres materialer fra udlandet, og hvis de importerede varer skulle produceres med en teknologi i Danmark som de danskproducerede varer fra samme erhverv. Produktivitetsberegningerne målt i procent bliver således lettere at fortolke, fordi de ikke er påvirket af eventuelt ændrede importkvoter. Dataforbehold Produktivitetsberegninger baseret på nationalregnskabstal som input-outputtabellerne er del af skal tages med en del forbehold. For nybyggeris vedkommende skyldes det, at den producerede mængde i grove træk måles ved antal opførte kvadratmetre. Derved tages der ikke højde for, at byggeriets kvalitet forbedres. For reparationer og anlæg er mængdeudviklingen dannet ved at deflatere produktionsværdier i løbende priser med prisindeks, der kun i begrænset omfang tager højde for, at produktiviteten kan være steget. 21

Kapitel 4 - Udgør importen en stigende del af det danske færdige byggeri? Åbne danske markeder kan bidrage til et effektivt og billigt byggeri, fordi forskellige aktører i byggeriet kan vælge mellem flere leverandører og selv er udsat for større konkurrence. Byggeerhvervene importerer selv hjælpematerialer og de danske erhverv, der leverer til byggeriet, importerer hjælpematerialer. I tabellerne nedenfor beregnes importen, der skyldes en bestemt mængde byggeri 1 mia. kr. i faste priser. Importen beregnes i 1994 og 2004 og fordeles på varer og tjenesteydelser, det vil sige på de udenlandske erhverv, der producerer importvarerne. Ændringen i importen opdeles også i årsagen til ændringen. Importen ændres dels, fordi hver enkelt danske erhverv importerer en større del af sin egen produktionsværdi (importkvoterne ændres, fx hvis der anvendes mere importeret eksotisk træ i husene), og dels fordi erhvervsfordelingen ændres i Danmark. Det er en rimelig hypotese, at importen udgør en stigende del af værdien af det færdige danske byggeri. Fx kunne udviklingen af det indre marked i EU være årsag til stigende import, herunder specielt implementeringen af byggevaredirektivet 20 fra 1998. Som følge af direktivet standardiseres byggevarer blandt andet med det formål at lette den internationale handel. Det fremgår af beregningerne, at: Importen udgjorde en stigende andel af værdien af det færdige arbejde inden for alle dele af byggeriet i perioden 1994-2004. Import af visse serviceydelser fx transport og finansiering steg meget, og importen af traditionelle (industri-)byggevarer steg ligeledes. Importen er generelt steget, fordi importkvoterne er steget, mens ændret erhvervsfordeling ikke har haft stor betydning. Hypotesen om stigende importindhold i byggeriet er derfor i et vist omfang bekræftet. Denne hypotese gælder navnlig for perioden 1994-2004. 20 EF-direktiv nr. 89/106/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv nr. 93/68/EØF om ændring af bl.a. direktiv nr. 89/106/EØF og bekendtgørelse nr. 118 af 16/02/1998. 22

Resultater Nybyggeri Det fremgår af tabel 10, hvor meget hvert dansk erhverv producerer, når nybyggeriet skal levere for 1 mia. kr. ekstra i 1994 henholdsvis 2004. Tallene er målt i faste priser. Det vil sige som konstant mængde byggeri. Tabel 10 angiver importen fordelt på de udenlandske erhverv, der producerer importvarerne. Tabel 10. Import af forskellige varer ved ekstra leverance fra nybyggeri på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Produktionsværdi Import 2 Ændring i import 2004 1994 2004 1994 I alt Heraf pga. 3 Produktionssammensæt Erhverv 1 Importkvoter ning 0 Landbrug mv. 11 10 1 1 0,0-0,1 0,1 1 Fødevareindustri 13 15 10 11-1,7-1,9 0,3 2 Anden metalindustri 84 98 75 73 2,5 5,2-2,7 Træindustri 31 28 20 17 2,9 2,4 0,5 Beton, cement, asfalt 64 58 8 5 3,3 3,2 0,1 Byggematerialer af metal 38 31 7 3 4,6 4,4 0,2 3 Anden industri 21 13 19 13 6,3 6,1 0,2 4 Forsyning 8 8 0 1-0,2-0,3 0,0 Nybyggeri 1000 1000 0 0 0,0 0,0 0,0 Reparation 5 5 0 0 0,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed 4 4 0 0 0,0 0,0 0,0 Materialer til gør-det-selv 3 2 0 0 0,0 0,0 0,0 5 Anden handel 22 28 0 0 0,0 0,0 0,0 Engroshandel, undtagen biler 74 77 3 4-0,5-0,4-0,1 6 Transport, post og tele 63 59 16 11 4,9 4,7 0,3 Post og telekommunikation 37 19 3 1 1,4 1,2 0,2 7 Finansiering 90 85 10 3 6,9 6,5 0,5 Rådgivende ingeniører, arkitekter 165 188 4 6-2,4-2,4 0,0 Anden forretningsservice 29 19 5 2 2,8 2,8 0,0 8 Offentlige og personlige tjenester 3 2 0 0 0,0 0,0 0,0 9 Renovation, foreninger o.l. 14 14 0 0 0,0-0,1 0,1 I alt 1779 1761 181 151 31 31 0 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et forstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i erhvervsklassifikationen. De særlige bygge-relevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Note 2: Ud over den viste tal, importeres varer, der ikke kan fordeles på erhverv. Værdien heraf udgjorde 7 mio. kr. i 2003, hvilket er et fald på 1 mio. kr. fra 1998. Note 3: For erhvervet i en konkret række viser tallene under Importkvoter effekten af, at de forskellige erhverv har ændret tilbøjelighed til at importere varer fra erhvervet i rækken. Tallene under Produktionssammensætning viser effekten af, at produktionsstørrelsen er ændret i de forskellige erhverv. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er brugt. 23

De yderste tre kolonner til højre viser ændringen i importen. Importen er angivet i alt og er endvidere opdelt i importkvote og produktionssammensætning. Kolonnen "Importkvoter" angiver, hvor meget importen ændrer sig som følge af, at hvert enkelt dansk erhverv ændrer importindholdet i produktionen. Til eksempel er tallet -0,1 for landbrug, således fremkommet ved at undersøge effekten af, at hvert af de 130 erhverv i inputoutputtabellerne har ændret importkvote. 21 Produktionssammensætningen angiver effekten af, hvor meget produktionen ændrer sig,som følge af, hvor meget de enkelte erhverv producerer hver især, når der bygges mere. Hvis erhverv, der generelt importerer mange hjælpematerialer, skal levere mere til det danske byggeri, vil importen stige. Hvis fx træhuse bliver mere efterspurgte på bekostning af murstenshuse, medfører det sandsynligvis, at træindustrien skal levere flere høvlede bjælker mv. til byggeriet. Hvis træ i højere grad importeres end mursten medfører dette, at importen alt andet lige stiger. Den samlede import steg fra 151 til 181 mio. kr. i perioden 1994-2004. Det svarer til en stigning på 26,5 procent. Importen steg for de fleste varegrupper, herunder de fleste traditionelle (industrielle) byggevarer, men også for serviceydelser såsom transport og finansiering. Importen steg, fordi hvert af de danske erhverv havde en tendens til at importere mere. Ændret produktionssammensætning havde ingen betydning. 21 Det bemærkes, at tallet -0,1 ikke er fremkommet ved at sætte importen af landbrugsvarer i forhold til produktionen af landbrugsvarer. 24

Reparationer For reparationer steg importindholdet med 35 mio. kr. i perioden 1994-2004, jf. tabel 11. Det svarede til 3,5 procent af den samlede værdi af reparationerne. Stigningerne var spredt på mange varegrupper, og stigningerne skyldes, at de enkelte erhverv har været mere tilbøjelige til at importere. Ændret produktionssammensætning i danske erhverv påvirkede ikke importen væsentligt. Tabel 11. Import af forskellige varer ved ekstra leverance fra reparation på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Produktionsværdi Import 2 Ændring i import 2004 1994 2004 1994 I alt Heraf pga. 3 Produktionssammensæt Erhverv 1 Importkvoter ning 0 Landbrug mv. 7 5 1 0 0,2 0,1 0,2 1 Fødevareindustri 10 10 9 10-0,8-1,8 1,0 2 Anden metalindustri 79 87 74 73 1,0 3,9-2,9 Træindustri 37 24 22 13 9,3 7,8 1,6 Beton, cement, asfalt 27 37 7 5 2,1 2,2-0,1 Byggematerialer af metal 23 24 5 2 3,1 3,0 0,1 3 Anden industri 17 13 17 11 5,5 4,7 0,8 4 Forsyning 6 5 0 0-0,2-0,1 0,0 Nybyggeri 0 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Reparation 1004 1004 0 0 0,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed 3 2 0 0 0,0 0,0 0,0 Materialer til gør-det-selv 3 2 0 0 0,0 0,0 0,0 5 Anden handel 21 21 0 0 0,0 0,0 0,0 Engroshandel, undtagen biler 77 71 3 4-0,3-0,5 0,2 6 Transport, post og tele 52 38 14 7 6,5 5,7 0,9 Post og telekommunikation 24 11 2 1 1,0 0,6 0,4 7 Finansiering 53 49 7 2 5,4 4,5 0,8 Rådgivende ingeniører, arkitekter 71 55 2 2 0,4 0,4 0,1 Anden forretningsservice 16 9 2 1 1,7 1,3 0,4 8 Offentlige og personlige tjenester 1 1 0 0 0,0 0,0 0,0 9 Renovation, foreninger o.l. 8 8 0 0 0,0-0,1 0,1 I alt 1539 1475 165 130 35 32 3 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et forstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i erhvervsklassifikationen. De særlige bygge-relevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Note 2: Ud over den viste tal, importeres varer, der ikke kan fordeles på erhverv. Værdien heraf udgjorde 7 mio. kr. i 2003, hvilket er et fald på 1 mio. kr. fra 1998. Note 3: For erhvervet i en konkret række viser tallene under Importkvoter effekten af, at de forskellige erhverv har ændret tilbøjelighed til at importere varer fra erhvervet i rækken. Tallene under Produktionssammensætning viser effekten af, at produktionsstørrelsen er ændret i de forskellige erhverv. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller (http://www.dst.dk/homeuk/statistics/ofs/natacc/iotables.aspx) og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er brugt. 25