1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S v/chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager eller tåle en salærreduktion i forbindelse med, at indklagede ikke oplyste klager om, at købers advokat havde betinget handlen af, at køber kunne godkendes af sit pengeinstitut. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager havde en ejerlejlighed, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge. Den 28. juni 2008 indgik klager og indklagede en formidlingsaftale for en periode på 6 måneder. Formidlingsaftalen udløb, uden at ejerlejligheden var blevet solgt.
2 Den 27. januar 2009 indgik klager og indklagede en ny formidlingsaftale for en periode på 3 måneder til en kontantpris på kr. 1.250.000,00. Det fremgik af formidlingsaftalen bl.a.: Annoncering Som et led i salgsarbejdet bemyndiges ejendomsmægleren/- formidleren til at overføre ejendommens salgsopstilling til internettet med indret din bolig og Sky-line samt scanning af fotos, 360 graders foto, bykort og plantegning til internettet. Derudover udsendes ejendommen til de familier fra vort KøberKartotek, der har søgekriterier svarende til ejendommen. Udgiften hertil andrager kr. 10.000,00 + moms i alt kr. 12.500,00 også kaldet den obligatoriske mediepakke 0. I nærværende formidlingsaftale er udelukkende medtaget omkostninger til den obligatoriske mediepakke 0: kr. 10.000,00 + moms. Ved yderligere tilvalg af mediepakke 1, 2, 3 eller 4, skal omkostningerne fratrækkes sælgers provenue. Nyt salgsbudget udleveres til kunden ved tilvalg af anden mediepakke.
3 Af medieplanen fremgik bl.a.: Klager fik udleveret salgsbudget af 27. januar 2009: Heraf fremgik bl.a.: Den 29. januar 2009 underskrev en interesseret køber en købsaftale om køb af ejerlejligheden til en kontantpris på kr. 1.175.000,00 med overtagelse den 1. marts
4 2009. Det fremgik af købsaftalen, at handlen var betinget af købers advokats godkendelse af handlen i sin helhed. Købers advokats indsigelser skulle være indklagede i hænde senest den 4. februar 2009. Det fremgik videre af købsaftalen, at handlen skulle finansieres med et ejerskiftelån samt et sælgerpantebrev. Det fremgik endelig af købsaftalen: Indklagede udfærdigede salgsprovenu den 30. januar 2009. Den 31. januar 2009 fremsendte indklagede faktura til klager. Det fremgik heraf bl.a.:
5 Klager underskrev købsaftalen den 1. februar 2009. Den 2. februar 2009 skrev købers advokat til indklagede bl.a.:
6 Den 9. februar 2009 skrev indklagede til køber bl.a.: Jeg er i dag af din advokat gjort bekendt med, at hverken han eller din egen bank har påbegyndt ansøgning om gældsovertagelse. Det har vi mistet kostbar tid ved, så nu har jeg startet denne ekspedition på. Jeg videresender derfor en mail fra [klagers pengeinstitut] om de papirer de skal bruge. Herefter har indklagede korresponderet med dels klagers pengeinstitut om godkendelse af køber til at overtage gælden på de eksisterende lån i ejerlejligheden, dels med et realkreditinstitut om godkendelse af køber med dennes forældre som kautionister. Den 5. marts 2009 skrev klagers søster til indklagede med henblik på at få oplyst, hvor langt sagen var nået med hensyn til godkendelse af køber. Indklagede svarede den 9. marts 2009, at indklagede netop havde hørt fra køber, og at køber var tæt på en afklaring til positiv side. Den 17. marts 2009 skrev købers advokat til indklagede bl.a.: Den 17. marts 2009 fremsendte indklagede købers advokats brev til klager, og bad ham acceptere ved at svare på indklagedes e-mail. Indklagede skrev videre, at når indklagede havde registreret, at købesummen var betalt, ville ejerlejligheden kunne overdrages.
7 Klagers søster accepterede den 19. marts 2009 på klagers vegne. Den 25. marts 2009 blev der deponeret kr. 65.000,00 hos indklagede. Samme dag blev der deponeret kr. 1.110.000,00 i klagers pengeinstitut. Indklagede fremsendte den 14. april 2009 et underskrevet skøde til købers advokat. Skødet blev lyst den 28. april 2009 med retsanmærkning om klagers lån. Den 13. maj 2009 skrev indklagede til klager og oplyste, at indklagede fra klagers pengeinstitut havde modtaget meddelelse om, at skødet snart ville foreligge tinglyst uden anmærkninger, hvorfor indklagede afregnede det hos indklagede deponerede beløb, kr. 65.000,00 fratrukket indklagedes faktura kr. 60.666,08, i alt kr. 4.333,92. Den 23. juni 2009 skrev købers advokat til klagers pengeinstitut og frigav restkøbesummen over for klager. Købers advokat bad endvidere sælgers pengeinstitut oplyse, hvornår retsanmærkninger kunne slettes. Indklagede erindrede den 2. juli 2009 klagers pengeinstitut om at afregne klagers provenu, idet indklagede gjorde opmærksom på, at hele købesummen var frigivet. Klager har bl.a. anført: Indklagede skal tåle en salærreduktion samt betale erstatning til klager. På mødet den 1. marts 2009, hvor købsaftalen blev underskrevet, oplyste indklagede, at køber var godkendt, at der ikke ville være nogen problemer, og at klager roligt kunne slappe af, når fortrydelsesfristen var udløbet. Efter at klager havde underskrevet købsaftalen med overtagelse 1. marts 2009 flyttede klager således hjem til sine forældre. 3 dage før overtagelsen modtog klager en e-mail fra køber, hvoraf det bl.a. fremgik, at handlen muligvis ikke ville blive til noget, idet køber endnu ikke var godkendt af sit pengeinstitut. Dagen efter, det vil sige 2 dage før overtagelsen, kontaktede indklagede klager og meddelte, at finansieringen endnu ikke var på plads, men at det så lyst ud med hensyn til godkendelse et andet sted. Klager var meget vred, men var varsom med at meddele dette over for indklagede, idet klager stadig var meget interesseret i at få solgt sin lejlighed. Det viste sig imidlertid, at indklagede havde undladt at gøre klager opmærksom på, at
8 der var kommet et advokatforbehold vedrørende købers godkendelse i pengeinstitut. Indklagedes medarbejder oplyste ved telefonisk henvendelse, at hun desværre havde glemt at oplyse klager om advokatforbeholdet. Klagers søster rykkede nogle dage senere via e-mail indklagede for oplysning, om godkendelsen af køber var på plads, men klagers søster modtog ikke svar på sin e-mail. Sagens afslutning trak endvidere ud, på grund af at indklagede ikke kontaktede klager og bad om klagers kvitteringer for betaling af fællesudgifter og ejendomsskat. Klager ønsker erstatning for 1 måneds ekstra udgift til ejerlejligheden uden at kunne anvende denne, idet klagers møbler var flyttet, samt erstatning for klagers udgift til husleje kr. 3.000,00 for leje af værelse hos en ven. Klager har ikke dokumentation for afholdelse af denne udgift. Klager skal bemærke, at der aldrig har været en forlængelse af formidlingsaftalen, så formidlingsaftalen er ikke gyldig. Klager har ikke modtaget medieplan. Indklagedes forsikringsselskab Chartis har bl.a. anført: Det bestrides, at indklagede skal betale erstatning eller tåle en salærreduktion. Af de foreliggende oplysninger fremgår det bl.a., at der er klaget over, at klager ikke var informeret om et forbehold for købers pengeinstituts godkendelse, samt at klager ikke var orienteret om det arbejde, der blev foretaget i forbindelse med forbeholdet. Klager har i den forbindelse opgjort sit krav til både omkostninger ved at have ejerlejligheden en måned længere end forventet samt husleje andet sted. Indklagede kan imidlertid ikke acceptere begge dele. Såfremt klager fik betalt både udgifter til lejligheden, såvel som til den midlertidige bolig ville klager i en periode på 1 måned ikke have haft udgifter til beboelse, hvilket klager på en eller anden måde ville have haft, også selvom klager var orienteret om den manglende bankgodkendelse. Indklagede skal hertil bemærke, at den ekstra husleje ikke er dokumenteret. Indklagede har fremsat tilbud til klager om at betale klagers udgift til ekstra udgifter på lejligheden svarende til kr. 10.519,35. Efter de foreliggende oplysninger er det indklagedes opfattelse, at indklagede har udført et stort arbejde i bestræbelserne på at få gennemført handlen for klager, og det er således opfattelsen, at indklagede er berettiget til salær i den forbindelse. Klager var meget interesseret i, at handlen skulle gennemføres. Alternativet ville have været at handlen ikke kunne gennemføres, og klager har derfor ikke lidt noget tab i forbindelse
9 med, at klager ikke fik noget oplyst om bankforbeholdet. Klager har underskrevet en ny formidlingsaftale den 27. januar 2009. Indklagede har således ikke forlænget formidlingsaftalen, men indgået en ny med klager. Den nye var for en periode af 3 måneder, og handlen blev således gennemført på et tidspunkt, hvor der var en gyldig formidlingsaftale. Nævnet udtaler: Klager og indklagede indgik den 28. juni 2008 en formidlingsaftale for en periode på 6 måneder. Denne formidlingsaftale udløb uden, at ejerlejligheden var blevet solgt. Den 27. januar 2009 blev der indgået en ny formidlingsaftale mellem parterne for en periode på 3 måneder. Nævnet finder derfor, at der på handelstidspunktet den 1. februar 2009 forelå en gyldig formidlingsaftale. Klager har i formidlingsaftalen skrevet under på at have modtaget en medieplan. Det fremgår videre af salgsbudget af 27. januar 2009 i forbindelse med specifikation vedrørende annoncering og øvrige salgsfremmende foranstaltninger, at der var udleveret medieplan af 11. marts 2008 myhome mediepakke 0. Nævnet lægger derfor til grund, at klager har fået bilaget udleveret, hvorfor nævnet ikke finder anledning til kritik. Klager har til sagen oplyst, at klager efter sin underskrivelse af købsaftalen ikke fik oplyst, at købers advokat havde taget forbehold vedrørende købers finansiering af handlen. Indklagede har ikke imødegået dette, hvorfor nævnet lægger til grund, at klager ikke modtog meddelelse herom. Nævnet finder det alvorligt kritisabelt, at indklagede ikke informerede klager om at købers advokat havde taget forbehold for købers finansiering af handlen. Nævnet finder, at indklagede som følge heraf skal tåle en salærreduktion på kr. 10.000 i forbindelse med det dårlige mæglerarbejde. Det fremgår af sagen, at indklagede løbende fulgte op på købers godkendelse samt handlens ekspedition i øvrigt, og nævnet finder derfor ikke, at indklagede har forsinket handlen, og dermed ikke, at indklagede skal betale erstatning til klager i denne forbindelse. Efter sagens udfald skal indklagede betale klager det af denne til nævnet indbetalte gebyr på kr. 700,00. Konklusion:
10 Indklagede skal herefter inden 30 dage fra kendelsens dato til klager betale kr. 10.700 med tillæg af en årlig rente, Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % af kr. 10.000 fra 8. juni 2009, datoen for klagens modtagelse i nævnet, til betaling finder sted. Kendelsen offentliggøres, jf. bekendtgørelse om forbrugerklager 20, stk. 1, og nævnets vedtægter 20, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 20, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand